VIDA REFLEKSIONSVÆRKTØJ. Institutionsrapport VIDA. Klatretræet 2016 VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD

Relaterede dokumenter
Refleksionsværktøj VIDA

LÆRINGSGRUNDLAG For alle professionelle på 0-18 årsområdet i Slagelse Kommune

Konkrete indsatsområder

DIALOGPROFIL DAGTILBUDSRAPPORT

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Rapport for Herlev kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Læring, trivsel og personlig mestring

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Leder Daglig pædagogisk leder Daglig pædagogisk leder. Navn Tonni Knudsen Hanne Ulsøe Dorte Jesperseen

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Skoleparathed i Aabenraa Kommune

Bløde Mål. Skovvejens Skole. Mål for elevernes alsidige, sociale og personlige udvikling

Forord. og fritidstilbud.

Alsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen:

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Arbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at

På Hummeltofteskolen prioriterer vi trivsel højt

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Skoleparathed. At al slags læring forudsætter en god koncentrationsevne/vedholdenhed.

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sprog- og Læsestrategi

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Mål- og statuspapir for familieplads. Fælles arbejdspapir for forældre og pædagoger i familiepladsinstitutioner

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Om besvarelse af skemaet

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Private institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Skolerapport Svarprocent: 59% Antal besvarelser: 147 Høsterkøb Skole

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

ForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Private institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Læreplan for Privatskolens vuggestue

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Fokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Fælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Alle daginstitutioner Mariehønen Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Værdier i det pædagogiske arbejde

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Børne- og Ungepolitik

BAGGRUNDSOPLYSNINGER. Side 1 af 13. Forløb: Refleksionsgruppe: 0-2 år. Aldersgruppe: 3-6 år

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Skoleparathed hvad skal der til?

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

PROGRAM FORANDRING I PRAKSIS I BØRNS LÆRING OG INKLUSION (M GRUPPE) FORANDRING I PRAKSIS II - FORÆLDRE (M GRUPPE)

pals På Munkevængets Skole

Skolerapport Svarprocent: 78,4% Antal besvarelser: 395 Fælleshåbsskolen

Skolerapport Svarprocent: 80,7% Antal besvarelser: 209 Firehøjeskolen

HERNING KOMMUNE DAGPLEJEN DIALOGPROFIL DAGPLEJERAPPORT RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Skolerapport Svarprocent: 55,7% Antal besvarelser: 244 NOVAskolen

Skolerapport Svarprocent: 66,2% Antal besvarelser: 477 Hældagerskolen

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

RESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune

HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Faktaoplysninger. Navn Mie Rasmussen Kamma Jørgensen. Billede. Mailadresse Telefon nr.

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Transkript:

VIDA REFLEKSIONSVÆRKTØJ Klatretræet 2016 Institutionsrapport VIDA VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD

Læsevejledning Først en kort introduktion til, hvordan figurerne kan læses. Der er tale om fiktive data, som blot skal illustrere, hvordan man kan læse figurerne. I næste afsnit følger figurer, som bygger på institutionens besvarelser. Eksempel For hvert kompetenceområde er der en række spørgsmål, som er blevet besvaret for både medarbejdere og børn. Nedenstående figur viser gennemsnittet for de besvarelser, som institutionens medarbejdere har foretaget for sig selv og børnegruppen. Figuren bygger på en skala fra én (inderst i spindelvævet) til ti (yderst i spindelvævet), hvor ti er defineret som den højeste vurdering. Spørgsmål 1 Spørgsmål 3 Spørgsmål 2-2 -

Samlet indeksfordeling Indeksfordeling Social viden Læringsredskaber Sociale færdigheder Læringsidentiteter Kontrol over sociale handlebetingelser Kontrol over læringsbetingelser Sociale identiteter Læringsfærdigheder Sociale handleredskaber - 3 -

Vurdering af barnets sociale handlekompetencer Barnets sociale viden 4.2 4.9 4.3 4.8 4.6 4.2. I hvor stor grad har DU kompetence til at bidrage til at børnene får tilstrækkelig viden om hvad kammerater forventer af hinanden i kammeratrelationer? 4.3. I hvor stor grad har DU kompetence til at bidrage til at børnene i tilstrækkelig grad ved, hvad der skal til for at blive betragtet som et ligeværdig medlem i de fællesskaber, som børnene indgår i? 4.6. I hvor stor grad har DU kompetence til at bidrage til at børnene får tilstrækkelig viden om de sociale regler som gælder for de aktiviteter som de er involveret i, fx leg, skoleaktiviteter, måltider etc.? 4.8. I hvor stor grad har DU kompetence til at bidrage til at børnene får tilstrækkelig viden om de forskellige roller, som er knyttet til de lege eller fritidsaktiviteter som de deltager i, fx lederroller og andre roller? 4.9. I hvor stor grad har DU kompetence til at bidrage til at børnene bliver tilstrækkelig kendt med de pædagogiske medarbejderes forventninger til børnenes sociale adfærd? - 4 -

Barnets sociale færdigheder 5.13 5.37 5.14 5.27 5.20 5.26 5.13. I hvor stor grad har DU kompetence til at lære børnene tilstrækkelige færdigheder i at sætte ord på egne og andres følelser? 5.14. I hvor stor grad har DU kompetence til at lære børnene tilstrækkelige færdigheder i at leve sig ind i et andet menneskes situation og oplevelser? 5.20. I hvor stor grad har DU kompetence til at lære børnene tilstrækkelige færdigheder i at samarbejde med andre børn i grupper (med flere end 4 børn) med henblik på at nå fælles mål? 5.26. I hvor stor grad har DU kompetence til at lære børnene tilstrækkelige færdigheder i at håndtere sin egen deltagelse i konflikter på en konstruktiv måde? 5.27. I hvor stor grad har DU kompetence til at lære børnene tilstrækkelige færdigheder i at aktivt inkludere andre børn i det fællesskab som det selv tilhører? 5.37. I hvor stor grad har DU kompetence til at lære børnene tilstrækkelige færdigheder i at kontrollere følelsesudbrud? - 5 -

Barnets kontrol over sociale handlebetingelser 6.44 6.46 6.44. I hvor stor grad har DU kompetence til at bidrage til at børnene skaffer sig tilstrækkelig indflydelse på de sociale forhold inde i institutionen, der styrker optagelse i kammeratgruppen? 6.46. I hvor stor grad har DU kompetence til at bidrage til at børnene får tilstrækkelig indflydelse på sociale situationer inde i institutionen, hvor egne vigtige sociale behov kan blive tilfredsstillet? - 6 -

Barnets sociale identiteter 7.48 7.50 7.49 7.48. I hvor stor grad har DU kompetence til at bidrage til at det enkelte barn ser sig selv som en person, der har tillid til egen mestring af opgaver? 7.49. I hvor stor grad har DU kompetence til at bidrage til at det enkelte barn ser sig selv som en person, der mestrer socialt samspil? 7.50. I hvor stor grad har DU kompetence til at bidrage til at det enkelte barn ser sig selv som en person, der har høj selvværdsfølelse? - 7 -

Barnets sociale handleredskaber 8.57 8.60 8.58 8.57. I hvor stor grad har DU kompetence til at lære børnene en grundlæggende parathed til at tage ansvar i et fællesskab, fx parathed til at indgå i dialog om eget bidrag til at løse fælles opgaver, parathed til at respektere andres ting etc.? 8.58. I hvor stor grad har DU kompetence til at lære børnene en grundlæggende parathed til at udøve nødvendig selvkontrol i sociale situationer, fx en parathed til at vente på tur og gå på kompromis med egne ideer og lytte til kammerater? 8.60. I hvor stor grad har DU kompetence til at lære børnene en grundlæggende parathed til at i handling fremme bestemte grundværdier for socialt samspil, f x værdier som at tale sandt, vise respekt for andre og deres ting? - 8 -

Vurdering af barnets læringshandlekompetencer Barnets læringsfærdigheder 10.63 10.69 10.64 10.65 10.63. I hvor stor grad har DU kompetence til at lære børnene tilstrækkelige færdigheder i koncentration og udholdenhed i i grupper med flere end 4 børn/unge? 10.64. I hvor stor grad har DU kompetence til at lære børnene tilstrækkelige færdigheder i at reflektere over egen læring, fx over hvad de har lært og ikke lært, hvorfor og hvordan? 10.65. I hvor stor grad har DU kompetence til at lære børnene tilstrækkelige færdigheder i at lære gennem leg? 10.69. I hvor stor grad har DU kompetence til at lære børnene tilstrækkelige færdigheder i at tilfredsstille sine nysgerrigheds- og udforskningsbehov? - 9 -

Barnets kontrol over læringsbetingelser 11.70 11.72 11.71 11.70. I hvor stor grad har DU kompetence til at bidrage til at børnene skaffer sig tilstrækkelig adgang til vigtige redskaber for læring, fx IT-udstyr, bøger, tegnemateriale, skrivemateriale etc.? 11.71. I hvor stor grad har DU kompetence til at bidrage til at børnene skaffer sig tilstrækkelig adgang til nødvendig tid og rum for sine læringsaktiviteter? 11.72. I hvor stor grad har DU kompetence til at bidrage til at børnene skaffer sig mulighed til at bruge ressourcer i sit sociale netværk for at fremme sine læringsprocesser? - 10 -

Barnets læringsidentiteter 12.73 12.74 12.73. I hvor stor grad har DU kompetence til at bidrage til at det enkelte barn ser sig selv som en person, der er dygtig til at lære? 12.74. I hvor stor grad har DU kompetence til at bidrage til at det enkelte barn identificerer sig med de læringsmål som formuleres i de fællesskaber som børnene indgår i på institutionen? - 11 -

Barnets læringsredskaber 13.75 13.77 13.76 13.75. I hvor stor grad har DU kompetence til at lære børnene en grundlæggende parathed til at mærke og i handling vise sin lyst til læring? 13.76. I hvor stor grad har DU kompetence til at lære børnene en grundlæggende parathed til at udvikle personlige motiver for at lære? 13.77. I hvor stor grad har DU kompetence til at lære børnene en grundlæggende parathed til at udvikle individuelle læringsmål? - 12 -