Pædagogisk læreplan for
|
|
- Gustav Laustsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pædagogisk læreplan for Børnehusene ved Fjorden Vuggestuen Toppen Juni 2014 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune 1
2 SMTTE MODEL SAMMENHÆNG Hvad er vilkårene? TILTAG Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet MÅL Hvilke kompetencer vil vi gerne opnå, at børnene mestrer EVALUERING Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke TEGN For at kunne vurdere om vi har opnået målet, vil vi gerne se efter om børnene har, kan, tør, gør osv. 2
3 TEMA: ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Aldersgruppe sæt X 0-2 år X 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Vi lægger vægt på, at Vuggestuen Toppen er et trygt og rart sted at være, et sted med omsorg, nærvær, hjertevarme, humor, hygge, glæde, sjov og ballade. Vi ønsker at skabe en levende, glad og sund institution, hvor børnene gennem oplevelser og leg får livsglæde, som styrker deres psykiske og fysiske udvikling. Vi er som udgangspunkt stueopdelt med faste voksne og integrerede børnegrupper i alderen fra ca. 8 mdr. til 3 år. Vi har børn, der repræsenterer befolkningssammensætningen i byen, hvor op til 25% af børnene er af anden etnisk oprindelse. Institutionen er beliggende tæt på naturområder og sportsarealer, hvor der er mulighed for oplevelser og varieret stimulering. Vi arbejder ud fra intentionerne i oplægget " det gode børneliv", hvor KLAR-pædagogikken er udgangspunkt for vores daglige arbejde. LP-modellen og kompetencehjulet er en del af de pædagogiske redskaber, vi anvender. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan. Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Tegn på læring udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 3
4 Selvfølelse: At børnene udvikler sine følelser og bevidstheden om sit "selv". Bl.a. udvikling af selvværd, selvtillid, selvafgrænsning og selvbevidsthed. ( P 1-8 ) Selvtillid. Barnet har nu kompetenceområder, hvor det gerne og med optimisme kaster sig ud i nye udfordringer f.eks. grov motoriske udfordringer som at bære ting. Barnet vil også gerne demonstrere sine konkrete evner og siger f.eks. "se mig" med ord, blik eller gestus. ( P 1-9 ) Selvbevidsthed. Barnet udtrykker i stigende grad sin selvbevidsthed ved hjælp af sproget f.eks. ved at sige "mig ha", "kan selv" og bruger sproget til at afgrænse sig selv og udtrykke ønsker til andre. ( P 1-10 ) Selvværd II. Barnet udfordrer sig selv og lader sig udfordre og udviser en positiv grundfølelse om sig selv, der gør, at det tør begå fejl og henter hjælp, når det har brug for det. ( P 1-11 ) Kønsidentitet. Barnet begynder selv at kunne afgøre om det er en pige eller en dreng og kan spørge de andre, om de er en pige eller en dreng. Barnet viser interesse for det modsatte køn. Tiltag Vi er nærværende og tilgængelige voksne, der lytter, ser og mærker børnene. Vi fordeler os blandt børnene, vi sidder på gulve tog ved bordet hos dem. Vi synger sange hvor børnene nævnes i sangene. Vi snakker med børnene. Vi tager imod hver enkelt barn om morgenen, tager dem på skødet, siger godmorgen til dem og nævner deres navn. Vi siger farvel til dem, når de går hjem. Barnet med det gode selvværd udfordrer sig selv og lader sig udfordre. Det udviser en positiv grundfølelse, der gør, at det tør begå fejl og hente hjælp, når det har brug for det. Vi vægter, at barnet får mulighed for at mestre nye kompetencer. Vi er ved børnenes side, når de udfordres, og vi opmuntrer dem, og støtter dem verbalt. Børnene er i læringsgrupper, og de tilbydes aktiviteter og materialer med udgangspunkt i deres nærmeste udviklingszone, således at børnene får tillid til egen krop og evner. Vi inddeler børnene i grupper efter udviklingsniveau, f.eks. kan de ældste lave mere komplicerede puslespil, bygge med LEGO, lave togbaner, cykle osv.. De yngste børn udfordres med putkasser, tykke farver, bygge pyramider, bevægelseslege osv. Vi vægter selvhjulpen hed ved måltider, af- og påklædning og renlighed. Børnene er med til at hente maden i køkkenet, de øser maden op, de spiser selv med de redskaber, de er i stand til at bruge, de bruger kniv til at skære maden ud. Når børnene kan tage beklædningsgenstande af og på, giver vi dem tid til dette og støtter dem fysisk og verbalt. Ved toiletbesøg lærer børnene at tørre sig selv. Børnene vasker hænder efter toiletbesøg og i løbet af dagen. Vi har lave vaske, så børnene tidligt kan nå selv at åbne og lukke vandhanen. På badeværelset viser børnene interesse for hinanden, vi snakker med børnene om de er en pige eller dreng, og morgensamlingen kan også indeholde samtaler, omkring hvem der er en pige og dreng. Vi vil give børnene succesoplevelser f.eks. ved morgensamlingen, hvor alle får mulighed for at være deltagende - et eksempel kunne være, at de på skift vælger sange, holder materialer (hånddukker) og der bliver snakket om dagens aktiviteter, hvem skal hvad osv. 4
5 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskelighede Vi arbejder i et inkluderende miljø, hvor alle børn har ret til deltagelse i fælleskabet. Pædagogens opgave er at skabe betingelser for alle børns sociale deltagelse. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Børnene er inkluderet i vores læringsgrupper, og læringsgrupperne er sammensat, så der er plads til børn i vanskeligheder. Her vægter vi særligt at arbejde struktureret og forudsigeligt. For at skabe forståelse hos det enkelte barn, anvender vi f. eks piktogrammer (billedserier - der f.eks. beskriver dagens aktiviteter). Vi planlægger også aktiviteter specielt for disse børn, det kan være et barn med sproglige vanskeligheder, der planlagt spiller billedlotteri i en lille gruppe, eller hver dag læser bøger. Vi laver babymassage med børn, der har sansemotoriske udfordringer. Et barn med mund-motoriske problemer får mundmassage dagligt af vores ergoterapeut. Vi vil arbejde hen imod at skabe betydningsfulde fællesskaber, så vi skaber et grundlag, hvor vi og børnene kommer til at se hinandens forskelligheder som styrker. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) 5
6 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Aldersgruppe sæt X 0-2 år X 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Vi lægger vægt på, at Vuggestuen Toppen er et trygt og rart sted at være, et sted med omsorg, nærvær, hjertevarme, humor, hygge, glæde, sjov og ballade. Vi ønsker at skabe en levende, glad og sund institution, hvor børnene gennem oplevelser og leg får livsglæde, som styrker deres psykiske og fysiske udvikling. Vi er som udgangspunkt stueopdelt med faste voksne og integrerede børnegrupper i alderen fra ca. 8 mdr. til 3 år. Vi har børn, der repræsenterer befolkningssammensætningen i byen, hvor op til 25% af børnene er af anden etnisk oprindelse. Institutionen er beliggende tæt på naturområder og sportsarealer, hvor der er mulighed for oplevelser og varieret stimulering. Vi arbejder ud fra intentionerne i oplægget " det gode børneliv", hvor KLAR-pædagogikken er udgangspunkt for vores daglige arbejde. LP-modellen og kompetencehjulet er en del af de pædagogiske redskaber, vi anvender. Børn under 2½ år hvor personalet har svaret: To gr. svarer at børnene driller hinanden, 2 gr. svarer at de ikke driller. Børnene har ikke altid mulighed for at få den voksnes opmærksomhed, f.eks. når der er mange nye og/eller små børn på stuen. Børnene inddrages ikke altid, det er vanskeligt at inddrage børnene, når der er mange nye eller små børn, når der er voksne, der afholder ferie eller har andet fravær - eller er optaget af andre opgaver f.eks. kompetencehjul, planlægning af klarpædagogik osv. 11 børn på 2½ årig har svaret: 10 børn svarede, at de nogle gange blev skældt ud af de voksne, og 1 barn svarede, at han blev skældt ud. 11 børn svarede, at de andre børn nogle gange blev skældt ud. De 2½ årige oplever nogle gange, at de voksne har travlt med babyerne. 8 ud af 11 af de 2½ årige oplever, at de kun nogle gange er med til at bestemme, hvad de skal lave i vuggestuen. 6
7 MÅL Social tænkning: At børnene udvikler sin abstraktionsevne til at opfatte, forstå og begribe andre mennesker, forholdet mellem mennesker og sig selv - og indbyrdes sammenhænge mellem disse. Der er her bl.a. tale om udviklingen af barnets stigende forståelse af, at andre mennesker har hensigter, følelser og vilje. Dette er forudsætningen for, at evnen til empati og samarbejde udvikles. At vi giver børnene den opmærksomhed de har brug for. At børnene inddrages i hverdagens gøremål. At antallet af drillerier bliver mindre. At børnene ikke giver udtryk for at de får skæld ud af de voksne. At flere børn oplever, at de er med til at bestemme hvad de skal lave i vuggestuen. Tegn på læring udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. (S 4-4) Andre menneskers bevidsthed/ begyndende "Theory of mind" Barnet begynder at være opmærksom på legetøjet/ handlingen og på omsorgspersonens hensigter med det, og kan dermed indgå i en mere og kompleks og gensidig legen. barnet kan mere og mere kommunikere med ord og krop om det der sker i omsorgspersonens "hoved", og det der sker i dets eget hoved, og gennem kommunikationen nå frem til at oplevelsen bliver fælles,. Det kan være fra, at barnet smiler og berører omsorgspersonens arm for at få vedkommende til at gøre det samme sjove med legetøjet igen, til at barnet krammer bamsen og også have omsorgspersonen til at kramme bamsen eller at barnet kan skiftes med en anden om at opbygge et tårn med mere. (S 4-6) Empati Barnet udvikler sin adfærdsform over for andre f.eks. ved at vise deltagelse, trøste, drille, vise hjælpsomhed osv. I slutningen af andet leveår begynder barnet at kunne lade som om og spille komedie. Alle de nævnte handlinger forudsætter en vis forståelse for andre menneskers følelser og ønsker. Børnemiljøvurdering Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Vi er nærværende tilgængelige voksne der lytter, ser og mærker børnene. Vi er gode rollemodeller i samværet med børnene og hinanden. Dette er vi b.la. ved at anerkendende og rumme børnenes forskellige følelser og hjælpe dem med at sætte ord på. Vi skaber læringsrum, og deler børnene op i små grupper, hvor børnene får mulighed for at indgå i betydningsfulde fællesskaber, hvor børnene gennem leg kan lære at sige til 7
8 og fra. Vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden f.eks. ved af- og påklædning, ved spisning og i legen. I konfliktsituationer guider vi børnene til at løse uenigheder på en hensigtsmæssig måde. Tiltag vedr. børnemiljøvurderingen. Vi inddrager børnene i hverdagens gøremål. Børnene er med til at hente mad i køkkenet, de dækker bord, de er med til at tørrer borde, de henter vasketøj, lægger vaske tøj sammen. Vi vil være meget opmærksomme på at børnene er indstillet på hvad de skal når de skal i læringsgrupper, så de oplever at de er medinddraget i aktiviteten. Vi har dagligt læringsrum hvor de 2-3 årige " arbejder" væk "babyerne", så de oplever at der er plads, og meget fokus på dem og deres aktivitet. Vi har dialogisk læsning med venskaber og drillerier som tema. Vi er opmærksomme på vores kommunikation med børnene så de ikke oplever at de får skæld ud, f.eks. giver vi begrundelser og forklaringer til børnene, hvis der er noget børnene ikke må. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Vi arbejder i et inkluderende miljø, hvor alle børn har ret til deltagelse i fællesskabet- pædagogens opgave er at skabe betingelser for alle børns deltagelse. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Børnene er inkluderet i vores læringsgrupper, og læringsgrupperne er sammensat, så der er plads til børn i vanskeligheder. Vi vil arbejde hen imod at skabe betydningsfulde fællesskaber, så vi skaber et grundlag, hvor vi og børnene kommer til at se hinandens forskelligheder som styrker. 8
9 Tegn på læring hos børn i vanskeligheder udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen TEMA: SPROG Aldersgruppe sæt X 0-2 år X 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til, når I skal sætte mål. Vores mål er: at styrke børnenes almene udvikling, deres selvfølelse, deres evne til at tage vare på eget liv, deres selvværd og selvtillid, deres nysgerrighed for omverdenen og at 9
10 dække deres fundamentale behov. Vi lægger vægt på, at Vuggestuen Toppen er et trygt og rart sted at være, et sted med omsorg, nærvær, hjertevarme, humor, hygge, glæde, sjov og ballade. Vi ønsker at skabe en levende, glad og sund institution, hvor børnene gennem oplevelser og leg får livsglæde, som styrker deres psykiske og fysiske udvikling. Vi er som udgangspunkt stueopdelt med faste voksne og integrerede børnegrupper i alderen fra ca. 8 mdr. til 3 år. Vi har børn, der repræsenterer befolkningssammensætningen i byen, hvor op til 25% af børnene er af anden etnisk oprindelse. Institutionen er beliggende tæt på naturområder og sportsarealer, hvor der er mulighed for oplevelser og varieret stimulering. Vi arbejder ud fra intentionerne i oplægget " det gode børneliv", hvor KLAR-pædagogikken er udgangspunkt for vores daglige arbejde. LP-modellen og kompetencehjulet er en del af de pædagogiske redskaber, vi anvender. Med udgangspunkt i vores kompetenceprofil for hele dagtilbuddet, har vi valgt at sætte fokus på barnets kompetencer i forhold til grammatiks kunnen. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV, I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan. Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger, I har fundet frem til i jeres BMV. Grammatik: At udvikle barnets anvendelse af regler/ rutiner for, hvordan betydninger er forbundet med udtryk og hvordan sprogdele kombineres til større helheder. Tegn på læring udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. ( Sp 6-4) Begyndende grammatisk kompetence. Barnet begynder så småt at ytre sig i små enkle to-ords ytringer. ( Sp 6-5) De første to-ords-ytringer. I 1 1/2 til 2-års alderen bruger barnet typisk at- formen (navneformen) til alle sine udsagnsord som f.eks. i ytringen "kom gå" eller "dom då". Det kan også bruge negative to- ords-sætninger som f.eks. "må ikke" og "vil ikke". ( Sp 6-6) Fra telegramstil til egentlig grammatisk kompetence. Barnet har nu tilegnet sig så mange navneord og udsagnsord, at det kan begynde at sætte dem sammen til egentlige sætninger med både et navneord og et udsagnsord. ( Sp 6-7) Barnet siger kendeordene "en" eller "et" foran de fleste navneord og kan bruge flertal. Barnet kan efterhånden sætte "en" eller "et" foran navneordene. 10
11 ( Sp 6-8) Barnet siger kendeordene "en" og "et" foran de fleste navneord og kan bruge flertal II Barnet kan bruge flere af de normale flertalsendelser på navneord. ( Sp 6-9) Barnet kan bruge stedord for sig selv og "jeg", "mig", "min" og "mit". Barnet kan bruge stedord i sætninger, der henviser til barnet selv, dvs. stedord som "jeg", "mig", "min" og "mit". Men barnet er stadig tilbøjelig til at benævne sig selv ved navn og kan tage fejl af "du" og "jeg". Tiltag Vi er nærværende tilgængelige voksne der lytter, ser og mærker børnene. Vi er anerkendende, når barnet bruger sproget. Vi retter ikke børnene, men anerkender det de siger, vi gentager eventuelt sætningen og udvider den. Vi vægter, at alle børn kommer til orde, og at børnene forstår budskaberne. Ved morgensamlingen skiftes børnene til at være i centrum, vælge sange og holde materiale (f.eks. hånddukker). Vi gentager barnets udtalelser korrekt - uden at korrekse, og vi udvider ved at sætte flere ord på. Vi vil være tydelige i stimuleringen af grammatiske nuancer, f.eks. brugen af kendeordene "en" og "et" og brugen af flertalsformer - samt brugen af personlige stedord. Vi bruger hele tiden sproget i samværet med børnene, sætter ord på ting og begreber, og vi sætter ord på egne og barnets handlinger - samt sætter ord på følelser. Eksempler på aktiviteter: Dialogisk læsning. Morgensamling med f.eks.: samtaler, rim og remser. Billedlotteri. Sanglege. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Vi arbejder i et inkluderende miljø hvor alle børn har ret til deltagelse i fælleskabet -pædagogens opgave er at skabe betingelser for alle børns sociale deltagelse. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Børnene er inkluderet i vores læringsgrupper, og læringsgrupperne er sammensat, så der er plads til børn i vanskeligheder. 11
12 Her vægter vi særligt at arbejde struktureret og forudsigeligt. For at skabe forståelse hos det enkelte barn, anvender vi f. eks piktogrammer (billedserier - der f.eks. beskriver dagens aktiviteter). Vi planlægger også aktiviteter specielt for disse børn, det kan være et barn med sproglige vanskeligheder, der planlagt spiller billedlotteri i en lille gruppe, eller hver dag læser bøger. Et barn med mund-motoriske problemer får mundmassage dagligt af vores ergoterapeut. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) 12
13 TEMA: KROP OG BEVÆGELSE Aldersgruppe sæt X 0-2 år X 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. Vores mål er: at styrke børnenes almene udvikling, deres selvfølelse, deres evne til at tage vare på eget liv, deres selvværd og selvtillid, deres nysgerrighed for omverdenen og at dække deres fundamentale behov. Vi lægger vægt på, at Vuggestuen Toppen er et trygt og rart sted at være, et sted med omsorg, nærvær, hjertevarme, humor, hygge, glæde, sjov og ballade. Vi ønsker at skabe en levende, glad og sund institution, hvor børnene gennem oplevelser og leg får livsglæde, som styrker deres psykiske og fysiske udvikling. Vi er som udgangspunkt stueopdelt med faste voksne og integrerede børnegrupper i alderen fra ca. 8 mdr. til 3 år. Vi har børn, der repræsenterer befolkningssammensætningen i byen, hvor op til 25% af børnene er af anden etnisk oprindelse. Institutionen er beliggende tæt på naturområder og sportsarealer, hvor der er mulighed for oplevelser og varieret stimulering. Vi arbejder ud fra intentionerne i oplægget " det gode børneliv", hvor KLAR-pædagogikken er udgangspunkt for vores daglige arbejde. LP-modellen og kompetencehjulet er en del af de pædagogiske redskaber, vi anvender. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Kroppen: At udvikle barnets kropsbevidsthed og oplevelse af egen krop - gennem kroppen og hvad det kan gøre med sin krop. Med udgangspunkt i vores kompetenceprofil for hele dagtilbuddet, har vi valgt at sætte fokus på barnets kompetencer i forhold til kroppen. Tegn på læring udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. ( KB 1-8 ) Kropsbevidsthed I. Barnet kan udføre handlinger der kræver samarbejde mellem begge hænder. ( KB 1-9 ) Kropsbevidsthed II: Barnet kan udføre en fysisk handling uden at have visuel 13
14 opmærksomhed på opgaven. Det kan f.eks. være at barnet kigger på den nære omsorgsperson medens det bladrer i bogen eller kravler på rutsjebanen, medens det holder øje med om det andet barn tager ynglings bilen. ( KP 1-10 ) Kropsbevidsthed III: Barnet tilegner sig hurtigt nye, ukendte bevægemønstre f.eks. hvordan det kravler op i sandkassen eller kører på scooter så det kan gøre disse ting uden at tænke over det - så handlingen er automatiseret. ( KB 1-11 ) Mærke og benævne. Barnet kan med ord præcisere de fleste steder på kroppen det bliver rørt, f.eks. på mave, næse osv. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Vi arbejder ud fra vores årshjul, og inddeler børnene i små og store læringsgrupper, hvor børnene motiveres til at udfordre og bruge sanser og krop i planlagte aktiviteter - i forhold til deres udvikling. Barnet lærer at bruge sin krop og får kropskendskab igennem aktiviteter f.eks. på puslebordet, i garderoben, i motorikrummet, ved samlingen, på legepladsen og ved at bruge uderummet i alt slags vejr. Aktiviteter kunne f.eks. være: Borte, tit lege på puslebordet. Forskellige sange og sanglege om kroppen" tommelfinger hvor er du?" og "her er højre her er venstre.". Tumle- og bevægelseslege. Selvhjulpen hed i af- og påklædning. På legepladsen leger børnene i sandkasse, gynger, rutsje, cykler, kører på scooter, går på trapper, spiller bold og bevæger sig i forskelligt terræn. Vores institution har gode rammer, hvor børnene har mulighed for at opsøge aktiviteter og udfordre sig selv - i forhold til at få stimuleret deres fin- og grov motorik. Vores motto er: Aktive børn lærer bedre og trives bedst. Se i øvrigt vores "Bevægelsespolitik". 14
15 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Vi arbejder i et inkluderende miljø, hvor alle børn har ret til deltagelse i fællesskabet- pædagogens opgave er at skabe betingelser for alle børns deltagelse. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder. Børnene er inkluderet i vores læringsgrupper, og læringsgrupperne er sammensat, så der er plads til børn i vanskeligheder. Vi vil arbejde hen imod at skabe betydningsfulde fællesskaber, så vi skaber et grundlag, hvor vi og børnene kommer til at se hinandens forskelligheder som styrker. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. 15
16 Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) TEMA: NATUREN OG NATURFÆNOMENER Aldersgruppe sæt X 0-2 år X 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal sætte mål. Vores mål er: at styrke børnenes almene udvikling, deres selvfølelse, deres evne til at tage vare på eget liv, deres selvværd og selvtillid, deres nysgerrighed for omverdenen og at dække deres fundamentale behov. Vi lægger vægt på, at Vuggestuen Toppen er et trygt og rart sted at være, et sted med omsorg, nærvær, hjertevarme, humor, hygge, glæde, sjov og ballade. Vi ønsker at skabe en levende, glad og sund institution, hvor børnene gennem oplevelser og leg får livsglæde, som styrker deres psykiske og fysiske udvikling. Vi er som udgangspunkt stueopdelt med faste voksne og integrerede børnegrupper i alderen fra ca. 8 mdr. til 3 år. Vi har børn, der repræsenterer befolkningssammensætningen i byen, hvor op til 25% af børnene er af anden etnisk oprindelse. Institutionen er beliggende tæt på naturområder og sportsarealer, hvor der er mulighed for oplevelser og varieret stimulering. Vi arbejder ud fra intentionerne i oplægget " det gode børneliv", hvor KLAR-pædagogikken er udgangspunkt for vores daglige arbejde. LP-modellen og kompetencehjulet er en del af de pædagogiske redskaber, vi anvender. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV, I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. 16
17 Mål Forhold til naturen: At barnet udvikler kompetencer i forhold til at undersøge og eksperimentere med elementer i naturen, og udvikler forståelse, viden og erfaringer med natur, dyr og planter. Sprog, begreber og handling: At barnet udvikler sit kendskab til begreber og navne på ting i naturen og mere avancerede begreber for naturens elementer, og hvordan det udvikler sine handlemuligheder i forbindelse med sine oplevelser med natur, naturens elementer og naturfænomener. Tegn på læring udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. ( N 3-3 ) Dyrs egenskaber. Ofte fanger kæledyr barnets opmærksomhed. Barnet vil gerne røre ved dyr - og det styres af dets naturlige nysgerrighed. Barnet får begyndende erfaringer med dyrs egenskaber. (N 3-4 ) Fantasi. Barnet bruger så at sige fantasien til at udfylde huller i logikken - at forestille sig noget i det tilfælde at barnets viden ikke slår til. Det kan derfor komme med spøjse forklaringer. ( N 4-4 ) Benævne I. Barnet kan pege på kendte ting. F.eks. når man bruger billedbøger med dyr og beder barnet om at finde et dyr, som den voksne benævner først; f.eks. " find ræven" eller " find koen". Eller den klassiske "hvad siger koen?". ( N 4-5 ) Benævne II. Barnet siger efterhånden ikke længere "vov" om en hund, men kan benævne den "hund". Dog kan det stadigt opleves at barnet med glæde peger på en kat og siger "vov". Den har jo også fire ben. ( N 4-6 ) Symboler. I legen, f.eks. med sandet i sandkassen udvikler og bruger barnet begreber og ord for sine handlinger og for hvad der kommer ud af handlingerne. Når der formes figurer i sandet kan det forbindes med symboler, f.eks. for "kage". når disse symboler er udviklet, og den motoriske udvikling er fulgt med, kan barnet beslutte sig for at lave en "kage". Navngivningen af produktet "kage" er endnu ikke helt stabilt. "Kagen" kan hurtigt blive til et "hus hvor der bor en bille i". 17
18 Tiltag Når vi arbejder med vuggestuebørn, skal vi huske, at deres begrebsverden og deres forståelse af verden, er det umiddelbare og det nære. Sneglen og regnormen fundet på legepladsen kan være det, der giver dem den bedste oplevelse. Dermed ikke sagt at vi ikke skal ud og opleve " den store verden", men det vigtigste er det tætte og nære. Børnene er i læringsgrupper, hvor vi skaber rum for udforskning og fordybelse. Vi følger op på børnenes initiativer - følger barnets spor. Vi er ude i al slags vejr, vi er opmærksomme på årstiderne og dagens vejr, og hvad tøj vi skal have på, når vi skal ud. Vi inspirerende på ture og på legepladsen. Vi er fortællende eks. Laura på 2 år finder en larve på turen, vi taler om larven, finder larven i bøger, synger en sang om sommerfuglen. Vi snakker om fuglene lige uden for vinduet, som vi fordrer om vinteren. Vi samler naturmaterialer, som vi bruger kreativt. F.eks. bliver koglen til et lille gran træ, vi bruger blade til at lave ugler af. Vi besøger gårde, naturskolen, osv., men det vigtigste er nærmiljøet, hvor vi oplever fugle, snegle, insekter m.m., som studeres og italesættes. I institutionen bruger vi emnebøger til at kikke og læse i. Vi synger relevante sange om dyr og naturfænomener. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Vi arbejder i et inkluderende miljø, hvor alle børn har ret til deltagelse i fælleskabet -pædagogens opgave er at skabe betingelser for alle børns sociale deltagelse. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Børnene er inkluderet i vores læringsgrupper, og læringsgrupperne er sammensat, så der er plads til børn i vanskeligheder. Vi vil arbejde hen imod at skabe betydningsfulde fællesskaber, så vi skaber et grundlag, hvor vi og børnene kommer til at se hinandens forskelligheder som styrker. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. 18
19 Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) TEMA: KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Aldersgruppe sæt X 0-2 år X 3 år til skolealder Sammenhæng Vilkår/kontekst 19
20 Her beskrives baggrund, forudsætninger og rammer, som I må tage hensyn til, når I skal sætte mål. Vores mål er: at styrke børnenes almene udvikling, deres selvfølelse, deres evne til at tage vare på eget liv, deres selvværd og selvtillid, deres nysgerrighed for omverdenen og at dække deres fundamentale behov. Vi lægger vægt på, at Vuggestuen Toppen er et trygt og rart sted at være, et sted med omsorg, nærvær, hjertevarme, humor, hygge, glæde, sjov og ballade. Vi ønsker at skabe en levende, glad og sund institution, hvor børnene gennem oplevelser og leg får livsglæde, som styrker deres psykiske og fysiske udvikling. Vi er som udgangspunkt stueopdelt med faste voksne og integrerede børnegrupper i alderen fra ca. 8 mdr. til 3 år. Vi har børn, der repræsenterer befolkningssammensætningen i byen, hvor op til 25% af børnene er af anden etnisk oprindelse. Institutionen er beliggende tæt på naturområder og sportsarealer, hvor der er mulighed for oplevelser og varieret stimulering. Vi arbejder ud fra intentionerne i oplægget " det gode børneliv", hvor KLAR-pædagogikken er udgangspunkt for vores daglige arbejde. LP-modellen og kompetencehjulet er en del af de pædagogiske redskaber, vi anvender. Vi vælger at sætte mål med udgangspunkt i kompetencen musik og sang som kommunikation, hvor vi i vores kompetenceprofil ligger under niveau. Børnemiljøvurdering Hvis de problemstillinger I har afdækket i forhold til den BMV I har foretaget sammen med børnene, relaterer sig til dette tema, skrives de ind i her. Tegn på læring Mål Her beskrives målene for den pædagogiske læreplan Målene skal udvælges fra kompetencehjulet og eventuelle problemstillinger I har fundet frem til i jeres BMV. Musik og sang som kommunikation: At barnet udvikler kompetencer til at bruge musik og sang som kommunikations- og udtryksmiddel i kommunikation og leg. Med udgangspunkt i vores kompetenceprofil for hele dagtilbuddet, har vi valgt at sætte fokus på musik og sang som en af barnets kommunikationsformer. udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. ( K 4-6 ) Spontansang II - som udtryksform. Barnet synger, improviserer og eksperimenterer af og til for sig selv, når det leger. Det kan både være stille og indadvendte sanglyde, når barnet f.eks. sidder og leger med dukker, og det kan indeholde vilde råb og lyde, når barnet f.eks. leger mere grov motorisk. ( K 4-7 ) Spontansang III - kendte sange. Barnet tager enkelte ordlyde og melodistumper fra eksisterende sange f.eks. Mester Jakob og bruger i sin egen sang. K ( 4-8 ) Barnet synger med. Fra 1 1/2 års alderen kan man tydeligt høre, at barnet 20
21 prøver at synge med på de sange, der synges med det. ( K 4-9 ) Spontansang IV - forvandlingssange. Barnet synge egne versioner af sange, der tilpasses til situationen, og hvad barnet vil udtrykke. ( K 4-10 ) Spontansange V - fortællende formelsang. Barnet synger nu af og til formelsange, der er korte og faste vendinger med klare rytmer og også med brug af bestemte tone rækkefølger til at kommunikere forskellige ting til f.eks. at påkalde sig opmærksomhed, være fortællende, beskrivende og drillende. Barnet kan også sidde og synge spontant af glæde i rytme og intensitet til sin egen tegneaktivitet, sin gyngen eller anden aktivitet. ( K 4-11 ) Improvisation. Barnet improviserer nu mere og mere spontant kropsligt, ofte med udgangspunkt i den aktivitet, de er i gang med, når de gynger eller tegner. De kan også lave glædeskoncert med bestik ved bordet til spisning. Tiltag Her beskrives de metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til de mål I har opstillet. I kan hente inspiration til metoder og aktiviteter i kompetencehjulet. Børnene deltager i små og store læringsgrupper, hvor de får kendskab til sang og musik som kommunikationsmiddel. Sang og musik er en daglig aktivitet i vuggestuen, ligesom vi en gang om ugen deltager i sang og leg på musikskolen med en gruppe børn. Vi inspirerer børnene til at bruge sang og musik som udtryksmiddel. Dette gør vi ved at synge sange med fagter eller konkreter, f.eks. hånddukker, bøger, dyr, shufflebook m.m., lege med rim og remser - og læser små billedbøger. F.eks. Laver vi sanglege, fagte sange, spontan sang om børnenes hverdag, f.eks. nu skal vi ud at lege, nu skal vi ind spise. Vi holder samling hver morgen hvor vi synger, bruger små hånddukker, finger dukker, laver rim og remser. Vi danser, spiller og synger i den "store" børn gruppe 21
22 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder Her beskriver I baggrund, forudsætninger og rammer som I må tage hensyn til når I skal inkludere børn i vanskeligheder (jf. ovenstående definition). Børn i vanskeligheder defineres i denne sammenhæng som børn i forbigående vanskeligheder, hvor dagtilbuddets pædagogiske praksis skal tilpasses, for at sikre, at også disse børn inddrages og får udbytte af de pædagogiske aktiviteter. De børn hvor det vurderes, at der er behov for en særlig indsats, beskrives ikke i læreplanen. Her udarbejder alle dagtilbud en individuel handleplan. Vi arbejder i et inkluderende miljø, hvor alle børn har ret til deltagelse i fællesskabet- pædagogens opgave er at skabe betingelser for alle børns deltagelse. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Her beskriver I hvilke metoder og aktiviteter I har valgt i forhold til børn i forbigående vanskeligheder. Børnene er inkluderet i vores læringsgrupper, og læringsgrupperne er sammensat, så der er plads til børn i vanskeligheder. Vi vil arbejde hen imod at skabe betydningsfulde fællesskaber, så vi skaber et grundlag, hvor vi og børnene kommer til at se hinandens forskelligheder som styrker. Vi skærper opmærksomheden omkring, hvad barnet profiterer af. Vi arbejder f.eks. med at indarbejde rytmer f.eks. ved at gynge, vippe og synge og lege "Ride ranke". Vi synger med barnet f.eks. på puslebordet. Vi synger faktesange. Vi sætter melodi på, når vi taler med barnet - om hvad barnet gør, og det vi gør. Vi hopper og bevæger rytmer og ord ind i børnene. Vi understøtter sproget ved at klappe sprogrytmen. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte udviklingspunkter indenfor hvert af de 6 læreplanstemaer. Sådan vil vi dokumentere og evaluere Her henvises til kompetencehjulet: Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. 22
23 Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen, og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) 23
Pædagogisk læreplan for
1 Pædagogisk læreplan for Børnehusene Buldervang Børnehuset Møllevang/Vuggestue 2014 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune 2 SMTTE MODEL SAMMENHÆNG Hvad er vilkårene?
Læs merePædagogisk læreplan for
Pædagogisk læreplan for Her skrives Bjergsted Bakker Viskinge Børnehus Udarbejdet august 2014 (2-3 år) 1 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune SMTTE MODEL SAMMENHÆNG
Læs merePædagogisk læreplan for Lupinvejens Børnehave
Pædagogisk læreplan for Lupinvejens Børnehave Område Børnehusene Buldervang Dagtilbuddets navn Lupinvejens børnehave Pædagogisk læreplan 2014 1 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner
Læs merePædagogisk læreplan for
Pædagogisk læreplan for Børnehusene ved Fjorden Børnehuset Regnbuen Maj 2015 1 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune SMTTE MODEL SAMMENHÆNG Hvad er vilkårene?
Læs merePædagogisk læreplan for
1 Pædagogisk læreplan for Børnehusene Buldervang Børnehuset Møllevang/Børnehaven 2014 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune 2 SMTTE MODEL SAMMENHÆNG Hvad er vilkårene?
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs merePædagogisk læreplan for
Pædagogisk læreplan for Her skrives Bjergsted Bakker Vesterbjerggård Børnehave Udarbejdet august 2014 (2-3 år) 1 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune SMTTE MODEL
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs merePædagogisk læreplan for
Pædagogisk læreplan for Bjergsted bakker Hækkemosen 1. september 2014 (3-6 år) 1 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune SMTTE MODEL SAMMENHÆNG Hvad er vilkårene?
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs merePædagogisk læreplan for
Pædagogisk læreplan for Her skrives Selvejende dagtilbud Kalundborg Asyl Børnehave 2014 1 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune SMTTE MODEL SAMMENHÆNG Hvad er
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid
Læs merePædagogisk læreplan for vuggestuen
Pædagogisk læreplan for vuggestuen Personlige kompetencer - At udvikle og styrke sit selvvære. - At egne grænser respekteres. - At lære, at respektere andres grænser. - At udvikle og videreudvikle kompetencer.
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs mereHvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.
Læreplaner For børn fra 26 uger til 6 år. August 2017. De seks læreplanstemaer. 1. Alsidig personlig udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sproglig udvikling 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener
Læs merePædagogiske læreplaner for Eventyrhuset
Pædagogiske læreplaner for Eventyrhuset Klosterparkvej 53-55 4400 Kalundborg Tema Sprog Indhold Verbal/nonverbal kommunikation Ordforråd Udtale Sange Begreber Kendskab til rim og remser Forståelse Vi ønsker
Læs mereKrop og bevægelse. Jeg er min krop
Krop og bevægelse Jeg er min krop For at være selvhjulpen i hverdagen Vi øver med børnene, så de kan gå fra at være deltagende i hverdagsrutiner til selv at kunne mestre at tage tøj på, spise, gå på toilettet,
Læs mereDe seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer:
De seks læreplanstemaer: Personlige Kompetencer: Vi ligger stor vægt på at møde barnet med accept og respektere børns forskellighed. Vi er støttende, trøstende, omsorgsfulde og anerkender barnets følelser.
Læs merePædagogisk læreplan for
Pædagogisk læreplan for Her skrives Område Dagtilbuddets navn Årstal for udarbejdelse/revidering af den pædagogiske læreplan 1 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune
Læs mereLæreplan for vuggestuegruppen
Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre
Læs merePædagogisk læreplan for
Pædagogisk læreplan for Her skrives Bjergsted Bakker Vesterbjerggård Børnehave Udarbejdet august 2014 (3-6 år) 1 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune SMTTE MODEL
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs merePædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm
Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske
Læs mereDe pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner
De pædagogiske læreplaner konkrete handleplaner Indholdsfortegnelse De pædagogiske læreplaner - konkrete handleplaner... 0 Mål for barnets personlige udvikling... 2 Mål for barnets sociale kompetencer...
Læs merePædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen
Pædagogiske Læreplaner vuggestuen i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereBARNETS SOCIALE KOMPETENCER
BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være
Læs mereLangsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16
Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs merePædagogiske læreplaner i praksis
Pædagogiske læreplaner i praksis Personlig udvikling: Børnene får en alderssvarende udvikling og de lærer ansvarlighed og tolerance, så de er istand til at stifte venskaber. - Tager udgangspunkt i det
Læs merePædagogisk læreplan for Mariehønen
Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske
Læs merePædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet
Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet 0-3 år I forbindelse med vores pædagogiske arbejde med læreplaner afholder vi Status- og udviklingssamtaler med hvert
Læs merePædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst:
Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst: - sikre at der er plads til at udfolde sig på fysisk. - tilbyde forskellige bevægelseslege,sanglege,hoppelege.
Læs mereVi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Læs mereFanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan
Fanø kommunale dagpleje Pædagogiske læreplan 1 Indholdsfortegnelse: Personlig udvikling...s. 3 Sociale kompetencer...s. 4 Krop og bevægelse...s. 5 Sprog... s. 6 Natur og natur fænomener...s. 7 Kultur og
Læs mereLæreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue
Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.
Læs mereBarnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.
BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGHEDSUDVIKLING Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige. - udvikle sig til et selvstændigt menneske
Læs merePædagogisk læreplan for
Pædagogisk læreplan for Børnehusene ved Fjorden Idrætsinstitutionen Aktivarius 0-2 år 2014 1 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune SMTTE MODEL SAMMENHÆNG Hvad
Læs mereRønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.
Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale
Læs merePædagogisk læreplan Hyllinge
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 EMA Personlige kompetencer / alsidig
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereLæreplaner 2013 Sydmors Børnehus
Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus De 6 temaer er: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og Bevægelse 5. natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs merePædagogiske læreplaner i vuggestuen
Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs mereværdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige / alsidig personlighedsu dvikling At
Læs mereBørnehuset Himmelblå s læreplan
Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs merePædagogisk læreplan Børnehuset Tusindfryd
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlighedsu
Læs mereEvaluering af Firkløverens læreplaner
af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet
Læs mereLæreplan for D.I.I. Huset på Bakken Side 1
Læreplan for Huset på Bakken 2013-2014 Tema Mål Metoder Handleplan Alsidig personlig Tage udgangspunkt i Sprogligt vil vi støtte udvikling At have indlevelse i andre barnets nærmeste børnene i at kunne
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereVejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet
Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 3 1.3 Pædagogiske principper 3 1.4
Læs mereDelmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.
Læreplaner Sproglig udvikling Børn skal kunne udvikle deres sprog i alle hverdagens aktiviteter. Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder. børn skal
Læs merePædagogiske læreplaner Holme dagtilbud
Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs merePædagogiske læreplaner
Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,
Læs mereEvaluering af læreplan Børneuniverset
Evaluering af læreplan 2017 Børneuniverset 1 Faktaoplysninger Institutionens navn Børneuniverset Adresse Drosselvej 28 Telefonnummer 76164792 Hjemmeside www.boerneuniverset.esbjergkommune.dk Leder Souchef
Læs merePædagogisk læreplan Rollingen
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 TEMA LÆRINGSMÅL Hvad vil vi opnå ift.
Læs mereI den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:
Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et
Læs mereBørnehuset Bakketoppens Pædagogiske Læreplan
Børnehuset Bakketoppens Pædagogiske Læreplan Vi arbejder efter dagtilbudsloven, hvor der i Afsnit II, Dagtilbud til børn indtil skolestart, Kapitel 2, 7, bl.a. står følgende: børn i dagtilbud skal have
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mereMariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard
Marianne s dagpleje Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej 49 6650 Brørup Tlf.: 21 68 99 09 Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor
Læs mereDet vil sige, det vi vil gøre og lægge vægt på i 2013 /14
Afrapportering af Læreplaner 2013 /14 Det vil sige, det vi vil gøre og lægge vægt på i 2013 /14 Den alsidige personlige udvikling Afrapportering af Læreplaner 2013 /14 Alsidig personlig udvikling Vi forstår
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Læreplanstemaer Sociale kompetencer Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017 etablere venskaber smiler ved synet af bestemte børn spørger bestemte børn, om de vil
Læs mereSide 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.
Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov
Læs mereEvaluering af læreplan Børneuniverset
Evaluering af læreplan 2018 Børneuniverset 1 Faktaoplysninger Institutionens navn Børneuniverset Adresse Drosselvej 28 Telefonnummer 76164792 Hjemmeside www.boerneuniverset.esbjergkommune.dk Leder Stedfortræder
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs mereJeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO
. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO Læringstemaer Den personlige og følelsesmæssige udvikling 1. Sætte ord på følelser, eller det, der er svært 2. Kan vise og udtrykke forskellige følelser som vrede,
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Den pædagogiske læreplan Trivsel Udvikling Ansvar Tillid Gode oplevelser Sociale relationer Engagement Rummelige voksne Sund kost Venner Godt vejr Omsorg Plads til alle Leg Anerkendelse Naturoplevelser
Læs mereLÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE
LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE
Læs merePædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.
Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati
Læs mereVuggestue 2016/2017. Den LandLykke Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej Aabybro Telefon:
Virksomhedsplan Pædagogisk 2015/2016 Læreplan Vuggestue 2016/2017 1 Den LandLykke Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Pædagogisk Læreplan for LandLykke Vuggestue
Læs mereTemaer i de pædagogiske læreplaner
Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets
Læs mereLæringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)
Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5
Læs mereVi arbejder på, at give børnene tydelighed omkring hvilke læringsmiljøer, der er tilgængelige. Vi lægger vægt på:
Bilag 1. Pædagogisk Handleplan De Tre Huse: Dagligdagen overordnede principper: Institutionen består af 3 huse på 2 matrikler. Højager vuggestue og Fredskovhellet vuggestue og Fredskovhellet børnehave.
Læs mereEventyrhusets læreplan og handleplaner
Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.
Læs merePædagogisk læreplan Rollingen
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlig
Læs mereIndholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -
Læs mereSigne s Signe dagpleje
Signe s dagpleje Signes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Signe Jørgensen Holleskovvej 24 6683 Føvling Tlf.: 22 25 47 64 Signe Jørgensen Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor
Læs mereVEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet
VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs merePædagogiske læreplaner for Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Århus C
Pædagogiske læreplaner for Vuggestuen Småland, Langelandsgade 62, 8000 Århus C Århus Kommunes grundlæggende arbejde med børn og unge handler om at sikre børns læring, udvikling, fællesskaber, sundhed og
Læs mereDaginstitutionen Ejbyvang
Daginstitutionen Ejbyvang Pædagogiske mål og værdier: At barnet forlader Ejbyvang med så mange kompetencer som muligt, til at klare sig videre i livet Nærvær: Gennem anderkendelse, respekt, udfordring
Læs mere