SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99 SØVEJSREGLER Hjælpemidler: Bilag A 16 med "billeder" af skibslys. 1. De er fører af et sejlskib A, der om natten for sejl i rum sø i klart vejr med N-lig vind styrer 310, da De 30 om styrbord får øje på skibslys som vist i bilag A 16, ramme 1. Alle lys tilhører et skib B. a) Hvad fortæller de i ramme 1 viste lys om skibet B? B er i færd med at fiske med trawl, det er let og gør fart gennem vandet. B er under 50 m i længde og vender bb. side mod A. b) Hvad vil De i skibet A foretage Dem, så snart De får øje på lysene fra B? Kontrollere at egne skibslys brænder klart, fortsat holde behørig udkig og undersøge, om der er fare for sammenstød. c) Hvordan vil De i skibet A forholde Dem, såfremt det viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene A og B? Jeg vil i god tid ved en tydelig manøvre gå over stag og således dreje så meget til styrbord, at jeg tydeligt viser B min hensigt og går vel klar agten om B. Jeg vil kontrollere manøvrens effektivitet, indtil B er helt passeret og klaret. Side 1 af 12
d) Angiv hvilket tågesignal skibet B skal afgive i tilfælde af usigtbart vejr. Med fløjten med mellemrum af højst 2 min.: 1 lang efterfulgt af 2 korte toner. e) Over hvor stor en bue af horisonten skal samtlige de af B viste lys kunne ses? Øverste grønne og hvide lys.: Synlige hele horisonten rundt. Sidelys: 112 5. Agterlys: 135. f) Skal skibet B vise noget signal om dagen i stedet for de på ramme 1 viste lys? I bekræftende fald, angiv hvilket? Ja! En signalfigur bestående af to kegler med spidserne mod hinanden, den ene lodret over den anden. 2. Som fører af et maskindrevet skib C, der om natten i rum sø i klart vejr styrer 160, får De i kompasretningen 120 øje på skibslys som vist i bilag A 16, ramme 2. Alle lys tilhører skibet D. a) Hvad fortæller de i ramme 2 viste lys om skibet D? D er et maskindrevet skib, der er let. Det vender styrbord side mod C. b) Efter at De har taget flere gentagne kompaspejlinger af skibet, viser det sig, at pejlingerne ikke forandrer sig kendeligt. Hvad fortæller det om situationen, og hvorledes vil De forholde Dem? (Svaret skal begrundes). Når pejlingen ikke forandrer sig kendeligt, er der fare for sammenstød. Jeg vil holde kurs og fart, da D har vigepligten. Kommer jeg i tvivl om, at D vil overholde sin vigepligt, skal jeg til- kendegive dette ved med fløjten at afgive mindst 5 korte toner hurtigt efter hinanden. Dette signal kan suppleres med mindst 5 korte lysblink hurtigt efter hinanden. Signalet kan genta- ges. Så snart jeg bliver klar over, at D ikke tager forholdsregler i overensstemmelse med søvejsreglerne, kan jeg manøvrere for at undgå sammenstød med D. Jeg skal i dette tilfælde undgå at dreje til bb. Kommer D af en eller anden grund så nær, at det ikke længere kan afværge sammenstød alene, skal jeg foretage en manøvre, som bedst vil kunne bidrage til at Side 2 af 12
undgå sammenstød. c) Hvilket tågesignal skal De i skibet C afgive i tilfælde af usigtbart vejr? Med fløjten med mellemrum af højst 2 min.: 1 lang tone, hvis C gør fart gennem vandet og 2 på hinanden følgende lange toner, med ca. 2 sek. mellemtid, hvis C ligger stoppet uden at gøre fart gennem vandet. 3: De er fører af et maskindrevet skib E, der om natten i rum sø i klart vejr styrer 225. I kompasretningen 090 får De øje på skibslys som vist i bilag A 16, ramme 2 (samme som i forrige opgave). Alle lys tilhører nu et skib F. a) Det viser sig, at der er fare for sammenstød mellem skibene E og F. Hvem har vigepligten, og hvorledes vil De i skibet E forholde Dem? F har vigepligten (overhalende). Jeg vil derfor holde kurs og fart. Kommer jeg i tvivl om, at F vil overholde sin vigepligt, skal jeg tilkendegive dette ved med fløjten at afgive mindst 5 korte toner hurtigt efter hinanden. Dette signal kan suppleres med mindst 5 korte lysblink hurtigt efter hinanden. Så snart jeg bliver klar over, at F ikke tager forholdsregler i overensstemmel- se med søvejsreglerne, kan jeg manøvrere for at undgå sammenstød med F. Jeg skal i dette tilfælde undgå at dreje til bb. Kommer F så tæt, at det ikke længere kan afværge sammenstød alene, skal jeg foretage en manøvre, som bedst vil kunne bidrage til at undgå sammenstød. b) Når skibe er i sigte af hinanden, og der er fare for sammenstød, skal De ved manøvrering i overensstemmelse med søvejsreglerne afgive et lydsignal for at tilkendegive den valgte manøvre. Angiv de mulige (manøvre)lydsignaler, De skal afgive. Ved drejningens begyndelse til styrbord afgives 1 kort tone med fløjten. Ved drejningens begyndelse til bagbord afgives 2 korte toner med fløjten. Når jeg bakker med maskinen, afgives 3 korte toner med fløjten. Side 3 af 12
Side 4 af 12
4a) Hvad fortæller et skib, der om dagen viser 2 sorte kugler ophængt lodret over hinanden? At det ikke er under kommando. b) Hvilke skibslys skal et skib vise om natten i stedet for de under 4a) nævnte 2 sorte kugler? 2 røde lys synlige hele horisonten rundt, anbragt lodret over hinanden, hvor de bedst kan ses. Endvidere sidelys og agterlys, når det gør fart gennem vandet. 5. Hvorledes viser et skib om dagen, at det under sejl tillige fremdrives ved maskineri? Ved forude at ophænge en kegle med spidsen nedad. 6. Angiv de faktorer, som man ifølge søvejsreglerne skal tage i betragtning ved afgørelsen af, hvad der er sikker fart om bord i et skib, som ikke er udstyret med radar. Sigtbarheden, trafiktætheden, skibets manøvreevne, tilstedeværelsen af baggrundslys, vind-, sø- og strømforhold, skibets dybgang. 7. Som fører af et skib, der befinder sig i et snævert sejlløb, hører De et skib agterude afgive 2 lange toner efterfulgt af 2 korte toner. a) Hvad betyder dette signal? At skibet agterude ønsker at overhale mig på min bb. side. b) Hvorledes vil De forholde Dem efter at have hørt det under a) nævnte signal? Finder jeg den ønskede overhaling forsvarlig, vil jeg afgive 1 lang, 1 kort, 1 lang og 1 kort tone og derefter træffe forholdsregler for at tillade sikker passage. Finder jeg ikke den ønskede overhaling forsvarlig, vil jeg afgive mindst 5 korte toner. Side 5 af 12
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Sør-1/99 SØRET Hjælpemidler: "Uddrag af danske søfartslove" (for fritidssejlere). 1. Hvem er ansvarlig for, at et skib har den fornødne besætning? Skibsføreren. 2. Hvilke fartøjer er omfattet af lov om beskyttelse af havmiljøet? Praktisk taget alle skibe, platforme og luftfartøjer på dansk søterritorium. 3. Hvor længe er et målebrev gyldigt (nye måleregler)? Indtil der foretages sådanne ændringer i skibets konstruktion, som vil medføre en forøgelse af brutto- og nettotonnagen. 4. Hvornår foretages en "første måling", såfremt målebrev ønskes udstedt? Når skibet er nybygget eller indført fra udlandet. 5. Hvilket dokument udstedes, når et skib er endeligt indført i skibsregistret? Nationalitetsbevis. 6. Angiv hvilke væsentlige oplysninger, der udover skibets data og dato og sted for udstedelsen indeholdes i fartstilladelsen? Fartsområde, anvendelsesvilkår, højeste antal personer samt dato for næste hovedsyn. Side 6 af 12
Side 7 af 12
Besvarelsen af efterstående spørgsmål skal være kortfattet, og der skal, hvor det er muligt, henvises til den relevante lov og lovparagraf med angivelse af evt., stk. og pkt.nr. 7. En motoryacht på 36 tons har et fremdrivningsmaskineri på 600 kw. Motoren kan reguleres fra styrepladsen, hvorfra skruemanøvre også kan foretages. Besætningen består af mand og kone, der begge er i besiddelse af sønæringsbevis som yachtskipper af 1. grad. Manden har desuden duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere. I forbindelse med en længere feriesejlads til Middelhavet ansættes en ven med duelighedsbevis i motorpasning for fritidssejlere. a) Vil gældende lovkrav med hensyn til besætningens uddannelse og kvalifikationer være opfyldt på den påtænkte rejse? Ja! Lov om skibes besætning 10, stk. 1 og 3. Undervejs til Middelhavet anløbes en lille havn i England for at proviantere og udføre et par småreparationer. Skibsføreren, der er leder af arbejdet om bord, udleverer vennen en vinkelsliber med besked om at bortskære et par metalbeslag i maskinrummet. Under arbejdet ryger en metalsplint ind i øjet på vennen, og øjet beskadiges alvorligt. b) Skulle skibsføreren have foretaget sig noget i forbindelse med udleveringen af vinkelsliberen? I bekræftende fald, hvilket? Sørge for, at vennen er tilstrækkelig beskyttet mod ulykkestilfælde og sikre, at arbejdet udføres på forsvarlig måde. Sømandslovens 54, stk. 1. Vennen bringes til hospitalet, hvor han indlægges og erklæres uarbejdsdygtig i længere tid. c) Har skibsføreren ret til at afskedige vennen på dette grundlag? Ja! Sømandslovens 16. d) Har vennen ret til hyre efter afskedigelsen? I bekræftende fald, hvor længe? Ja, så længe han er uarbejdsdygtig, dog højst 2 måneder. Søm.lovens 29, stk. 2. Skibsføreren ønsker at fortsætte rejsen mod Middelhavet ved det førstkommende højvande og kan derfor ikke nå at mønstre en erstatning for den hospitalsindlagte ven. e) Vil gældende lovkrav med hensyn til skibets besætning være opfyldt ved den påtænkte sejlads? Ja, såfremt skibsføreren skønner, at skibet er sødygtigt. Lov om skibes besætning 11. Side 8 af 12
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3N2-1/99 Hjælpemidler: Ingen. NAVIGATION II 1a) Hvad kaldes den retning, i hvilken et skib kommer frem gennem vandet? Den sejlede kurs. b) Hvad kaldes vinklen mellem den retvisende nordretning og den retning, i hvilken et skib kommer frem over grunden? Den beholdne kurs retvisende. c) Ligger et skibs sejlede kurs til luvart eller i læ af den styrede kurs? Altid læ. 2. Hvad kalder man i den terrestriske navigation to genstande som ses overét, og hvad kan det anvendes til? Et mærke. Kan anvendes til deviationsbestemmelse på enkelt kurs og som stedlinie. 3. Hvad kaldes den cirkel, som i rum sø i klart vejr begrænser vor udsigt ad havoverfladen? Kimingen. 4a) Under sejlads for indgående ad Vejle Fjord om natten ser De ret forude et sømærke, der afgiver et gruppeblink bestående af 2 røde blink hvert 5. sek. Hvilken type afmærkning er der tale om, og hvorledes skal sømærket passeres? Sideafmærkning, der skal holdes om bagbord. b) Lidt senere får De øje på et sømærke med et grønt lysrefleksbånd placeret mellem 2 røde lysrefleksbånd. Hvilken type afmærkning er der tale om, og hvorledes skal sømærket passeres? Side 9 af 12
Skillepunkt, som skal holdes om bagbord i hovedløbet. 5a) Hvilken type afmærkning anvendes i danske farvande til afmærkning af en hindring, der kan passeres på alle sider? Isoleret fareafmærkning. b) Hvilken topbetegnelse anvendes på det under a) nævnte sømærke? 2 sorte kugler. c) Angiv farver og lysrefleksbånd på det under a) nævnte sømærke. Sorte og røde vandrette striber. Et blåt refleksbånd over et rødt. 6. Hvilken topbetegnelse anvendes på et S. sømærke i kompasafmærkningssystemet? 2 sorte kegler begge med spidsen nedad. 7. Med hvilke forkortelser vil man i et søkort angive en fyrkarakter på 3 formørkelser hvert 10. sekund? Oc.(3)10s. 8. Et skibs affarende sted er 52 17' N 87 27' V. Breddeforandringen er 9 13' sydlig og længdeforandringen 46 19' vestlig. Angiv påkommende sted. 43 04' N 133 46' V. 9. Hvad forstår man ved et skibs gissede sted? Skibets sted fremkommet ved bestikregning. Side 10 af 12
SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3SØM-1/99 Hjælpemidler: Ingen. SØMANDSKAB OG SØSIKKERHED 1. Hvad kaldes det lodrette plan gennem køl og stævn, som deler skroget i to symmetriske halvdele? Skibets diametralplan. 2. Hvad kaldes det forreste vandtætte tværskibs skot? Kollisionsskot. 3. Hvem leder flyveredningstjenesten i Danmark? Flyvertaktisk Kommando (FTK-Karup) 4. Hvad forstår man ved et skibs a) egenvægt? Vægten af det tomme sejlklare skib. b) deplacement? Skibets samlede vægt. 5. Et skib har en egenvægt på 16,5 t. Dets deplacement er 42,8 t. Beregn skibets dødvægt. Dødvægten = 42,8 16,5 = 26,3 t. 6. Hvad forstår man ved forkortelsen "l.o.a." i forbindelse med et skibs dimensioner? Længden overalt (eller største længde). 7. Hvad forstår man ved bådens trim, der også benævnes "s"? Forskellen mellem dybgang agter og dybgang for. Side 11 af 12
8. Et skib ligger med dybgang 1,86 m agter, og trimmet er 18 cm. a) Beregn dybgang for. Dybgang for = 1,86 + 0,18 = 2.04 m b) Beregn middeldybgangen. Middeldybgang = (1,86 + 2,04):2 = 1,95 m. 9. Hvilke fordele har flettet eller kvadratslået tovværk sammenlignet med eksempelvis 3- eller 4- slået tovværk? Stor smidighed og det slår ikke kinker. 10. Et stykke tovværk skal anvendes til at løfte en byrde på 300 kg. Hvor stor en brudstyrke skal tovværket mindst have, når der ønskes en sikkerhedsfaktor på 6? Brudstyrken = 300 x 6 = 1800 kg 11. Hvad forstår man ved pyrotekniske nødsignaler? Signaler der afgives ved hjælp af røg eller lys. Side 12 af 12