BESKRIVELSE AF DE 3 MÅLGRUPPER SAMT DERES KERNEBEHOV PÅ TVÆRS

Relaterede dokumenter
BESKRIVELSE AF DE UNGE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF BØRNENE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

INDBLIK I BRUGERBEHOV

INDBLIK I BRUGERBEHOV

INDBLIK I BRUGERBEHOV

Indblik i brugerbehov første skridt mod bedre socialpsykiatri

Det skal gi` mening for Kristian

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Indefra perspektiv: Mine tanker om mig

Brøndby Kommunes kvalitetsstandard for StøtteKontaktPerson

Ensomhed i egen bolig hvordan oplever borgerne det?

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

- Om familiebehandling på Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) -

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Sårbarhedsundersøgelse 2017

EN BY MED PLADS TIL ALLE

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

en by med plads til alle

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

UNDERSØGELSEN. Undersøgelsen er foretaget i 2017 af ADHD- foreningen med det formål at beskrive, hvordan voksne oplever livet med ADHD.

INDSATS FOR UDSATTE 1

EN NY SOCIALSTRATEGI

PLADS til alle POLITIK FOR SOCIALT UDSATTE BORGERE

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

Mit liv med hash STOF UNGE

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers

Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

At tale om det svære

Når socialt udsatte bliver gamle

Når det gør ondt indeni

Livet med en kronisk sygdom. Psykolog, Phd Lone Knudsen Mail: Tlf nr

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Grønmosegaards værdier er: Respekt Værdighed Tillid Omsorg Nærvær Ligeværd

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol Dagbog om at lære at drikke med måde

Citater fra borgere:

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web:

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Information for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for opsøgende socialt

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

FOTO UDSKIFTES VÆRDIG HEDS POLITIK

Uledsagede flygtninge og trauma. Mozhdeh Ghasemiyani Cand. Psyk., Projektleder, Rudersdal Kommune

Strategi for Handicap & Psykiatri. Lemvig Kommune

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

Recovery Ikast- Brande Kommune

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Fra indlagt til udskrevet

HVAD ER ADHD kort fortalt

Kildegade 52. Bo Døgn. Et midlertidigt bosted info til beboere, visitatorer og andre

Forsamtale interview Unge version

Udgangspunktet for relationen er:

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018

Hjælp til hjemløse, misbrugere og deres børn

Hvad er mental sundhed?

KORT OM BLÅ KORS. blaakors.dk

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Mellemskolen

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Når dit barn ikke kommer i skole

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf

Sammenligningsniveau 1: Odense - Klassetrin (4,5,6) - Antal besvarelser: 3390

How to. Step 2. Lav en plan.

Administrationsgrundla

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

Sorgen forsvinder aldrig

SOV GODT. Stress og søvn. Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

BB for fagpersoner. Et beskyttet beskæftigelsesforløb (BB) Forløbet er fleksibelt og aftales individuelt med sagsbehandler.

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Sundhed skal læres. (Hvordan holder jeg mig sund og rask)

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Socialt udsatte i udkantskommuner - resultater fra interviewundersøgelsen. Konference i Slagelse 13. december 2017 Pernille Loumann

STØTTEKONTAKTTILBUD. Hovedgaden Skibby tlf www. curam.dk

OPFØLGNINGSSKEMA Opfølgningssamtaler med borgeren og opfølgning på kortsigtede og langsigtede mål samt plan, dokumenteres heri.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Psykiatri. VELKOMMEN til OP teamet Opsøgende psykiatrisk team

Forsamtale-interview

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København

SAMARBEJDE mellem botilbud. og psykiatri

Notat vedr. analyse af Værestedet.

Informationsmøde for sygemeldte. Rettigheder, muligheder og pligter

Traumatisere børn - sårene kan heles

Transkript:

Executive version BESKRIVELSE AF DE 3 MÅLGRUPPER SAMT DERES KERNEBEHOV PÅ TVÆRS Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk

Indhold Behovsoversigt på tværs af målgrupperne side 1 De tre målgrupper og deres behov: De unge side 3-4 De voksne side 5-6 Børnene side 7-8 De 6 kernebehov på tværs: Behovene og deres forhindringer side 10-16

Behovsoversigt på tværs af målgrupperne BEHOV 1 BEHOV 2 BEHOV 3 BEHOV 4 BEHOV 5 BEHOV 6 /// /// /// /// /// /// Rutiner og forudsigelighed betyder alt Jeg må ikke træde ved siden af Noget at stå op til At fastholde netværk og undgå isolation Hjælp fra et system der forstår mig og min situation At koble fra og stoppe tankemyldret 1

De tre målgrupper og deres behov 2

Hvem er de unge? De unge vil ses som individer ikke diagnoser De fleste af de unge respondenter bor i lejligheder og bofællesskaber med tilknytning til Københavns Kommune og med daglige besøg af kontaktpersoner. En enkelt af dem er for nyligt flyttet i egen lejlighed, men kommer stadig på et af de kommunale bosteder. Gruppen af unge er meget kompleks, og rummer store indbyrdes forskelle i både diagnoser og livssituationer. De unge har dog det til fælles, at de i høj grad kæmper med angst, psykiske udsving og isolations-tendenser. Målet er for de fleste at komme ind på en uddannelse eller få et job, og leve et normalt liv. De søger i det hele taget mere normalt indhold i tilværelsen, som ikke handler om at være syg, indlagt eller anderledes. De føler desuden, at de ofte mødes af et system, som ikke forstår dem eller blot ser dem som en diagnose. Jeg vil også være en af dem der cykler på arbejde nede i mørket klokken lort om morgenen. Selvom det er koldt og vådt Silje, 26 år Deres vigtigste behov handler således om at håndtere deres sygdom, og samtidig skabe en normal og stabil hverdag med noget at stå op til. 3

De unges 6 kernebehov BEHOV 1 Rutiner og forudsigelighed betyder alt Faste rutiner giver et pusterum fra de negative tankespiraler, men giver mindre plads til spontane indslag Skemaer, papirkalendere, administration af økonomien, madplaner BEHOV 2 Jeg må ikke træde ved siden af Det er vigtigt at bevise, at man er i kontrol, men angsten for at fejle gør livet svært Dagbog/logbog, kontrol med hverdagspligter, administration af økonomien BEHOV 3 Noget at stå op til De unge har behov for meningsfyldt indhold i hverdagen, men manglende overskud holder dem hjemme Dagbog/logbog, opdigtede udveje ved aftaler, gåture, løb BEHOV 4 At fastholde netværk og undgå isolation De unge har et stort behov for at opleve sociale succeser, men kommer ubevidst til at isolere sig Aftaler med kontaktpersoner og besøg på behandlingssteder, opdigtede udveje ved aftaler BEHOV 5 Hjælp fra et system der forstår mig og min situation De unge har behov for et fleksibelt system, men føler ofte, at de bliver puttet i kasser Gør systemet opmærksom på deres ønsker, aftaler med kontaktperson, telefonsamtaler med kontaktperson, SMS er til kontaktperson/behandler BEHOV 6 At koble fra og stoppe tankemylderet De unge har behov for at få ro i hovedet, men tankemylderet truer konstant Male, tegne, høre musik, dagbog/skrive ting ned, tale med (døgn)personale på bosted, tale med behandlere/kontaktperson 4

Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe en normal hverdag Gruppen af voksne har det til fælles, at de er i gang med at kæmpe sig tilbage til en normal hverdag. De har alle tidligere været hjemløse, og er indenfor de seneste 3-12 måneder flyttet i egen lejlighed. De har således erfaringer med længere ophold på herberger, væresteder, krisecentre og en enkelt har været indsat. De voksne oplever en række udfordringer, som handler om overgangen til at bo selv, og om at undgå at falde tilbage i misbrug. De har svært ved at få dagligdagen til at fungere, de skal ofte genskabe et socialt netværk, der er smuldret, og de skal samtidig undgå, at falde tilbage i gamle vaner og omgås tidligere dårligt selskab. Deres mål er at opretholde en hverdag, der er så normal og sund som muligt, for med tiden at kunne få et arbejde, eller måske påbegynde en uddannelse. Når jeg spiller og det ikke fungerer, så drikker jeg. Og når jeg så har drukket for meget, så kører karussellen jo med spilleriet igen Henrik, 53 år Deres vigtigste behov handler således meget om at skabe daglige rutiner, der fungerer, at komme ud af isolationen samt få en dagligdag med indhold. 5

De voksnes 6 kernebehov BEHOV 1 Rutiner og forudsigelighed betyder alt Sunde rutiner hjælper de voksne til at lægge deres gamle liv bag sig, men der skal meget lidt til for at bryde rutinen Administration af økonomien, systemer til at holde styr på økonomiske prioriteter i hverdagen, skemaer, papirkalendere BEHOV 2 Jeg må ikke træde ved siden af De voksne skal konstant vise, at de har styr på tilværelsen, men hvis én ting går galt, ruller lavinen Papirkalender til at huske aftaler, støtte til økonomisk administration, misbrugsbehandling, kontrol med hverdagspligter (rengøring, madlavning mm.) BEHOV 3 Noget at stå op til Det er vigtigt at skulle noget i hverdagen, men det er krævende at udskifte de gamle mønstre med nye vaner Frivilligt arbejde med udsatte, tilknytning til tidligere bosteder og herberg, gåture, fodbold BEHOV 4 At fastholde netværk og undgå isolation De voksne skal på ny lære at lave aftaler, men falder nemt i med gamle venner og bekendte Kontakt til tidligere bosteder og herberg, aftaler med kontaktpersoner og besøg på behandlingssteder, frivilligt arbejde med udsatte BEHOV 5 Hjælp fra et system der forstår mig og min situation Hjælpen skal være i øjenhøjde, men skiftende kontaktpersoner er et problem Gør systemet opmærksom på deres ønsker, aftaler med kontaktperson, telefonsamtaler med kontaktperson, kontakt til tidligere bosteder og herberg BEHOV 6 At koble fra og stoppe tankemylderet De voksne har brug for at håndtere traumer fra fortiden, men hvad som helst kan få de dårlige minder frem Taler med behandlere/kontaktpersoner 6

Hvem er børnene? Børnene har et stort behov for struktur og rammer De fleste af børnene kommer fra socialt belastede hjem og har været på skole- og behandlingshjemmet Spanager i 1-2 år, hvor børnene får støtte døgnet rundt. Inden børnene flyttede til Spanager har flere været tilknyttet systemet, enten ved at være i plejefamilie eller i form af indlæggelser. I weekenden besøger mange deres forældre eller plejeforældre. Selvom gruppen af børn har forskellige diagnoser og udfordringer, har de det til fælles, at Spanager er deres hjem. Det betyder, at der i hverdagen er et stort fokus på deres behov for rutiner, forudsigelighed og systematik, men at de samtidig er sammen med andre børn, der kan bryde disse strukturer. Andre af børnene, hvis behov er blevet undersøgt, bor hos deres forældre. Familierne hvor børnene bor hjemme modtager forskellige former for rådgivning fra et af Københavns Familiehuse i forhold til børnenes behov. Børnene drømmer om en mere normal tilværelse, som f.eks. indebærer at flytte hjem til deres forældre, eller få et kørekort og voksen-job når de bliver ældre. Børnenes vigtigste behov handler således om, at have faste og forudsigelige rutiner og nogle klare Hvis rammer, ikke vi for spiser hvad samme der skal tid, ske hvornår. De har desuden brug for, at andre skaber indhold bliver i deres børnene hverdag. forvirrede Asbjørn, 13 år Hvis ikke vi spiser samme tid, bliver børnene forvirrede Asbjørn, 13 år 7

Børnenes 5 kernebehov BEHOV 1 Rutiner og forudsigelighed betyder alt En fast dagsplan er nødvendig, for at børnene kan fungere, men selv små ændringer truer børnenes rutiner Skemaer, papirkalendere, piktogrammer, gemme sig på værelset BEHOV 2 Jeg må ikke træde ved siden af Børnenes dag skal gå, som de forventer, men hvis dagen starter dårligt, har de svært ved at komme over det Piktogrammer, skemaer, belønningssystem BEHOV 3 Noget at stå op til På behandlingshjemmet indgår børnene i fællesskab og aktiviteter, men når de er hjemme, er der ikke altid et fast indhold i dagene Skemaer BEHOV 4 At fastholde netværk og undgå isolation Børnene har et stort behov for netværk når mor og far ikke er der, men de mister relationer, fordi de flytter meget rundt Fotoalbum, fotocollager, telefonsamtaler BEHOV 6 At koble fra og stoppe tankemylderet Børnene har dagligt brug for et mentalt time out, men både deres diagnoser og traumatiske oplevelser, gør det svært for dem at finde ro Spanagers pausetime 8

De 6 kernebehov på tværs 9

Læsevejledning til behovene og deres forhindringer I det følgende finder du de 6 kernebehov, der går på tværs af målgrupperne. Hvert kernebehov beskrives sammen med dets trusler og udfordringer. Hvis du vil vide mere om behovene på tværs, kan du dykke ned i den fulde version af analysen. Kernebehov Andre behov der truer kernebehovet Trusler og udfordringer 10

Aflyste aftaler Besøg hos familie og venner Spontane indslag Rod i økonomien Psykiske udsving Svært at holde en normal døgnrytme 1 Rutiner og forudsigelighed betyder alt Hvis jeg bryder min rutine, så ramler det hele! 4 At fastholde netværk og undgå isolation Svært at skulle spise på klokkeslet Rutinerne gør hverdagen kedelig Søvnproblemer 11

4 At fastholde netværk og undgå isolation Kan ikke skille problemer ad Rod i økonomien Negative spiraler Brud på hverdagsrutinen 2 Jeg må ikke træde ved siden af Manglende selvværd Hvis bare jeg dummer mig lidt, kan det hele være lige meget Små fejl der fylder alt Frygten for hvad andre tænker Katastrofetænkning Misbrugsvaner En dårlig start på dagen 12

Risikoen for at falde i druk Frygten for at virke sær Manglende energi Manglende overskud til at gå på en uddannelse Stress over for mange planer 3 Noget at stå op til Gid jeg også sku af sted kl. 8 om morgenen! Alt koster penge Manglende evne til at klare et job Angsten for andre mennesker Store humørsvingninger Manglende netværk Katastrofetanken om at dagen går skævt 13

1 Rutiner og forudsigelighed betyder alt Ønsket om at undgå gamle venner med misbrug Frygten for at virke sær Angsten for at gå ud Angsten for andre mennesker 4 At fastholde netværk og undgå isolation 2 Jeg må ikke træde ved siden af Familie og venner man ikke har kontakt til mere Der har ikke været andre i min lejlighed i 2 år Venner der ikke forstår én Flytning mellem bosteder Ønsket om ikke kun at have venner med psykiske lidelser 14

Mangel på eksperter der siger om man gør det rigtige At blive kastet rundt i systemet Dårlig kommunikation inden for systemet Personale der ikke forstår én Manglende indflydelse på eget forløb 5 Hjælp fra et system der forstår mig og min situation Så læs dog i min journal! At blive puttet i en forkert kasse Standardiserede behandlingstilbud Manglende tillid til kommunen Stor udskiftning i behandlere 15

Traumatiske oplevelser Ustabilt madindtag Katastrofetanker Søvnproblemer 6 At koble fra og stoppe tankemylderet Gid jeg kunne slukke for mine tanker Medicin der glemmes Uro og støj Hidsigt temperament For god tid til at tænke over tilværelsen Frygten for hvad andre tænker 16

Line Groes +45 42683868 line@isitabird.dk www.isitabird.dk