Skive Geotermi og varmetransmission

Til : Skive Kommune Dokumenttype : Projektforslag, revideret Dato : 24. november 2011 Vedrørende : Projektforslag for opførelse af geotermi anlæg og drivvarmeanlæg ved Spøttrup til varmeforsyning af byer og bysamfund i Skive Kommune. Projektforslag Skive Geotermi og varmetransmission Side 1 af 41 Projekt nr. 4760

1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Ikke teknisk resumé af projektforslag... 4 2.1 Baggrund... 4 2.2 Projektbeskrivelse... 5 2.3 Projektforslag... 6 2.4 Ændringer i forhold til oprindeligt projektforslag... 6 3 Indledning... 8 3.1 Formål... 9 3.2 Indstilling og det videre forløb... 9 3.3 Opsummering... 10 3.3.1 VE Andel i Skive kommune... 12 4 Projektansvarlig... 13 5 Forholdet til varmeplanlægningen og den øvrige planlægning... 14 6 Forholdet til anden lovgivning... 15 6.1 VVM-pligt... 15 6.2 Strategisk miljøvurdering... 15 6.3 Lokalplan/landzonetilladelse... 15 6.4 Indvindingstilladelser og koncession.... 16 7 Forudsætninger... 17 7.1 Fastlæggelse af forsyningsområder... 17 7.2 Fastlæggelse af tekniske anlæg... 17 7.2.1 Spøttrup Fjernvarme... 17 7.2.2 Balling Fjernvarme... 18 7.2.3 Roslev Fjernvarme... 18 7.2.4 KVV Ramsing Lem Lihme... 18 7.2.5 KVV Fur... 19 7.2.6 KVV Durup... 19 7.2.7 KVV Glyngøre... 19 7.2.8 Skive Fjernvarme... 20 7.2.9 Geotermi anlæg ved Spøttrup... 21 7.2.10 Drivvarme anlæg ved Rødding... 21 7.3 Forsyningsforhold og andre driftsforhold... 23 7.3.1 Reference... 23 7.3.2 Projekt inkl. geotermi... 23 Side 2 af 41 Projekt nr. 4760

7.3.3 Transmissionsnet... 24 8 Tidsplan for etablering... 25 9 Arealafståelse, servitutpålæg m.m.... 26 10 Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra, berørte forsyningsselskaber, virksomheder m. fl.... 27 11 Energi og miljømæssig vurdering... 28 12 Samfundsøkonomisk vurdering... 29 13 Selskabs og brugerøkonomisk vurdering... 30 14 Følsomhedsberegninger... 31 14.1 Ændring af behov... 31 14.2 Ændring af elpriser... 32 14.3 Ændring af brændselspriser... 32 14.4 Ændring af investering... 33 14.5 Opdeling i etaper... 34 14.5.1 Forudsætninger... 34 14.5.2 Scenarierne... 35 14.5.3 Sammenfatning... 36 14.6 Generelt... 38 15 Visioner og kommende tiltag... 39 15.1 Generelt... 39 15.2 Visioner... 39 15.3 Lovgivning... 39 16 Revisions historik... 41 16.1 Revision 1... 41 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort med ledningsstræk Bilag 2 Detaljerede samfundsøkonomiske beregninger, projektforslaget, rev. 1 Bilag 3 Varighedskurve for varmebehov 2014, rev. 1 Bilag 4 Udbygningsplan for nye område Bilag 5 Oversigt over indregnede omkostninger Bilag 6 Detaljerede samfundsøkonomiske beregninger, for scenarie a Bilag 7 Detaljerede samfundsøkonomiske beregninger, for scenarie b Bilag 8 Detaljerede samfundsøkonomiske beregninger, for scenarie c Bilag 9 Detaljerede samfundsøkonomiske beregninger for øget tilslutning. Side 3 af 41 Projekt nr. 4760

2 Ikke teknisk resumé af projektforslag 2.1 Baggrund I 2009 blev fjernvarmeværkerne i Rødding, Balling og Ramsing Lem Lihme gjort opmærksom på muligheden for, at udnytte det geotermiske potentiale der forventes, at være under Salling, som forventes, at være lettest tilgængelige via geotermiske boringer ved Spøttrup. Værkerne henvendte sig til Skive Kommune for, at drøfte mulighederne for et samarbejde. Projektet faldt umiddelbart sammen med ønskerne i Skive Kommune om, at reducere udslippet af CO 2 og reducere forbruget af fossile brændsler i kommunen. Som en følge af dette, blev der etableret et samarbejde omkring den videre udvikling af projektet. Det er endvidere i 2010 vedtaget som en generel strategi af Skive Kommune, at fjernvarmen skal udbredes mest muligt i kommunen. Skive Kommune har ansøgt om tilladelse til efterforskning og udnyttelse af det geotermiske potentiale fra området omkring Rødding og Spøttrup til CO 2 neutrale opvarmningsformål i Skive Kommune. Spøttrup er beliggende i naturskønne omgivelser i umiddelbar nærhed af Kås bredning og Spøttrup sø. Ca. 15 km vestnordvest for Skive. Baggrunden for placeringen er, at Dansk Undergrundskonsortium (DUC) udførte en olieefterforskningsboring sydøst for Spøttrup i 1976, uden at finde spor efter olie eller naturgas. Til gengæld blev der konstateret varmt vand i boringen. Derefter blev boringen lukket. Baseret på Skive Kommunes beslutning om, at udvikle projektet omkring anvendelse af den potentielle geotermiske varme til opvarmningsformål, er der af Skive Kommune stiftet et selskab, Skive Geotermi A/S, som varetager projektet. Skive Geotermi A/S har indledt forhandlinger med storforbrugere, fjernvarmeværkerne og fjernvarmeforbrugerne i Skive Kommune for, at vurdere interessen for projektet blandt de potentielle aftagere af varmen fra det geotermiske anlæg. Der har været afholdt en række møder og der er konstateret en betydelig interesse for projektet og projektet er således forankret i lokalområdet, gennem følgende fjernvarmeværker : Spøttrup Fjernvarme Balling Fjernvarme Roslev Fjernvarme KVV Ramsing Lem Lihme KVV Fur KVV Durup KVV Glyngøre Skive Fjernvarme Side 4 af 41 Projekt nr. 4760

Som alle er inddraget i en referencegruppe, som følger projektet. Der er udarbejdet oplæg til samarbejdsaftaler, som i øjeblikket behandles af værkernes bestyrelser og generalforsamlinger. Forundersøgelsesprogrammet er igangsat og der forventes gennemført en prøveboring og prøvepumpning af reservoiret ved Rødding/Spøttrup i sommeren 2012. Bekræftes de eksisterende oplysninger og projektet dermed er rentabelt vil Skive Geotermi A/S eje og drive geotermi anlægget med tilhørende drivvarme. Parterne vil etablere en fælles selskab, et A.m.b.A., som vil eje og drive de nødvendige transmissionsledninger, således der kan leveres varme fra det geotermiske anlæg i løbet af 2014, til de tilsluttede forbrugere. Til koordinering af de eksisterende selskaber, Skive Geotermi A/S og transmissionsselskabet vil der blive etableret et brugerråd, med repræsentation fra interessenterne, ligesom der vil blive etableret en overordnet planlægning af energisystemet der er tilsluttet transmissionssystemet. Varme fra det geotermiske anlæg vil erstatte varme stammende fra afbrænding af naturgas i kraftvarmeværkerne i Ramsing Lem Lihme, Fur, Durup og Glyngøre. Varmen fra det geotermiske anlæg vil blive fordelt gennem et transmissionssystem, som også indgår som en del af nærværende projekt. Projektet er forberedt for, at forbrugere i områder i Skive Kommune uden kollektiv forsyning, vil kunne blive tilsluttet senere, men tilslutningen er ikke medregnet i nærværende projektforslag. Der vil blive udarbejdet selvstændige projektforslag for de relevante områder. 2.2 Projektbeskrivelse Projekt Skive geotermi omfatter etablering af et geotermisk anlæg med en forventet ydelse på 16 MW varme ved en temperatur på ca. 65 C. Etablering af biomasse fyret drivvarme anlæg med en forventet sammenlagt ydelse på 20 MW. Absorptionsvarmepumpe anlæg, som vil resultere i en retur temperatur i injektionsboringen på 11 15 C. Etableringen af anlægget vil reducere CO 2 udledningen fra Ramsing Lem Lihme, Fur, Durup og Glyngøre med ca. 95 %. Projektet omfatter etablering af: Boreplads ved Spøttrup/Rødding og etablering af 4 borehuller, og efterfølgende etablering af et drivvarme anlæg, komplet med absorptionsvarme anlæg, en teknikbygning og et tilhørende ca. 67 km langt transmissions system, som knytter de deltagende værker sammen. I tilknytning til projektet vil der blive søgt etableret et besøgscenter. Side 5 af 41 Projekt nr. 4760

2.3 Projektforslag Nærværende projektforslag tager udgangspunkt i 2 scenarier: 1. Situationen som den er i dag. Herefter kaldet Reference 2. Situationen som den er i dag, men med etablering af et geotermisk anlæg med tilhørende drivvarme anlæg og tilhørende transmissionssystem. Herefter kaldet Projektforslag. Projektforslaget belyser de samfundsøkonomiske konsekvenser af etablering af et geotermisk anlæg i Spøttrup/Rødding og et transmissions system i Skive kommune. Konklusionen er, at etableringen af et 36 MW geotermisk anlæg i Spøttrup/Rødding er samfundsøkonomisk attraktivt. Der er gennemført en række følsomhedsberegninger, som viser at projekt Skive Geotermi er robust samfundsøkonomisk set. Det kan endvidere konkluderes, at anvendelsen af geotermisk energi ikke står i vejen for udnyttelsen af udnyttelsen af forgasningsanlægget hos Skive Fjernvarme, de to anlæg supplere hinanden på bedst tænkelige måde, idet der vil blive plads til, at begge anlæg vil få fuldt tilstrækkelige driftstimer. Der kan dermed konkluderes, at der ikke er tale om en konkurrence mellem de to anlæg da de to anlæg supplerer hinanden. Alle tilsluttede anlæg vil indgå i en overordnet driftsplanlægning, baseret på de enkelte anlægs karakteristika og med den overordnede hensigt, at opnå så optimal en drift, som muligt i hele forsyningsområdet. Projektet betyder, at andelen af vedvarende energi (VE) i energiforsyningen i Skive kommune øges betragtelig og at der vil ske en reduktion i behovet for afbrænding af naturgas. Endvidere vil implementeringen af geotermisk energi i varmesystemet øge forsyningssikkerheden, ligesom denne vil have en stabiliserende effekt på varmeprisen. I overensstemmelse med den overordnede planlægning i Skive Kommune er der påregnet, at anlæggene er dimensioneret således, at den fulde effekt af de samfundsøkonomiske beregninger, samt emissions forhold kan opnås indenfor en relativt kort tids horisont. 2.4 Ændringer i forhold til oprindeligt projektforslag Nærværende reviderede projektforslag er i forhold til det oprindelige projektforslag, dateret 14. september 2011, ændret på baggrund af følgende punkter : - Indkomne høringssvar Side 6 af 41 Projekt nr. 4760

- Udeladelse af Højslev Nr. Søby A.m.b.A., da det selskabsøkonomisk har vist sig ikke, at være tilstrækkeligt attraktivt. Etape 5. Ud over disse punkter er der som en konsekvens af yderligere undersøgelser i forbindelse med projektet, i beregningerne medtaget følgende punkter : - Forøgelse af ledningsføringen til Skive fra DN 300 til DN 350, således forsyningen af området i Skive kan opretholdes efter Højslev Nr. Søby A.m.b.A. er trådt ud af projektet. Ovenstående punkter er indregnet i det reviderede projektforslag, som angivet i de efterfølgende afsnit. Der ud over er følgende punkter behandlet i projektforslaget, som følsomhedsberegninger under projektforslagets afsnit 14 : - Beregning af samfundsøkonomien, såfremt Fur udelades af projektet - Beregning af samfundsøkonomien i de øvrige etaper, som defineret i projektforslaget Der skal endvidere etableres en transmissionsledning indenfor Skive Fjernvarmes forsyningsområde mellem centralerne på Thorsvej og Marius Jensens Vej, således varmen kan flyttes med høj temperatur og akkumuleringstankene udnyttes medens temperaturen i distributionsnettet holdes lavere. Derudover forstærkning af distributionsnettet langs Resenvej således at varmen fra transmissionsselskabet kan udnyttes fuldt ud. Side 7 af 41 Projekt nr. 4760

3 Indledning Fjernvarmeforsyningen i Skive Kommune er i dag baseret på forskellige typer af anlæg, - afbrænding af naturgas på lokale decentrale kraftvarmeværker - afbrænding af biomasse på lokale fjernvarmeværker - forgasning af biomasse på anlægget hos Skive Fjernvarme, med tilhørende el produktion Afbrændingen af fossile brændsler påvirker omgivelserne med blandt andet CO 2 og såfremt der skal ske en væsentlig reduktion af denne udledning er der behov for at se på alternative forsyningskilder i relation til varmeforsyningen i Skive Kommune. En øget diversitet i energikilderne til opvarmningsformål vil dels medvirke til en reduktion af CO 2 udledningen samtidigt med, at den fremtidige forsyningssikkerhed i Skive Kommune øges og forbrugerne sikres en fremtidig lav varmeregning. Ved etablering af et geotermi anlæg til varmeforsyning af fjernvarmeværkerne i Skive Kommune vil der kunne sikres en stabil og fleksibel varmeforsyning i området, som er CO 2 neutral og samtidig byder på økonomiske besparelser for forbrugerne. Derudover vil geotermi projektet give de eksisterende værker mulighed for at overgå til regulerkraft på elmarkedet, hvilket sikrer en mere smidig el produktion og giver plads til en udbygning af variable el produktioner såsom vindmøller. Endvidere vil projektet give et samfundsøkonomisk overskud i forhold til fortsat drift af de eksisterende anlæg hver for sig. I nærværende projektforslag er der gennemført beregninger af de samfundsøkonomiske omkostninger ved gennemførelse af geotermi projektet. Beregningerne er gennemført, således der analyseres på geotermi projektet i forhold til de eksisterende anlæg, som de drives på nuværende tidspunkt. Anlæggene der indgår i disse beregninger fremgår af nedenstående tabel. Reference Projektforslag Produktionsanlæg Spøttrup Fjernvarme Balling Fjernvarme Roslev Fjernvarme KVV Ramsing Lem Lihme KVV Fur KVV Durup KVV Glyngøre Skive Fjernvarme Referenceanlæg + 36 MW geotermisk anlæg, incl. drivvarme og absorptions varmepumper. Forsyningsområde Eksisterende forsyningsområder hver for sig Eksisterende forsyningsområder sammenbundet med transmissionsledninger Side 8 af 41 Projekt nr. 4760

3.1 Formål Projektforslagets formål er at belyse, om en gennemførelse af geotermi projektet er et samfundsøkonomisk attraktivt alternativ for de deltagende varmeværker, endvidere belyses de selskabsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser ved gennemførelsen af projektet. Endvidere vil en gennemførelse af det geotermiske anlæg medføre at de deltagende varmeværker kan reducere deres naturgasforbrug betragtelig, hvilket vil er ensbetydende med at miljøet spares for en række emissioner fra CO 2, NO x m.m. Endvidere vil det også medføre en højere forsyningssikkerhed, da der indføres en ny varmekilde. 3.2 Indstilling og det videre forløb Projektforslaget er udarbejdet i henhold til lovbekendtgørelse nr. 347 af 17/5 2005 om varmeforsyning (Varmeforsyningsloven) og bekendtgørelse nr. 1295 af 13/12 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (Projektbekendtgørelsen). Godkendelsen af projektet er for etablering af geotermisk anlæg, transmissionsledning og ændring af energiformen på kollektive varmeforsyningsanlæg i medfør af 4 i varmeforsyningsloven, lovbekendtgørelse nr. 247 af 17. maj 2005 og i medfør af 3, bilag 1 punkt 1.1, 1.5 og 2.1 i projektbekendtgørelsen, jævnfør bekendtgørelse nr. 1295, 2005. Der henvises i øvrigt til, at det ifølge Energistyrelsens vejledning er muligt at levere geotermisk varme til naturgasbaserede kraftvarmeværker, uanset brændselsbindingen i projektbekendtgørelsens 15, idet geotermisk varmeproduktion ikke betragtes som et brændsel. Projektforslaget fremsendes hermed til behandling hos Skive Kommune, jævnfør ovennævnte lovgivning med anmodning om godkendelse. Ansøgningen omfatter iht. projektforslaget 1) Etablering af det geotermiske projekt med en varmeeffekt på 16 MW og et drivvarmeanlæg på 20 MW, men med mulighed for at ændre forholdet mellem effekten fra geotermi og biomasse, såfremt de forestående prøvepumpninger viser at der kan leveres mere eller mindre end 16 MW fra det geotermiske anlæg, sammenlagt op til 36 MW. 2) Etableringen af transmissionsledninger fra overfladeanlægget i Spøttrup/Rødding frem til varmeværkerne i Skive Kommune, oversigtstegning med principskitse er vedlagt i bilag 1, etape 1, 2, 3 og 4. 3) Levering af varme fra det geotermiske anlæg til varmeværkerne der kobles på anlægget jf. pkt. 2. 4) Eksisterende anlæg til fremstilling af varme og el på ovennævnte varmeværker forventes bibeholdt til spidslast-/reserveproduktion i det omfang anlæggene fortsat kan drives uden yderligere investeringer. Side 9 af 41 Projekt nr. 4760

Endvidere vil el produktionen på varmeværkerne i Ramsing Lem Lihme, Fur, Durup og Glyngøre overgå til el produktion på rådighedsmarkedet. El produktionen hos Skive Fjernvarme vil fortsætte i forøget omfang. Produktionsplanlægningen vil blive foretaget af den planlagte overordnede produktionsplanlægning, efter indmelding fra alle de tilsluttede værker. 5) Etablering af en transmissionsledning indenfor Skive Fjernvarmes forsyningsområde mellem centralerne på Thorsvej og Marius Jensens Vej, således varmen kan flyttes med høj temperatur og akkumuleringstankene udnyttes medens temperaturen i distributionsnettet holdes lavere. Derudover forstærkning af distributionsnettet langs Resenvej således at varmen fra transmissionsselskabet kan udnyttes fuldt ud. Styregruppen bag geotermi anlægget har en vision om at optimere den samlede varmeproduktion fra de indgående værker, derfor er det blevet besluttet at der skal etableres en overordnet produktionsplanlægning, som skal forestå den samlede varmeproduktionsplanlægning for værker ud fra de prognoser og indmeldinger som de øvrige værker giver. Projektet er i overensstemmelse med den kommunale varmeplanlægning, derved at projektet så vidt muligt sikrer borgerne i Skive Kommune en klimavenlig energiform. Projektet sikrer endvidere udnyttelse af en lokal energiressource, som fortrænger fossile brændsler og bidrager til lokal beskæftigelse og udvikling af lokalområderne. Projektets samfundsøkonomiske fordel er så massiv, at det stadig er samfundsøkonomisk fordelagtigt, også selvom projektet ikke er suboptimeret på samfundsøkonomien. Projektet er endvidere det selskabsøkonomiske og brugerøkonomiske bedste projekt. 3.3 Opsummering Som tidligere nævnt omfatter beregningerne, anlæggene som de drives i dag (referencen) sammenlignet med geotermi projektet. Af nedenstående graf fremgår resultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger. Side 10 af 41 Projekt nr. 4760

Millioner 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 Samfundsmæssige omkostninger Grundberegning Reference Projekt 36 MW geotermi + drivvarme Afgiftsforvridning Emissioner Investering Brændsel Som det fremgår af ovenstående graf vil der være en samfundsøkonomisk fordel ved gennemførelse af de planlagte geotermiske anlæg og de tilhørende anlæg. Ved gennemførelse af projektet vil der således i beregningsperioden være et samfundsøkonomisk overskud på 157,- mio. DKK. En gennemførelse af projektet vil give en miljømæssig besparelse på ca. 29.900 tons CO 2 ækvivalenter pr. år. De selskabsøkonomiske beregninger for projektet fremgår af nedenstående graf. DKK/MWh 850 800 750 700 650 600 550 500 450 400 Balanceret varmepris Reference Projektet Som det ses af grafen vil gennemførelsen af projektet give anledning til et fald i den balancerede varmepris. Besparelsen i varmeprisen vil kunne føres videre til forbrugerne, således at de også får en privatøkonomisk besparelse ved en gennemførelse af projektet. Sammenlagt betyder det således en vurderet besparelse for forbrugerne i det samlede forsyningsområde på ca. DKK 20,- mio. DKK per år. Side 11 af 41 Projekt nr. 4760

3.3.1 VE Andel i Skive kommune Varmeforsyningen i Skive Kommune er i dag baseret på naturgas og biomasse. Med etablering af et geotermi anlæg i Spøttrup vil andelen af vedvarende energikilder i Skive kommune stige væsentligt. De decentrale kraftvarmeværker forventes således, at reducere forbruget af naturgas med ca. 95 %. Side 12 af 41 Projekt nr. 4760

4 Projektansvarlig Interessenter og projektansvarlige er som følger : Skive Geotermi A/S Spøttrup Fjernvarme Balling Fjernvarme Roslev Fjernvarme KVV Ramsing Lem Lihme KVV Fur KVV Durup KVV Glyngøre Skive Fjernvarme Interessenterne deltager i projektarbejdet gennem deltagelse i en reference gruppe. Parterne forventer at danne et fælles driftsselskab der skal eje og drive transmissionsanlægget med tilhørende transmissionsledninger. Projektansvarlig : Lars Yde Direktør Skive Geotermi A/S Torvegade 10 7800 Skive For spørgsmål vedrørende projektforslaget kan projektgruppens rådgiver kontaktes: Hans Christensen Brix & Kamp Energi A/S Silstrupparken 2 7700 Thisted Direkte telefon : 96 19 53 06 Mobil telefon : 20 94 59 88 E mail : hcc@brixkamp.dk Side 13 af 41 Projekt nr. 4760

5 Forholdet til varmeplanlægningen og den øvrige planlægning De deltagende værker har i dag alle produktionsanlæg, som er godkendte i henhold til Varmeforsyningsloven. Projektforslaget udarbejdes iht. varmeforsyningslovens bestemmelser, Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning nr. 347 af 17. maj 2005 samt Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg nr. 1295 af 13. december 2005. Kommunen skal i forbindelse med sagsbehandlingen af projektforslag for kollektive varmeforsyningsprojekter blandt andet sikre, at projekterne er udformet i overensstemmelse med forudsætningerne i ovenstående lovgivning, samt at det valgte projekt, er i overensstemmelse med den kommunale varmeplanlægning og ud fra en samfundsøkonomisk, brugerøkonomisk og miljømæssig konkret vurdering er det mest fordelagtige projekt. Projektforslaget og herunder etableringen af det geotermiske anlæg til fremstilling af varme til de deltagende varmeforsyningsselskaber, vurderes at være i overensstemmelse med forudsætningerne i ovenstående lovgivning omkring brændselsvalg mv. Som det fremgår af de samfundsøkonomiske beregninger, vil en gennemførelse af projektet medføre store samfundsøkonomiske besparelser. Enkelte af de anlæg, som indgår i oversigten, er i dag i drift under dispensation, som vil blive taget op i forbindelse med myndighedsbehandling af hvert enkelt anlæg og projektforslaget omfatter således ikke myndighedsbehandling af hvert enkelt eksisterende anlæg. Der er konkret tale om følgende forlængelse af godkendelser eller dispensationer : Balling Varmeværk, Anlægsgade 4, Balling Skive Kommune har accepteret, at Balling Fjernvarme ikke indsender en ansøgning om revurdering af deres godkendelse. Deres nuværende godkendelse er ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold og værkets udledninger ligger i dag over de niveauer der kan godkendes. Med baggrund i, at det er forventet, at geotermiprojektet kunne være interessant for Balling Fjernvarme, har Skive Kommune ikke villet pålægge værket at skulle bruge adskillige millioner på et ikke-tidsvarende anlæg. Fristen for ændring af forholdene udløb 1. juni 2010, men forvaltningen har valgt ikke at forlange noget af værket med baggrund i, at geotermiprojektet er under udarbejdelse og forventes gennemført. Spøttrup Varmeværk, Kærgårdsvej 4, Rødding Spøttrup Varmeværk har en accept af, at kontrollen af en 15.000 liters olietank ikke kunne gennemføres i løbet af 2010, på grund af kontrolfirmaets travlhed. Såfremt Olietanken forventes taget ud af drift i forbindelse udnyttelsen af geotermien, vil Skive Kommune ikke forlange, at værket skal bruge midler på kontrol af tanken på nuværende tidspunkt. Side 14 af 41 Projekt nr. 4760

6 Forholdet til anden lovgivning 6.1 VVM-pligt Projektet vurderes at være omfattet af følgende punkter på VVM-bekendtgørelsens 1 bilag 2: 2. Udvindingsindustrien c) Dybdeboringer, herunder geotermiske boringer 3. Energiindustrien a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. b) Industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand; transport af elektricitet gennem luftledninger. Idet anlægget er opført på bilag 2 medfører det, at der skal udarbejdes en VVM-screening, som danner baggrund for myndighedens afgørelse af, om projektet vurderes at medføre væsentlige miljøpåvirkninger og dermed er omfattet af krav om VVM-redegørelse. Såfremt dette er tilfældet skal der udarbejdes en VVM-redegørelse af projektet, før plangrundlaget og dermed den endelige godkendelse af projektet kan realiseres. 6.2 Strategisk miljøvurdering Såfremt opførelsen af det geotermiske anlæg vil være omfattet af lokalplanpligt, vurderes det, at denne plan er omfattet af reglerne om miljøvurdering af planer og programmer 2, da projektet er omfattet af følgende punkter i lovens bilag 4: 2. Udvindingsindustrien d) Dybdeboringer, herunder geotermiske boringer 3. Energiindustrien a) Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. b) Industrianlæg til transport af gas, damp og varmt vand; transport af elektricitet gennem luftledninger. Dette indebærer, at der som minimum skal udarbejdes en screening efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. Ud fra denne screening vurderer myndigheden, om der er krav om udarbejdelse af en miljøvurdering af planen. En sådan miljøvurdering vil forløbe parallelt med arbejdet med lokalplanen. 6.3 Lokalplan/landzonetilladelse Området for placeringen af den geotermiske boring er ikke omfattet af en eksisterende lokalplan. Inden etableringen af anlægget skal det afklares, om der kræves lokalplan eller landzonetilladelse. 1 BEK nr 1335 af 06/12/2006 2 Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. September 2009 Side 15 af 41 Projekt nr. 4760

Opnåelse af landzonetilladelse vil tage kortere tid end en lokalplan. Landzonetilladelsen kan kombineres med lokalplanlægningen gennem den såkaldte bonus-virkning. Området for placeringen af drivvarmeanlægget er omfattet af et forslag til lokalplan, forslag til lokalplan nr. 242, hvor området er udlagt til industri i kategori 3, drivvarme anlægget forventes, at være kategori 2. Forslag til lokalplan 242 er en sammenfatning af allerede eksisterende planer. 6.4 Indvindingstilladelser og koncession. I forbindelse med en ændring af Energistyrelsens praksis omkring tildeling af tilladelse til indvinding og opnåelse af koncession til udnyttelse af det geotermiske potentiale, har Skive Geotermi A/S fremsendt fornyet ansøgning til Energistyrelsen den 12. november 2010. Ansøgningen er fremsendt og drøftet med Energistyrelsen og opfylder de stillede krav til oplysningsmaterialet. Der er fremsendt en projektspecifik ansøgning og redegørelse indeholdende : - Baggrund - Forretningsplan - Energipolitiske målsætninger - Projektmål - Operatør Ansøgning bestående af: - Kontakt og finansielle oplysninger på projektdeltagere - Ejerforhold - Operatør - Selskabsform - Oplysninger om selskabernes erfaring inden for energiproduktion og distribution. - Beskrivelse af selskabernes tekniske kapacitet - Kort over koncessionsområde - Arbejdsprogram - Beskrivelse af geologiske forhold - Eksisterende fjernvarmeforsyning. Ansøgningen forventes, at ville blive færdigbehandlet i løbet af 3. kvartal 2011, hvorefter Skive Geotermi A/S forventes at opnå en efterforskningstilladelse. Side 16 af 41 Projekt nr. 4760

7 Forudsætninger Projektforslagets forudsætninger tager udgangspunkt i Energistyrelsens seneste forudsætninger for samfundsøkonomiske analyse dateret april 2011 samt tillægsblad, dateret 2. september 2011, suppleret med efterfølgende konkrete forudsætninger for de deltagende værker. 7.1 Fastlæggelse af forsyningsområder Værkernes eksisterende forsyningsområder berøres ikke ved gennemførelse af projektet. Varmegrundlaget i projektet er ved projektets start i år 2014 opgjort til 255.759 MWh/år. Endvidere gennemføres der følsomhedsberegninger, hvor blandt andet varmebehovet ændres. Der gennemføres følgende følsomhedsberegning for varmebehovet : - Reduktion af varmebehov pålagte energibesparelser for perioden 2014 2020. Teknisk Forvaltning i Skive Kommune har udarbejdet et oplæg til udviklingen i varmebehov for forsyningsområder i fremtiden, som antyder, at de pålagte energibesparelser vil udjævnes af nye tilslutninger, hvorfor varmebehovet fastholdes uændret i beregningsperioden. - Forøgelse af varmebehovet, svarende til den i bilag 4 angivne udbygningsplan for forsyningsområderne i Skive, Oddense, Jebjerg, Breum, Hem, Hald, Åsted og Selde, er medregnet som en følsomhed for projektet. Forøgelsen af varmebehovet forventes at ske gennem konverteringer af eksisterende individuelt opvarmede boliger til fjernvarme. 7.2 Fastlæggelse af tekniske anlæg I dette afsnit opstilles en oversigt og data for de produktionsanlæg som dels leverer varme til det samlede system og dels de anlæg som har indflydelse på produktionsfordelingerne. Produktionsanlæg Spøttrup Fjernvarme Balling Fjernvarme Roslev Fjernvarme KVV Ramsing Lem Lihme KVV Fur KVV Durup KVV Glyngøre Skive Fjernvarme 7.2.1 Spøttrup Fjernvarme Spøttrups produktionsanlæg består af et træpille fyret kedel anlæg suppleret med spids- og reservelastkedler. Anlæggets hoveddata fremgår af nedenstående tabel : Side 17 af 41 Projekt nr. 4760

Biomasse kedel Brændsel Træpiller Indfyret effekt 3,0 MW Varme effekt 2,8 MW El effekt - MW Varme virkningsgrad 93,3 % El virkningsgrad - % 7.2.2 Balling Fjernvarme Ballings produktionsanlæg består af et træpille fyret kedel anlæg suppleret med spids- og reservelastkedler. Anlæggets hoveddata fremgår af nedenstående tabel : Biomasse kedel Brændsel Træpiller Indfyret effekt 6,6 MW Varme effekt 5,4 MW El effekt - MW Varme virkningsgrad 81,8 % El virkningsgrad - % 7.2.3 Roslev Fjernvarme Roslevs produktionsanlæg består af et træflis fyret kedel anlæg suppleret med spids- og reservelastkedler. Anlæggets hoveddata fremgår af nedenstående tabel : Biomasse kedel Brændsel Træflis Indfyret effekt 5,0 MW Varme effekt 5,0 MW El effekt - MW Varme virkningsgrad 100,0 % El virkningsgrad - % 7.2.4 KVV Ramsing Lem Lihme Ramsing Lem - Lihmes produktionsanlæg består af et naturgasfyret motoranlæg suppleret med spids- og re-servelastkedler. Anlæggets hoveddata fremgår af nedenstående tabel : Side 18 af 41 Projekt nr. 4760

Motor anlæg Brændsel Naturgas Indfyret effekt 6,56 MW Varme effekt 3,20 MW El effekt 2,70 MW Varme virkningsgrad 48,8 % El virkningsgrad 41,2 % 7.2.5 KVV Fur Furs produktionsanlæg består af et naturgasfyret motoranlæg suppleret med spids- og reservelastkedler. Anlæggets hoveddata fremgår af nedenstående tabel : Motor anlæg Brændsel Naturgas Indfyret effekt 2,55 MW Varme effekt 1,35 MW El effekt 0,98 MW Varme virkningsgrad 52,9 % El virkningsgrad 38,4 % 7.2.6 KVV Durup Durups produktionsanlæg består af et naturgasfyret motoranlæg suppleret med spids- og reservelastkedler. Anlæggets hoveddata fremgår af nedenstående tabel : Motor anlæg Brændsel Naturgas Indfyret effekt 4,90 MW Varme effekt 2,38 MW El effekt 2,02 MW Varme virkningsgrad 48,6 % El virkningsgrad 41,2 % 7.2.7 KVV Glyngøre Glyngøres produktionsanlæg består af et naturgasfyret motoranlæg suppleret med spids- og reservelastkedler. Anlæggets hoveddata fremgår af nedenstående tabel : Side 19 af 41 Projekt nr. 4760

Motor anlæg Brændsel Naturgas Indfyret effekt 2,43 MW Varme effekt 1,43 MW El effekt 0,92 MW Varme virkningsgrad 58,8 % El virkningsgrad 38,0 % 7.2.8 Skive Fjernvarme Skive Fjernvarmes grundlast anlæg, består af et anlæg til forgasning af træpiller, hvor gassen driver gasmotorer. Endvidere er der hos Skive Fjernvarme installeret en biomasse kedel, som drives på træpiller, samt spids og reservelast kedler. Forgasningsanlæg Brændsel Træpiller Indfyret effekt 20,0 MW Varme effekt 11,0 MW El effekt 6,0 MW Varme virkningsgrad % El virkningsgrad % Biomasse kedel Brændsel Træpiller Indfyret effekt 20,0 MW Varme effekt 17,0 MW El effekt - MW Varme virkningsgrad 85,0 % El virkningsgrad - % Reserve og spidslastkedler Brændsel Naturgas Indfyret effekt 10,4 MW Varme effekt 9,3 MW El effekt - MW Varme virkningsgrad 89,4 % El virkningsgrad - % Side 20 af 41 Projekt nr. 4760

Endvidere er der hos Skive Fjernvarme installeret ældre gasmotorer, som kun forventes primært anvendt som spidslast og reserve anlæg. 7.2.9 Geotermi anlæg ved Spøttrup Det geotermiske anlæg ved Spøttrup af 4 boringer, 2 af hullerne er indvindingsboringer, mens de to andre er injektionsboringer. Det oppumpede vand ledes fra boringerne ind i et overfladeanlæg, varme fra det oppumpede vand via varmevekslere overføres til transmissionssystemet. Det forventes, at vandet i de geotermiske brønde vil have en temperatur på 65-70 C Transmissionssystemet fører i første omgang varmen videre frem til drivvarmeanlægget, hvor absorptions varmepumperne og drivenergien fra biomasseanlægget anvendes til, at opnå en returtemperatur på injektions boringerne på 11 15 C og en fremløbs temperatur i transmissions systemet på 85 C, som ledes til varmeværkerne. På varmeværkerne blandes vandet fra transmissionssystemet med vandet i værkernes distributionssystem til den temperatur, som de enkelte varmeværk leder ud til forbrugerne. Det forventes, at returtemperaturen i transmissionsnettet vil ligge på ca. 45 C. Boringerne forventes at blive ført til en dybde på ca. 2.000 m for at nå de vandførende lag i undergrunden. Boringerne vil blive placeret med en vis udbredelse, for at nå et vandreservoir af en tilstrækkelig størrelse. Placering af geotermiske brønde og overfladeanlæg 7.2.10 Drivvarme anlæg ved Rødding Som tidligere omtalt i afsnit 7.2.9, vil der ved Rødding blive placeret et biomasse fyret drivvarme anlæg. Side 21 af 41 Projekt nr. 4760

Anlægget vil bestå af biomasse fyrede kedler, samt absorptions varme pumper for en optimal udnyttelse af varme i det geotermiske vand. Placering af drivvarmeanlæg Placering af drivvarmeanlæg 7.2.10.1 Transmissionssystem Projektet indeholder også etablering af et transmissionssystem, der forbinder det geotermiske anlæg og drivvarmeanlægget med varmeværkernes distributionssystemer. Der etableres i alt ca. 66.900 kanalmeter præisoleret rørsystem fra overfladeanlægget i Spøttrup frem til tilslutningsanlæggene Side 22 af 41 Projekt nr. 4760

ved de enkelte varmeværker. Det foreløbige trace for transmissionssystemet fremgår af oversigtstegningen i bilag 1. Transmissionssystemet udlægges for følgende tryk og temperaturer : - 16 barg - T frem : 85 C - T retur : 45 C På strækningerne vil jorddækningen svinge mellem 600 mm og 1500 mm. Der etableres en strækning til Balling, hvor der fordeles ud til henholdsvis den nordlige del af Salling og en del til Skive. Hoveddimensionerne for transmissionsledningen fremgår af nedenstående tabel: Strækning Dimension Spøttrup - Balling DN 400 Balling - Skive DN 350 Balling - Durup DN 200 Ud over disse strækninger er der i den bilagte oversigt angivet strækninger, alle mindre end DN 200. 7.2.10.2 Effekter Der vil i løbet af foråret 2012 blive gennemført en prøvepumpning som skal fastlægge hvilken effekt, der kan forventes leveret fra det geotermiske anlæg. De foreløbige undersøgelser viser dog, at der kan forventes en effekt på 16 MW. I tillæg til denne effekt, regnes der med en effekt fra drivvarme anlægget på 20 MW. 7.3 Forsyningsforhold og andre driftsforhold 7.3.1 Reference I dette hovedscenarie fortsætter værkerne med nuværende driftsform, hvilket er ensbetydende med at anlæggene ikke er sammenbundet med transmissionsledninger. Varmen produceres på værkernes forgasningsanlæg, biomasse kedler, gasmotorer og kedler. 7.3.2 Projekt inkl. geotermi Anlæggene bliver i dette scenarie sammenbundet med transmissionsledninger. Det geotermiske anlæg forudsættes idriftsat ultimo 2014. Anlæggenes driftsperioder prioriteres ud fra anlæggenes netto varmeproduktionspriser. Netto varmeproduktionspriserne beregnes efter fradrag for el salg m.m. Side 23 af 41 Projekt nr. 4760

7.3.3 Transmissionsnet I forbindelse med etableringen af det overordnede transmissionsnet, vil der i enkelte af de eksisterende forsyningsområder blive behov for omlægninger eller forstærkninger. Der skal f. eks. i Skive Fjernvarmes forsyningsområde etableres en transmissionsledning indenfor Skive Fjernvarmes forsyningsområde mellem centralerne på Thorsvej og Marius Jensens Vej, således varmen kan flyttes med høj temperatur og akkumuleringstankene udnyttes medens temperaturen i distributionsnettet holdes lavere. Derudover forstærkning af distributionsnettet langs Resenvej således at varmen fra transmissionsselskabet kan udnyttes fuldt ud. Side 24 af 41 Projekt nr. 4760

8 Tidsplan for etablering Den overordnede tidsplan for projektet er som følger : År 2011 2012 2013 2014 Kvartal 4 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 Myndighedsbehandling og godkendelser Udbud vedr. boring og prøvepumpning Boring af 1. brønd og prøvepumpning Endeligt beslutningsgrundlag Endelig beslutning om projektets gennemførelse Boring af produktions - og injektionsbrønde og overfladeanlæg Etablering af drivvarme Etablering af transmissionsnet Idriftsættelse Aflevering Side 25 af 41 Projekt nr. 4760

9 Arealafståelse, servitutpålæg m.m. Anlægsarbejderne indeholder etablering af et geotermisk anlæg i Rødding/Spøttrup, overfladeanlæg til tekniske installationer i Rødding/Spøttrup, drivvarmeanlæg i Rødding, samt transmissionsledninger frem til de enkelte værker. Anlæggene er beliggende på arealer ejet af Skive Kommune og transmissionsledningerne og pumpestationer er dels beliggende på/i offentlige og private arealer. Det forventes at der ved forhandling med de private lodsejere kan opnås enighed om midlertidig og i få tilfælde permanent afståelses af de nødvendige arealer til anlæggene. Der forventes ikke, at det vil være nødvendigt at ekspropriere iht. varmeforsyningsloven. I forbindelse med prøveboringen er der truffet aftale om langtidsleje af et areal, der skønnes tilstrækkeligt for overflade anlægget. Der er endvidere truffet aftale om mulighed for leje af arealer til arbejdsareal omkring det geotermiske anlæg. For drivvarmeanlægget er arealet ejet af Skive Kommune fuldt tilstrækkeligt. Der vil endvidere være behov for arealerhvervelser til 3 pumpestationer i forbindelse med transmissionssystemet. Arealbehovet her er i alt ca. 1.500 m². Eventuelle erstatninger i forbindelse med anlægget vil følge Landsaftalen for anbringelse af vandforsynings- og spildevandsanlæg i landbrugsjord indgået mellem landboorganisationerne og ledningsejerne. Lodsejerne vil blive kompenseret for strukturskade og afgrødetab i forbindelse med gennemførelse af anlægsarbejder. Erstatningen beregnes i henhold til taksterne fastlagt i landsaftalen og vil være opdelt som følger: - Servituterstatninger for ledningsanlæg. 4 meter i bredden pr. løbende meter tracé. - Strukturskadeerstatning for et 12 meter bredt bælte i forbindelse med ledningsanlæg og et 8 meter bredt bælte i forbindelse med de seismiske målinger. - Afgrødeerstatningen afregnes for de berørte arealer. - Individuelle erstatninger for læbælter, gener mv. Efter arbejdets gennemførelse grubes og harves landbrugsarealer for at undgå efterfølgende gener som følge af kørsel på arbejdsarealerne. Forhandlinger med øvrige berørte lodsejer er planlagt til at finde sted i perioden november 2011 maj/juni 2012. Transmissionsledningens endelige trace er endnu ikke endeligt fastlagt. Side 26 af 41 Projekt nr. 4760

10 Redegørelse for projektansøgers forhandlinger med, herunder evt. udtalelser fra, berørte forsyningsselskaber, virksomheder m. fl. Der er gennemført forhandlinger med andre parter og indhentet udtalelser fra de berørte forsyningsselskaber. Der gennemføres forhandling med private og offentlige lodsejere i efteråret 2011 og foråret 2012 om afståelse af arealer til transmissionssystemet. Skive Geotermi A/S og de berørte varmeproducerende virksomheder har nedsat en reference gruppe med repræsentanter fra alle parter. Gruppen har løbende afholdt møder med drøftelser omkring de selskabsøkonomiske forhold, aftale forhold og tekniske løsninger, således at projektets opbygning og præmisser er i overensstemmelse med de involverede parters ønsker. Alle de repræsenterede parter forventer, at indgå i projektet. Der er truffet aftale med lodsejeren omkring arealet for de geotermiske brønde og overfladeanlægget for leje i en periode på 100 år. Skive Geotermi A/S har indledt drøftelser med Skive Kommune vedrørende placeringen af drivvarmeanlægget og der forventes en aftale om placeringen i henhold til forslag til lokalplan nr. 242. Der pågår endvidere forhandlinger og undersøgelser for, at afklare om der er mulighed for, at udnytte spildvarmen fra Skamol A/S, syd for Fur, på virksomhedens afdeling på Fur. Der arbejdes på, at der skal være en form for samarbejde mellem parterne, såvel på etablering af anlæg, som på drift af anlæg. Side 27 af 41 Projekt nr. 4760

11 Energi og miljømæssig vurdering Indeværende afsnit behandler de miljømæssige aspekter ved at gennemfører projektet og projektet er sammenlignet med referencen. Referencen er et udtryk for situationen i dag. Som nedenstående tabel viser, vil der være betydelige mindre udledninger ved at gennemføre projektet end der er ved referencen. Dette skyldes at fossile brændsler (naturgas) erstattes med vedvarende energi fra det geotermiske anlæg. Projektfordelen for anlægget er som angivet i den efterfølgende tabel, (CO2 ækvivalenter) : Tons per år Referencen 32.900 Projektet 3.000 Projekt fordel per år 29.900 I den vedlagte varighedskurve ses hvorledes varmebehovene dækkes af de forskellige produktionsformer ved et geotermisk anlæg på 36 MW. Side 28 af 41 Projekt nr. 4760

12 Samfundsøkonomisk vurdering For at belyse de mulige konsekvenser ved gennemførelse af projektet er der foretaget en række samfundsøkonomiske beregninger, der tager udgangspunkt i referencen og projektet. Som nævnt under forudsætninger tages der udgangspunkt i energistyrelsens vejledning på området. Millioner 1.400 1.200 1.000 Samfundsmæssige omkostninger Grundberegning 800 600 400 Afgiftsforvridning Emissioner Investering Brændsel 200 Reference Projekt 36 MW geotermi + drivvarme Som det ses af ovenstående figur vil projektet medføre lavere samfundsøkonomiske omkostninger end referencen og de sparede omkostninger ligger på 158,- mill. Kr. set over den 20-årige periode, hvilket giver en samfundsøkonomisk besparelse på ca. 13 %. Der er i referencen indregnet investeringer i nyanlæg på de tilsluttede værker, som vil være aktuelle indenfor den kommende periode på 5 7 år. Der er i referencen eller i projektforslaget ikke indregnet reinvesteringer, ligesom der ikke er indregnet nogen scarp værdi for anlæg i hverken referencen eller projektet. Indregnes dette, vil det medføre en forøgelse af den samfundsøkonomiske besparelse på projektet. Investeringerne fremgår af bilag 5. Side 29 af 41 Projekt nr. 4760

13 Selskabs og brugerøkonomisk vurdering Selskabs- og brugerøkonomisk er der valgt at fokusere på et enkelt nøgletal, den balancerede varmepris hvilket angiver den gennemsnitlige varmepris, der lige akkurat dækker de samlede omkostningerne i løbet af beregningsperioden på 20 år. Forskellen i denne varmepris mellem referencen og projektet viser desuden også den for forbrugerne procentvise nedsættelse/forhøjelse af varmeprisen som projektet vil medføre, hvorved påvirkningen på forbrugernes privatøkonomi bliver belyst. DKK/MWh 850 800 750 700 650 600 550 500 450 400 Balanceret varmepris Reference Projektet Selskabsøkonomisk vil et geotermisk anlæg på 36 MW og et transmissionsnet som skitseret til etaper 1, 2, 3 og 4, give en besparelse på omkring 18 % i den balancerede varmepris. Den balancerede varmepris, hverken referencen eller projektforslaget, indeholder priserne for Skive Fjernvarme og Roslev Fjernvarme, da der er indgået specielle aftaler med disse to værker. Side 30 af 41 Projekt nr. 4760

14 Følsomhedsberegninger I dette afsnit opstilles en række følsomhedsberegninger som skal vise hvor stabilt projektet er i forhold til referencen. Der opstilles følsomhedsberegninger for følgende : - Ændring af varmebehov, konvertering af individuelle områder til fjernvarme jf. udbygningsplan i bilag 4 - Ændring af elpriser ± 20% - Ændring af brændselspriser ± 20% - Ændring af investering ± 20% 14.1 Ændring af behov I dette afsnit opstilles konsekvenserne af ændringer i varmebehovene. Som nævnt ovenstående analyseres følende: Forøgelse af varmebehovet, svarende til den i bilag 4 angivne udbygnings plan for nye områder der kan inddrages som forsyningsområder. Millioner 1.600 1.400 1.200 Samfundsmæssige omkostninger Sammenligning 1.000 800 600 Reference Projektet 400 200 Projektforslaget Projekt + nye omr. Som det ses af ovenstående figur, er der stor forskel mellem referencen og projektet når varmeforbruget ændres væsentligt i opadgående retning. Der er således en fordel for projektet på 96,- mio. DKK ved et forøget varmebehov. Der er i såvel referencen som i projektet indregnet geninvesteringer og investeringer, som angivet i bilag 5. De detaljerede samfundsøkonomiske beregninger er angivet i bilag 9. Side 31 af 41 Projekt nr. 4760

14.2 Ændring af elpriser I denne følsomhedsberegning kigges på samfundsøkonomiske konsekvenser ved en ændring af elpriserne med ± 20 %. Millioner 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 Samfundsmæssige omkostninger Følsomhed for ændret el pris Reference Projekt 36 MW geotermi + drivvarme El pris +20 % Grundberegning El pris 20 % Ovenstående figur viser at tendensen er den samme både ved en stigning og et fald i elpriserne, dog ses der at der bliver mindre forskel mellem referencen og projektet ved en stigende elpris, hvilket skyldes at der sker en højere el produktion og dermed en større indtægt fra salg af el i referencen end i projektet, hvorved denne er mere påvirkelig. De balancerede varmepriser viser samme tendens som ved de samfundsøkonomiske beregninger, projektet er stadig det mest attraktive selvom elprisen ændres med 20 % i både op- og nedadgående retning. Dog ses der også at referencen er mest følsom overfor ændringer i elprisen. Ved ændringen i el prisen på +/- 20 % opnås minimum 142,- mio. DKK i samfundsøkonomisk gevinst. 14.3 Ændring af brændselspriser I denne følsomhedsberegning kigges på konsekvenserne ved en ændring af brændselspriserne med ± 20 %. Der er regnet på konsekvenserne samfundsøkonomisk. Side 32 af 41 Projekt nr. 4760

Samfundsmæssige omkostninger Følsomhed for ændret brændselspris Millioner 1.600 1.400 1.200 1.000 800 600 400 200 0 Reference Projekt 36 MW geotermi + drivvarme Brændselspris +20 % Grundberegning Brændselspris 20 % Et fald i brændselspriserne vil gøre referencen mere attraktiv i forhold til projektet, men der ses stadig, ved en ændring på 20 %, at projektet giver mindre samfundsøkonomiske omkostninger. Ved ændringen i brændsels prisen på +/- 20 % opnås minimum 58,- mio. DKK i samfundsøkonomisk gevinst. 14.4 Ændring af investering I denne følsomhedsberegning kigges på konsekvenserne ved en ændring af investeringerne med ± 20 %. Der er regnet på konsekvenserne samfundsøkonomisk. Millioner 1.400 1.200 1.000 Samfundsmæssige omkostninger Følsomhed for ændret anlægsinvestering 800 600 400 Investering 20 % Grundberegning Investering +20 % 200 0 Reference Projekt 36 MW geotermi + drivvarme En ændring af investeringerne er ikke noget der vil påvirke projektet væsentligt og ovenstående figurer viser meget lidt ændringer i de samfundsøkonomiske omkostninger ved ændringer på 20 % i Side 33 af 41 Projekt nr. 4760

investeringernes størrelse. Ved ændringen i investeringen på +/- 20 % opnås minimum 87,- mio. DKK i samfundsøkonomisk gevinst. 14.5 Opdeling i etaper Skive Kommune og Skive Geotermi A/S har afholdt møde med en af de høringsberettigede parter til det fremsendte, reviderede projektforslag, dateret 10. november 2011, vedrørende Skive geotermi og varmetransmission, HMN Naturgas I/S, som har en række bemærkninger til de samfundsøkonomiske beregninger i det udarbejdede projektforslag. Nærværende afsnit omfatter, blandt andet, de scenarier der er aftalt med Peter Vadstrup Jensen, HMN Naturgas I/S, via mail, fredag 18. november 2011. Der er således regnet samfundsøkonomi for følgende scenarier : a. Udeladelse af etape 3 b. Udeladelse af etape 2 + 3 c. Udeladelse af etape 2 + 3 + 4 Etape 5 er omtalt i forbindelse med revisionen af projektforslaget og er ikke medregnet i projektforslaget eller nogen af scenarierne. Ovenstående opdelinger er angivet på bilag 1. Alle beregninger er i nærværende notat sammenholdt med referencen og projektforslaget i det reviderede projektforslag. 14.5.1 Forudsætninger 14.5.1.1 Generelt Ved udarbejdelsen af de enkelte scenarier, som angivet i afsnit 14.5, er anvendt de samme forudsætninger, som de forudsætninger der er anvendt i det reviderede projektforslag. Scenarierne er i videst muligt omfang søgt vurderet individuelt, således at alle omkostninger der berører et scenarier, er søgt henført til dette scenarie. Der er ikke foretaget revurderinger af det detaljerede anlægsbudget for det reviderede projektforslag i forbindelse med udarbejdelsen af de enkelte scenarier, men anvendt generelle nøgletal for justeringer og flytninger af anlægsdele mellem scenarierne. De tekniske forudsætninger i forbindelse med fastlæggelsen af dimensioner på rørledninger og anlæg i øvrigt er uændrede i forhold til de oprindeligt opstillede forudsætninger. Side 34 af 41 Projekt nr. 4760

14.5.1.2 Anlæggene Der er søgt foretaget ændringer i dimensionerne på ledningsføringerne i takt med de enkelte scenarier. Det er angivet under hvert enkelt scenarie, hvilke ændringer der er foretaget i forhold til det reviderede projektforslag. Det skal understreges, at dette er udført overslagsmæssigt og der er ikke udført detaljerede hydrauliske beregninger for alle tilfælde, hvorfor det ikke er sikkert, at de enkelte scenarier kan gennemføres i praksis. Der er i ingen tilfælde indregnet tilslutninger ud over de eksisterende forsyningsområder. Investeringerne og fordelingen på de enkelte etaper fremgår af bilag 5. 14.5.2 Scenarierne 14.5.2.1 Scenarie a 14.5.2.1.1 Generelt I dette scenarie udelades strækningen fra Durup til Fur. Dette punkt er medtaget i det reviderede projektforslag som en følsomhed og er således ikke behandlet yderligere i nærværende notat. 14.5.2.1.2 Anlæggene og anlægsbudget Ved denne løsning vil rørføringen i den øvrige del af transmissionsnettet være uændret. 14.5.2.1.3 Samfundsøkonomiske beregninger De detaljerede samfundsmæssige beregninger er vedlagt som bilag 6. 14.5.2.2 Scenarie b 14.5.2.2.1 Generelt I dette scenarie udelades strækningen fra Durup til Fur, strækningen fra Durup til Glyngøre samt strækningen fra Durup til Balling. De detaljerede samfundsmæssige beregninger er vedlagt som bilag 7. 14.5.2.2.2 Anlæggene og anlægsbudget Side 35 af 41 Projekt nr. 4760

Rørføringerne i transmissionsnettet er ikke ændret i dette scenarie, i forhold til det oprindelige forslag. Der er ikke antaget nogen forandring i det geotermiske anlæg. Ved dette scenarie vil der blive en betydelig reduktion i antallet af fuldlast timer på det geotermiske anlæg, men der vil være en fortrængning af en meget betydelig del af spidslast anlæggene. 14.5.2.3 Scenarie c 14.5.2.3.1 Generelt I dette scenarie udelades strækningen fra Durup til Fur, strækningen fra Durup til Glyngøre, strækningen fra Durup til Balling samt strækningen fra Balling til Skive. De detaljerede samfundsmæssige beregninger er vedlagt som bilag 8. 14.5.2.3.2 Anlæggene og anlægsbudget Rørføringerne i transmissionsnettet er ændret i dette scenarie, i forhold til det oprindelige forslag, som følger : Fra det geotermiske anlæg til Rødding er rørføringen ændret fra DN 400 til DN 250 Fra Rødding til Balling er rørføringen ændret fra DN 400 til DN 200 Det geotermiske anlæg er reduceret til et sæt boringer, samt et drivvarmeanlæg på 10 MW. Overordnet set vil denne løsning næppe være realistisk, men alene være baseret på de geotermiske boringer og udeladelse af drivvarmen. 14.5.3 Sammenfatning Sammenfattende kan der opstilles følgende oversigt over resultatet af de samfundsøkonomiske beregninger for de tre scenarier, projektforslaget med nye områder, som beregnet i afsnit 14.1 og projektforslaget. Side 36 af 41 Projekt nr. 4760