Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse NOGLE TAL OM SELVMORD: Antallet af selvmord har været faldende gennem de sidste 10 år. i 2009 var antallet af kendte selvmord i Danmark 639, heraf ca. 40 i Vejle Amt. Selvmordsforskere bedømmer, at antallet af selvmordsforsøg er ca. 8-10 gange højere end selvmords tallet, men dette tal er et skøn, da der ikke finder nogen egentlig landsdækkende registrering sted. Vi har i Danmark ca. 2 selvmord og 20 selvmordsforsøg om dagen. Regner man med, at hver person i alle aldersgrupper, der forsøger eller begår selvmord, har et socialt netværk på mindst 5 personer, så berører problemet omkring 50.000 personer pr. år. SELVMORDSADFÆRD: Der findes adskillige måder at beskrive selvmord og selvmordsforsøg på. Her beskrives 3 forskellige: WHO, Selvmordet som proces og Edwin Shneidman. WHO har følgende definitioner: Selvmord: En handling med dødelig udgang, som afdøde med viden eller forventning om et dødeligt udfald havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den afdøde ønskede forandringer. Selvmordsforsøg: En handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser. Retningslinje: Selvmordsforsøg, pleje og behandling efter selvmordsforsøg Side 1 af 7
Selvmordet som proces: Forud for et selvmord og et selvmordsforsøg er der et forløb og en udvikling over tid, hvor personens tilstand forværres, tager form af selvmordstanker og i værste fald omsættes til handling (selvmordsforsøg, selvmord). Denne proces er afgørende vigtig at få øje på, for det er her selvmordsforsøget kan stoppes, og dermed risikoen for selvmord afværges. Der er store forskelle i tidsforløbet, og måden processen udvikler sig på. De beskrevne faser kan være meget forskellige fra person til person, ligesom faserne ikke behøver at komme i kronologisk orden. For nogle er det en årelang proces med gentagne selvmordsforsøg, og for andre er det en kort proces præget af impulshandlinger. Tidsforløbet i sig selv siger intet om selvmordsrisiko. Retningslinje: Selvmordsforsøg, pleje og behandling efter selvmordsforsøg Side 2 af 7
Livsproblemer: Intet menneske tager livet af sig selv uden, at der er nogle bagvedliggende årsager af fysisk, psykisk eller social karakter. Disse kan ind imellem være svære at få øje på eller forstå men er altid til stede. Myten om selvmordet, der kommer som lyn fra en klar himmel, er ikke korrekt, men det kan opleves sådan. Magtesløshed/håbløshed: Når problemerne opleves uløselige eller fastlåste, kommer følelsen af magtesløshed og håbløshed. I sin mest smertefulde form rækker den fra depression, raseri over angst, skyldfølelse og til passivitet, hjælpeløshed og tomhed (forladthedsfølelsen). Oplevelsen er forbundet med skamfølelse, det at føle sig uværdig, ringeagtet, uønsket og værdiløs. Dødstanker og ønsker: Vi har alle meget forskellige opfattelser af og forhold til døden. Smerter af både fysisk og psykisk art kan blive så svære, at vi for alt i verden ønsker dem væk, ja selv døden bliver en mulighed! Selvmordsovervejelser: Ved krise og akut pres splittes personen ofte i modstridende tanker og følelser, og der kan ofte optræde selvmordsimpulser uden varigt præg. For andre vedvarer de som en reel handlemulighed (løsningsmetode). Retningslinje: Selvmordsforsøg, pleje og behandling efter selvmordsforsøg Side 3 af 7
Tunnel syn / kikkert syn Når en person udsættes for stor følelsesmæssig overvældelse, håbløshed og fastlåsthed, kan synsfeltet snævres ind og medvirke til en stirren sig blind på umuligheder frem for at øjne muligheder og alternative løsninger. Indsnævringen kan være så voldsom, at personen ikke umiddelbart ønsker hjælp endsige beder om den. Selvmordsintentionen: Ønsket om at dø har her form af en beslutning, der kæmper mod ønsket om at leve (ambivalens). Selvmordsintentionen kan indeholde planlægning af selvmordet. Selvmordsforsøget: Selvmordstanken er nu omsat til handling. Man kan ikke dø af selvmordstanker men af selvmordshandlinger. Nogle dør af ufarlige selvmordsforsøg, f.eks. ved fejlvurdering af pillers farlighed eller ved at tro, de nok bliver opdaget, inden det er for sent. Andre oplever selvmordshandlingen for smerte- eller angstfuld og forsøger at stoppe den. Selvmord: Selvmordsforsøget når sin mest dramatiske konsekvens, selvmord. Retningslinje: Selvmordsforsøg, pleje og behandling efter selvmordsforsøg Side 4 af 7
Edwin Shneidman, amerikansk professor betoner, at ethvert selvmord er en særegen hændelse, og at der ikke findes nogen universelle absolutter, når det gælder selvmord. Shneidman har formuleret ti psykologiske kendetegn eller fællestræk ved selvmordet, det vil sige træk, som optræder i langt de fleste om ikke alle tilfælde af selvmord. Denne individuelle psykologiske forståelse af det selvmordstruede menneske kan give mening for både den selvmordstruede og den professionelle hjælper. 1. Det almindelige formål med selvmord er at søge en løsning Selvmord er ikke tilfældigt, der er altid et formål. Formålet er at finde en løsning på et problem, som skaber intens lidelse. Løsningen synes at være den ultimative fred og frihed fra smerte altså døden. 2. Det almindelige formål ved selvmord er ophør af bevidsthed Selvmord forstås bedst som en bevægelse mod et fuldstændigt ophør af ens bevidsthed og uudholdelige pine. Det bliver den lidende persons mål at ophøre med at føle, tænke og være. 3. Den almindelige ansporing til selvmord er ubærlig psykologisk smerte Hvis ophør af bevidsthed er det, den lidelse person søger imod, så er det psykologisk smerte, han flygter fra. Smerten er central i selvmordet. Hvis man kan reducere et andet menneskes lidelser bare en smule, er der en chance for, at dette menneske kan begynde at se nye muligheder og andre veje. 4. Den almindelige udløser af selvmord er frustrerede psykologiske behov Selvmord er udløst af forkrampede, uopfyldte eller blokerede psykologiske behov. Dette er årsagen til smerten og selvmordets udløser. 5. Den almindelige følelse ved selvmord er håbløshed/hjælpeløshed Følelsen af, at der er intet, jeg kan gøre, og der er ingen, der kan hjælpe mig er fremherskende i selvmordet. Kendetegnende er en generel livslede og stilstand. 6. Det almindelige erkendelsesstadie ved selvmord er ambivalens Vi er tit i tvivl om mange af de vigtigste ting i vores liv. Mennesker, som begår selvmord, vil sandsynligvis både ønske at dø og ønske at blive reddet og er på denne måde ambivalente omkring liv og død. Retningslinje: Selvmordsforsøg, pleje og behandling efter selvmordsforsøg Side 5 af 7
Et typisk selvmord kunne være en person, der skærer sin pulsåre over og råber om hjælp samtidig. Og som er helt oprigtig i begge handlinger. 7. Det almindelige sanse mæssige stadie ved selvmord er sammensnøring og indskrænkethed Den selvmordstruede vil udvikle et tunnel syn. De muligheder, der normalt vil være til rådighed for personen, når han ikke er presset ind i et enten-eller tanke univers, indsnævres. Enten opnår jeg denne specifikke lykkelige, næsten magiske løsning, eller jeg ophører med at være. Det er alt eller intet. 8. Den almindelige handling ved selvmord er flugt Selvmordet er blevet beskrevet som en frihed fra sjælelige pinsler. Selvmord er den ultimative flugt. Der er stor forskel på at gå i læ for verden i en periode og på at lukke livet ude for altid. 9. Den almindelige mellemmenneskelige handling ved selvmord er kommunikation af intention Mange personer, som har besluttet sig for selvmord, om end ambivalente omkring det, vil tilkendegive dette for deres omgivelser. Disse beskeder er ofte indirekte og svære at fange, men de er hørbare, hvis man er opmærksom. 10. Det almindelige mønster ved selvmord er i overensstemmelse med livslang stil Folk er for det meste loyale overfor sig selv og viser det ved at give samme type reaktion på samme type problem igennem livet. Selvom et selvmord kan siges at være en førstegangsforeteelse, er der alligevel visse mønstre. Man ser på, hvorledes personen tidligere har håndteret svære livssituationer. En gentagen tendens til at flygte, give op eller kapitulere er måske den mest forklarende enkelte årsag til selvmord. Det er imidlertid vigtigt at påpege, at man ikke nødvendigvis vil kunne forudsige et selvmord, idet mennesker normalt har en enestående evne til at forandres. Se mere på www.tagansvar.dk Retningslinje: Selvmordsforsøg, pleje og behandling efter selvmordsforsøg Side 6 af 7
PLEJEPERSONALETS OPGAVE: Det vigtigste er at få etableret en kontakt, så patienten føler, at her er nogle mennesker, der tager ham alvorligt og oprigtigt vil forsøge at hjælpe ham her og nu og ikke mindst videre frem i systemet. Det overhovedet at tale om selvmord og selvmordstanker kan være meget svært og pinligt for mange. Derfor er det plejepersonalets ansvar at tage emnet op, selvom de ved, at det er vanskeligt. Mange prøver at distancere sig fra det og lade som om, at det nærmere var et uheld end et selvmordsforsøg. Hvis man som behandler udtrykker den holdning, at man selv må bestemme, om man vil tage sit eget liv, samarbejder man med de selvmordstruedes selvdestruktion. Viser man derimod, at man bryder sig om, at de er iblandt os, så samarbejder man med deres selvbevarende side. Nogle råd om, hvad der har betydning, når I møder patienten efter et selvmordsforsøg: Stol på, at din involvering er vigtig og har værdi Vis omsorg og vær tilgængelig Fortæl tydeligt, hvad din rolle er og hvad du kan tilbyde Samtale er vigtig Nogle råd om samtalen: Sørg for god tid til samtalen, og at det kan foregå uforstyrret. Lad patienten fortælle om sine følelser, oplevelser og vanskeligheder. Forsøg at få ham til at være så konkret som muligt omkring hændelsesforløbet. Hjælp patienten gennem samtale til at se forløbet og sammenhængen i hans følelsesmæssige kaos. Det er en vigtig opgave at afdække, hvilke problemer patienten tumler med og oplever smertefulde. Undersøg sammen med patienten, hvilke kontakter han har til familie, venner og/eller andre. Introducer, at der er hjælpemuligheder og støt vedkommende til at tage imod yderligere støtte og hjælp. Det er vigtigt at alliere sig med ressourcerne i personen og sammen med vedkommende skabe et overblik over, hvad der konkret kan handles videre på. Retningslinje: Selvmordsforsøg, pleje og behandling efter selvmordsforsøg Side 7 af 7