Pædagogisk læreplan for

Pædagogisk læreplan for Her skrives Bjergsted Bakker Viskinge Børnehus Udarbejdet august 2014 (2-3 år) 1

Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune SMTTE MODEL SAMMENHÆNG Hvad er vilkårene? TILTAG Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet MÅL Hvilke kompetencer vil vi gerne opnå, at børnene EVALUERING Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke TEGN For at kunne vurdere om vi har opnået målet, vil vi gerne se efter om børnene har, kan, tør, gør osv. 2

TEMA: ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Aldersgruppe sæt X 0-2 år X 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. Ud fra vores kompetenceprofiler har vi i teamet alsidig personlig udvikling valgt at have fokus på børnenes NUZO i forhold til mestring. Børnemiljøvurdering Der er gennemført BMW for et bredt udsnit af børnene i denne aldersgruppe. Der er ikke herfra der giver anledning til opstilling af mål i forhold til temaet.. 3

Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Mestring Udviklingen i barnets mestringsområder, f.eks. dets egen del i skabelsen af en rutine, når det skal spise og sove. Der er også tale om, hvordan det genkender og husker mønstrene i sine samhandlinger med andre, herunder f.eks. udviklingen i sin mestring af lege, hukommelse, forestillingsevne og forhandling. Tegn på læring Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Mestring Forestillingsevne. Barnet bruger mere og mere sproget til at klare problemer med Det kan klare frustrationer uden at skulle hele følelsesregistret igennem. Det kan fx vente på tur. Barnet viser at det husker, og begynder at tale om begivenheder der har fundet sted tidligere. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. I alle aktiviteter hjælper vi børnene med at sætte ord på deres frustration over fx Du bliver rigtig ked af det nu fordi xxx leger med den bil du gerne ville lege med. Det er da også træls men vi kan jo spørge xxx om du må få den når han er færdig med at lege med den. Vi leger lege, hvor man skal lære at vente på tur. Her hjælper vi børnene med at håndtere frustartion som ovenfor. Vi øver os i at vente på tur fx i rundkredsen venter vi til det bliver vores tur til at sige noget, vælge sang osv. Vi laver dialogisk læsning med fokus på at børnene skal få en forståelse for dels dem selv, men også at mennesker er forskellige. I rundkredsen opmuntrer vi børnene til at fortælle om fx hvad der skete i går. 4

Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Vi er et stort hus med mange børn og mange rum, i flere etager, hvilket kan være en udfordring for børn i vanskeligheder. Der kan i perioder være meget støj. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder Vi guider barnet med udgangspunkt i barnets udfordringer. Vi inddeler børnene i mindre grupper hver dag, og har mange faste rutiner, for at kompleksitets reducere hverdagen for barnet. Evt. særregler i forhold til aktiviteter, læringsmiljø og deltagelse. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 5

Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) 6

TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Aldersgruppe sæt X 0-2 år X 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. Vi oplever at børnene har brug for at kunne sige til og fra verbalt, uden at have negativ fysisk kontakt fx slå, skubbe, bide. Børnemiljøvurdering BMW ikke givet anledning til mål i forhold til dette tema. Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Tegn på læring Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 8

Social tænkning Hvordan barnet hele tiden udvikler sin abstraktionsevne til at opfatte, forstå og begribe andre mennesker, forholdet mellem mennesker og sig selv og indbyrdes sammen hænge mellem disse. Der er bl.a. her tale om udviklingen af barnets stigende forståelse af, at andre mennesker har hensigter, følelser og vilje. Dette er forudsætningen for at evnen til empati og samarbejde udvikles. læreplanstemaer. Social tænkning I løbet af barnets andet leveår tilegner barnet sig større indsigt i andre menneskers psykiske tilstande. Barnet udvikler sin adfærd overfor andre ved fx at trøste, drille vise hjælpsomhed osv. I slutningen af andet leveår begynder barnet at kunne lade som om, spille komedie. Alle de nævnte handlinger kræver en vis forståelse for andre menneskers følelser og behov. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Vi anvender anerkendende pædagogik ved at: Være gode rollemodeller Sætte ord på følelser og handlinger, og gøre det visuelt for barnet, vred, ked, Glad, drille. Høre og se barnet som det er. Vi leger lege hvor følelser indgår. Vi fortæller historier med fagter og følelser Vi bruger dialogisk læsning. Vi støtter op om børnenes lege i dukkekrogen osv. verbale signaler. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Der skal tages hensyn til børnegruppens sammensætning, husets indretning personaleressourcer og faglig viden. For at inkludere børn i forbigående vanskeligheder, kan det være nødvendigt at tage specielle hensyn i en periode. 9

Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder Vi guider barnet med udgangspunkt i barnets udfordringer. Vi inddeler børnene i mindre grupper hver dag, og har mange faste rutiner, for at kompleksitets reducere hverdagen for barnet. Evt. særregler i forhold til aktiviteter, læringsmiljø og deltagelse. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen 10

Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) TEMA: SPROG Aldersgruppe sæt X 0-2 år X 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. Stort udviklingsspænd i børnegruppen. Flersprogede børn. Personaleressourcer. 11

Børnemiljøvurdering BMW giver ikke anledning til yderligere mål i forhold til dette tema 12

Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Lyde og lytteforståelse Udviklingen i den nødvendige lydlige evne til at skelne mellem talesprogets stavelser og enkeltlyde, som gr at man kan høre og udtale ord. F.eks. forskellen på mus og hus. Tegn på læring Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Lyde og lytteforsåelse Barnet kan nu på vores opfordring udpege dagligdags ting som siger ordet for fx bamse eller stol. Barnet kan efterhånden forstå mere komplicerede sætninger der indeholder flere led. man kan fx sig "du skal samle bilen op og lægge den i kurven. eller "du skal samle papiret op og lægge det i skraldespanden. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Vi hjælper barnet med at sætte ord på det de ser, gerne vil have osv. F.eks. jeg vil gerne have mere mælk, jeg vil gerne lege med bilen. Vi leger forskellige lege og spiller spil/puslespil fx billedlotteri hvor børnene lærer at genkende dagligdags ting på deres spilleplade. eller, fx små puslespil hvor skal musen parres med huset skoen med koen fordi de to ord rimer. Herved lærer børnene at kende forskel og høre forskel på ordene. Vi bruger de spil, sange og lege fra sprogkisten som understøtter nævnte aktiviteter. Vi laver dialogisk læsning. Vi vælger små bøger med temaer som barnet kender fx Totte er i bad, hvor vi øver os i at genkende og benævne dagligdags ting og handlinger. Vi understøtter barnet ved fx at gentage det de har sagt men korrekt fx "jeg stal ha sto på" "Ja du skal have sko på" Børn i vanskeligheder 13

Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder Vi oplever at flere børn ikke har et aldersvarende sprog når de starter i småbørnsgruppen. Vi laver fokuseret indsats dagligt for at understøtte barnet i at udvikle sprog. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. 14

Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) TEMA: KROP OG BEVÆGELSE Aldersgruppe sæt X 0-2 år X 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. Vi er certificeret DGI børnehave, hvilket betyder at der er voksenstyrede bevægelsesaktiviteter hverdag. Vores vision er at børn gennem leg og i samvær med andre skal finde glæde ved at bruge kroppen, og blive bevidst om kroppens formåen. Vi vælger derfor at have fokus på legen i læreplanen. 15

Børnemiljøvurdering BMW har ikke givet anledning til yderligere mål i forhold til teamet. Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Leg Hvordan udviklingen af forskellige kropslige handlinger og adfærd påvirker legene, bl.a. barnets udvikling i brug af flere og flere temaer for legene der involverer kroppen, så som leg med fingre, tyngdekraften, komme ind og ud af ting, lave konstruktioner og bruge fantasi. Tegn på læring Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Leg: Barnet vil gerne bygge, stable og rive ned. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Vi bygger tårne af klodser, slotte i sand, osv. som børnene efterfølgende vælter under stor jubel. 16

Vi deltager i bevægelsesaktiviteter i huset tilpasset vores børnegruppe. fx forhindringsbane. Banen tilpasses så de mindste kan deltage. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Barnets forudsætninger for deltagelse. Barnets interesser/motivation til at deltage. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder. Vi tager udgangspunkt i børnenes interesser og formåen, når vi vælger aktiviteter. Barnet får ekstra støtte fra en voksen, f. eks. ved at holde i hånden. Vi er opmærksomme på hvad der skaber tryghed for barnet, så han eller hun kan håndtere udfordringen. Fx ved at lade barnet "lure" 17

aktivitetet af i et stykke tid fra side linjen inden det selv har mod på deltagelse. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 18

TEMA: NATUREN OG NATURFÆNOMENER Aldersgruppe sæt X 0-2 år X 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. Børnegruppens sammensætning og størrelse og alder Personale ressourcer Tilbud i Lokalområdet Offentlig transport er nødvendigt for at komme til skov og strand Børnemiljøvurdering BMW har ikke givet anledning till yderligere mål i forhold til dette tema 20

Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Forhold til naturen Hvordan barnet udvikler sig i forhold til at undersøge og eksperimentere med elementer i naturen, og udviklingen i barnets forståelse, viden og erfaringer med natur, dyr og planter. Tegn på læring Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Forhold til naturen Barnet bruger så at sige sin fantasi til at udfylde huller i logikken, ved at forestille sig noget når dets viden ikke slår til. Det kan derfor komme med spøjse forklaringer. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Vi lægge kartofler, følge deres udvikling, og spise dem når de er klar. Vi understøtter barnet i at udfylde hullerne i deres logik ved at tale med dem om fx hvad mon der sker med kartoflen når den ligger nede i jorden. hvordan bliver den mon til flere kartofler osv. Vi undersøger og følger med i dyre og plantelivet på legepladsen og i nærområdet. Vi understøtter som ovenfor fx Hvor mon sneglen er henne, Hvad bruger edderkoppen mon spindet til, hvorfor taber træerne bladene osv. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). 21

Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Der tages hensyn til det enkelte barn. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder Barnet er tæt på en voksen som Guider og vejleder barnet. Barnet får lov til at deltage i aktiviteter, på dets egne premisser. fx ved at få lov til at trække sig. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 22

TEMA: KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Aldersgruppe sæt X 0-2 år X 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. Ud fra vores kompetenceprofil har vi valgt at have fokus på børnenes NUZO i forhold til musik og sang som kommunikation samt musikkens håndværksmæssige side. under temaet kulturelle udtryksformer og værdier, ligger. Børnemiljøvurdering BMW har ikke givet anledning til yderligere mål i forhold til tamaet. Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Musik og sang som kommunikation Tegn på læring Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 25

Udviklingen i hvordan barnet bruger musik og sang som kommunikations- og udtryksmiddel i kommunikation og leg. Musikkens håndværksmæssige side. Udvikling i hvordan barnet via den motoriske, kognitive og stemmemæssige udvikling kan udtrykke sig musikalsk med stemme og instrumenter. Musik og sang som kommunikation Barnet synger egne versioner af kendte sange, der tilpasses situationen og til det barnet vil udtrykke. Barnet improviserer nu mere og mere spontant kropsligt, ofte med udgangspunkt i rytmer i den aktivitet de er i gang med f.eks når de gynger eller tegner. De kan lave " glædeskoncerter " med bestikket ved bordet. Musikkens håndværksmæssige side. Barnet nynner spontant og synger på enkelte stavelser. Barnet er fabulerende og digtende mens det leger Barnet kan nu i højere grad beherske sine bevægelser og viser tydeligt, at det godt kan lide at bevæge sig til musik. de bøjer knæene, svinger med armene, nikker med hovedet, hopper og drejer sig til musikken Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Tilrettelagte aktiviteter hvor vi anvender musikinstrumenter. Vi bevæger os til musik fx "kroppen på toppen" Vi leger forskellige sanglege Vi synger med børnene i samling hver dag, ligesom vi bruger rim og remser. Vi synger spontant sammen med det enkelte barn fx ved bleskift, borddækning. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). 26

Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Vi danner nogle rammer omkring aktiviteterne så det inkluderede barn bliver interessant for de andre børn, så de kan få et positivt syn på barnet. Vi giver rum for at trække sig fra gruppen (tage en lille pause hvor der lades op) Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder. Barnet får ekstra støtte fra den voksne, sidder tæt på den voksne, så denne kan guide og vejlede barnet til at kunne deltage så meget som muligt i aktiviteten. Den voksne hjælper barnet til at strukturere hverdagen ved at forberede barnet på aktiviteterne. Vi presser ikke barnet, men lader barnet deltage i eget tempo, men vi opmuntrer barnet til at deltage. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Kommune tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 27