GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE Dagtilbuddets værdier Dagtilbuddets pædagogiske principper Dagtilbuddets læringsforståelse 5 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børnegruppen generelt Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børn med særlige behov Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - Tosprogede/børn med sproglige udfordringe Arbejde med overgange / brobygning Metoder ved overgange 9 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Fakta om institutionen Beskrivelse Evaluering 10 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 13 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 15 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 17 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE Sammenhæng Mål Tiltag Tegn 19 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER Sammenhæng 20 2

3 8.2 Mål Tiltag Tegn 21 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Sammenhæng Mål Tiltag Tegn ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Tiltag i arbejdet med børnemiljø Tegn i arbejdet med børnemiljø 24 3

4 1 VÆRDIER, PRINCIPPER OG LÆRINGSFORSTÅELSE Byrådet i Greve Kommune har fastlagt rammerne for de Pædagogiske Læreplaner. Læreplanerne skal tage udgangspunkt i Greve Kommunes Børne- og ungepolitik samt Greve Kommunes læringssyn: Børne- og ungepolitikken er en udmøntning af Greve Kommunes vision for barndoms- og ungdomslivet i Greve Kommune, og den udfoldes i de fem temaer: Demokrati Tryghed Sundhed Inklusion Læring Børne- og ungepolitikken omfatter alle børn og unge i Greve Kommune Samt deres forældre og familier. Politikken sikrer sammenhængen mellem det generelle og det forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn med behov for særlig støtte. Greve Kommunes læringssyn præsenterer den grundforståelse, som arbejdet med læring og læringsmiljøer skal bygge på. Læring er en proces, der medfører ændringer i barnet i form af øget viden og kompetence, som igen udvider barnets muligheder for selvbestemmelse og selvstændighed. Alle børn har ressourcer og er aktive medskabere af deres eget liv. Barnet er medskaber af sin egen læring, en proces, som det pædagogiske personale skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale omplanlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. De voksne skal være det stillads, som giver børnene rettighederne til deres egne oplevelser og som støtter børnenes intentioner gennem anerkendelse. Børns læring sker i samspil i relationen mellem børn og børn og mellem børn og voksne i den naturlige balance mellem udfordringer og færdigheder. Illustration 1: Viser institutionens årshjul for arbejdet med læreplaner og udviklingen af de pædagogiske tiltag i institutionen. 4

5 1.1 Dagtilbuddets værdier I dagplejen møder vi børnene anerkendende med glæde, optimisme og engagement, med udgangspunkt i de små mennesker som de er. Derudover lægger vi vægt på empati, medfølelse, respekt og åbenhed, med plads og rum til at udvikle sig på det niveau de er. 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: Brug af anerkendende pædagogik 2. Princip: Respekt 3. Princip: Åbenhed 4. Princip: Plads og rum for udvikling 5. Princip: Sætte børns leg i centrum 6. Princip: Inddrage børnene aktivit i så mange daglige gøremål som muligt 7. Princip: Tage udgangspunkt i det enkelte barns muligheder 8. Princip: igangsætter særligt tilrettelagte læringsforløb for de børn, der har særlige behov 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse I dagplejen arbejder vi med forskellige læringssyn. De voksne skal være nogle gode rollemodeler for børnene, så de lærer at indgå i et socialt fælleskab og derved selv kan indgå i forskellige lærings miljøer/situationer med andre børn. Læring i dagplejen sker både gennem planlagte aktiviteter og spontan leg. Illustration 2: Børn i naturen 5

6 6

7 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børnegruppen generelt Alsidig personlig udvikling: At barnet mødes med respekt og lærer at møde andre med respekt, samtidig med, at barnet udvikler sit selvværd og støttes til at blive et selvtændigt menneske. Sociale kompetencer: Børnene skal lære at indgå i sociale fælleskaber med andre børn og voksne. De øver sig i at vente på tur og lytte til de andres behov og ønsker. Sproglig udvikling: Dagplejeren er opmærksom på den måde sproget anvendes og sætter ord på handlinger. Hun sørger for, at der er noget forudsigelighed for barnet i hverdagen. Der bliver i hverdagen lavet forskellige aktiviteter, som styrker den sproglige udvikling. Krop og bevægelse: Dagplejen har fokus på barnets motoriske udvikling, både grov -og finmotorisk. Der tilbydes bl.a. gymnastik, gåture, udfordringer på legeplads mm. Naturen og naturfænomener: Børnene er ude i naturen hele året og oplever derved de fire årstiders forskelligheder. De bliver præsenteret for forskellige dyr og planter på gåture og besøg i skov og ved strand. Dagplejen lærer også at passe på naturen, f.eks. at man ikke må smide sit madpakke papir. Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi laver forløb til de forskellige højtider og vi snakker med børnene om dem. F.eks. spiser vi påskefrokost og julefrokost og afholder fastelavnsfest. 2.2 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - børn med særlige behov Alsidig personlig udvikling: At barnet mødes med respekt og lærer at møde andre med respekt, samtidig med, at barnet udvikler sit selvværd og støttes til at blive et selvtændigt menneske. For de børn der har særlige behov, sikres en optimal støtte. Sociale kompetencer: 7

8 Miljøet i dagplejen er velegnet til sårbare børn, da det er mindre miljøer de skal færdes i og forholde sig til. Sproglig udvikling: De børn som har et forsinket udviklet sprog, bliver der lavet en TRAS på i samarbejde med forædrene og der laves en sprogscreening inden overgang til børnehaven. Der samarbejdes med talepædagogerne. Krop og bevægelse: Der samarbejdes med fysioterapeuterne og ud fra deres vejledning laver dagplejeren div. øvelser og aktiviteter. Naturen og naturfænomener: Børnene er ude i naturen hele året og oplever derved de fire årstiders forskelligheder. De bliver præsenteret for forskellige dyr og planter på gåture og besøg i skov og ved strand. Dagplejen lærer også at passe på naturen, f.eks. at man ikke må smide sit madpakke papir. Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi laver forløb til de forskellige højtider og vi snakker med børnene om dem. F.eks. spiser vi påskefrokost og julefrokost og afholder fastelavnsfest. 2.3 Dagtilbudets værdier og pædagogiske principper - Tosprogede/børn med sproglige udfordringe Alsidig personlig udvikling: At barnet mødes med respekt og lærer at møde andre med respekt, samtidig med, at barnet udvikler sit selvværd og støttes til at blive et selvtændigt menneske. For de børn der har særlige behov, sikres en optimal støtte. Sociale kompetencer: Miljøet i dagplejen er velegnet til sårbare børn, da det er mindre miljøer de skal færdes i og forholde sig til. Sproglig udvikling: De børn som har et forsinket udviklet sprog, bliver der i nogle tilfælde lavet en TRAS og der laves en sprogscreening af en integrationsmedarbejder. Inden overgang til børnehaven laves der endnu en sprogcreening. Krop og bevægelse: Dagplejen har fokus på barnets motoriske udvikling, både grov -og finmotorisk. Der tilbydes bl.a. gymnastik, gåture, udfordringer på legeplads mm. 8

9 Naturen og naturfænomener: Børnene er ude i naturen hele året og oplever derved de fire årstiders forskelligheder. De bliver præsenteret for forskellige dyr og planter på gåture og besøg i skov og ved strand. Dagplejen lærer også at passe på naturen, f.eks. at man ikke må smide sit madpakke papir. Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi laver forløb til de forskellige højtider og vi snakker med børnene om dem. F.eks. spiser vi påskefrokost og julefrokost og afholder fastelavnsfest. 2.4 Arbejde med overgange / brobygning Dagplejerne kommer på besøg i institutionerne. Der findes forskellige ordninger. 2.5 Metoder ved overgange Da dagplejehjem er private hjem, vil der være stor forskel på de fysiske rammer. I legeværelserne er der fokus på, at legetøj, billeder, spejle mm er i børnhøjde. Illustration 3: På udflugt 9

10 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen I Greve dagpleje er vi 73 professionelle dagplejere, 3 dagplejepædagoger og en overordnet distriktsleder, som dagligt gør vores ypperste for de ca. 300 dagplejebørn. Børnene i dagplejen er mellem syv måneder til tre år gamle. Dagplejere modtager fast tre- fire børn dagligt, i deres eget hjem, og derudover er der plads til et gæstebarn, når der er behov for det. Ca. 1/3 af dagplejerne er ansat som gæstedagplejere, de har kun tre børn indskrevet ad gangen, så her er der en ekstra ledig plads til gæstebørn. 3.2 Beskrivelse Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: til Prioritering De seks læreplanstemaer er prioriteret på følgende måde: 50% - Alsidig personlig udvikling 10% - Sociale kompetencer 10% - Sproglig udvikling 10% - Krop og bevægelse 10% - Naturen og naturfænomener 10% - Kulturelle udtryksformer og værdier I alt = 100% Det vigtigste mål for dagplejen er, at tilbyde børnene en hverdag i et roligt, harmonisk og lærerigt miljø, hvor der er trygge og overskuelige omgivelser. Inden for disse rammer udforsker og anvender vi de 6 læreplanstemaer. I denne periode har vi særligt fokus på barnets alsidige personlige udvikling. 3.3 Evaluering Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Barnets bog/log-bog, Foto, Iagttaggelser/observationer Plancher 10

11 Barnets bog/log-bog, Foto, Iagttaggelser/observationer Plancher Barnets bog/log-bog, Foto, Iagttaggelser/observationer Plancher Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? Brugertilfredshedsundersøgelser, SMTTE, TRAS EVA Brugertilfredshedsundersøgelser, SMTTE, TRAS EVA Brugertilfredshedsundersøgelser, SMTTE EVA Illustration 4: Udklædning 11

12 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Vi har fokus på, at det enkelte barn udvikler sit selvværd og støttes i at finde egne grænser. Derudover har vi fokus på, at det enkelte barn lærer at rumme andre og f.eks. vente på tur eller lytte til andre. Vi har stort fokus på at anvende anerkendende pædagogik i hverdagen. Lige som med alle andre børn, tager vi udgangspunkt i det enkeltes barns kompetencer og muligheder. Der ydes særlig støtte og hjælp f.eks. til præmature børn. Det er vigtigt, at børn med sproglige udfordringer føler sig forstået og anerkendt. Det er derfor vigtigt, at give sig god tid til at lytte til barnet, når det vil fortælle noget og det er vigtigt, at der ikke er støj omkring barnet. Derudover er det vigtigt at støtte barnets lyst til at fortælle og deltage i aktiviteter på lige fod med de andre børn. 4.2 Mål Målet for arbejdet med den alsidige personlige udvikling er, at give børnene mulighed for at udvikle deres selvværd, lære deres grænser at kende og at få lysten til at indgå i sociale relationer med andre. Målet for arbejdet med den alsidige personlige udvikling er, at give børnene mulighed for at udvikle deres selvværd, lære deres grænser at kende og at få lysten til at indgå i sociale relationer med andre. Målet for arbejdet med den alsidige personlige udvikling er, at give børnene mulighed for at udvikle deres selvværd, lære deres grænser at kende og at få lysten til at indgå i sociale relationer med andre. 4.3 Tiltag 1. Tiltag: Der indføres en goddag sang i legegruppen, så det enkelte barn bliver set af de andre 2. Tiltag: Der laves lege, hvor barnet skal udvælge f.eks. et kort med en sang og stå i midten af rundkredsen 3. Tiltag: Børnene hjælper med at dække bord 4. Tiltag: Børnene øver sig i at vinke til mor og far uden at blive ked af det 12

13 5. Tiltag: Børnene øver sig i at vente på tur 1. Tiltag: Det samme som for alle andre børn 2. Tiltag: Brug af hjælpemidler, f.eks. kugledyner, sidde stille puder, massageruller. 3. Tiltag: Fokus på den taktile sans 1. Tiltag: Det samme som for alle andre børn 2. Tiltag: Huske at give barnet god tid til at få sagt det, som det gerne vil. 3. Tiltag: Sørge for gode omgivelser til kommunikationen, f.eks. ingen baggrundsstøj, god opmærksomhed mm. 4.4 Tegn 1. Tegn: Barnet har lyst til at deltage i vores fællesskab. Vil f.eks. gerne stå i midten af rundkredsen 2. Tegn: Barnet kan vente på tur, f.eks. ved rutchebanen 3. Tegn: Barnet føler sig set og værdsat i gruppen 1. Tegn: Barnet har lyst til at deltage i vores fællesskab. Vil f.eks. gerne stå i midten af rundkredsen 2. Tegn: Barnet kan vente på tur, f.eks. ved rutchebanen 3. Tegn: Barnet føler sig set og værdsat i gruppen 4. Tegn: Der er sket en udvikling i forhold til det/de særlige behov barnet har 1. Tegn: Barnet viser lyst til at kommunikerer både med dagplejeren, børnene og i fællesskabet 2. Tegn: Barnet har lyst til at deltage i fællesskabet. Vil f.eks. gerne stå i midten af rundkredsen 3. Tegn: Barnet kan vente på tur, f.eks. ved rutchebanen 4. Tegn: Barnet føler sig set og værdsat i gruppen 13

14 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng Barnet oplever fællesskaber med andre og lærer at indgå i forskellige fællesskaber. Barnet mødes empatisk og medfølende, så det blandt andet herigennem oplever sig som en del af fællesskabet. Der tages udgangspunkt i barnets specifikke behov og kompetencer. Barnet oplever fællesskaber med andre og lærer at indgå i forskellige fællesskaber. Barnet mødes empatisk og medfølende, så det blandt andet herigennem oplever sig som en del af fællesskabet. Der tages udgangspunkt i barnets specifikke behov og kompetencer. Barnet oplever fællesskaber med andre og lærer at indgå i forskellige fællesskaber. Barnet mødes empatisk og medfølende, så det blandt andet herigennem oplever sig som en del af fællesskabet. Der tages udgangspunkt i barnets specifikke behov og kompetencer. 5.2 Mål - Være sammen med andre børn - lege i små og store grupper - være med til at bestemme, hvad vi skal lave - vente på tur -dele legesager med de andre - være en god ven - Være sammen med andre børn - lege i små og store grupper - være med til at bestemme, hvad vi skal lave - vente på tur -dele legesager med de andre - være en god ven - Være sammen med andre børn - lege i små og store grupper - være med til at bestemme, hvad vi skal lave - vente på tur -dele legesager med de andre 14

15 - være en god ven 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Fællesleg og sang i legestuen 2. Tiltag: Fri leg i legestuen 3. Tiltag: Leg i dagplejen 1. Tiltag: Fællesleg og sang i legestuen 2. Tiltag: Fri leg i legestuen 3. Tiltag: Leg i dagplejen 4. Tiltag: Den primær dagplejer er synlig for barnet og er hele tiden klar med støtte 1. Tiltag: Fællesleg og sang i legestuen 2. Tiltag: Fri leg i legestuen 3. Tiltag: Leg i dagplejen 4. Tiltag: Den primær dagplejer er synlig for barnet og er hele tiden klar med støtte 5.4 Tegn 1. Tegn: at børnene lytter til hinanden 2. Tegn: at børnene hjælper hinanden 3. Tegn: at børnene finder på sjove ting sammen 4. Tegn: at børnene trøster når et andet barn er ked af det 1. Tegn: at børnene lytter til hinanden 2. Tegn: at børnene hjælper hinanden 3. Tegn: at børnene finder på sjove ting sammen 4. Tegn: at børnene trøster når et andet barn er ked af det 1. Tegn: at børnene lytter til hinanden 2. Tegn: at børnene hjælper hinanden 3. Tegn: at børnene finder på sjove ting sammen 4. Tegn: at børnene trøster når et andet barn er ked af det 15

16 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Vi har fokus på, at barnet lærer at udtrykke sig og forstå andres verbale og nonverbale sprog. Vi har fokus på, at barnet lærer at udtrykke sig og forstå andres verbale og nonverbale sprog. Vi har fokus på, at barnet lærer at udtrykke sig og forstå andres verbale og nonverbale sprog. 6.2 Mål - barnet lærer at sætte ord på tanker, følelser, oplevelser og handlinger. - bliver god til at tale og fortælle - at barnet lærer at bruge sit kropssprog - barnet lærer at sætte ord på tanker, følelser, oplevelser og handlinger. - bliver god til at tale og fortælle - at barnet lærer at bruge sit kropssprog - barnet lærer at sætte ord på tanker, følelser, oplevelser og handlinger. - bliver god til at tale og fortælle - at barnet lærer at bruge sit kropssprog 6.3 Tiltag 1. Tiltag: dagplejeren sætter ord på handlinger 2. Tiltag: vi synger, fortæller historier og læser rim og remser 3. Tiltag: vi bruger dialogisk læsning 4. Tiltag: snakker med de andre børn og voksne 1. Tiltag: dagplejeren sætter ord på handlinger 2. Tiltag: vi synger, fortæller historier og læser rim og remser 3. Tiltag: vi bruger dialogisk læsning 16

17 4. Tiltag: snakker med de andre børn og voksne 1. Tiltag: dagplejeren sætter ord på handlinger 2. Tiltag: vi synger, fortæller historier og læser rim og remser 3. Tiltag: vi bruger dialogisk læsning 4. Tiltag: snakker med de andre børn og voksne 6.4 Tegn 1. Tegn: børnene bruger sproget 2. Tegn: børnene synger 3. Tegn: børnene viser interesser for at snakke og lege med de andre børn 4. Tegn: børnene viser interesse for at læse bøger 1. Tegn: børnene bruger sproget 2. Tegn: børnene synger 3. Tegn: børnene viser interesser for at snakke og lege med de andre børn 4. Tegn: børnene viser interesse for at læse bøger 1. Tegn: børnene bruger sproget 2. Tegn: børnene synger 3. Tegn: børnene viser interesser for at snakke og lege med de andre børn 4. Tegn: børnene viser interesse for at læse bøger 17

18 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng vores fokus er, at skabe mulighed for at udvikle motorisk stærke børn. Dette gør vi ved at tilbyde dem forskellige udfoldelsesmuligheder, således at barnet bevarer en naturlig glæde ved at bevæge sig. vores fokus er, at skabe mulighed for at udvikle motorisk stærke børn. Dette gør vi ved at tilbyde dem forskellige udfoldelsesmuligheder, således at barnet bevarer en naturlig glæde ved at bevæge sig. De børn der har særlige behov styrkes gennem tilpassede aktiviteter. vores fokus er, at skabe mulighed for at udvikle motorisk stærke børn. Dette gør vi ved at tilbyde dem forskellige udfoldelsesmuligheder, således at barnet bevarer en naturlig glæde ved at bevæge sig. 7.2 Mål - at barnet lærer sin krop at kende - at barnet oplever glæde ved at bevæge sig - at barnet lærer at bevæge sig på alle mulige måder - at barnet lærer at spise sund mad - at barnet lærer sin krop at kende - at barnet oplever glæde ved at bevæge sig - at barnet lærer at bevæge sig på alle mulige måder - at barnet lærer at spise sund mad - at barnet lærer sin krop at kende - at barnet oplever glæde ved at bevæge sig - at barnet lærer at bevæge sig på alle mulige måder - at barnet lærer at spise sund mad 7.3 Tiltag 1. Tiltag: gymnastik 2. Tiltag: lange gåture 3. Tiltag: løber og triller på bakker 18

19 4. Tiltag: leg hvor barnet kravler, går, triller og løber 5. Tiltag: spiser sund mad 1. Tiltag: gymnastik 2. Tiltag: lange gåture 3. Tiltag: løber og triller på bakker 4. Tiltag: leg hvor barnet kravler, går, triller og løber 5. Tiltag: spiser sund mad 1. Tiltag: gymnastik 2. Tiltag: lange gåture 3. Tiltag: løber og triller på bakker 4. Tiltag: leg hvor barnet kravler, går, triller og løber 5. Tiltag: spiser sund mad 7.4 Tegn 1. Tegn: børnene har lyst til at bevæge sig og bruge deres krop 2. Tegn: børnene har lyst til at spise sund mad 1. Tegn: børnene har lyst til at bevæge sig og bruge deres krop 2. Tegn: børnene har lyst til at spise sund mad 1. Tegn: børnene har lyst til at bevæge sig og bruge deres krop 2. Tegn: børnene har lyst til at spise sund mad 19

20 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng Børnene skal lære, at færdes i naturen og passe på den. De får muligheden for, at lære de fire årstider at kende og lærer f.eks. navne på dyr, træer mm. Børnene skal lære, at færdes i naturen og passe på den. De får muligheden for, at lære de fire årstider at kende og lærer f.eks. navne på dyr, træer mm. Børnene skal lære, at færdes i naturen og passe på den. De får muligheden for, at lære de fire årstider at kende og lærer f.eks. navne på dyr, træer mm. 8.2 Mål - være god ved dyr og planter - Kende forskel på årstiderne - lege ude i naturen - kende forskel på dyr og planter - være god ved dyr og planter - Kende forskel på årstiderne - lege ude i naturen - kende forskel på dyr og planter - være god ved dyr og planter - Kende forskel på årstiderne - lege ude i naturen - kende forskel på dyr og planter 8.3 Tiltag 1. Tiltag: gå ture i naturen 2. Tiltag: undersøge smådyr 3. Tiltag: fodre fugle, fisk, kaniner mm 4. Tiltag: lytte til lydene i naturen 20

21 5. Tiltag: opdage regn, sne, sol mm. 1. Tiltag: gå ture i naturen 2. Tiltag: undersøge smådyr 3. Tiltag: fodre fugle, fisk, kaniner mm 4. Tiltag: lytte til lydene i naturen 5. Tiltag: opdage regn, sne, sol mm. 1. Tiltag: gå ture i naturen 2. Tiltag: undersøge smådyr 3. Tiltag: fodre fugle, fisk, kaniner mm 4. Tiltag: lytte til lydene i naturen 5. Tiltag: opdage regn, sne, sol mm. 8.4 Tegn 1. Tegn: børnene kan genkende dyr og planter 2. Tegn: børnene kan skelne årstiderne fra hinanden 3. Tegn: børnene viser interesse for naturen og for at passe på den 1. Tegn: børnene kan genkende dyr og planter 2. Tegn: børnene kan skelne årstiderne fra hinanden 3. Tegn: børnene viser interesse for naturen og for at passe på den 1. Tegn: børnene kan genkende dyr og planter 2. Tegn: børnene kan skelne årstiderne fra hinanden 3. Tegn: børnene viser interesse for naturen og for at passe på den 21

22 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Barnet oplever forskellige kulturelle udtryk. Det indebærer både dets egen og andres kultur. Barnet oplever forskellige kulturelle udtryk. Det indebærer både dets egen og andres kultur. Barnet oplever forskellige kulturelle udtryk. Det indebærer både dets egen og andres kultur. 9.2 Mål - tegne og male -synge, spille og lytte til musik - lege sanglege - kendskab til mønstre, figurer, former og farver - kendskab til traditioner og højtider - tegne og male -synge, spille og lytte til musik - lege sanglege - kendskab til mønstre, figurer, former og farver - kendskab til traditioner og højtider - tegne og male - synge, spille og lytte til musik - lege sanglege - kendskab til mønstre, figurer, former og farver - kendskab til traditioner og højtider 9.3 Tiltag 1. Tiltag: tegne og male 2. Tiltag: høre eventyr 3. Tiltag: lege sanglege 22

23 4. Tiltag: synge og lave musik 5. Tiltag: fejrer traditioner og højtider 1. Tiltag: tegne og male 2. Tiltag: høre eventyr 3. Tiltag: lege sanglege 4. Tiltag: synge og lave musik 5. Tiltag: fejrer traditioner og højtider 1. Tiltag: tegne og male 2. Tiltag: høre eventyr 3. Tiltag: lege sanglege 4. Tiltag: synge og lave musik 5. Tiltag: fejrer traditioner og højtider 9.4 Tegn 1. Tegn: at børnene viser glæde og interesse i aktiviterne 2. Tegn: at børnene tager udgangspunkt i traditioner og højtider i deres leg 1. Tegn: at børnene viser glæde og interesse i aktiviterne 2. Tegn: at børnene tager udgangspunkt i traditioner og højtider i deres leg 1. Tegn: at børnene viser glæde og interesse i aktiviterne 2. Tegn: at børnene tager udgangspunkt i traditioner og højtider i deres leg Illustration 5: Tre gode venner 23

24 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Hvert dagpleje hjem er forskelligt og derfor findes der også mange variationer af børnemiljø i dagplejen Tiltag i arbejdet med børnemiljø 10.3 Tegn i arbejdet med børnemiljø 24

25 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Børneprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: