Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2017 Sagsnummer: 2016/101549 Version: 1.0 1
Indhold 1. Indledning...3 2. Strategisk målbillede...3 2.1 Strategiske pejlemærker...4 3. Mål for 2017...4 4. Opfølgning...9 5. Påtegning...11 2
1. Indledning Denne mål- og resultatplan er indgået mellem Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Forsvarsministeriet. Mål- og resultatplanen træder i kraft den 1. januar 2017 og gælder ét år frem. Det overordnede lovgrundlag for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er Finansloven, Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation (Forsvarsloven), gældende forsvarsaftale, internationale forpligtelser samt nationale love, bekendtgørelser og cirkulærer. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har ansvaret for koncernområdets materiel og it. Driften og udviklingen heraf skal ske på en effektiv, økonomisk og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde og dermed sikre grundlaget for koncernens igangværende operationer og styrkeproduktion. Med udgangspunkt i kundernes behov løser Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse opgaver inden for anskaffelse, indkøb, driftsstyring, forsyning og udfasning af materiel og it. 2. Strategisk målbillede Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse arbejder inden for Forsvarsministeriets koncernfælles mission og vision: Forsvarsministeriets koncernfælles mission: Sammen arbejder vi for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Forsvarsministeriets koncernfælles vision: - Vi driver og udvikler opgaveløsningen, så vi får mest mulig effekt ud af de ressourcer, vi sammen råder over. - Vi er en professionel og bredt anerkendt samarbejdspartner. - Vi skaber fælles handlekraft gennem loyalt og tillidsfuldt samarbejde. Levering af ydelser inden for materiel og it til koncernens øvrige styrelser bidrager til at styrke Danmarks sikkerhed og interesser. Samtidig bidrager en velfungerende materiel- og it-funktion til, at Forsvarsministeriets samlede koncern opleves som effektiv og professionel. 3
2.1 Strategiske pejlemærker Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har operationaliseret den koncernfælles mission og vision i tre strategiske pejlemærker: 1. Vi vil udvikle materiel- og it-driftsstyringen Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse skal prioritere tilstrækkelig logistisk støtte til indsatte enheder og kapaciteter samt til enheder og kapaciteter på vej i indsættelse i såvel nationale som internationale operationer. Den operative styrkeproduktion skal på tilsvarende vis modtage den nødvendige logistiske støtte. Dette sikres ved at udvikle grundlaget for styring af materiel- og it-drift i overensstemmelse med koncernledelsens strategier samt gennem klare og tydelige aftaler med kunderne og et ledelsesmæssigt fokus på koncernens og kundernes prioriterede behov for materiel, udrustning, it og forsyninger. 2. Vi vil udvikle portefølje-, program-, projekt- og risikostyringen Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse skal fortsætte professionaliseringen af anskaffelses-, bortskaffelses-, it- og forretningsudviklingsprojekter som grundlag for at være en bredt anerkendt samarbejdspartner i koncernen. Dette sikres gennem en fortsat udvikling af portefølje-, program-, projekt- og risikostyringen, der skaber grundlag for en systematisk, effektiv, ensartet og sikker gennemførelse af anskaffelses-, bortskaffelses-, it- og forretningsudviklingsprojekter. 3. Vi vil bidrage til mest mulig effekt af koncernens samlede ressourcer Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse skal udvise økonomisk ansvarlighed gennem et kontinuerligt fokus på effektivisering af produktion og gennemførelse af en systematisk indsats for at sikre driftsoptimeringer. Fokus på ledelse og trivsel vil bidrage til øget effektivitet. Dette sikres ved at fastholde fokus på en robust ressourcestyring, som er præget af en effektiv og omkostningsbevidst tilrettelæggelse af opgaveløsningen. 3. Mål for 2017 Det strategiske målbillede er udgangspunktet for formuleringen af de konkrete mål. Valget af de strategiske mål har fokuseret på, hvilke mål der bedst muligt bidrager til at indfri de strategiske pejlemærker, herunder i hvor høj grad målet understøtter en udviklings- og forandringsproces, samt om målet er ressourceeffektivt. 4
Sammenhængen mellem de strategiske pejlemærker og de fastsatte mål for 2017 er illustreret i nedenstående figur: God materieldriftsstyring Vi vil udvikle materiel- og it driftsstyringen Levering af aftalte materielprojekter Styrkelse af grønne materielinvesteringer Vi vil udvikle portefølje-, program-, projekt- og risikostyringen God it-driftsstyring Levering af ressourcer og kompetencer til it-projekter Vi vil bidrage til mest mulig effekt af koncernens samlede ressourcer Øget inddragelse af kunderne Produktion af rammeaftaler Optimering af forsyningskæden i koncernen Målene for 2017 er strategisk prioriterede. Processen for udvælgelse af strategiske mål har taget udgangspunkt i et samlet overblik over Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses ydelseshierarki. Ydelserne er herefter vurderet og sammenstillet i forhold til ressourceforbrug og styringsinteresse. Denne proces har udmøntet sig i et valg af strategiske mål for 2017, der vurderes at have en direkte påvirkning på kundernes opgaveløsning. 5
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses strategiske mål er følgende: A. God materieldriftsstyring Det er målet at fremme materieldriftsstyring ved at levere materiel og de tilhørende forsyninger i overensstemmelse med de behov, som fastsættes i dialog med kunderne. Kunderne skal opleve, at de materielkapaciteter, som soldater og øvrige brugere er afhængige af, understøttes som aftalt. For at nå målet er det væsentligt at øge fokus på at opfylde de materielmæssige krav, som kunderne fastsætter som værende en forudsætning for, at de enkelte enheder kan løse pålagte opgaver. Målet er nået, når koncernens prioriterede enheder har fået 90 % af deres materielmæssige behov opfyldt. Ved prioriterede enheder forstås de enheder i koncernen, der løser de højest prioriterede beredskabs- og indsættelsesopgaver i koncernen. B. Levering af aftalte materielprojekter Det er målet at opnå et stærkt samarbejde med koncernens øvrige styrelser omkring levering af besluttede materielprojekter. For at nå målet er det væsentligt at fortsætte udviklingen i forhold til planlægning og styring af de anskaffelsesprojekter, der indgår i materielkapacitetsplanen, herunder at projekterne leverer til kunderne som aftalt i henhold til tid, pris og kvalitet. Målet er nået, når 70 % af materielprojekter med planlagt leverance til kunden i 2017 rent faktisk leveres inden udgangen af 2017, og at leverancens aftalte kvalitetsparametre er indfriet. Opfyldelsesgraden er fastsat til 70 % for at fortsætte den ambitiøse udvikling med planlægning og styring af anskaffelsesprojekter efter en ny porteføljestyringsstandard. C. Styrkelse af grønne materielinvesteringer Det er målet, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse under inddragelse af koncernens operative styrelser identificerer eksisterende og kommende miljø- og energimæssige materielinvesteringer og -indkøb. For at nå målet vurderes materielinvesteringer og -indkøb i forhold til teknologiske miljø- og energirigtige løsninger samt i forhold til om materielinvesteringer og -indkøb på anden vis kan understøtte en miljø- og energirigtig udvikling af Forsvarsministeriets område. Målet er nået, såfremt der i perioden 2013-2017 er identificeret miljø- og energirigtige materielinvesteringer og -indkøb for i alt 500 mio. kr. 6
D. God it-driftsstyring Det er målet i 2017 at anvende den implementerede it-governance til fortsat at udbygge it-driftsstyringen. For at nå målet fokuseres på at opfylde serviceaftalerne for de it-services, der er aftalt med forretningen i de etablerede it-serviceudvalg. Målet er nået, når mindst 90 % af indholdet af alle serviceaftaler er leveret. E. Levering af ressourcer og kompetencer til it-projekter Det er målet at opnå et stærkt samarbejde med koncernens øvrige styrelser omkring ressourcestyringen for it-projekter, således at besluttede it-projekter udmøntes som aftalt. For at nå målet er det væsentligt at fokus øges på kompetence- og ressourcestyringen for de dele af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, der støtter gennemførelsen af it-projekter. Målet er nået, når 90 % af iværksatte it-projekter får de personelmæssige ressourcer og kompetencer, der er aftalt for it-projekternes fremdrift. F. Øget inddragelse af kunderne Det er målet at fortsætte arbejdet med at skabe øget produktion til kunderne via synlig inddragelse af kunderne i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses projektledelsesproces. Inddragelsen skal sikre, at den tid, der er til rådighed, i det enkelte projekt optimeres mest muligt og deraf giver en øget produktion til kunderne. For at nå målet er det blandt andet væsentligt, at der skabes klarhed omkring proces for seniorbrugers (kundens repræsentant i projektet) inddragelse, således at alle kunder opnår en forståelse for egen rolle og ansvar jf. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses opdaterede projektledelsesproces. Er alle medlemmer af styregruppen bevidst om deres roller og ansvar samt har den fornødne prokura til at udføre deres hverv, da forventes det at afføde en øget produktion til kunden. Målet er nået, når der er implementeret en ny bestemmelse for inddragelse af kunderne i forbindelse med opstart af projekter, og at processen er udviklet i samarbejde med kunderne. 7
G. Produktion af rammeaftaler Det er målet, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses samlede produktion af rammeaftaler øges via afsættelse af flere ressourcer til dette område. For at nå målet skal fokus på indgåelse af rammeaftaler intensiveres, herunder skal sammentænkning på tværs af kapaciteter og kategoriprogrammet øges. Målet er nået, når der er igangsat en produktion af rammeaftaler på materiel- og it-området, der rent volumenmæssigt forøger produktionen med 15 % i forhold til baseline for rammeaftaledækningen ved udgangen af 2016. H. Optimering af forsyningskæden i koncernen Det er målet at optimere koncernens forsyningsprocesser og lagerbeholdninger, så de effektivt understøtter styrkeproduktion og -indsættelse, koncernens beredskabsforpligtelse og den interne produktion. Dette er grundlaget for en styrket lagerstyring i Forsvaret. For at nå målet er Program Optimeret Forsyningskæde (PROF) etableret i 2015. Det er væsentligt, at PROF fortsætter udviklingsarbejdet på tværs af koncernen, og at programmets arbejde bidrager til at få mest mulig effekt af de samlede ressourcer. Programmet er en udviklingsaktivitet, som forventes at løbe til og med 2019. Programmet ser på den samlede logistiske styring, herunder optimering af koncernens lagerbeholdninger, så de understøtter kerneproduktionen samtidig med, at ressourcer (kapital, håndteringsomkostninger mv.) bundet i unødvendige beholdninger frigives. Målet er nået, når de aftalte milepæle, der angår programplanen for 2017, er gennemført. 8
4. Opfølgning Opfølgningen på styrelsens mål- og resultatplan foregår ved ledelsesinformation, r, midtvejsrapport og årsrapport/årsberetning. Af tabellerne nedenfor fremgår hyppighed, milepæle og rapporteringssted. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har ingen månedsvis afrapportering. Tabel 1. Efter 1. kvartal følges op på: Milepæl Mål Rapporteringssted Status på identificering af grønne materielinvesteringer C Forligsrapportering Afrapportering på opfyldelseskrav efter 1. kvartal D Kvartalsvis Koncernfælles brugerspecifikation sendes i høring ved eksterne interessenter i 1. kvartal F Kvartalsvis PROF businesscase er godkendt efter 1. kvartal H Programstyregruppe PROF projektkatalog er godkendt efter 1. kvartal H Programstyregruppe Tabel 2. Efter 2. kvartal følges op på: Milepæl Mål Rapporteringssted Afrapportering på opfyldelseskrav efter 2. kvartal A Kvartalsvis Afrapportering på opfyldelseskrav efter 2. kvartal B Kvartalsvis Efter 2. kvartal er der identificeret grønne materielinvesteringer C Forligsrapportering for 400 mio. kr. Status for god it-driftsstyring D Kvartalsvis Afrapportering på opfyldelseskrav efter 2. kvartal E Kvartalsvis Udgivelse af koncernfælles brugerspecifikation i 2. kvartal F Kvartalsvis Rammeaftaler dækker 7 % af den totale fakturerede værdi efter 2. kvartal G Kvartalsvis PROF har ved materielgennemgang behandlet 25 % af de H Programstyregruppe planlagte NATO Stock Numbers (NSN) Katalogkøb har afsluttet udviklingsfasen H Programstyregruppe 9
Tabel 3. Efter 3. kvartal følges op på: Milepæl Mål Rapporteringssted Status på identificering af grønne materielinvesteringer C Forligsrapportering Afrapportering på opfyldelseskrav efter 3. kvartal D Kvartalsvis Der er gennemført værdistrømsanalyser på Project Reparabelt Lager H Programstyregruppe Tabel 4. Efter 4. kvartal følges op på: Milepæl Mål Rapporteringssted Afrapportering på opfyldelseskrav efter 4. kvartal A Årsberetning Afrapportering på opfyldelseskrav efter 4. kvartal B Årsberetning Resultatet af identificering af grønne materielinvesteringer for C Årsberetning perioden 2013-2017 er 500 mio. kr. Status for god it-driftsstyring D Årsberetning Status på levering af ressourcer og kompetencer til it-projekter E Årsberetning Oprettelse/gennemførelse af fagligt forum/roadshow hos berørte F Årsberetning myndigheder i 2. halvår Afrapportering på opfyldelseskrav efter 4. kvartal G Årsberetning Beredskabsforpligtelser er fastlagte H Årsberetning Materielgennemgang har behandlet 50 % af de planlagte NSN H Årsberetning 10