Hver femte dyrlæge skal være ph.d.!

UDDANNELSE Hver femte dyrlæge skal være ph.d.! Behovet for kandidater med en ph.d. uddannelse i bagagen stiger kraftigt i disse år. Stort set alle, der bliver færdige, ansættes med det samme efter endt studie, og enkelte bliver headhuntet, allerede inden de er færdige. Men hvad kan de tre års ekstra studier føre til, og hvorfor er der pludselig et så stort behov? [ Kristian Viekilde ] Dyrlæge, freelancejournalist Ph.d.-uddannelsen har til formål at uddanne forskere på internationalt niveau. Uddannelsen tager sigte på at opfylde nuværende og fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft til forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver i relation til arbejdspladser, der gør brug af KU LIFEs forskningsområder og metoder, og hvor der forudsættes et bredt kendskab til forskning. Ph.d.-uddannelsen omfatter: Gennemførelse af et selvstændigt forskningsarbejde under vejledning (ph.d.-projektet) Udarbejdelse af ph.d.-afhandling på grundlag af ph.d.-projektet Tilfredsstillende gennemførelse af KU LIFE godkendte ph.d.-kurser. Kursernes omfang skal svare til mindst 30 ETCS-point Deltagelse i aktive forskningsmiljøer uden for KU LIFE. Ophold ved udenlandske forskningsinstitutioner bør tilstræbes Opnåelse af erfaring med undervisningsvirksomhed eller anden form for vidensformidling, der så vidt muligt er direkte relateret til den pågældendes ph.d.-projekt. Ph.d.-uddannelsen er normeret til tre års heltidsstudium, medmindre kandidaten har tilegnet sig tilsvarende kvalifikationer - i disse tilfælde kan uddannelsen tilrettelægges som et deltidsstudie. Der er tre modeller, man som ph.d.-studerende kan vælge: Et ordinært 100 % KU LIFE finansieret ph.d.-forløb. Et 1/3 finansieret ph.d.-forløb. Finansieret af tre parter, hvoraf KU LIFE udgør den ene tredjedel. Erhvervs-ph.d., hvor en virksomhed finansierer den ene halvdel og søger fondsmidler eller lignende til den anden halvdel. Som udgangspunkt kan man ikke sige, at den ene model er bedre end den anden. Det er et spørgsmål om temperament og aktuelle muligheder. De to første typer er af mere traditionel karakter, hvorimod erhvervs-ph.d. en i højere grad henvender sig til kandidater, som ønsker at have en nærmere tilknytning til en virksomhed. Uddannelsen gennemføres af en kandidat i et samarbejde mellem den virksomhed, hvor kandidaten er ansat, og det universitet, hvor kandidaten er indskrevet som ph.d.-studerende. Alle ph.d.-studerende på KU LIFE skal tilknyttes et passende forskeruddannelsesprogram. Det betyder, at laver man for eksempel en ph.d. inden for produktionsdyrsområdet, skal man tilknyttes RAPH. Se figur 1. Forskeruddannelsesprogrammerne (research schools) og CRSVA (Cluster of Research Schools of Veterinary and Animal Sciences) skal samle ph.d.-studerende og vejledere om fælles fag- og anvendelsesområder for forskningen. Hvad der er ligeså vigtigt er, at forskeruddannelsesprogrammerne og CRSVA danner rammerne om et nationalt og internationalt fagligt og socialt netværk, som ofte udvikler sig til livslange, personlige bekendtskaber. Én milliard kroner ekstra til forskning Nye globaliseringsmidler fra videnskabsministeriet resulterer i 2007 i 1 mia. kr. til forskning og 2 mia. kr. i 2008 til alle universiteter. Heraf er afsat 35 mio. kr. i 2007 og 155 mio. kr. i 2008 som basisbevillinger til flere ph.d. stipendier. Beløbet til flere ph.h.-stipendier stiger fortsat i de kommende år og lander på 1,1 mia. kr. i 2012. Det betyder, at antallet af ph.d.- stipendiater finansieret af basismidler frem mod 2012 fordobles. - Det er en overordnet målsætning, at hver femte dyrlæge skal være ph.d. Derfor kommer der i 2008 omkring 15 ph.d.- opslag, som kun kan søges af dyrlæger. De særligt øremærkede opslag gør, at der bliver et behov for flere interesserede dyrlæger, siger Torben Greve, der er prodekan for forskning og har derfor hovedansvaret for forskningen på KU LIFE. Man er meget interesseret i, at danske dyrlæger øger deres faglige diversitet, for dermed at kunne indgå i konkurrencen med andre faggrupper såsom bioteknologer og farmaceuter om store opgaver og stillinger i fremtidens globale udvikling. - Kernen i uddannelsen som dyrlæger er og vil altid være patologien. Det er der ingen andre, der kan, og det skal vi udnytte, lyder det fra professor Ove Svendsen, der er ordførende for de syv foruddannelsesprogrammer inden for CRSVA samt Poul Schiønning, faglig sekretær for CRSVA. Hvert af de syv foruddannelseprogrammer var tidligere individuelle forskerskoler. 6 Dansk Veterinærtidsskrift 2007 15. juli Nummer 14 Årgang 90

Ordførende Koordineringsudvalg (Programledere) Prodekan for forskning CRSVA Sekretariat CRSVA komite Formand Styregruppe (institutledere) Figur 1. De fire veterinære institutter (nederst til højre) - Institut for Basal Husdyrog Veterinærvidenskab (IBHV), Institut for Veterinær Patobiologi (IVP), Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme (IMHS) og Institut for Produktionsdyr og Heste - danner baggrund for de fleste forskerskoler (nedrest til venstre). KLINIK: Forskerskole i Klinisk Diagnostik og Avanceret Behandling, SAB: Forskerskolen i Husdyravl, In-Vivo-Farm: Forskerskolen i In Vivo Farmakologi, RAPH: Forskerskolen i Produktions- og Sundhedsstyring i Husdyrbruget, RAN: Forskerskolen i Husdyrernæring og Fysiologi, SCOFDA: Forskerskole for Bæredygtig Kontrol af Fiskesygdomme i Akvakultur. Forskerskolen for Danish Informatics Network in the Agricultural Sciences DINA har ikke i samme omfang rødder i de veterinære institutter, som de andre ovenfor nævnte skoler. Forskeruddannelsesprogramsøjle Institutsøjle KLINIK In-Vivo-Farm RAN DINA SAB RAPH SCOFDA Ildhu og engagement Torben Greve, Ove Svendsen og Poul Schiønning er enige om, at der er rigeligt med potentiale blandt de studerende. Det første kendskab man som undervisere får til de studerende sker nu ved bachelorprojektet, så kommer differentieringen og endelig ved det afsluttende speciale. I den proces bliver de studerende mere målrettede og de lærer glæden ved at fordybe sig. - Uden ildhu kommer man ingen vegne. Nogle er skabt til at fastholde et højt engagement, men de, der ligger i gråzonen, skal stimuleres af underviserne. Der er næppe tvivl om, at ildhu og engagement smitter fra undervisere til studerende. Det skal man som underviser blive bedre til - for det er til alles fordel, understreger Ove Svendsen. IBHV IVP IMHS IPH Ph.d.-uddannelsen åbner nye døre Nye ph.d.-kandidater er meget eftertragtede og kommer i stort omfang til at sidde i gode og spændende stillinger i løbet af få år. Behovet for ph.d.-uddannede kandidater stiger år for år. I Danmark er for eksempel den bioteknologiske og lægemiddelproducerende industri den næststørste i verden relativt til antallet af indbyggere - den største er Schweiz. - Det, man især får som led i en ph.d.- uddannelse er, mulighed for fordybelse, projektledelse, kommunikation, forbindelser til et internationalt miljø og netværk. Det er alle kompetencer, som virksomheder efterspørger, og derfor er det en god investering i fremtiden, siger Ove Svendsen. - Endelig gøres der meget for at introducere ph.d.-studerende til innovationsmiljøer, så selve entreprenørskabet styrkes, siger Torben Greve. Arbejdet bærer lønnen i sig selv? Blandt de tre herrer er der bred enighed om, at lønnen som ph.d.-studerende ikke er prangende, men alligevel rimelig. Man skal ikke vælge en ph.d.-uddannelse, fordi man på kort sigt vil tjene mange penge, men fordi man har lysten og evnerne til at fordybe sig. Omvendt er der, som Ove Svendsen udtrykker det, mange dyrlæger med en ph.d.-grad, der på et eller andet tidspunkt i karrieren kan opnå en gage på mere end kr. 70.000 pr. måned. - Det er da at tjene en del penge. Mange af disse ph.d. ere sidder i ledende stillinger på højt niveau, og deres gage er givetvist endnu højere. Så på samme tid kan man som ph.d. holde et stort fagligt niveau i et spændende ledelsesmæssigt job til en stor gage. Det er i min verden en stor gulerod til at gennemgå en forskeruddannelse, men der er også mange andre inspirerende aspekter ved at gennemgå en forskeruddannelse, siger Ove Svendsen. Figur 2. Hvad tjener man som ph.d.-studerende indskrevet ved en dansk institution sammenlignet med kandidater i praksis (2006-2007)? Skalaen er eksklusiv erhvervs-ph.d.-studerende. De mørke kolonner viser tallene for ph.d.-studerende og de lysere viser lønudviklingen for kandidater i praksis. Løn trin Månedsløn Årsløn Uden anciennitet 22.806 kr. 30.000 kr. 273.670 kr. 360.000 kr. 1. års anciennitet 23.187 kr. 31.400 kr. 278.249 kr. 376.800 kr. 2. års anciennitet 24.924 kr. 32.800 kr. 299.085 kr. 393.600 kr. 3. års anciennitet 26.507 kr. 34.200 kr. 318.086 kr. 410.400 kr. 4. års anciennitet 27.928 kr. 35.600 kr. 335.137 kr. 427.200 kr. Kilde: www.ddd.dk, Lønninger og takster for ansatte i praksis og statslige ph.d.-stipendiater. > Dansk Veterinærtidsskrift 2007 15. juli Nummer 14 Årgang 90 7

UDDANNELSE Gregers Jungersen i laboratoriet. Foto: Thomas Hjort Jensen, IPU. [ Anders Permin ] Dyrlæge, freelancejournalist Hvornår begyndte du at læse til dyrlæge og hvorfor? - Jeg begyndte at læse helt tilbage i 1983. Mest fordi jeg anså dyrlægestudiet for at være tilpas bredt til, at jeg kunne vente med at bestemme mig for, hvad jeg ville arbejde med efter endt uddannelse. Konkret havde jeg tænkt på biokemistudiet, fordi jeg havde lavet en opgave i gymnasiet om gensplejning. Var i Zambia hos dyrlæge Ejgil Overby en periode. Det var spændende og jeg valgte så endeligt dyrlægestudiet på grund af de gode muligheder med at arbejde inden for forskellige områder. Jeg blev færdig med studiet i 1991. Var på alternativ studieordning og tog også orlov midt i studiet for at rejse igen. Da jeg begyndte på dyrlægestudiet havde jeg et forskningssigte og valgte så mange tilvalgsfag som muligt, som havde relation til en forskningsretning. Men en dag på trappen mødte jeg en af mine tidligere studiekammerater (red.: som ikke havde været på orlov). Han arbejdede med forskning, men var lidt ked af, at han nok aldrig ville prøve at komme i praksis. Så kom jeg i tanke om mine oprindelige grunde til at vælge studiet, og jeg skyndte mig at skifte så mange fag ud med praksisrelaterede fag som muligt. På trods af de alligevel ret få praksisfag fik jeg ret hurtigt et job i en sønderjysk praksis, hvor jeg blev i knap 4 år. Hvad fik dig så tilbage til forskningen? - Jeg syntes, at praksisarbejdet var ret ensomt i længden og savnede kollegaer i det daglige arbejde. Oftest spiste jeg min frokost alene, og jeg savnede nok også faglige udfordringer i hverdagen. 8 Dansk Veterinærtidsskrift 2007 15. juli Nummer 14 Årgang 90

Hvad kan de tre ekstra år føre til? - Interview med sektionsleder Gregers Jungersen, Veterinærinstituttet på DTU Og ikke et ondt ord om mine chefer. De var alle tiders, men de kørte jo også rundt på vejene. Jeg mindes stadig med glæde et kejsersnit en nytårsaften eller en tur over Rømødæmningen en tidlig forårsmorgen på vej til læmninger. Der er mange gode minder fra den tid. Men jeg besluttede så at søge et ph.d.-studium på Landbohøjskolen på Intern Medicin hos Lis Eriksen. Hvad var titlen på dit studium? - Mit gennemsnit var heldigvis så højt, at jeg var ret sikker på at få et stipendium fra administrationen, og jeg kunne dermed så selv vælge, hvilket emne jeg ville arbejde med. Som udgangspunkt ville jeg arbejde med immunologi og så samtidig udnytte den erfaring, jeg havde fra praksis. Det førte mig til Intern Medicin, hvor jeg ringede Lis Eriksen op. Vi talte om, hvilke muligheder der var, og med dannelsen af Peter Nansens Center for Experimentel Parasitologi var det oplagt at lave noget sammen med dem. Jeg valgte så et emne omkring Ascaris og immunologi. Samtalerne med Lis Eriksen var inspirerende. Jeg ville ønske at flere studerende ville ringe til mig i min nuværende position og spørge om muligheder for et studium. Der vil ofte kunne stykkes et eller andet spændende job sammen. I denne sammenhæng var praksiserfaringerne et gode for mig. Jeg mener, i mit tilfælde var og er det yderst vigtigt med den praktiske erfaring. Det gjorde, at jeg under selve ph.d.- studiet kunne få en direkte vinkling på, hvordan jeg skulle tilrettelægge arbejdet i mine forsøg. Var det svært at lave din ph.d.? - Jeg syntes, det var en spændende og inspirerende tid. Jeg fik lov til at eksperimentere, hvilket var fagligt spændende. Det kunne jeg jo ikke gøre med landmændenes dyr! Masser af mine teorier virkede ikke, men nogle gjorde, og det er jo forskning i sin nøddeskal; at afprøve sine teorier i praksis og se om det holder stik. Vil det sige, at du synes, dit arbejde er blevet sjovere? - Ja, langt mere. Jeg har aldrig fortrudt mit valg, selvom jeg til tider kan synes, at jeg har for meget administration. I perioder er der mange ansøgninger, der skal skrives, og i de perioder føler jeg mig konstant bagud. Men det opvejer stadig, at mit job er spændende og stimulerende - så jeg vil ikke bytte. Hvis du skulle gøre status nu 10 år efter du afsluttede dit ph.d.-studium, hvad synes du så? - For det første føler jeg mig stadig som dyrlæge og mener, jeg kan bidrage til fagets fortsatte udvikling. Jeg ville ønske, at flere dyrlæger ville gå i samme retning. Vi har netop søgt en person til et ph.d.-projekt. Der var desværre slet ingen dyrlæger fra Danmark, der søgte, så vi har ansat en dygtig biolog i stedet. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis ville have ansat en dyrlæge, hvis der havde været ansøgere, men det overraskede mig meget, at slet ingen dyrlæger søgte. Hvad kan være årsagen til at dyrlæger ikke søger ph.d.-stipendiater? - Vores årgang, 82/83, ser ud til at have været exceptionelt på dette område, og mange har valgt at lave en ph.d. efterfølgende. Hvorfor ved jeg ikke, men måske fordi vi var den første (og sidste) årgang med en ligelig kønsfordeling? Måske fordi vi havde det godt med hinanden på årgangen? Måske er det bare en tilfældighed. Jeg begyndte jo med at læse til dyrlæge, fordi jeg vidste, at jeg ville være forsker. Men jeg havde ikke travlt med at komme i gang. Der var mange gode forelæsere, så måske har det motiveret mig selv og andre til at fortsætte med et ph.d.-studium. Har lønnen betydning for dig? - Jeg kan huske, at jeg gik over 10.000 kr. ned i løn om måneden, da jeg begyndte på ph.d.-studiet, og det var meget. I dag er det ok, og jeg er glad for, at jeg ingen vagter har. Det gør, at jeg kan lave en masse ting i min fritid. Jeg er fodboldtræner, er i bestyrelsen for min søns svømmeklub og føler generelt, at jeg i forhold til mine praksisdage kan hellige mig min familie mere i fritiden. Man har fri, når man har fri, så at sige. Kort CV for Gregers Jungersen 2004 Sektionsleder, Immunologi og Parasitologi, Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet 2001 Seniorforsker, Danmarks Veterinære Institut, Afdeling for Immunologi og Biokemi 1998 Forsker, Statens Veterinære Seruminstitut, Afdeling for Immunologi og Biokemi 1996 4 måneders forskningsassistent ved Center for Eksperimentel Parasitlogi, 1994-98 Ph.d-studerende, Intern Medicin, 1991-94 Praktiserende dyrlæge 1983-91 Dyrlægestuderende, Har publiceret flere end 30 internationalt refererede artikler > Dansk Veterinærtidsskrift 2007 15. juli Nummer 14 Årgang 90 9

UDDANNELSE At stifte et firma var det rigtige Administrerende direktør Preben Christensen, SPZ Lab A/S og udviklingschef Anders Birck, SPZ Lab A/S, er to dyrlæger, som har etableret deres eget firma efter at have forsket i en række år. Over en kop kaffe og en bid brød går snakken i mange retninger; hvorfor har de læst til dyrlæge? Hvorfor tog de en ph.d.-grad og ikke mindst - hvad der fik dem til at danne deres eget firma. Her er et resumé fra en spændende morgen på SPZ Lab [ Anders Permin ] Dyrlæge, freelancejournalist Hvorfor begyndte I med at læse til dyrlæge? Preben Christensen (PC): Jeg begyndte med at læse til dyrlæge, fordi jeg mente, det var et alsidigt studium med mange muligheder i den anden ende. Jeg har dog altid vidst, at jeg ville være forsker. Jeg var 2 år i praksis, før jeg tog fat på mit ph.d-studium. Jeg valgte at tage i praksis, for bedre at kunne styrke den kliniske relevans af mit ph.d.-studium. Det har gjort mit ph.d-studium langt nemmere. Anders Birck (AB): Må jeg lige kommentere det er jo, fordi du ser dit ph.d.-studium som en fortsættelse af et klinisk område. Jeg ville direkte til forskningen og ikke arbejde som praktiserende dyrlæge. Derfor valgte jeg at gå direkte fra dyrlægestudiet til et ph.d.-studium. Og jeg valgte dyrlægestudiet for at få den bedste biologiske baggrund med en solid patologisk viden. Før jeg begyndte, svingede jeg meget mellem medicin og dyrlæge - valgte så dyrlægestudiet, fordi jeg mente, at uddannelsen gav mig en bredere biologisk baggrund. Jeg har aldrig villet være praktiserende dyrlæge, men basisforståelsen for biologi og dyr er nødvendigt for mit arbejde. Det giver mig et overblik over hele fagområdet, som jeg synes, fx bio- loger ikke altid har. De har til gengæld nogle andre kompetencer. Hvorfor startede I på et ph.d.-studium og hvordan forløb det? AB: For mig at se er der to forskertyper: Einstein-typen, som glemmer alt omkring sig og som finder alt spændende. Og PC tilføjer: Og så er der Berhard Bang-typen, som har den praktiske tilgang. AB: Ja, enig. Folk opfatter dog som regel, at et ph.d.-studium peger i retning af Einstein-typen, hvilket ikke er sandt. Det er vi begge beviser på. PC: Som sagt har jeg altid villet være forsker, så valget var nemt. Det var vigtigt for mig at tale med min vejleder om, hvad mit studie skulle munde ud i. Jeg hører alt for mange historier om dyrlæger, som begynder på et skræddersyet ph.d.-studium og som så kører død i det under studiet. Det var (og er) for mig vigtigt at være kritisk med studiet for at sikre, at man kommer igennem det. Når man har et problem, kan man jo ikke sove om natten. En dårlig vejleder og et dårligt projekt kan ende i en situation, hvor man mister både passionen og indlevelsen i projektet. I dag er der taget mere højde for dårlige projekter, idet man skal lave et startseminar på sit projekt, hvilket er godt. Her kommer der konstruktiv kritik fra starten. Jeg mener, man skal brænde for sit projekt for at kunne fuldføre det. Det er også vigtigt, at man fra begyndelsen anser sig selv som projektleder. Men vil det ikke medføre, at man bruger alt for mange timer på det? PC: Man kan sagtens lave et ph.d.-studium på 37 timer om ugen, men nogle gange er ph.d.-vejlederen interesseret i mere. Samtidig skal der også undervises. Jeg har hørt om nogle ph.d.-studerende, som har undervist mere end 800 timer på et år! Det er meget, så det er som sagt vigtigt at anse sit ph.d.-projekt som en helhed og sig selv som projektleder på det. Så kan de 37 timer godt holdes. AB: Ph.d.-koordinatorsystemet er godt og støtter den ph.d.-studerende 100 %. PC: Det kræver disciplin under studiet at nå sine mål. Man skal virkelig lære at prioritere og klargøre sine mål. Hvorfor gør man, hvad man gør? Det spørgsmål skal hele tiden stilles. Specielt de kliniske ph.d.-studier kan miste fokus ved at bruge for megen tid i klinikken. AB: Jeg mener også, de 37 timer er realistiske, hvis det er planlagt ordentligt. 10 Dansk Veterinærtidsskrift 2007 15. juli Nummer 14 Årgang 90

Preben Christensen og Anders Birck, Symbio Science Park. Foto: Anders Permin. Hvad med jeres sociale kontakter har I mistet nogle under studiet? PC: Jeg har ikke mistet mine sociale kontakter. Tværtimod. Det var en utrolig spændende og inspirerende tid. Selvfølgelig blev der prioriteret undervejs og nogle gange røg bif-turen til fordel for et forsøg. Men er man sig det bevist undervejs, så kan det sagtens være acceptabelt. AB: Man skal i perioder under ph.d.-studiet knokle, men man skal bestemt huske på at pleje sine sociale kontakter - også dem udenfor universitetsverdenen. PC: Jeg vil mene, man skal begynde sin ph.d., før man fylder 30 år. Det kan være svært at komme tilbage til et studie fra en jobsituation. Og så kan man jo også have stiftet en familie. Det kan være svært, da et studium kan have nogle arbejdsmæssige pukler i forbindelse med forsøg og artikelskrivning. Synes I, lønnen har været for lav under studiet? PC: Jeg mener, det er et problem, at lønnen er så lav. Det kan afskrække dyrlæger, som er i praksis fra at søge et ph.d.- stipendiat. AB: Jeg mener nu, lønnen er ok. For mig at se er det et privilegium, at kunne læse videre og så oven i købet få en rimelig løn for det. PC: Det jo fordi, du er kommet direkte fra SU en og ikke fra en»normal løn«, at du synes det. AB: Korrekt nok, men jeg mener nu stadig, at lønnen er ok. PC: Jeg tror det afholder mange med den lave løn. Specielt hvis man har etableret sig med familie, kan det blive trangt. For mig at se er det samfundet, som investerer i nogle mennesker, og derfor bør lønnen være højere. Ikke 50.000 kr. om måneden, men måske omkring 30.000. Favorable vilkår vil helt klart tiltrække flere med erfaring fra det praktiske liv. Hvorfor har I skiftet jeres forskerjobs ud med etablering af en privat virksomhed? PC: Midt i min ph.d. blev jeg kontaktet af de danske avlsorganisationer for kvæg og svin. Det viste sig at være en unik mulighed. 2 måneder før mit ph.d.-forsvar fik vi 13 mio. kr. plus yderligere 10 mio. kr. 5 år senere til at forske i sædkvalitet. Det har jeg så arbejdet med i 10 år, og det har været spændende og udfordrende. Den knowhow, jeg har fået gennem projektet, har vist sig for mig at være den bedste måde at forske på. Og det har jeg så valgt at gøre gennem mit eget firma. Så jeg har overhovedet ikke droppet forskningen. AB: For mig har det været et spørgsmål om at arbejde med det, jeg brænder for, og så samtidig kunne hjælpe andre mennesker. Derfor var valget, at stifte et firma det rigtige. PC: Valget var for mig, at etablere noget selv, for at favne alle mine interesser. AB: Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ville videre i et privat firma. Jeg har fået nogle gode redskaber, og det var således bevist, at jeg ville lave min ph.d. på universitetet og ikke som en erhvervsph.d., da jeg ville lære forskningssystemet at kende. Kort CV for Preben Christensen 2006 Administrerende direktør, SPZ Lab A/S 2000-2006 Lektor, projektleder for projektet»causes for high and low fertility in cattle and pigs«, Institut for Stordyr, 1995-2000 Postdoc, Institut for Reproduktion,. Projektkoordinator for projektet»improvement of fertility after insemination in cattle and pigs«1992-1995 Ph.d.-studerende, Institut for Anatomi og Cellebiologi, 1990-1992 Praktiserende dyrlæge, England 1983-1990 Dyrlægestuderende, Har publiceret flere end 60 internationalt refererede artikler Kort CV for Anders Birck 2007 Udviklingschef, SPZ Lab A/S 2004-2007 Ph.d.-studerende,, Arbejdstitel:»Sammenhæng mellem frugtbarhed hos tyre og orner og den in vitro inducerede akrosom reaktion«. 1997-2004 Dyrlægestuderende, Har publiceret flere end 5 internationalt refererede artikler Dansk Veterinærtidsskrift 2007 15. juli Nummer 14 Årgang 90 11