Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1

Relaterede dokumenter
Kvægavlens teoretiske grundlag

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

Nøjagtig modsat virkning opnåes ved krydsning, hvor heterozygoti på sådanne loci kan medføre krydsningsfrodighed.

KOM GODT I GANG MED MALKEKVÆGSKRYDSNING

Avl. Hvad er avl? Formålet med avl? hovedet under armen eller brug af avlsforening nøje planlægning, fx efter avlsmål eller avlsprogram

Teknikken i testdagsmodellen (2)

Avl og Velfærd modsætninger eller muligheder

Frugtbarhed i avlsarbejdet

Krydsning et stærkt alternativ

Raceovervejelser i mit krydsningsprogram

Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Avl

Hvad betyder registrering af inseminering, vægt, livskraft osv. for racens avlsarbejde

Principperne for indeksberegning

27. april 2015 Gert P. Aamand, Anders Fogh og Morten Kargo KRYDSNING

Nordisk skala betydning for avlsværditallene Ulrik Sander Nielsen og Morten Kargo Sørensen, Afdeling for Specialviden

Avl på honningbier det genetiske grundlag I

Farver og genetik hos landracegeder. Andreas Gertz

NTM Nordic total Merit eller var det merværdi eller mareridt

Godt i gang med nordisk total indeks (NTM) Hvordan beregnes økonomiske vægte

NTM HANDLER OM PENGE!

Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Planteproduktion i landbruget

Holdbarhed er godt NTM er bedre Anders Fogh og Ulrik Sander Nielsen

NTM HANDLER OM PENGE! Anders Fogh og Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES

Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El-Vej 13, Seest, DK 6000 Kolding Tlf. (45) /

Avlsprogram for Danmarks Charolaisforening

NAV avlsværdital for Holdbarhed Jørn Pedersen og Anders Fogh

Tyrevalget påvirker ydelse, sundhed og frugtbarhed, så det kan mærkes!

Fælles nordisk avlsværdivurdering og gennemslagskraft i forhold til INTERBULL

Avl og indeksberegning - får

Anvendelse af Kombi-Kryds og andre systematiske krydsningsprogrammer. Kvæg årsmøde Heden & Fjorden Morten Kargo

Sådan avler jeg min favoritko

KVÆGKONGRES Flere penge i. krydsningskalve. Ruth Bønløkke Davis, SEGES Rasmus Skovgaard Stephansen, SEGES Rasmus Alstrup, slagtekalveproducent

Eva Køhler. Cand. scient. i biologi. Medlem af Felis Danicas Avlsråd. Ejer og udstiller af maine coon gennem 10 år

Er der behov for nye avlsmål for økologiske malkekøer?

Avl og indavl Får og geder aftenmøde

NTM Avlsmål for kvæg Brugergruppemøde SOBcows Morten Kargo

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Per-Erik Sundgren er videnskabsmand, agronom med doktorgrad i husdyrgenetik, chef for Institut for Smådyr ved Sveriges Landbrugsuniversitet

Godt igang med nordisk total indeks (NTM) Testdagsmodel med svenske data

Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængigt af produktionssystemet

Testdagsmodel for ydelse

Er avlsmålet robust? Jørn Pedersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden. Dansk Landbrugsrådgivning

AVL MED KØDKVÆG. Avl med kødkvæg 1

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

NTM. Udarbejdet af: Nanna Hammershøj Mette Sandholm Anders Fogh. Se European Agricultural Fund for Rural Development (EAFRD)

Fordele ved Nordisk Avlsværdivurdering

Farvernes arvelighed Dominant arvelighed: Grå Pastel Sortmasket Toppet. Køndbunden arvelighed: Brun Hvid med tegning Lysrygget

Fremtidens ko sammenhæng imellem avlsmæssige ændringer og nye staldsystemer

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

Notat om populationsstørrelse for bæredygtigt avlsarbejde

Holstein-aftenmøde 29. februar Sidste nyt om Holstein Af landskonsulent Keld Christensen

Status på data og avl

Planteproduktion i landbruget

Registrering er hjørnestenen i avl, produktion og registrering generelt

Dandy Walker Like Malformation

Slagtekalve resultater og økonomi

Bevaring og udvikling af Ertebøllefåret

HD og HD-indeks V/Helle Friis Proschowsky, dyrlæge, phd. Spørgsmål og diskussion. Hvad er HD?

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Malketid ud fra automatiske mælkemålere

Erfaringer med genomiske avlsværdital

Offentliggørelse af officielle avlsværdital - Information bag og kriterierne for offentliggørelse

En anden forudsætning for at være opdrætter er et godt kendskab til standarden for racen.

Nyheder - NAV rutine evaluering 2 maj 2013

Brug af kønssorteret sæd på besætningsniveau

Bilag til Tema C Avlsværdivurdering for ydelse

Nye muligheder i insemineringsplan. Anders Glasius, Dansk Kvæg. Sumberegning på avlsstrateginiveau

Genomisk prediktion Informationsmøde 8. oktober 2014

Avlsbeslutninger der passer til din

Fælles nordisk avlsværdital for vækst

Fra skrivebord til stald Sådan optimerer jeg min produktion

Betragtninger omkring hvordan Simmental opnår avlsmæssig fremgang for racen

Nyt fra NAV. Gert Pedersen Aamand. Nordisk Avlsværdi Vurdering Nordic Cattle Genetic Evaluation

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Avlsværdital for klovsundhed

Nordisk Avlsværdivurdering. status og muligheder International avlsværdivurdering for kødkvæg

5 Rangering og udvælgelse af avlsdyr afhængig af produktionssystemet

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Der er beregnet internationale avlsværdital for de egenskaber og racer som er angivet i tabel 1.

Planteproduktion i landbruget

OPDRÆTTERDAG 3. februar Korthåret hønsehund. Helle Friis Proschowsky, dyrlæge Ph.d. Specialkonsulent hos DKK

Anvendelse af DNA-information i kvægavlen -muligheder og faldgruber

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Aktuelt nyt fra Dansk Kødkvæg

Avl for moderegenskaber

Kombi-Kryds - styring og muligheder

Avl til gavn for DIN bundlinje

AARHUS UNIVERSITET. Fødevarestyrelsen Fødevareregion Nord/Århus Sønderskovvej Lystrup. Att. Mie Have Thomsen

Avl for lavere dødelighed hos ungdyr

Persistens. 1. Generelt

Avler skifter fra gul til blå Af Mogens Stendal,

Driftsøkonomi og dyrevelfærdsindikatorer beregninger fra svenska data

Avlsværdital for ungdyrdødelighed. Line Hjortø Buch

Hvordan beregnes avlsværdital og hvorfor giver høje avlsværdital bedre produktionsresultater

Tid og sted oktober 2002 hos Svensk Avel i Skara samt studietur for danske kvægavlsrådgivere den 11. oktober 2002 i området omkring Skara.

Transkript:

Avlsarbejde 4.

Avlsteori Arveanlæggene (gener) ligger på kromosomer Kromosomer befinder sig i alle celler Arveanlæggene optræder altid parvis, to og to De to gener i hvert par adskilles, når dyret senere danner kønsceller Hver kønscelle indeholder kun et gen fra hvert par Hver celle indeholder tusindvis af genpar 4.2

Nedarvning af kvalitative egenskaber Kvalitative egenskaber er farve, blod-, vævstyper, hornethed og en række sygdomme "Enten/eller-egenskaber" (kvalitative egenskaber) er generelt upåvirket af miljømæssige faktorer 4.3

Nedarvning af BLAD 4.4

Nedarvning af polledhed 4.5

Nedarvning af kvantitative egenskaber Kvantitative egenskaber er styret af et stort antal gener Egenskaber: Mælkeydelse, kødproduktion, frugtbarhed, sundhed mm. Påvirkes af en række miljømæssige faktorer 4.6

Forældre: Nedarvning af ydelse 4.7

Avlsværdivurdering Dyrets sande avlsværdi (A) er den samlede effekt af de arveanlæg, dyret er bærer af, og som det kan føre videre til sit afkom Forudsætning for korrekte avlsværdier: Hver avlsværdi må referere til nøjagtig samme miljøforhold Som standardmiljø vælges gennemsnitsmiljøet for samtlige dyr af den pågældende race 4.8

Formål med avlsværdivurdering At beregne den samlede effekt af dyrets gener under gennemsnitlige miljøforhold I praksis er dette umuligt! Muligt at beregne et AVLSINDEKS, som er det bedste skøn over dyrets sande (men ukendte) avlsværdi 4.9

Heterosis - Indavl "To sider af samme sag" Krydsning af racer, linier eller indavlede dyr bevirker, at afkommet er bedre end gennemsnit af forældrene = Heterosis (krydsningsfrodighed) Parring af beslægtede individer har ofte uheldige effekter hos afkom = Indavlsdepression 4.0

Indavl Indavl medfører reduceret livskraft og frugtbarhed Indavlsdepression varierer meget fra race til race Arvelige sygdomme vil komme til udtryk, hvis de findes i populationen 4.

Indavlsdepression Indavls- Antal Egenskab Enhed Race depression undersøgelser Mælkeproduktion, 305 dage kg Holstein -27, 6 Fedtproduktion, 305 dage kg Holstein -0,95 6 Proteinproduktion, 305 dage kg Holstein -0,86 5 Overlevelse til givet tidspunkt % Holstein -0,4 Kælvningsinterval dage Holstein 0,8 3 Alder ved. kælvning dage Holstein 0,65 Vægt ved. kælvning kg Holstein -,6 Produktiv livstid dage Holstein -5,96 Livstids nettoindtjening $/ko Holstein -24,4 Mælkeproduktion, 305 dage kg Jersey -5,4 4 Fedtproduktion, 305 dage kg Jersey -0,83 4 Proteinproduktion, 305 dage kg Jersey -0,8 2 Overlevelse til givet tidspunkt % Jersey -0,4 Kælvningsinterval dage Jersey 0,63 Mælkeproduktion, 305 dage kg Brown Swiss -32, 2 Fedtproduktion, 305 dage kg Brown Swiss -,22 2 Proteinproduktion, 305 dage kg Brown Swiss -0,99 4.2

Heterosis Graden af heterosis er afhængig af racerne, der krydses Heterosis kommer især til udtryk i livskraft, frugtbarhed, tilpasningsevne, men også i ydelse Heterosis er større under belastende end under gunstige miljøforhold Videre avl med krydsninger resulterer i mindre heterosis 4.3

Hvilke egenskaber giver heterosis? Egenskaber Heterosis Høj arvbarhed: Ingen /meget svag Tilvækst Muskelareal Højde Middel arvbarhed: 5-0% Ydelse, mælk, fedt, protein Meget lav arvbarhed: 0-50% Frugtbarhed, sygdomsresistens, livskraft 4.4

Hvornår kan krydsning overvejes? Krydsning er mest oplagt, når: Der er belastende miljøforhold i besætningen, som resulterer i kalvedødelighed, dårlig frugtbarhed, dårlig trivsel eller mange sygdomme og ringe holdbarhed En besætning ikke kan holde sig ved lige med opdræt 4.5