Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Hjørrings virksomheder ligger over det nordjysle gennemsnit side 2 Unge søger til universitetsbyer, en trend der ikke kan vendes side 3 Lille vækst-virksomhed med bevidst brug af Facebook side 5 Formanden mener Henrik Willadsen, formand for Erhverv Hjørring Det var så den sommer. De fleste af os er tilbage på pinden og klar til at møde nye opgaver og udfordringer. Og dem er der nok af. Det aktuelle nyhedsbrev fra Erhverv Hjørring afspejler et par af dem. Lad mig nævne det positive først. Nemlig at virksomhederne i Hjørring tilsyneladende har det en anelse bedre end det nordjyske gennemsnit. Det nordjyske konjunkturbarometer viser, at det gik pænt i 2. kvartal, og at der er forventninger om en positiv udvikling i 3. kvartal. Vi er dog stadig langt fra at være tilbage på vækstsporet fra før 2008. Samtidig er det fortsat betænkeligt, at beskæftigelsen falder. Det er der mange årsager til. En af dem fremgår af nyhedsbrevets artikel om, at de 20-30 årige i stigende grad søger til universitetsbyerne. Det er ikke noget specifikt problem for Hjørring Kommune. Det gælder i hele landet. Faktisk i hele verden. Og eksperterne siger, at det er en trend, som næppe kan vendes. Heller ikke af det nye byråd, som vi skal vælge til november. Men selv om den faldende beskæftigelse og afvandringen af de unge er et overordnet vilkår, betyder det jo ikke, at vi i Hjørring bare skal læne os tilbage og se udviklingen accellerere. Tværtimod. Hvis odds er hårde, kræver det en ekstra indsats at vende slaget. Jeg ser frem til at høre, hvad politikerne har at sige om disse spørgsmål i den valgkamp, der nu så småt tager fart. Og jeg glæder mig ikke mindst til Erhverv Hjørrings erhvervspolitiske valgmøde den 11. september, hvor alle spidskandidaterne får lejlighed til at fremlægge og forsvare deres erhvervspolitik. Redaktion: Claus Dindler, telefon 9623 2609 / 4052 2240, e-mail cd@hjec.dk 1
Konjunkturbarometret står lidt højere i Hjørring end i Nordjylland som helhed Analyse viser behersket optimisme for 3. kvartal i de nordjyske virksomheder Virksomhederne i Hjørring har det tilsyneladende en smule bedre end gennemsnittet i Nordjylland. Det fremgår af Nordjysk Konjunkturbarometer, der er baseret på meldinger fra 1000 nordjyske virksomheder. Tallene fra virksomhederne i Hjørring Kommune er specielt trukket ud for Erhverv Hjørring og vises i vedstående tabel. Lektor Jesper Lindgaard Christensen, der er ansvarlig for udarbejdelsen af analysen, advarer dog mod at overfortolke tallene. Man skal være varsom med at lægge for meget i tallene, fordi der bliver ret få observationer, når der opdeles på specifikke underregioner inden for Nordjylland, men der ser dog ud til denne gang at være bedre udsigter/udvikling i Hjørring sammenlignet med hele Nordjylland, siger Jesper Lindgaard Christensen. Nordjysk Konjunkturbarometer udarbejdes kvartalsvis af Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet i samarbejde med Vækstforum Nordjylland og Spar Nord Fonden. Analysen tager temperaturen på det nordjyske erhvervsliv ud fra virksomhedernes meldinger om den faktiske udvikling i 2. kvartal 2013 og deres forventninger til 3. kvartal 2013. Den faktiske udvikling i 2. kvartal kom stort set til at modsvare de forventninger, virksomhederne havde givet udtryk for i den forrige måling. Den største forskel mellem forventninger og faktisk udvikling relaterer sig til eksporten. Her blev virksomhedernes forventninger ikke helt indfriede, idet nettotallet for forventningerne var 29, men kun 22 for den faktiske udvikling. Forventningerne til 3. kvartal er på niveau med 2. kvartal. Med en vis forsigtighed kan tallet fortolkes som en indikation på en vis Nordjysk Konjunkturbarometer Faktisk udvikling 2. kvartal 2013 (i procent) Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Hjørring 39 32 21 Nordjylland 25 20 6 Forventet udvikling 3. kvartal 2013 (i procent) Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Hjørring 18 33 17 Nordjylland 23 22 5 optimisme blandt de nordjyske virksomheder, der dog ikke er stærk nok til at bryde med det indtryk af økonomisk status quo, der har præget de seneste par målinger. Den samme tendens kan genfindes i landsdækkende konjunkturbarometre. De positive nettotal til trods er der ingen tegn på, at den nordjyske beskæftigelse vil vokse. Et nettotal på 5 indikerer uændret beskæftigelse i 3. kvartal. De positive tendenser er altså ikke stærke nok til at trække beskæftigelsen op. Der er ingen tvivl om, at Hjørring Kommune der skal mere gang i den indenlandske efterspørgsel, før der kan komme en væsentlig beskæftigelsesvækst. Den betænkelige udvikling i beskæftigelsen understreges af de seneste månedstal for arbejdsmarkedet i Hjørring Kommune. Som det fremgår af figuren herunder, er der et fortsat fald i ledigheden, men samtidig også et fald i beskæftigelsen, der nu er næsten 3000 lavere end for fem år siden, hvor alle hjul snurrede maksimalt. 2
Hjørring Kommune: Nettostrøm af 20-30 årige 2006 2007 2008 2009 2010-303 -155-244 -255-297 Kilde: Danmarks Statistik Unge tiltrækkes af universitetsbyerne og udviklingen kan næppe vendes Kun 12 af de danske kommuner har positiv tilstrømning af 20-30 årige Siden 2006 er strømmen af unge mennesker mellem 20 og 30 år, der flytter til Odense, Aarhus, Aalborg, Frederiksberg og i særlig høj grad København tiltaget. Det betyder samtidig, at provinsen i højere grad end tidligere bliver drænet for unge mennesker i den aldersgruppe. Det fremgår af en artikel fra Danmarks Statistik. Det er som sådan ikke nyt, at universitetsbyerne tiltrækker de unge mennesker, som flytter for at uddanne sig. Men går vi bare syv år tilbage til 2006, var strømmen af unge tilflyttere mere jævnt fordelt. Dengang var det 23 danske kommuner, der oplevede en positiv nettostrøm af unge mellem 20 og 30 år. Det vil sige, at der var flere i den aldersgruppe, der flyttede til de pågældende byer, end der flyttede fra dem. Ud over universitetsbyerne var det de lidt større provinsbyer og oplandet omkring de store byer, som tiltrak de unge. I dag er det kun 12 kommuner, der har en positiv tilstrømning, og det er for alvor de største byer - nemlig København, Aarhus, Aalborg, Odense samt Frederiksberg - der suger de unge til sig. Ser vi på hovedstaden, som er den største magnet, var der således i 2006 en net- Fortsættes næste side Kort over Danmarks kommuner: De røde har nettotilflytning af unge. De øvrige oplever fraflytning. Jo mørkere farve,. jo større tab af 20-30 årige. (Kilde: Danmarks Statistik) 3
Fortsat fra forrige side nettostrøm på 5.644 personer mellem 20 og 30 år, mens nettostrømmen i 2010 var på 8.541. Hans Skifter Andersen er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet. Han mener stadig, den største grund til, at de unge flytter, er mulighederne for uddannelse, og at grunden til at tage til de store byer derfor er styrket de senere år, hvor en række uddannelsesmuligheder i provinsen er forsvundet. Men han mener ikke, at forklaringen alene ligger der. Samtidig ser det ud til, at der er et højere ønske om at prøve storbylivet. Især København er det lykkedes at tiltrække de unge og få dem til at blive. Ikke engang omegnskommunerne kan tiltrække de unge længere, siger han. Forskeren har været med til at lave en undersøgelse om befolkningens boligønsker, og heraf fremgår det, at 17 pct. af befolkningen i 2001 ønskede at bo i de store byer, mens det i 2008 var 24 pct. Trendforsker hos Firstmove Kirsten Poulsen mener, at ønsket om at være en del af storbyens puls er endnu stærkere i dag, og at de store byer med København i front de kommende år vil blive en endnu større magnet for de unge. Det er i byen, de største muligheder er både for individet og for fællesskabet. Det er her, kulturen er og udspiller sig. Det er der, hvor toget kører, og vi har ikke lyst til at stå af, siger hun og uddyber: Hvor der er mennesker, opstår der muligheder, og udviklingen i de store byer accelererer i kraft af, at der kommer flere og flere til, mens det modsatte sker, der hvor folk forsvinder fra. At den udvikling er yderst uheldig for provinsen, er de to forskere helt enige om. I de områder, hvor der er en stor fraflytning, oplever man, at det bliver sværere at sælge boliger. Der bliver færre skatteydere til at betale for de sociale opgaver. På den måde sætter det gang i en forfaldsmekanisme, siger Hans Skifter Andersen. Problemet, i forhold til at de unge flytter, er ikke bare, at byen mister en del af den ungdom, som kan være med til at skabe liv i byerne. Det er i langt højere grad problematisk, hvis de unge ikke vender tilbage efter endt uddannelse, så de kan være med til at bidrage til kommunekasserne. En analyse, som Hans Skifter Andersen har lavet, af hvem der flytter til udkantsområderne, viser, at kun 16 pct. er personer, der flytter tilbage til deres hjemegn. Analyser viser samtidig, at en stor del af tilflytterne udgør et andet segment end det, som kommunerne har brug for. En stor del af tilflytterne er uden for arbejdsmarkedet - de kommer på grund af de billige boliger. Men de bidrager ikke til pengekassen, så det er ikke dem, kommunerne er interesserede i, konstaterer han. I stedet for at flytte tilbage til hjemegnen vælger mange unge i dag at blive i byerne, hvor de har opbygget sociale netværk, og det er dermed også der, de lægger deres skattekroner. Der er dog stadig unge, som ønsker at flytte ud af storbyen, når de stifter familie, påpeger Hans Skifter Andersen. Men hvor mange tidligere flyttede tilbage til deres 4 hjemegn, vælger flere i dag at bosætte sig lige i nærheden af storbyerne. Både Kirsten Poulsen og Hans Skifter Andersen har svært ved at forestille sig, at udviklingen kommer til at vende de næste mange år, så folk begynder at se det som mere attraktivt at bo uden for byerne end i byerne. En sådan udvikling starter nemlig typisk hos de såkaldte firstmovers eller trendsættere, og deres fokus er stadig på byerne. Firstmoverne fokuserer i dag meget på fællesskab, rødder og naturen, men i stedet for at flytte tilbage til landet, så forsøger de at flytte de ting ind i byen i form af urbangardens, fødevarefællesskaber og fokus på økologi, siger Kirsten Poulsen. Hun mener, at udkantsområderne skulle have gjort en indsats for at holde på de unge og for at trække dem hjem igen efter endt uddannelse for mange år siden, da de første trendsættere begyndte at blive i byerne og dyrke livet der. De små byer skal være bedre til at agere, når en tendens opstår. Nu har jeg i den grad svært ved at se, hvordan det skal lykkes dem at vende udviklingen, siger trendforskeren.
Lille vækst-virksomhed satser bevidst på anvendelse af de sociale medier ThermIT bruger Facebook til at udbrede de gode historier Næsten alle danske virksomheder er i dag til stede i de sociale medier. Primært Facebook og LinkedIn. Det fremgår af Network Business Factbook 2012, som er udarbejdet af Dansk Erhverv, Copenhagen Business School og Børsen på basis af 2433 respondenter i dansk erhvervsliv. Der eksisterer dog fortsat stor usikkerhed sociale Medier : i ALLe mange snart virksomheder Med om både brug og nytte af sociale medier, fremgår det af Factbook 2012. I den lille, men fremgangsrige Hjørring-virksomhed ThermIT Aps har man trodset usikkerheden og arbejder bevidst med både Facebook og LinkedIn. ThermIT producerer og sælger trådløs De virksomheder der ikke bruger sociale medier, mangler viden på området De virksomheder, der ikke allerede anvender sociale medier til at skabe forretningsmæssig værdi, nævner manglende kendskab til sociale medie-platformene som den primære grund. Næsten halvdelen af dem, der ikke er i gang, er dog ved at planlægge deres sociale medie-tilstedeværelse, og forventningerne til de sociale medier er også høje blandt dem, der endnu ikke bruger dem. 80 % forventer at øge deres brug af sociale medier i fremtiden. temperatur-overvågning. Kunderne er restauranter, apoteker, transportbiler, kiosker, butikker, forlystelsessteder med videre i 11 % er bekymret for sikkerheden ved at bruge de sociale medier PR-konsulent Palle W. Nielsen (til venstre) og salgschef Ivan Hansen, ThermIT Vi har ikke brug for det Kun 7 % er bekymret for at medarbejderproduktiviteten vil falde Hvad er årsagen til, at din organisation ikke anvender sociale medieværktøjer til at skabe forretningsmæssig værdi? (Giv gerne flere svar). 8% Danmark, Norge, Sverige og Danmark. 85 pct. af salget er eksport. Idéen til produktet er udviklet i Agidon A/S, og ThermIT blev oprettet som selvstændig virksomhed i 2009. Vi er i gang med at planlægge vores initiativer på sociale medier Bekymring for faldende medarbejder-produktivitet Fortrolighed/sikkerhed Vi kender ikke nok til det Vores kunder bruger ikke sociale medier 46% 7% 11% 44% 9% Andet 20% Trenden Blandt de virksomheder der endnu ikke er til stede på de sociale medier, ses der en stigning på 70-80% i forhold til forventninger om fremtidig brug af sociale medier sammenlignet med FACTBOOK 2011. Henover det seneste år har der været en markant stigning (12 %) i antallet af virksomheder, som er gået i gang med at planlægge initiativer på sociale medier. Sammenlignet med 2011 er der også færre, som mener, at deres 5 kunder ikke bruger sociale medier, samt at det ikke er noget, de har brug for. I marts i år blev Palle W. Nielsen ansat som PR-konsulent, og en af hans opgaver har været at sætte gang i anvendelsen af de sociale medier til at understøtte markedsføringen af virksomheden. Vi bruger Facebook til at udbrede de bløde historier og LinkedIn til mere faktuelle informationer, forklarer Palle W. Nielsen. Jeg kan give et eksempel på, hvordan det Uddrag fra Factbook 2012 om danske virksomheders brug af sociale medier Fortsættes næste side
Fortsat fra forrige side fungerer på Facebook. Forleden linkede jeg på Facebook til en artikel fra en dyreorganisation om at passe på hunden i den varme sommerbil. Samtidig linkede jeg til en artikel på vores egen hjemmeside om ThermIT s produkt, der trådløst kan overvåge temperaturen i bilen og sende en alarm, hvis det bliver for varmt. Indslaget gav ikke blot stor respons blandt Facebook-venner, men førte også til et interview i den lokale radio. Ellers bruger Palle W. Nielsen primært Facebook til case-stories om tilfredse kunder. Korte artikler og altid med fotos. Den foreløbige erfaring med ThermIT s tilstedeværelse på Facebook er, at det bedste resultat opnås med jævnlig opdatering men ikke overfodring. er, oud: den Hvis det bliver for meget, reagerer brugerne straks med at slette ThermIT som Facebook-ven, siger Palle W. Nielsen. ThermIT s næste tiltag på de sociale medier bliver anvendelse af videoer. Facebook-side fra ThermIT Ofte planlægning hen ad vejen Generelt set er det stadig over halvdelen, der ikke har en strategi for arbejdet med de nye teknologier. Der er en tendens til, at mobile/apps- og cloud-baserede løsninger er forankret højere i virksomhederne end de sociale medier. Ca. 60 % af virksomhederne arbejder ikke strategisk med hverken sociale medier, mobile/apps- eller cloud-baserede løsninger, mens ca. 40 % forholder sig strategisk til arbejdet. Inden for alle tre områder svarer omkring 60 %, at der planlægges hen ad vejen, og at tiltagene er sporadiske. sociale medier: 58 % arbejder med sporadiske tiltag og ikke en klar strategi, eller har et par medarbejdere, der tester på må og få uden en deadline 42 % arbejder med central koordinering og målrettet planlægning, eller er i gang med en nøje planlagt testfase Det lader til, at Facebook-brugerne i høj grad kan lide korte videoer, og nu om dage er det hverken noget teknisk eller økonomisk problem at lave videoer i web-kvalitet. Så det er vi i gang med at forberede, siger Palle W. Nielsen. Der ligger hverken nogen forkromet strategi eller forudgående uddannelse bag ThermIT s satsning på de sociale medier. Palle W. Nielsen havde på forhånd ikke anden viden om Facebook og LinkedIn end sin egen erfaring som bruger. Det har handlet om learning by doing. Men på de sociale medier forandrer tingene sig også hurtigt. Så det handler meget om at være opmærksom og tilpasse sig. Det er brugerne, der bestemmer, og det må du bare indrette dig på. Uddrag fra Factbook 2012 om danske virksomheders brug af sociale medier Mobile/apps: 60 % har ikke en samlet plan og planlægger hen ad vejen 6 40 % ser et stort potentiale inden for området, og har derfor forankret løsningerne på højeste niveau