Bilag 3 Borgmesterens Afdeling, Teknik og Miljø Resultatet af høringsfasen om forslag til Klimatilpasningsplan Kommentarer og anbefalinger
OVERSIGT OVER INDKOMNE BEMÆRKNINGER Grundejerforeningen Lille Elstedvej 17-45 Poul Øregaard, Askvej 1, Risskov Danmarks Naturfredningsforening Vejdirektoratet Christianshøj Grundejerforening Naturstyrelsen Grundejerforeningen Lille Elstedvej 17-45 (GLE) v. Gerda Laursen og Tage Christensen GLE fortæller at ejendommene på Lille Elstedvej 17-45 flere gange har oplevet voldsomme oversvømmelser, som har medført store skader på biler, huse og grønne områder. Oversvømmelserne er sket som følge af skybrud og er blevet forværret af at der ikke har været tilstrækkelig god afledning af regnvand blandt andet som følge af tilstoppede rendestensriste. GLE fortæller desuden at de flere gange har observeret at regnvandet er blandet med spildevand, selvom området er seperatkloakeret, hvilket ellers betyder at spildevand og regnvand afledes i hvert sit kloaksystem. GLE ønsker at deres område inkluderes i pilotprojekterne om at tilpasse Lystrup til mere vand. Når området er separatkloakeret afledes spildevand og regnvand i hvert sit kloaksystem, og såfremt der er udløb af spildevand fra offentlig kloak skyldes dette formentlig utætte ledninger, hvilket naturligvis skal repareres. Forholdet er indberettet til Aarhus Vand som er gået i dialog med GLE. Ligeledes er de gået i gang med at undersøge området, og rette op på evt. fejl i hovedkloakken. Det kan i øvrigt oplyses, at fejlkoblinger eller utætte ledninger ikke reguleres efter klimatilpasningsplanen, men efter Aarhus Kommunes Spildevandsplan. I forlængelse af henvendelsen har Aarhus Kommune fulgt op som følger: Spildevand på terræn ved større regnskyl: Dette forhold kan skyldes, at der fejlagtig afledes regnvand til spildevandskloakken hvilket igen medfører overbelastning af ledningssystemet.
Regn- og spildevandsledningerne ejes og vedligeholdes af Aarhus Vand som efter modtagelsen af jeres henvendelse er gået i gang med at undersøge ledningsnettet. Aarhus Vand har telefonisk oplyst at udredningsarbejdet er gået i gang og forventes afsluttet i indeværende år. På baggrund af de foretagne undersøgelser skal der efterfølgende muligvis foretages ledningsarbejder. Overfladevand fra Lille Elstedvej: Med baggrund i de anførte problemstillinger omkring vejbump og mulige aflastninger til bækken frem til stikvejen foretog Aarhus Kommune den 24. september 2014 en besigtigelse af forholdene. På mødet blev det aftalt af kommunes afdeling for drift af vejanlæggene snarest og inden årets udgang, retter rabatten oven for vejbumpet af og sænker kantstenen i vejens højre side ud for bækken. Træbevoksningen fjernes så meget, at der kan anlægges en robust vandslidske fra vej til bæk så erosion i størst mulig omfang undgås. Med denne justering af vejanlægget er det kommunens opfattelse at de ødelæggende oversvømmelser af indsigers ejendom undgås da de store vandmængder afledes direkte til bækken. Som drøftet med Tage Christensen, som Miljø og Energi mødte på dagens besigtigelse foreslås, at grundejerforeningen udskifter den flade vejrist på det nederste p-areal med en kuppelrist, der ikke så let tilstoppes med blade o.lign. Poul Øregaard (PØ), Askvej 1, Risskov PØ foreslår at omlægge Forteparken i Risskov til et stort nedsivningsareal. Dette skal ske ved at pløje furer på tværs af slugten og anlægge parken i terrasser, a la en rismark, som slutter i en fladbundet sø. Forslagsstilleren foreslår at metoden bruges i nyanlagte skove og parker med henblik på at skabe afvanding af områderne samt reservoir til opsamling af regnvand. Det er et spændende forslag til lokal håndtering af regnvand og et forslag der især vil være anvendeligt ved håndtering af hverdagsregn i kuperede områder. Klimatilpasningsplanen handler om håndtering af ekstreme hændelser såsom monsterregn og store skybrud, og disse hændelser
medfører regnmængder, der langt overstiger de mængder der kan afledes ved lokal nedsivning eller i afløbsledninger. Den foreslåede løsning med små dæmninger, søer og nedsivning er et robust, effektivt og naturnært anlæg til håndtering af hverdagsregn, men vurderes ikke i sig selv at kunne håndtere skybrudshændelse. Danmarks Naturfredningsforening (DN) v./ Søren Højager DN roser kommunen for et gennemarbejdet planforslag samt velbegrundede prioriteringer for det kommende arbejde med klimatilpasning. DN er enig i, at klimatilpasning kan skabe afsæt for ny, spændende natur og at der kan opstå synergi, når man søger at skabe merværdi gennem klimatilpasning, som eksempelvis sigter på at øge og forbedre natur i byen og i det åbne land. Tages til efterretning. Vejdirektoratet (VD) v./ Jan Zindorff VD bifalder Klimatilpasningsplanens udpegning af et kritisk vejnet, der skal undersøges nærmere for at kortlægge eventuelle klimatrusler. VD har selv udarbejdet en strategi for klimatilpasning, hvoraf det blandt andet fremgår at de sammen med involverede myndigheder, som fx Aarhus Kommune, samarbejder om koordinerede indsatser for at begrænse risiko og følger af oversvømmelser. VD bemærker også at motorvejenes afvandingssystemer ikke er dimensioneret til at kunne klare de regnmængder, som er anslået i klimaplanens scenarier for en såkaldt 100 års regn i 2050, og at der ikke vil være midler til at sikre alle klimasikre alle vejstrækninger, men at man vil søge at håndtere, forbedre og forebygge gennem forskellige indsatser de steder, hvor det er mest påkrævet og mest effektivt.
Det anbefales at takke Vejdirektoratet for deres bidrag og orientere dem om, at de naturligvis vil blive involveret i arbejdet med den indsats, der omhandler det såkaldte kritiske vejnet. Aarhus Kommune anerkender, at Vejdirektoratet har ansvaret for klimaindsatsen på statsvejnettet, men Aarhus kommune er meget interesserede i en fortsat dialog med Vejdirektoratet omkring det fortsatte arbejde med klimatilpasning. I det kritiske vejnet, udpeget af Aarhus Kommune, hænger stats- og kommuneveje sammen i en samlet enhed, da alle de udpegede veje er vigtige i forhold til fremkommeligheden for beredskabet. Aarhus Kommune finder det derfor vigtigt, at nettet ses som en samlet enhed, når der skal arbejdes med klimatilpasning og en forebyggende indsats mod oversvømmelser. Eksempelvis vil bortpumpning af vand fra en oversvømmelse på statsveje næsten uvægerligt ske til arealer, hvor kommunen har ansvaret, og derfor er det vigtigt, at der er sammenhæng mellem Vejdirektoratets og Aarhus Kommunes indsatser i forhold til klimatilpasning. Den første screening af potentielle oversvømmelser på vejnettet er alene foretaget på baggrund af de oversvømmelseskort, som Aarhus kommune har fået udarbejdet. En mere detaljeret identifikation af oversvømmelsestruede strækninger på det kritiske vejnet indgår i klimatilpasningsplanen som ét af fem prioriterede fokuspunkter for de kommende tre års indsats. I forbindelse med igangsætning af dette arbejde vil Aarhus Kommune tage kontakt til Vejdirektoratet med henblik på et samarbejde. Christianshøj Grundejerforening v./næstformand Birthe B. Jensen Grundejerforeningen anfører, at de har problemer med opstigende grundvand og mener at kommunen skal have suppleret sit datagrundlag desangående.området ligger syd for Gellerupparken på et tidligere kolonihaveareal, hvorpå der er fyldt en masse overskudsjord. Indsigeren mener, at jordpåfyldningen kan være medvirkende til stigende grundvand i området og anfører desuden at der er dræn, der ikke virker længere samt en tilstoppet grøft, hvilket alt sammen er medvirkende til problemer med oversvømmelse af kældre i området. Henvendelsen vedrørende etablering af Gellerup og de erfaringer derfra, vil kunne anvendes ved udmøntning og detailplanlægning af Helhedsplan Gellerup. Derfor videresendes den historiske beskrivelse til projektlederen på Helhedsplan Gellerup/Brabrand Boligforening, som kan inddrage informationerne i forbindelse med den videre planlægning af området.
Drænproblematikken hører under den almindelige sagsbehandling på vandløbsområdet. Der udføres snarest tilsyn på områdets grøfter/dræn. Naturstyrelsen (NST) v./ Frans Hejgaard NST gør indsigelse mod planens retningslinjer 2.4 og 2.4. De to retningslinjer er gengivet nedenfor: 2.1 Planlægning for nye virksomheder med miljøbelastende aktiviteter/oplag, som kan forårsage forurening af grundvand og overfladevand, kan kun ske på arealer, der ikke er oversvømmelsestruede. 2.4 På arealer som er kortlagt efter jordforureningsloven og hvor der er fundet forurening, skal det sikres, at forureningen ikke medfører en øget risiko overfor natur, miljø og menneskers sundhed gennem etablering af klimatilpasningsanlæg. NST anfører at retningslinjerne giver anledning til bekymring for, om de foreslåede retningslinjer vil være i modstrid med de statslige interesser for danske havne, jf. Naturstyrelsens udmelding herom af 1. juni 2012. NST anfører at eftersom Aarhus Havn er udpeget som et oversvømmelsestruet areal i kommuneplantillægget, og der er flere af havnens arealer, der er kortlagt efter jordforureningsloven, er Naturstyrelsen bekymret for, om de foreslåede retningslinjer er i modstrid med det statslige mål om at sikre udviklingsbetingelser for havne som transportknudepunkter og som erhvervsområder for virksomheder, der har behov for skibstransport. Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen er herudover enige i kommuneplantillæggets sigte, og finder det relevant, at hensyn til klima inddrages så tidligt som muligt i den konkrete miljøadministration af virksomheder. Bekymringen går derfor alene på formuleringernes absolutte karakter, som i den nuværende form kan udelukke en mere hensigtsmæssig konkret vurdering, så både hensyn til miljø, klima og erhvervets vækstmuligheder sikres. Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen ønsker en dialog med Aarhus Kommune herom.
I dialog med Naturstyrelsen er vi blevet enige om at foreslå Byrådet i stedet at formulere de to retningslinjer således: 2.1 I områder, der er udpeget som oversvømmelsestruede, kan der som udgangspunkt kun planlægges for nye virksomheder med miljøbelastende aktiviteter/oplag, som kan forårsage forurening af grundvand og overfladevand, såfremt virksomheden kan redegøre for følgende forhold; A) At arealet reelt ikke er truet af oversvømmelse (eksempelvis gennem detaljeret kortlægning), eller B) at der er gennemført tilstrækkelige foranstaltninger til forebyggelse og håndtering af oversvømmelsestruslen med henblik på at undgå forurening. 2.4 På arealer som er kortlagt efter jordforureningsloven og hvor der er fundet forurening, skal det i forbindelse med ny planlægning for virksomheder sikres, at forureningen ikke medfører en øget risiko overfor natur, miljø og menneskers sundhed gennem etablering af klimatilpasningsanlæg. Naturstyrelsen har den 26.9.2014 meddelt, at de frafalder deres indsigelse såfremt planen vedtages med de foreslåede ændringer.