Læreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.

Transkript

1 Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet. Læreplanen skal bl.a. beskrive hvordan der vil blive arbejdet med de seks temaer. De skal indeholde mål og evt. delmål for den pædagogiske proces. Det er op til den enkelte daginstitutions pædagogiske personale at bestemme, hvordan de i praksis vil gribe arbejdet med læringen an. Men loven om pædagogiske læreplaner kræver, at der behandles følgende seks temaer. - Barnets alsidige personlige udvikling. - Sociale kompetencer. - Sprog. - Krop og bevægelse. - Naturen og naturfænomener. - Kulturelle udtryksformer og værdier. Ikke sådan forstået, at vi hvert år vil gå i dybden med alle seks temaer. Men at vi i hver læreplan sætter fokus på et emne, som vil belyse et eller flere af temaerne. Gennemgangen vil blive foretaget af personalet og lederen i børnehaven, og den reviderede læreplan, udarbejdet af lederen, vil efterfølgende blive forelagt og taget til efterretning af bestyrelsen, og danne grundlag for de videre tiltag. Vi vil i alle fremtidige læreplaner have fokus på alle børns læring herunder også de udsattes. Således vedtaget d. 8/ Leder: Anny Hansen 1

2 Læring er for os: Noget der sker hos det enkelte barn hele dagen og som barnet selv kan være medskaber af. Læringen sker ikke kun i de planlagte aktiviteter, men også gennem de forskellige dagligdags rutiner der er i børnehaven. Læring sker f.eks. ved samtale ved morgenbordet, ved en positivt løst konflikt mellem 2 børn, på legepladsen, i sandkassen, ved toiletbesøg etc. Vi mener at enhver læresituation har mindst tre forskellige synsvinkler. - Barnets. hvad har jeg lært - Pædagogens. Hvilke pædagogiske overvejelser gik forud (refleksion). - Institutionens. Hvilke muligheder gives der Derudover mener vi også at læringen sker gennem planlagte aktiviteter, gennem spontane oplevelser og leg. Samt ved at den voksne skaber situationer der giver barnet mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og stimulering. Legen er det vigtigste redskab til udvikling af børns sprog, kreativitet, sociale kompetencer, alsidige personlige udvikling, krop og bevægelse og nysgerrighed. I de aktiviteter der for barnet foregår i leg, lærer barnet mest. Vi, som pædagogisk personale skal støtte, lede og udfordre børns læring. Samtidig skal vi støtte dem i, at være medskaber af egen læring. Dette kræver at vi skaber rum til dette i hverdagen. De forskellige måder vi skaber disse rum på, beskrives som læringsrum. Hvert læringsrum har sine styrker og begrænsninger. De 3 læringsrum kan ikke erstatte hinanden. For at børn lærer at begå sig er det vigtigt, at de gør sig nogle brugbare erfaringer fra alle 3 læringsrum. 1. Læringsrum: Voksenskabt læring. Den voksne går foran barnet. Her er det aktiviteter de voksne har taget initiativ til og planlagt. 2. Læringsrum: Voksenstøttet læring. Den voksne går ved siden af barnet. Her støtter og motiverer den voksne barnets ideer, forslag og handlinger. 3. Barnets egen læring. De voksne går bagved barnet. Her sker læringen i leg og spontane oplevelser på børnenes egne initiativer og præmisser. 2

3 Hvordan når vi rundt om de 6 temaer? Vi har tidligere set på de aktiviteter vi har i huset. Set på om de dækker alle 6 temaer i prioriteret rækkefølge. Det gør de og her vil vi kort beskrive hvor vi ser vi dækker de 6 temaer: Sproglige kompetencer: Vi taler med børnene, vi synger med dem, vi laver rim og remser, vrøvleord, vi leger med tal og bogstaver hvis børnene har lyst, vi læser bøger, vi bruger computer, spiller spil m.m. Dette ses f.eks. i følgende aktiviteter: Skovuge, frokosten, Kongelundshallen, kirken, intro uge, emnet: Sprog og eventyr, emnet: Kunst, emnet: Sundhed, krop og bevægelse, læsebarometer og div. aktiviteter på stuen. Naturen og naturfænomener: Vi taler med børnene om de ting vi ser, og hvad der rør sig i børnene, vi går i skoven og på ture i lokalmiljøet, vi ser og taler om vejret, miljø og miljøsvineri, vi tæller, ser på former m.m., vi har kaniner og planter på legepladsen. Dette ses f.eks. i følgende aktiviteter: Skovuge, bondegårdstur, intro-uge, på legepladsen, måltider, fri leg, kaniner, emnet: kunst, gæssene som går på græsset og aktiviteter på stuen. Sociale kompetencer: Vi skaber rum for forskellige legerelationer, vi leger med børnene og viser dem nye lege, vi laver aktiviteter hvor vi er afhængige af hinanden, vi hjælper hinanden, vi hjælper børnene med at løse konflikter og giver dem redskaber til selv at løse konflikter, vi spiller spil og lærer at tabe, øver os i at vente på tur m.m. Dette ses f.eks. i følgende aktiviteter: Skovuge, måltider, Kongelundshallen, fødselsdage, Intro-uge, emnet: sprog og eventyr, emnet: Kunst og i fri leg. Krop og bevægelse: Vi taler om sund/usund mad og hvor maden kommer fra, vi laver rytmik, skaber rum for fysisk udfoldelse, vi går ture, vi tegner/klipper/klistrer m.m. Dette ses f.eks. i følgende aktiviteter: Skovuge, Kongelundshallen, bondegårdstur, idrætsdage, på legepladsen, emnet: Sundhed, krop og bevægelse, emnet: Kunst, emnet: Sprog og eventyr, aktiviteter på stuen samt i soverum/puderum. Alsidig/personlig udvikling: Vi anerkender, vi viser vi kan lide og tror på børnene. Vi roser, støtter og hjælper dem kærligt videre. Vi hjælper dem med at løse konflikter. Vi taler åbent om følelser, vi lader børnene selv vælge i situationer hvor der er plads til det, vi er tydelige voksne der viser hvordan vi skal agere her i børnehaven. Vi forsøger at skabe rum for fantasi og kreativitet inde såvel som ude. Dette ses f.eks. i følgende aktiviteter: Måltider, intro-uge, emnet: Kunst, emnet: Sprog og eventyr, på legepladsen, fri leg, aktiviteter på stuen, sove/puderum, optræden ved fester m.m. Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi laver teater, synger, danser, laver rytmik, vi tegner, maler, hører musik, læser historier og eventyr, ser på forskellige bygninger, går i naturen, ser film, går på biblioteket, leger på computeren m.m. 3

4 Dette ses f.eks. i følgende aktiviteter: Kirke, på ture, fastelavn, påske/julefrokost, bondegårdstur, fester, fødselsdage, emnet: Kunst, emnet: Sprog og eventyr, adventsdage, aktiviteter på stuen sove/puderum m.m. Selvom vi mener, vi dækker alle 6 temaer rigtigt godt ind, betyder det dog ikke at vi ikke kan blive bedre. Dette vil vi i de kommende år gøre ved at sætte fokus på forskellige områder. 4

5 Derfor har vi valgt: At skabe rammer og aktiviteter der muliggør fornyelse, fordybelse, forandring, ro og stimulering både af det enkelte barn og hele børnegruppen. At tage udgangspunkt i det, det enkelte barn kan og gennem de rammer og aktiviteter vi har skabt give mulighed for individuel udvikling i det tempo, det enkelte barn magter. Vi har i tidligere år lavet en grundig analyse af, hvorvidt vi i dagligdagen berører alle 6 temaer i læreplanen lige meget. Det har vist sig, at det gør vi, dog med lidt mere vægt på de sproglige, sociale, motoriske og alsidige kompetencer. Hvilket er helt i personalets ånd. Dette betyder dog ikke, at vi ikke fortsat skal have fokus rettet mod alle 6 temaer. Vi mener ikke at man kan se på de 6 temaer individuelt, men at de alle forekommer i større eller mindre grad, i de forskellige aktiviteter der foregår i huset. Hvilket er forsøgt illustreret i nedenstående figur 5

6 Udsatte børn, børn med særlige behov er for os: I Dagtilbudslovens tekst om pædagogiske læreplaner står der i 8 stk. 4: At det skal fremgå og beskrive hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Loven er desværre noget uklar med hensyn til begrebet udsatte børn, derfor har vi I Dragør Kommune valgt at udarbejdet en fælles introduktion til, hvordan vi forstår og arbejder med dagtilbudslovens krav. Introduktionen er både beskrevet i prosa og visualiseret med figurer. Forvaltningen har lænet sig op ad SFIs forskning på området for at afdække begrebet socialt udsat. I korte træk viser forskningen at social udsathed opstår når risikofaktorer i bestemte kombinationer optræder over længere tid. Det er således ophobningen, der belaster barnet og gør det socialt udsat. De risikofaktorer og kombinationer, der er tale om, fordrer et tværfagligt samarbejde med familien for at forebygge barnet bliver socialt udsat. Handleplaner for dette beskrives i Handleguide fra bekymring til handling. I de pædagogiske læreplaner er det pædagogikken, der er i centrum. Når der sættes mål, dokumenteres og evalueres, er det således pædagogernes indsats, der er vurderet med henblik på at tilpasse og ændre pædagogisk praksis, rummets indretning mm så de udsatte børns læring tilgodeses. Institutionerne skal med den pædagogiske indsats, og de ressourcer der er til rådighed, gøre en forskel for børnene, så de på lang sigt får de samme muligheder for et udviklende og lærende institutionsliv som alle andre børn. Det vil altid være en konkret vurdering, hvilken pædagogik der er relevant for barnet, for det kan lære at leve sit liv selv. Der skal være plads til forskellighed i vores institutioner, her får børnene forskellige tilbud, så de får lige muligheder. Overvejende er det børn der er udfordret på deres sociale kompetencer eller på færdigheder, som pædagogikken kan gøre en forskel for. Når børn er sårbare, er det vigtigt både at kigge på belastnings faktorer og beskyttende faktorer. Det er her dokumentationen og evalueringen af den pædagogiske læreplan bl.a. kommer til sin ret. Institutionen har mulighed for at undersøge om de med den pædagogiske indsats kan reducere belastnings faktorer eller øge beskyttelsesfaktorerne så sårbarheden reduceres. Nedenstående analytiske model illustrerer bud på, hvordan problematikken kan tolkes. 6

7 I II III IV V RISIKOBØRN hvem er de I: Alle børn II: Børn med særlige behov III: Risikobørn IV:Truede børn V: Problembørn Kilde: Per S. Jørgensen 7

8 Hvordan arbejder vi så med udsatte børn, børn med særlige behov: Vi har igennem flere år haft historie fortælling som fokuspunkt ifht. udsatte børns læring. Historiefortælling: Er fortællinger om barnets/børnenes læreprocesser fra forskellige konkrete selvoplevede situationer i hverdagen, som bliver gjort til genstand for analyse, fortolkning og refleksion inden der tages stilling til, hvorledes det videre arbejde tilrettelægges. Historiefortælling har vist sig at være et brugbart arbejdsredskab for os. Dette både over for det enkelte barn, men også til problemstillinger i børnegruppen som vi gerne vil have belyst og evt. ændret handlinger på. Så derfor vil historiefortælling i de kommende år være vores arbejdsredskab til at fokusere på bl.a. de børn der har særligt behov og derudfra finde handlemuligheder. 8