Vejledning til Betastrålers afbøjning

Relaterede dokumenter
Ohms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.

Brugsvejledning for Frit fald udstyr

Videregående kernefysik 1/6 september 2013 / Henning Schou

Gammaspektroskopi, Cs-137-kilden

Leverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder

Indhold En statistisk beskrivelse... 3 Bølgefunktionen... 4 Eksempel... 4 Opgave Tidsafhængig og tidsuafhængig... 5 Opgave 2...

er den radioaktive kildes aktivitet til tidspunktet t= 0, A( t ) er aktiviteten til tidspunktet t og k er henfaldskonstanten.

Røntgenspektrum fra anode

Frederiksen. Brugsvejledning for GM-tæller X Aa X

Nyt til fysik A. Partikelfysik. nye muligheder. nyt pensum nyt udstyr

Gennemsnit og normalfordeling illustreret med terningkast, simulering og SLUMP()

Vi undersøger et fysisk pendul, dvs. et sammensat, stift legeme og sammenholder målte og beregnede værdier for inertimomenter.

Vejledning til Fysisk pendul / Bessel-pendul

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Laboratoriekørekort. Radioaktive kilder. Øvelsens pædagogiske rammer

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

Oversigt over forsøg:

3. Radioaktiv Henfaldstid

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven

Studieretningsopgave

Dansk Fysikolympiade 2015 Udtagelsesprøve søndag den 19. april Teoretisk prøve. Prøvetid: 3 timer

Fysik øvelse 2. Radioaktivitet. Øvelsens pædagogiske rammer

Måling af turbulent strømning

ADDA/ADACDT vejledning

Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor

Lysets hastighed. Opstilling med et lidt ældre digitaloscilloskop. Reflektorpladen er placeret udenfor billedet.

Opførslen af LCR lavpasfiltre undersøges gennem udmåling af frekvensgang og steprespons for en række af disse.

Gammaspektrum med multikanalanalysatoren

SpeedGate / HS Produktmanual AA p. 1/8

Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator

Erik Vestergaard 1. Opgaver. i Lineære. funktioner. og modeller

Theory Danish (Denmark)

Skråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008

Danmarks Tekniske Universitet

Vektorfunktioner. (Parameterkurver) x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium

LCR-opstilling

Danmarks Tekniske Universitet

Rapport uge 48: Skråplan

Faldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v

Øvelse i kvantemekanik Elektron- og lysdiffraktion

Matematik A eksamen 14. august Delprøve 1

Laboratoriekursus fysik A KVUC, Vognmagergade maj 2015

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Vi SPARK er. gang i dataopsamling. fokus på læring ikke på teknik. al drig har det været nemmere

Appendiks 1. I=1/2 kerner. -1/2 (højere energi) E = h ν = k B. 1/2 (lav energi)

En sumformel eller to - om interferens

Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi

Danmarks Tekniske Universitet

Deskriptiv statistik. Version 2.1. Noterne er et supplement til Vejen til matematik AB1. Henrik S. Hansen, Sct. Knuds Gymnasium

Marie og Pierre Curie

Lorentz kraften og dens betydning

Impuls og kinetisk energi

Residualer i grundforløbet

Julehjerter med motiver

MATEMATIK ( 5 h ) DATO: 5. juni 2008 (formiddag) Lommeregner hverken grafisk eller programmerbar

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010

Matematik A STX december 2016 vejl. løsning Gratis anvendelse - læs betingelser!

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Teoretiske Øvelser Mandag den 28. september 2009

Optisk gitter og emissionsspektret

Analyse af måledata I

Matematik A. 5 timers skriftlig prøve. Højere Teknisk Eksamen i Grønland maj 2009 GLT091-MAA. Undervisningsministeriet

Deskriptiv statistik for matc i stx og hf

Dampturbineanlæg. Udvikling af fejl i planetgear.

b. Sammenhængen passer med forskriften for en potensfunktion når a = 1 og b= k.

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

a og b. Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole

Myonens Levetid. 6. december 2017

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Coulombs lov. Esben Pape Selsing, Martin Sparre og Kristoffer Stensbo-Smidt Niels Bohr Institutet F = 1 4πε 0

D = 0. Hvis rører parablen x- aksen i et enkelt punkt, dvs. den tilhørende andengradsligning

Kræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter.

Resonans 'modes' på en streng

Deskriptiv statistik for hf-matc

Røntgenøvelser på SVS

Kapitel 2. Differentialregning A

(Projektets første del er rent deskriptiv, mens anden del peger frem mod hypotesetest. Projektet kan gemmes til dette emne, eller tages op igen der)

Interferens og optisk gitter

Lineære sammenhænge, residualplot og regression

Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.

Excel tutorial om lineær regression

Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Undersøgelse af lyskilder

Teknikken er egentlig meget simpel og ganske godt illustreret på animationen shell 4-5.

Fysik A. Studentereksamen

Dæmpet harmonisk oscillator

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.

Transkript:

Vejledning til Betastrålers afbøjning 11.01.11 Aa 5141.05 Figur 1 Drej kildeholderen til 90 og tæl eller lyt igen. Den kollimerede stråle af betapartikler rammer ikke længere GM-røret, og tællehastigheden er næsten 0. Drej kildeholderen tilbage til 0. Herefter kontrolleres det, at magneterne er drejet helt med uret, så feltet er rettet lodret nedad (se fig. 2), og magnetholderen monteres på apparatet. Figur 2 Tæl eller lyt igen strålingen er forsvun det. Apparatet er tilbehør til opstillingsbænken til forsøg med radioaktivitet (5141.00) og sættes på skinnen i stedet for den oprindelige kildeholder. Til opstillingen hører også en betakilde samt et GMrør med tilhørende tæller. Et GM-rør med et forholdsvis lille vindue er velegnet af hensyn til vinkelopløsningen. Benyttes et rør med et større vindue, flyttes det længere væk fra magneterne. Til demonstrationsformål er det en fordel med et akustisk signal fra GM-røret eller tælleren. Drej nu langsomt kildeholderen som vist på fig. 1, mens tællehastigheden eller lyden iagttages. Omkring en vinkel på 45 begynder der igen at komme liv i tælletallene og omkring 90 er strålingen kraftigst. Der registreres stadig stråling helt omme ved den maksimale vinkel omkring 135-140. To pointer: 1 Betastrålingen afbøjes af et magnetfelt strålingen består af ladede partiklerne. 2 Strålingen følger ikke én cirkelbane rundt partiklerne udsendes med mange forskellige energier. Demonstration af betastrålers afbøjning Start med at fjerne holderen med magneterne fra opstillingen. Indstil kildeholderen, så afbøjningsvinklen er 0 (dvs. kilden peger direkte mod GM-røret). Tæl i 10 sekunder eller lyt til det akustiske signal fra tælleren. Ud fra teorien for ladede partiklers bevægelse i magnetfelter eller ud fra Laplaces lov kan det påvises, at betapartiklerne er negativt ladede. Det kræver, at man først efterviser, at magnetpolariteten er som på figuren. Man kan f.eks. bruge en lille magnet med kendt polaritet. NB: Brug en plastovertrukket magnet (f.eks. 3308.50) ellers risikerer du at beskadige neodymiummagneterne i apparatet. Som en kontrol af observationerne kan magneterne drejes helt mod uret, så feltet går opad. Strålingen vil i dette tilfælde ikke genfindes ved at dreje kildeholderen. A/S Søren Frederiksen, Ølgod Tel. +45 7524 4966 info@frederiksen.eu Viaduktvej 35 DK-6870 Ølgod Fax +45 7524 6282 www.frederiksen.eu

Figur 3 Betaspektret simpel version Kender man magnetfeltets størrelse og geometri, kan man bestemme en sammenhæng mellem afbøjningsvinklen og betapartiklernes kinetiske energi. Dette fremgår af kurven på fig. 4. Grafen findes også i stor udgave på separat ark. Styrken af magneterne kan variere lidt, her er antaget en værdi på 310 mt. Kontroller, at magneterne er drejet helt med uret, så feltet er rettet lodret nedad (fig. 2). Magnetholderen skal sidde på plads i apparatet under hele forsøget. Varier vinklen θ mellem 40 og 140 i spring på 5 og find for hver vinkel tælletallet N i et fast tidsinterval på f.eks. 100 sekunder. Lav også en måling med kilden fjernet helt fra opstillingen for at bestemme baggrundsstrålingen N 0 for samme tidsinterval. Brug grafen på fig. 4 til at finde betapartiklernes kinetiske energi for hver af de benyttede vinkler. Beregn for hver vinkel det korrigerede tælletal N - N 0. Tegn energispektret, dvs. en graf over de korrigerede tælletal som funktion af energien. Betakilden Magnetfeltet er tilpasset betaspektret for henfaldet af Y-90. Henfaldsskemaet for en strontium / yttrium-kilde ses nedenfor (fig. 5). Henfaldet af Sr-90 vil ikke kunne iagttages med den magnet, som leveres med apparatet, da energierne er for små. Forgreningen til det exciterede niveau i Zr-90 (og det efterhørende gammahenfald) kan man under alle omstændigheder se bort fra. Det er m.a.o. kun henfaldet med maksimalenergien 2280,1 kev, der undersøges i apparatet. Anvendes en almindelig Risø-kilde med en aktivitet på 37 kbq, opnås acceptable tælletal med måleintervaller på 60 eller 100 s. Ændres vinklen 5 ad gangen, kan målingerne nås på en halv time. Figur 5 Figur 4

Betaspektret avanceret version Oversigt Den tidligere behandlede simple version af betaspektret illustrerer udmærket, at betapartikler udsendes med et kontinuert energispektrum, men detaljerne i spektret afbildes strengt taget ikke helt korrekt. De følgende afsnit er ment som en hjælp til dem, som ønsker en grundigere teoretisk behandling af emnet. For at kunne bestemme energispektret korrekt, skal der tages højde for den ulineære sammenhæng mellem afbøjningsvinkel og kinetisk energi. Dette gennemgås i de to følgende afsnit. I afsnittet Betapartiklernes energi præsenteres den nævnte sammenhæng. I afsnittet Korrektion for måleintervallernes fordeling bestemmes den vinkelafhængige faktor, som tælletallene skal korrigeres med. Derefter præsenteres i Betaspektrets udseendet det teoretiske udtryk for betaspektrets form. I det sidste afsnit Fermi-Kurie-plot beskrives en ofte brugt teknik til bestemmelse af maksimalenergien i strålingen. Det anbefales kraftigt at bruge et regneark eller lignende software i arbejdet. Betapartiklernes energi For at bestemme sammenhængen mellem afbøjningsvinklen θ og den kinetiske energi E antager vi, at magnetfeltet er homogent med en fluxtæthed B mellem magneterne, og at det er 0 udenfor. Magneternes radius kalder vi R. Med m 0, e og c betegnes elektronens hvilemasse, elementarladningen samt lyshastigheden. Sammenhængen kan nu vises at være Da E(θ) ikke er en lineær funktion, skal tælletallene divideres med de/dθ, givet ved hvor Betaspektrets udseende Hyppigheden af betapartikler, som udsendes med kinetisk energi i intervallet de omkring værdien E er givet ved hvor F(Z,E) er fermifunktionen, som beskriver indvirkningen af kernens elektrostatiske tiltrækning af betapartiklerne. Z er datterkernens atomnummer. For Z mindre end ca. 50 kan F(Z,E) approximeres med udtrykket Hvor α = 1/137 er finstrukturkonstanten og de øvrige størrelser står for følgende: Grafen nedenfor (fig. 6) viser med tyk, blå streg det teoretiske spektrum for E max = 2280 kev. Den tynde, røde kurve viser det kombinerede spektrum for E max = 2280 kev og E max = 546 kev, svarende til en Sr/Y-90 kilde. Antagelserne om magnetfeltet er ikke helt opfyldt, men man kan opnå rimelig overensstemmelse med det teoretiske spektrum (se nedenfor), hvis man justerer lidt på B eller R. Da disse kun indgår i form af produktet B R, er det lige meget, hvilken af de to parametre man ændrer. Korrektion for måleintervallernes fordeling Hvis man måler i lige store energiintervaller, vil man forvente proportionalitet mellem de observerede tælletal og det teoretiske spektrum, beskrevet i næste afsnit. Imidlertid sker målingerne med dette apparat ikke med faste energiintervaller, men derimod med faste vinkelintervaller (som primært afhænger af kollimatorens geometri samt GM-rørets størrelse og afstand fra magneternes centrum). Figur 6

Fermi-Kurie plot Ved høje energier er fermifunktionen stort set konstant, og energispektret kan lineariseres. Hvis man plotter størrelsen Som funktion af E, bliver resultatet en ret linje, som skærer 1.-aksen i E max. Ved anvendelse af dette apparat (5141.05) vil spredningen på energien være stor ved høje energier. Som det ses på det viste eksemplet (fig. 7), kan man blive nødt til at forkaste enkelte af målepunkterne omkring E max, som klart afviger fra en ret linje (de to lilla punkter). Herefter finder man en meget fin overensstemmelse med det forventede. Reklamationsret Der er to års reklamationsret, regnet fra fakturadato. Reklamationsretten dækker materiale- og produktionsfejl. Reklamationsretten dækker ikke udstyr, der er blevet mishandlet, dårligt vedligeholdt eller fejlmonteret, ligesom udstyr, der ikke er repareret på vort værksted, ikke dækkes af garantien. Returnering af defekt udstyr som garantireparation sker for kundens regning og risiko og kan kun foretages efter aftale med Frederiksen. Med mindre andet er aftalt med Frederiksen, skal fragtbeløbet forudbetales. Udstyret skal emballeres forsvarligt. Enhver skade på udstyret, der skyldes forsendelsen, dækkes ikke af garantien. Frederiksen betaler for returnering af udstyret efter garantireparationer. A/S Søren Frederiksen, Ølgod Denne brugsvejledning må kopieres til intern brug på den adresse hvortil det tilhørende apparat er købt. Vejledningen kan også hentes på vores hjemmeside. Figur 7

5141.05 Betastrålers afbøjning A/S Søren Frederiksen, Ølgod Tel. +45 7524 4966 info@frederiksen.eu Viaduktvej 35 DK-6870 Ølgod Fax +45 7524 6282 www.frederiksen.eu