Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk
Kulstofpyromani eller Columbusæg
Biogas er det mest kraftfulde redskab pt. til rådighed til at udvikle økologien på egne præmisser
Det skal jeg igennem: Hvorfor biogas og økologi? Tyske forsøg og erfaringer Bjarnes Biogas herunder økonomi og klima Hvem kan bruge biogas? Hvornår er det relevant? Spørgsmål?
Planteavlsbrug uden husdyr eller biogas
Planteavlsbrug med biogas
Tyske forsøg 2002-2003 Sædskifte 1. Kløvergræs 2. Kartofler 3. Vinterhvede 4. Markært 5. Vinterhvede 6. Vårhvede Efterafgrøder Ingen Ingen Vikke + ræddike Vikke + ræddike Vikke + ræddike Kløvergræs-udlæg 6 ha gav 733 kg N 40 % fra Kløvergr. 9 % fra halm 51 % fra efterafg. 4 ha gødes med 183 kg total-n eller 150 kg udnyttet N pr. ha. Økologi Kilde: Landbrugsinfo Planteavlsorientering 02-170
Tyske forsøg 2002-2003- resultater 15 pct. højere kornudbytte 22 pct. højere kvælstofoptagelse (kvalitet) 10 pct. mindre nitratudvaskning og 40 pct. mindre frigivelse af lattergas og methan. Økologi
Erfaringer fra Tyskland Grunde til at have biogas: God økonomi i energiproduktion (D) Udnyttelse af overskudsgræs Udbyttestigning 20-30 pct. Højere kvalitet i produkterne Bedre ukrudtskontrol Indkøb af 40 kg N pr. ha i konv. majs (Anspach & Möller, 2007)
Case: Biogas hos Bjarne Bjarne Viller Hansen, planteavler i Bording 185 ha sandjord Markproduktion i dag Gulerødder, kartofler, persillerødder, rajgræs, vårkorn, lupin, kløvergræs (16 pct.) Markproduktion med biogas: 39 % kløvergræs og helsæd til energi 33 % grønsager 28 % frøgræs, korn, helsæd
Hvorfor biogas, Bjarne? Jeg vil frigøre mig for afhængighed af konventionel gylle Jeg tror det giver mig en økonomisk gevindst, men det er ikke det vigtigste Jeg vil have bedre hånd i hanke med rodukrudtet med flere slætmarker Det primære for mig er gødningen, - energiproduktionen er sekundær i første omgang Samarbejder med nabo med 203 ha.
Biogasanlæg hos Bjarne Reaktortank, 3000 m 3 + fortank 500 m 3 Lagertanke 2 x 4500 m 3 Plansilo, 2000 m 2 Fedttank, 135 m 3 Motorgenerator, 500 kw el Tørkøler Teknikhus Gassystem med svovlrensning
Biomasse, N og gas Tons pr. år Tons N pr. år Gas 1000 m3 Gas Pct. Konventionel gylle 4.900 20,6 103 10 Øko-gylle 600 2,0 14 1 Konv. fjerkrægødning 200 6,8 29 3 Energiafgrøde 4.189 24,2 649 62 Å-grøde 2.000 4,0 170 16 Affaldsgrønsager 500 1,0 50 5 Recirkuleret væske 5.000 22,0 25 2 I alt 17.389 80,6 1.050 100 58,6
Økonomi 1. år, 1.000 kr. Budget Finansiering 1.172 Driftsudgifter Heraf køb af biomasse 1.458 1.047 Udgifter i alt 2.630 Salg af energi 2.019 Salg af gødning (70 kr. pr. ton) 887 Indtægter i alt 2.907 Resultat 1. år 277 Resultat, gennemsnit 10 år 306
Økonomi i markbruget Nu Biogas Pct. grøngødning 16 39 Kg total-n pr. ha. 74 122 Udbytter, pr. ha. Havre Rajgræs Gulerødder DB 2 Efter transport 30 hkg 750 kg 370 hkg 2.667 2.667 53 hkg 1000 kg 420 hkg 2.972 2.922 + 9,6 pct.
Reduktion af drivhusgasemission Parameter Mængde Drivhusgasreduktion tons CO 2 -ækvivalenter A) Egen el-produktion Kvæggylle, (20 kg pr. ton) 4.000 t 80 Svinegylle (24 kg pr. ton) 1.500 t 35 Anden biomasse 2.700 t 330 Oliefortrængning 8 m 3 20 Elproduktion 2.711 MWh 1.680 I alt 2.145
Forøget emission fra biogasanlæg Tons pr. år NO x 18 SO 2 0,23 CH 4 25
Bjarne fremhæver disse gevinster: Indflydelse på levering og udbringning af gødning Værdien er kendt på forhånd Større frugtbarhed i sædskiftet Forebygger rodukrudt, mindre arbejdskraftbehov Større dyrkningssikkerhed og mindre udsving i indtægt Fremtidssikrer produktionen i forhold til udfasning
Gødningen Gødningen indeholder: Mindre organisk stof Større andel NH4-N Konsekvens afgrøderne: Bedre kvalitet Færre sekundær stoffer Angreb af lus og sygdomme Konsekvens i marken: Bedre N-forsyning Større udbytte Mindre N-overskud Mindre lattergas dannes Mindre mikr. biomasse Konsekvens profil: Mindre N-tab Større N-effektivitet Mindre klima-belastning Større selvforsyning Større troværdighed
Sædskiftet Sædskiftet på plantebrug: Indeholder mere kløvergræs og efterafgrøder til energi Fikserer mere kvælstof Større halmmængder nedmuldes Konsekvens i marken: Bedre frugtbarhed Større kulstof-opbygning Mindre methan og ammoniak Mindre rodukrudt Større dyrkningssikkerhed Mindre jordbehandling Konsekvens profil: Større biodiversitet Større alsidighed Mindre klima-belastning Positiv energiregnskab Større troværdighed
Hvem kan bruge det? Kvægbrugeren Lille udbyttefordel Stor ændring i N- udnyttelse af gødning Kan sælge mere gødning Planteavleren Stor udbyttefordel Skal afgive areal til grøngødning Ændret afgrødevalg
Hvordan? Gårdanlæg eller fællesanlæg Gårdanlæg lidt billigere mindre transport enklere etablering (beslutninger, ejerskab mv.) svært at få biomasse nok Fællesanlæg det modsatte af ovenstående
Hvordan? Biomasse til biogas Al organisk materiale, som er godkendt til økol. Økologisk og konv. husdyrgødning Vegetabilske biprodukter (Glycerin, vinasse, frugtsaft m.m.) Biomasse fra Å-dale, tang, grødeskæring Afgrøder, øko og konventionelle Kildesorteret husholdningsaffald Økologisk slagteriaffald
Indføring med snegle
Minimum mængde af biomasse, fællesanlæg: 2400 tons giver 1.500.000 m 3 biogas 300 ha kløvergræs á 8 tons tørstof Eller 900-1500 DE Kvæg
Biomasse transport 1 ha kløvergræs (8 t. ts) giver marginalt ca. 5.000 kr. 1 ha kløvergræs koster ca. 70 kr. pr. km i transport Efter 71 km er fortjenesten brugt op.
Hvorfor bedre økonomi ved øko-biogas? Bedre afregningspriser med ny energiaftale Ikke kun gylle som biomasse, men også kløvergræs og fast gødning Ekstra gødning er guld værd Mulighed for specialprodukter Mulighed for udvidelse af øko-produktion
Energi og klima 10 % af arealet (39 ha blandet bedrift) med kløvergræs til biogas: Fra bruttoforbruger (-220 GJ) Til nettoproducent (+127 GJ) (Dalgaard et al, 2004), FØJO-rapport nr. 19 32 pct. mindre udledning af drivhusgas (Halberg et al, 2008)
Der er behov for: Organisering af lokal interesse Kortlægning af biomasseressourcer Organisering af energiafsætning Planlægning og initiativ Projektmidler?
Tak for opmærksomheden!