TEMA Politik & overvægt



Relaterede dokumenter
SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Beskrivelse af indsatsens første fire måneder

På Rette Kurs - et kursusforløb i sund livsstil

Lev dit liv med glæde

LIVSSTILSFORLØB STARTEN PÅ EN VARIG LIVSSTILSÆNDRING MED FOKUS PÅ VÆGTTAB

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Sammen om sundhed

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Stærke værdier sund økonomi

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)

Børn og unge TEMA. TEMABLAD Forår 2011

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

Odder Kommunes sundhedspolitik

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Psykiatri- og misbrugspolitik

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Indholdsplan. Sommerkursus 2. Uge

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

SUNDHEDSCOACHING SKABER

Slå et slag for hjertet!

Hvad er mental sundhed?

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

VI VIL ET GODT LIV TIL FLERE

R E C O V E R Y KURSUS KATALOG C O L L E G E VINTER FORÅR V E J L E FOTO: HELLE FISKER

SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Projekt Robuste Ældre

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

Vi hjælper! Tilbud til dig med kræft og dine pårørende. Gratis rådgivning, træning og foredrag Mulighed for at mødes med andre

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

Statusnotat. Inddragelse af frivillige i Psykiatrien. PsykInfo

Odder Kommunes sundhedspolitik

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen)

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Rådgivning Region syd

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Vejen mod det gode liv

Sundhedsfremmekoordinator på Århus Social og Sundhedsskole

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Viden og inspiration til en fælles indsats for at sikre børn og unge gode oplevelser på sociale medier

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

Psykiatri- og misbrugspolitik

360 PERSONLIG LEDELSE

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

og Julemærkehjemmene Sammen kan vi gøre en forskel

Tilbud til kræftramte i Hjørring Kommune. Efterår 2013

EKSEMPEL PÅ SUNDHEDSFORLØB

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Evaluering Livsstil for familier

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Motion i arbejdstiden virker!!!

Sommerkurser en sund vej i livet -

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/

Vi vil være bedre Skolepolitik

gladsaxe.dk Sammen om mental sundhed Handleplan

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Sund mad. giver hulahop. i kroppen

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Nordisk folkesundhedskonference At tale om alkohol

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

Guide: Få flad mave på 0,5

Den Motiverende Samtale og børn

Sundhedspolitik

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Når livet slår en kolbøtte

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Kursuskatalog Følg med! Meld dig til DFFs nyhedsbrev på. DANSK FIBROMYALGI-FORENING Lergravsvej København S

Læsning førlæseaktiviteter (til underviseren)

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Transkript:

TEMA Politik & overvægt TEMABLAD Efterår 2011 Tilbud om gratis diætisthjælp I Socialdemokratiet vil forbedre tilbud Konservative arbejder for målrettet indsats I Ny mini-uddannelse I De fede skal svede Heftig fedmedebat I Højskoler med fokus på vægttab

TEMABLAD - EFTERÅ R 20 11 Klumme! Af Birgitte Hansen, Formand Så kom valget Så kom valget. Vi har haft det i udsigt længe. Vi synes, det ville være interessant at høre, hvad de to sider i Folketinget tænker om indsatser mod overvægt. Vi har spurgt Flemming Møller Mortensen MF, indvalgt i Folketinget for Socialdemokraterne. Flemming Møller Mortensen har været ivrig deltager i paneldebatter når der har været høring og lignende omkring overvægt. En anden folketingspolitiker, som også altid stiller op til de samme debatter er Vivi Kier MF, indvalgt i Folketinget for Konservative. Det var derfor oplagt at interviewe de to til vores blad. Desværre opnåede Vivi Kier ikke genvalg, alligevel er det interessant at læse hvilke grundsynspunkter der gør sig gældende i henholdsvis den røde og den blå lejr for nu at blive i valgkampsretorikken. har med midler fra Socialministeriet gennemført et spændende samarbejdsprojekt, hvor medlemmer fra GB-foreningen, Fnuggelinerne og vores egne medlemmer blev inviteret til et fælles kursusforløb med det formål at give dem en miniuddannelse som Vægtstopformidlere. Det var herligt at møde GB-foreningen og Fnuggelinerne. Samtidig var undervisningsprogrammet vældig solidt med veloplagte og kompetente undervisere. Læs, hvordan det har inspireret to af deltagerne til at tage fat. Siden TV-udsendelsesrækken Livet er fedt gik over skærmen for 10 år siden har de fleste danskere været klar over, at Ubberup Højskole og siden også andre højskoler markerer sig som attraktive kursussteder for mennesker, der ønsker livsstilsændring og vægttab. Vi har til dette blad bedt 4 højskoler skrive en kort tekst om deres kursustilbud. Højskolerne har også fået mulighed for at levere en annonce som viser, hvordan de henvender sig til kommende kursister. Tv-mediet er stadig optaget af overvægtige medborgere. Aktuelt løber udsendelserne Ekstrem Fed over skærmen på TV3. Nu har piben imidlertid fået en lidt anden lyd. Nu har udsendelserne nærmest karakter af sveddryppende underholdning, hvor svært overvægtige pines og plages for åben skærm. Læs s reaktion på denne trend. Bladets læsere ønskes god læselyst. Temablad - Efterår 2011 Info@adipositasforeningen.dk www.adipositasforeningen.dk Redaktionen: Formand Birgitte Hansen, info@adipositasforeningen.dk Fagjournalist Jette Nikolajsen, mail@jettenikolajsen.dk Redaktion Henvendelse om indlæg sendes til Redaktionen: info@adipositasforeningen.dk eller til, Skrænten 4, 7600 Struer, Telefon 30 22 78 48 Deadline Til nummer 1-2012: 15. december 2011 Sats og tryk: Stiftsbogtrykkeriet, tlf. 5572 3333 ISSN-nr.: 1904-3791 Annoncer i bladet er ikke nødvendigvis et udtryk for s holdning. 2

S og K går efter GRATIS diætisthjælp Socialdemokratiet og Konservative er enige om, at gratis diætisthjælp bør være et tilbud til personer med overvægt. Af Jette Nikolajsen Socialdemokratiets forebyggelsesordfører Flemming Møller Mortensen mener, at overvægtige børn, sammen med deres forældre, skal have et tilbud om gratis diætisthjælp. Han er hermed enig med konservatives sundhedsordfører Vivi Kier, som også går ind for gratis diætisthjælp, men til overvægtige voksne. Diætist til børn Vi ved, at overvægt er en belastning for det enkelte barn både fysisk og mentalt. Vi ved også, at ingen børn selv har valgt at blive overvægtige, så derfor er det vi voksne og samfundet, der må gøre noget. Disse børn skal have et tilbud om hjælp, der matcher deres behov, siger Flemming Møller Mortensen. Derfor foreslår Socialdemokratiet, at overvægtige, børn sammen med deres forældre, skal kunne få tilbudt gratis hjælp hos en diætist. Det gør vi, fordi man med sådan et tilbud ikke kun når barnet, men hele familien og det er jo ofte hele familiens samlede vaner, det handler om, siger Flemming Møller Mortensen. Ifølge Flemming Møller Mortensen er der foretaget forsøg i Diætistforeningen, der beviser, at dette tilbud har en god effekt. Han tilføjer, at pengene til indsatsen er fundet på Socialdemokratiets finanslovsforslag for 2012. Diætist til voksne Ifølge Vivi Kier er der en social ulighed i overvægt på den måde, at der er flest overvægtige blandt mennesker uden arbejde eller med lav indtægt. For at hjælpe denne gruppe vil Konservative arbejde for et tilbud om gratis diætisthjælp til den enkelte i et halvt år. Når en person først er blevet overvægtig, skal han eller hun kunne få diætistvejledning i et halvt år. Det vil give den enkelte en god mulighed for at tabe sig og få grundlagt en ny livsstil. Det er jeg meget overbevist om vil virke, siger Vivi Kier. Det skal være den praktiserende læge, der kan henvise til en diætist. Denne skal ligeledes kunne henvise til et halvt års motion på recept. Meningen er, hvis forslaget går igennem, at initiativet startes op nogle forskellige steder i landet, hvorefter effekten evalueres. Læs mere side 4-7 Interviewet er foretaget før folketingsvalget den 15. september 2011. Flemming Møller Mortensen Forebyggelsesordfører Socialdemokraterne Vivi Kier Sundhedsordfører Konservative n 3

TEMABLAD - EFTERÅ R 2011 Nyt Videncenter for Forebyggelse i støbeskeen Socialdemokratiet arbejder for at oprette et nyt Videncenter for Forebyggelse. Centret skal pege på de bedste metoder, når det gælder forebyggelse og hjælp til vægttab, siger forebyggelsesordfører Flemming Møller Mortensen. Af Jette Nikolajsen Et Videncenter for Forebyggelse skal dels generere ny viden og dels omsætte den viden, der allerede eksisterer, siger Flemming Møller Mortensen. Han forklarer, at fortiden har været præget af projektarbejde, hvor man ikke har indsamlet tilstrækkelig erfaring og dokumentation. Det er denne mangel, et center skal råde bod på. En anden ting er, at dygtige fagfolk let kommer i tvivl om hvilke metoder, der er de bedste. Denne tvivl skal et center også hjælpe med at fjerne. Med dette center, som kan rådgive politikere, ministerier, interesseorga - ni sationer og patientforeninger, vil vi løfte forebyggelsen og overvægtsproblematikken ind på dagsordenen med en helt ny kraft, siger Flemming Møller Mortensen. Flemming Møller Mortensen Socialdemokratisk forebyggelses- og idrætsordfører Medlem af Folketinget siden 2007 Genvalgt 15. september 2011 Uddannet sygeplejerske Har arbejdet som salgschef 4

T EMABLAD - EFTERÅ R 20 1 1 En palette af tilbud Flemming Møller Mortensen vil, som socialdemokratisk forebyggelsesordfører, arbejde for at der skal der være en række gode tilbud til mennesker med overvægt. Partiet ønsker et tilbud om gratis diætisthjælp til overvægtige børn sammen med deres forældre. Herudover skal der indføres en times daglig motion i folkeskolen. Her er det en forudsætning, at de overvægtige børn skal inkluderes på en positiv måde. Der er mange videnskabelige beviser for, at en times motion om dagen vil være til nytte for børnenes sundhed, siger Flemming Møller Mortensen. På behandlerniveau vil hans parti gerne udbrede de bedste forskningsresultater, så flere børn kan få nytte af dem. Et eksempel er de positive resultater, som Enheden for overvægtige børn på Holbæk Sygehus er nået frem til. Voksne Når det gælder de overvægtige voksne må vi ikke fratage dem det personlige ansvar, men vi må heller ikke gøre begrebet det personlige ansvar til en sovepude, siger Flemming Møller Mortensen. Han mener, vi er tvunget til at erkende, at alt, alt for mange bliver overvægtige og svært overvægtige, og alt for mange får følge sygdomme. Det betyder, at mange kommer ud af arbejdsmarkedet for tidligt eller kommer til at lide af en kronisk sygdom såsom hjerte-karsygdomme eller diabetes. Det er mit politiske mål, at danskerne skal have nogle flere leveår og en større livskvalitet, samt tilknytning til arbejdsmarkedet, understreger Flemming Møller Mortensen. Forebyggende sundhedstjek Fagforeningen 3F gennemfører lige nu Forebyggende sundhedstjek på mange arbejdspladser. Dette arbejde er Flemming Møller Mortensen og hans parti meget optaget af, for ved en sådan undersøgelse vil BMI, samt diabetes og præ-diabetes være nogle af de mål, man kigger på. Og det er her jeg tror, man kan fange den overvægtige på et tidspunkt, hvor dygtige fagfolk kan motivere vedkommende til en livsstilsændring, siger Flemming Møller Mortensen. Nuværende tilbud I dag er der jo også flere muligheder for behandling og hjælp til vægttab. Der er fedmeoperationerne, hvor Flemming Møller Mortensen selv kender en del, der har fået operationen, og de har fået et nyt og bedre liv. Han går ind for, at fedmeoperationerne løbende bliver udviklet, og at disse forsat skal være et tilbud til svært overvægtige mennesker. Jeg er lidt bekymret for skærpelsen af kravene, så længe vi ikke har noget andet at sætte i stedet, siger han. På spørgsmålet om psykologhjælp kan komme på tale, svarer Flemming Møller Mortensen, at der ikke umiddelbart er udsigt til at udvide rammerne i forhold til i dag. Politisk opbakning Jeg er meget glad for at hele mit parti bakker op om denne linje. At den bakkes op af socialdemokratiets formand Helle Thorning Schmidt, af formand for socialistisk folkeparti Villy Søvndal og hans parti. Som politiker vedkender jeg mig problemet og dets omfang, og jeg kan garantere, at det er prioriteret, og det er højt prioriteret, siger Flemming Møller Mortensen. Hvor galt står det til med overvægten? På bare to årtier er andelen af danskere, der er svært overvægtige, steget dramatisk. Det viser en undersøgelse, som Rockwool Fondens Forskningsenhed kom med i 2010. HVER 3. MAND ER OVERVÆGTIG HVER 7. KVINDE ER OVERVÆGTIG HVER 2. MAND ER OVERVÆGTIG HVER 3. KVINDE ER OVERVÆGTIG 1990 2010 5

TEMABLAD - EFTERÅ R 2011 Sund livsstil kræver gode Sundhedsordfører for Konservative Vivi Kier mener, at indsatsen mod overvægt bør målrettes den del af befolkningen, der mangler redskaber til at leve sundt og ændre deres kostvaner. Jette Nikolajsen For Konservative ligger det fast, at det enkelte menneske er ansvarligt for sin egen sundhed og dermed for, hvad han eller hun putter i munden. Men vi ved, at der er flest overvægtige blandt borgere uden arbejde eller borgere med lav indkomst, derfor handler det om at rette arbejdet mod denne gruppe, siger Vivi Kier. Vi skal sikre, at de har værktøjerne. Og når de har det, så kan de også tage ansvar for egen sundhed. Det er her de borgerrettede tilbud, såsom gratis diætist kommer ind, siger hun. Den kommunale børnetandpleje Et andet konservativt forslag, som Vivi Kier selv er kommet med, handler om den kommunale skoletandpleje. Forslaget er, at man i fremtiden benytter skoletandplejen som indgangsdør til forebyggelse af overvægt hos børn. Fordelen er, at man i børnetandplejen ser alle børn, fra de er små. Her kan man se, om et barn er overvægtigt, og man kan også se, om forældrene vejer for meget, eller om barnet har dårlige tænder. Her tænker jeg mig, at tandlægen kan tage en snak med forældrene eller for eksempel udlevere en pjece til Vivi Kier Konservativ sundheds-, social- og familie ordfører Medlem af folketinget siden 2007-2011 Uddannet sygeplejerske nu forretningsdrivende Blev ikke genvalg ved folketingsvalget den 15. september 2011 Ved bladets deadline er hendes afløser ikke udpeget 6

forudsætninger forældrene om, hvilke tilbud kommunen har, som vil kunne hjælpe, lyder det fra Vivi Kier. Julemærkehjem Konservative vil også gøre noget for de familier, hvor børnene er kommet på Julemærkehjem. Vivi Kier gør klart, at det desværre er sådan, at disse børn måske taber 10 15 kilo, men let tager det hele på igen, når de kommer hjem til deres familie. Det skyldes, at familien lever som før. Forslaget er, at man gør en indsats for, at dette ikke sker. Partiet foreslår, man giver undervisning og vejledning til hele familien om sund kost i den periode, barnet er på Julemærkehjem. jeg, vil være virkningsfuldt, siger Vivi Kier. Idræt og motion i skolerne Sundhed handler jo også meget om at bevæge sig. Problemet er, at vi er blevet en nation, hvor vi bliver transporteret rundt. Og det gælder også børnene. Derfor skal vi have noget mere motion og idræt ind i skolerne, og vil vi arbejde for at indføre en times motion mere om dagen. Det vil gøre en stor forskel på sundheden. Når skaden er sket Jeg mener virkelig, fedmeoperationer har hjulpet mange mennesker, men problemet er dem, der bliver opereret, og efter en tid vejer det samme igen. Her skal vi blive bedre til at se, hvem der er egnet til operation, siger Vivi Kier. Det er i orden, at der bremses op i en periode, men tilbuddet skal under ingen omstændigheder nedprioriteres, siger hun. Hun er blevet opmærksom på, at der kun er 14 behandlingspladser til 50.000 madmisbrugere, og her ser hun gerne en kulegravning af området. Det er ikke sjovt at være overvægtig, for overvægt er forbundet med skyld og skam. Jeg mener, vi skal gøre, hvad vi kan for at forebygge og behandle overvægt i fremtiden, og som samfund må vi arbejde på at fjerne denne skyld og skam, påpeger Vivi Kier. National Sundhedsuge for alle Vivi Kier er også kommet med et forslag om en national sundhedsuge, hvor hele landet sætter fokus på sundhed. Formålet med ugen er, at der skal være masser af både nationale og lokale aktiviteter for borgerne. Af mulige initiativer nævner hun, at man laver en kogebog om sund mad, der sendes ud til alle husstande. At man holder aften åbent på landets sundhedscentre, så borgerne kan komme og få en snak og et sundhedstjek. Den nationale sundhedsuge skal foregå en gang om året på lige fod med alkoholkampagnen i uge 40. Det tror Ginny Rhodes Formanden for Foreningen af Kliniske Diætister udtaler: Jeg synes, vi gør uendelig lidt for at forebygge den overvægt, der bare bliver ved og ved. Men alle skridt er fremskridt. Og det er en styrke, hvis fagfolk kan henvise overvægtige til diætist. Det vil batte noget. Hun fortæller, at foreningen har foretaget et forsøg med diætist til børn og deres forældre, som entydigt viser, det hjælper. Børnene tabte sig, mange forældre tabte sig, og børnene op - nåede større trivsel og glæde. Diætisthjælp til voksne kan bestemt også give bedre sundhed og livskvalitet, og det handler om viden, vejledning og fastholdelse i nye vaner. Og motivation. Som reglerne er nu, gives der ikke tilskud til diætist, medmindre det er i forbindelse med en fedmeoperation, forklarer hun. Hvor galt står det til med overvægten? 12-13% MÆND OG KVINDER Børn af overvægtige forældre har fire gange så stor risiko for at blive overvægtige i forhold til andre børn. 11% MÆND OG KVINDER Svær overvægt hænger sammen med uddannelse og indkomst, på den måde at jo mindre uddannelse og indkomst, jo større sandsynlighed for svær overvægt. 1987 5% MÆND 3% KVINDER 2005 2010 7

TEMA BLAD - E FTERÅR 2 011 Ny mini-uddannelse: Frivillig vægtstopformidler En vægtstopformidler kan, som frivillig, tilbyde vejledning og støtte til mennesker med overvægt. står bag forløbet. Af Jette Nikolajsen De første 15 frivillige vægtstopformidlere har gennemført uddannelsen på Struerskolen i Struer. Uddannelsen henvender sig til frivillige i foreninger, der har overvægtige som målgruppe. Målet er, at deltagerne bliver i stand til at vejlede og støtte personer, der ønsker at tabe sig. Uddannelsen varer seks dage fordelt over tre måneder og er inspireret af rygestopinstruktør uddannelsen. Undervisningen Der undervises i metoden Små Skridt af ernæringsekspert Per Brændgaard og Mindfullnes ved livsstilscoach Naima Halse Kirkefeldt. Herudover er der undervisning af psykolog Martin Helfer, diætist Anika Karlsen Thor og fysioterapeut Lene Nees. Det første hold Deltagerne kommer fra det frivillige foreningsarbejde i GB-foreningen, som er foreningen for fedmeopererede, Fnuggelinerne, som er en forening for overvægtige kvinder, samt. Deltagerne kender til overvægt fra deres eget liv, hvilket er en styrke i arbejdet. De fleste vægtstopformidlere vil bruge uddannelsen i den forening, de kommer fra, men kompetencerne kan også bruges i anden frivillig sammenhæng. Fremtiden Forløbet er hovedsagelig finansieret via en engangs-bevilling fra Socialministeriet. Derfor kan egenbetaling komme på tale i fremtiden. Flere oplysninger gives af projektleder og formand for Birgitte Hansen, telefon 20 80 48 63. Små skridt til vægttab der holder Vægtstopformidlerne er uddannet i metoden Små skridt, som ernæringsekspert og underviser på forløbet Per Brændgård har udviklet. Metoden handler om, hvordan man kan tabe sig ved at lave små ændringer i sine spise-, drikke- og aktivitetsvaner. Det er ikke nødvendigt med store omvæltninger fra den ene dag til den anden. Små skridt er lette at tage - og den der ønsker at tabe sig, kan blive ved, fordi metoden er realistisk. To pjecer beskriver metoden, nemlig Små skridt til vægttab, der holder og Ti veje til vægttab. Pjecerne kan købes hos Komiteen for Sundhedsoplysning til henholdsvis 15 kr. og 18,75 kr. www.sundhedsoplysning.dk 8

TEMA BLAD - E FTER ÅR 2 011 Tyvstartede som vægtstopformidlere Det kriblede i fingrene på de to deltagere, Berit Thuesen og Jane Lorenzen, for at komme i gang som frivillige vægtstopformidlere. Derfor startede de op i hjembyen Vejen, en måned inden uddannelsen var gennemført. Berit Thuesen og Jane Lorenzen kender begge selv til, hvordan det er, at leve med overvægt, ligesom de begge kender til den konstante kamp mod kiloene. De brænder nu for at hjælpe andre overvægtige til at finde en bedre livsstil. De har masser af gå på mod, og rammerne har de på plads. I foråret kontaktede vi det kommunale Frivillighedshus i Vejen, hvor vi hurtigt fik stillet et lokale til rådighed hver onsdag eftermiddag. Herefter satte vi en annonce i avisen, hvor vi inviterede folk i byen til informationsmøde om vores tilbud om gratis vægtstopformidling. Vi reklamerede også på Facebook, og vi lavede en hjemmeside. Sådan fik vi det sat i gang, siger Jane Lorenzen. Informationsmødet Der kom ikke så mange til informationsmødet, men de der kom, bookede individuelle samtaler og den egentlige formidling tog sin begyndelse. Det, jeg tog med mig fra informationsmødet var, at deltagerne havde meget behov for os som en støttende funktion. En der vil høre, hvad de går og tænker på, siger Berit Thuesen. Om nogle måneder bliver informationsmødet i Frivillighedshuset gentaget, og der bliver fulgt op med samme indsats i Rødding, hvor de har fået lokaler stillet til rådighed på en af byens skoler. Vægtstopformidlernes styrke Om forskellen på en diætist og en vægtstopformidler, forklarer Berit Thuesen, at hvis der kommer en person, der har brug for at få beskrevet en diæt ned i mindste detalje, så er det nok en diætist, vedkommende har behov for. Handler det derimod om at få et sundere liv, mener hun, at de som vægtstopformidlere sagtens kan gøre det lige så godt. Hun mener også, at det ofte er lettere for en person at tale med en frivillig vægtstopformidler, fordi der ikke er tale om en klientrelation, men en mere ligeværdig samtalepartner. Jane Lorenzen supplerer: Jeg har selv prøvet at sidde overfor en lille nips af en diætist, der sagde, hvad jeg skulle gøre. Det kunne jeg ikke med. Hos os er det anderledes. Det, vi har lært, ligger jo meget mere op til, hvad er det, du har brug for? Hvad er det, jeg kan hjælpe dig med? Jeg kan give dig nogle ideer, nogle forslag, men det er op til dig at bestemme, hvad der passer dig bedst. Det sværeste Berit Thuesen nikker og fortsætter: Det sværeste bliver at få folk til at forstå vores system. Hos vægtvogterne og andre er de opdraget til, at de får et kostprogram, som de skal gennemføre. Det tager tid at vænne folk til, at hos os taler vi om tingene, og så skal de selv træffe beslutningerne. Fremtiden Berit Thuesen er ingeniør og Jane Lorenzen er bogholder, men de er begejstrede for tanken om at være frivillige vægtstopformidlere ved siden af deres job. De kommer begge fra foreningen Fnuggilinerne i Rødding. På et tidspunkt kunne de godt tænke sig, at gøre en særlig indsats for overvægtige børn og unge. Skulle en virksomhed melde sig på banen, rykker de også ud til det. Der er masser af muligheder, siger Jane Lorenzen. 9

TEMABLAD - EFTERÅ R 2011 De fede skal svede Af Birgitte Hansen Så så vi igen et underholdningsprogram på TV3, hvor en svært overvægtig blev stillet til skue for tv-seerne og udsat for fysiske og psykiske udfordringer, så sveden sprang og tårerne trillede. På vegne af vil jeg protestere mod denne form for tv-underholdnings-programmer. De svært overvægtige udstilles som ofre. De udsættes for åben skærm for ekstreme belastninger både fysisk og følelsesmæssigt. Det er uværdigt. Hvis intentionen er at lave en udsendelse om vægttab, er konceptet skruet fuldstændig forkert sammen. Et varigt vægttab skabes gennem en afbalanceret adfærd overfor mad, suppleret med motion, som skal bygge kroppen op og etablere et stærkt helbred. Hertil kommer den vigtigste faktor: psykologien. Der er oplagt dramatiske Tv-billeder i træning og strabadserende fysiske udfoldelser, hvor den svært overvægtige piskes rundt i manegen, så seerne kan sidde hjemme i stuerne og enten føle medlidenhed med den arme stakkel, som er offer for strabadserne, eller kan sidde og føle retfærdigheden ske fyldest, når den svært overvægtige bliver straffet for sin mangel på mådehold, ved at pines for åben skærm. TV udsendelsen var fyldt med fejl. Vi så den svært overvægtige gennemgå en fedmeoperation. Dagen efter kommer hun hjem til en coach, som har fyldt hendes køkken med fødevarer, som hun absolut ikke må spise som nyopereret. Der blev i det hele taget ikke fokuseret seriøst på maden, som er en af de afgørende faktorer, når vi taler om vægttab. Man kan selvfølgelig presse kroppen så meget gennem hård træning, at den smider en del kilo, men de ryger desværre hurtigt på igen, fordi kroppen så kræver hurtige kalorier og appetitten stiger. Coachen var afslutningsvis meget begejstret for ofrets store vægttab. Når en svært overvægtig har gennemgået en fedmeoperation, vil der komme et stort vægttab i løbet af de første måneder, alene i kraft af de mindre portioner mad, den nye lille mave kan rumme. Desuden vil den nye kost være mere både fedtfattig og mindre sukkerholdig, fordi disse fødeemner vil give den opererede meget stort ubehag (svedeture, kvalme, opkastning). Hvis ikke aftenens hovedperson har lært at håndtere sit spisemønster og fået sin nye identitet på plads vil vi se, at hun om et par år når virkningen af fedmeoperation er ophørt har taget voldsomt på igen. I kæmper vi for de overvægtiges sag. Overvægt og især svær overvægt er en meget sammensat lidelse, som fortjener en lige så seriøs behandling, som andre invaliderende lidelser. Tv-udsendelser af den art som TV3 sender, er direkte ødelæggende for vort arbejde: Det fortæller en helt forkert historie om hvordan man hjælper svært overvægtige til et varigt vægttab og det stigmatiserer de overvægtige endnu mere end tilfældet allerede er. aktiv deltager i heftig fedmedebat i sommer Birgitte Hansen Søndag den 10. juli 2011 indledte dagbladet Politiken en artikelserie om problematikken Svær Overvægt. Journalist Anders L. Schmidt havde fuldt den unge mand Dennis i en uges tid, for at få et indblik i livet som svært overvægtig. Både jeg og vores psykolog Martin Helfer fra Adipositas Center Limfjorden ApS havde lange telefonsamtaler med Anders L. S. omkring baggrundsviden og fakta. Det blev en rigtig interessant artikelserie, som hen over sommeren satte sit præg på debatten. Både Tv og radio var med i debatten, ligesom mange andre dagblade tog temaet op. De 4 uger debatten stod på glødede foreningens telefon med opringninger fra journalister fra nær og fjern, som ville have uddybende kommentarer eller invitere foreningen til deltagelse i diverse debatter. Se f.eks. min debat med Joakim B. Olsen på foreningens hjemmeside: www.adipositasforeningen.dk Det er rigtig værdifuldt at få kastet lys over overvægtsområdet. Stor tak til Anders L. Schmidt for et solidt arbejde. Rigtig mange mennesker har ingen forståelse for problemets omfang endsige hvordan vi løser problemet, som kan vise sig at blive vor tids største sundhedspolitiske udfordring. PS! I skrivende stund sidder folketingets partier og diskuterer tilbagetrækningsreform. De kan godt droppe alle deres regnestykker: hvis ikke fedmekurven knækkes, vil hovedparten af arbejdsstyrkens ufaglærte og kortuddannede være ude af arbejdsmarkedet længe inden de når efterlønsalderen. 10

T EMABLAD - EFTERÅ R 20 1 1 søger frivillige til netværkscafé er undervejs med etablering af en netværkscafé, som kan fungere som et hyggeligt og rart mødested for mennesker, som har det til fælles, at de ønsker at vedligeholde et vægttab eller har brug for støtte og inspiration til at opnå et vægttab. Den første café kommer til at ligge i København. Senere vil vi etablere lignende mødesteder i Århus og andre steder i landet, hvor der er ildsjæle, som vil drive vores caféer. Vi har allerede kontakt til studerende, som har lyst til at arbejde med vægttab og til frivillige, som selv har vægttabserfaringer. Har du lyst til at gå ind i dette arbejde vil vi meget gerne have en mail: info@ adipositasforeningen.dk Konferencen Overvægt et fælles ansvar Konferencen i Vejle den 1. november 2011 Overvægt et fælles ansvar arrangeres af KL, Danske Regioner og Sund By Netværket. På konferencen opdateres deltagerne med den eksisterende viden om effekt indenfor både forebyggelse og behandling samt ansvars og opgavefordelingen mellem sygehuse, almen praksis og kommuner. KL, Danske Regioner og Sund By Netværket sætter fokus på samarbejdet mellem sygehuse, almen praksis og kommuner i forhold til forebyggelse og behandling af overvægt. Den nationale sundhedsprofil 2010 viser, at næsten halvdelen af den danske befolkning er overvægtig, og 13,4 % af danskerne er svært overvægtige. Ansvarsfordelingen for opgaven er uklar, og indsatserne for de svært overvægtige såvel børn som voksne er meget forskellige og ofte ukoordinerede. Der er derfor behov for at skærpe opmærksomheden blandt aktørerne om nødvendigheden af at etablere gode samarbejdsrelationer på tværs af sektorer og skabe en sammenhængende indsats 11

TEMABLAD - EFTERÅ R 2011 Livsstilshøjskolen en oplevelse for livet Det har det været for mange, der tager herfra. Vores kursister kommer af mange forskellige grunde: De fleste, der kommer her vil gerne tabe sig Nogle er stressede og har svært ved at leve i nuet og falde til ro Nogle har brug for en timeout til fordybelse Nogle vil gerne lære mere om Det gode liv Nogle vægter et dejligt fællesskab højt Nogle behøver afklaring til hvordan fremtiden skal forme sig Nogle ønsker inspiration til den sunde kost og motion Alle vore kursister kommer med forventningen om at blive klogere på sig selv og deres liv. Det lever vi op til ved at komme rundt om det hele menneske. Vi lægger naturligvis vægt på kosten, motionen og også i høj grad alle de psykologiske faktorer, der har indflydelse på vores valg af livsstil. Vi arbejder med motivation, ændring af vaner og selvværdet, som er en vigtig brik i det at ændre på gamle, dårlige vaner. Vi vægter også sammenhængen imellem psyken og kroppen højt. Det arbejder vi med både på det teoretiske og det kropslige plan. Afspænding og meditation er derfor også et vigtigt fag på vores skema. Ubberup Højskole blev i år 2000 Danmarks første livsstilshøjskole Med TV2programmet Livet er fedt fik danskerne mulighed for at følge helt almindelige menneskers arbejde med ønsket om at komme overvægten til livs. I dag har vi 11 års erfaring med at give vores elever redskaber, mod og styrke til at ændre vaner og mønstre, på vejen mod et sundere liv. Den mentale del af forandrings- og beslutningsprocessen er central og vi ved at motivation, mønstre, netværk og værdier er kernepunkter, hvis projektet skal være bæredygtigt. Vi arbejder efter de generelle kostråd og vores elever får bud på hvordan den sunde livsstil kan fungere både i den travle børnefamilie, på cafebesøg og når man som ung går i byen. En bred vifte af inspirerende idrætsundervisning, hjælper eleven med at finde sin foretrukne motionsform. Og der er masser af inspiration at hente i fag som maleri, politik og styling. Køkkenet på Ubberup Højskole har igennem årene udviklet sunde versioner af danskernes foretrukne hverdagsmad og har udgivet 2 kogebøger efter devisen det skal være nemt, billigt og smage godt. Ubberup Højskole - en sund vej i livet Ubberup Højskole er den første og mest erfarne livsstilshøjskole i Danmark. Vi tilbyder korte og lange kurser med ernæring, idræt, psykologi og kreative fag som omdrejningspunkt Læs mere på www.ubberup.dk 12

T EMABLAD - EFTERÅ R 20 1 1 Familiehøjskolen Skærgården Bæredygtig personlig udvikling, vægttab og trivsel! På Familiehøjskolen Skærgården arbejder vi med personlig udvikling og forandringspsykologi, der henvender sig til voksne mennesker i alle aldre, som er på vej mod nye faser i livet. Vægttab er ofte det primære mål, men mange søger også (eller får i tilgift) en personlig afklaring og større trivsel. Vores udgangspunkt er, at højskoleopholdet kan bruges til at skabe sig en overgang mellem to faser i livet. Det kan være fra én vægtklasse til en anden, fra en livsfase til en anden, fra syg til rask eller fra arbejdsliv til efterløn eller førtidspension. Uanset hvilke livsændringer man står overfor, er der mulighed for at skabe sig et overgangsritual og på den måde få solidt fodfæste og være klar til næste fase. Højskoleopholdet kan således bruges til at stemme sindet til nye tider og nye indsigter. Til at genfinde sig selv i nye roller og vaner, og fastholde sig selv hér, inden hverdagslivet igen tager over. Samsø Højskole har fokus på sundhed, livsstilsændring og livsoplysning Og vi byder på mere end du regner med. Højskolen afspejler livets og samfundets mangfoldighed og er fixpunkt for møder mellem mennesker, ny viden, talentudvikling og oplevelsen af at give dit liv en ny retning. Et godt sted at starte Handling skaber forvandling! Du kommer hverken på slankekur eller stroppetur hos os. Ganske vist taber de fleste af vores kursister sig og kommer i bedre form under opholdet, men det vigtigste er, at alle får mulighed for at arbejde med sig selv og deres drømme. Og opdage, at handling skaber forvandling. Find helheden Et livsstilskursus på Samsø Højskole kan samle dit livs mange facetter til en helhed. Vores kursister melder tilbage, at de får bedre selvværd, appetit på livet og øje på det, de har lyst til og det, de er gode til. Samtidig får de en bedre livsstil og kondition. Et højskoleophold på Samsø Højskole er både personlig vejledning og coaching, undervisning i kost, motion og almene højskoleaktiviteter. Derudover masser af sjov motion, sund mad og kreativitet. Vi har livsstilskurser på 1, 5, 12 og 17 uger. Livsstilskurser Find mulighederne og skab dit liv Forå rårs rsku rs er / efterårskur urser: 5, 12, 17 uge ger www.samsohojskole.dk 13

TEMABLAD - EFTERÅR 20 11 relevante parter bør bruge i bestræbelserne på at afhjælpe og forbygge overvægts problemerne i Danmark. Blev stiftet i 1999 med det mål, at inddrage den overvægtige, som den vigtige part i debatten omkring de indsatsinitiativer, der iværksættes omkring bekæmpelsen og forebyggelsen af den alarmerende stigning af overvægtige i Dan mark. Hvem er vi? er en frivillig interesseorganisation/patientforening, der repræsentere 1,3 millioner (40%) overvægtige mennesker i Danmark, hvoraf de 400.000 (13%) er svært overvægtige. De 100.000 af de svært overvægtige har direkte fysiske helbredskomplikationer. består af en gruppe mennesker der frivilligt stiller sin tid til rådighed for foreningens formål og bestyrelsen rummer mange fagområder og interesser. Vi er alle involveret i overvægtsproblematikken gennem vore pårørende, arbejde og eller eget overvægtsproblem. Eksterne samarbejdspartnere s eksterne samarbejdspartnere spænder vidt, da overvægtsproblematikken er infiltreret i mange faggrupper, patientforeninger og organisationer. Foreningens formål søger ved at inddrage det hele menneske fysisk, psykisk og socialt at: hjælpe overvægtige og andre med forebyggelse initiativer på vej til et sundere og bedre liv. tale de overvægtiges sag over for det private, fællesskaberne og offentlige regi. bryde de overvægtiges isolation og nedbryde tabuer og fordomme. fjerne diskrimination og mobning i skolerne og på arbejdspladser. arbejde for at forbedre livsvilkårene for overvægtige i Danmark. arbejde for at fremme forskning i og oplysning om overvægt. formidle viden om overvægtsproblematikken for politikere, fagfolk og enkelte personer. deltage i den offentlige debat og søge indflydelse i stat, amt og kommune. samarbejde med andre instanser og foreninger der arbejder for og om overvægtige. støtte initiativer for og om overvægtige lokalt som på landsplan. arbejde for at skabe behandlingssteder og rådgivningscentre for og om overvægtige. hjælpe med oprettelsen af lokalforeninger og derved give mulighed for at møde ligesindet og hente inspiration og støtte til sundere livsstilsvaner. Samt at udbrede kendskabet til foreningens formål og ved at deltage i den offentlig debat, påvirke lokalsamfundet både i det private (familien), i fællesskaberne (Skoler, institutioner og idrætsforeninger) og det offentlige (Kommunen og regioner). Det laver vi i samarbejder omkring mange forskellige opgaver inden for forskning og undersøgelser. Foreningen bliver ligeledes inviteret til at deltage i mange forskellige offentlige og private aktiviteter hvor man finder som en væsentlig samarbejdspartner. Mange skoleelever, universitets- og seminariestuderende samt PHD studerende benytter sig af vores ekspertise og vejledninger i deres opgave og projektarbejde. Projekt BigKids Projekt BigKids Livsstilsændringer for overvægtige børn og deres familier. Big- Kids er en del af s indsatsområder og der bliver søgt midler hos forskellige puljer, fonde og private virksomheder, sådan at projektet kan blive et mere permanent tilbud for børn, om børn og af børn. www.bigkids.dk Formidlings- og informationsvirksomhed kan tilbyde mange forskellige formidlingsaktiviteter til offentlige og private virksomheder. er en naturlig samarbejdspartner omkring virksomhedernes sociale ansvar og i forhold til kommunernes Sundhedsaftaler med regionerne. har en række foredragsholdere, undervisere og sundhedsformidlere der tilbyder deres ekspertise inden for kost, motion, psyke og coaching. Mere information på info@adipositasforeningen.dk Den Nationale handlingsplan mod svær overvægt en håndbog med løsninger og perspektiver. var med i Sundhedsstyrelsens eksterne gruppe, der udmønter sig i en rapport til politikerne, med forslag til forebyggelse af overvægt i fremtiden. betragter rapporten som en håndbog og opslagsværk som alle Bliv medlem gør en forskel! Bliver du medlem af s enten som privat person, forening, faggruppe eller organisation, så giver du foreningen bedre økonomisk mulighed for få indflydelse. Vi har følgende kontingentsatser: Og har du tid og lyst til at give en frivillig hjælpende hånd, vil du gøre foreningen stærkere. NUMO National Udviklingscenter Mod Overvægt. er en del af NUMO der har konceptudviklet og er ansvarlige for sundhedsstyrelsens Vægtstoprådgiveruddannelse, en uddannelse som tilbydes landets kommuners sundhedspersonaler og på sigt vil udbyde uddannelsen til andre aktører. Det mener : mener, at der skal være meget mere fokus på de psykologiske sider at overvægtsproblematikken. Dette kunne gøres ved mere tværfaglig tilgang til løsninger, bl.a. ved at etablere livsstilscentre med kost, motion og psykologi i behandlingstilbuddet. Slankekure og slankemidler kontra livsstilsændringer s holdninger til ikke dokumenteret slankekure og slankemidler kan siges meget kort. Vi mener ikke at nogen slankekure og eller slankemidler kan stå alene. Vi går ind for sunde livsstilsændringer. Diætist / psykolog på recept s mener at, der ud over motion på recept også skal tilbydes den overvægtige en recept til diætist og psykolog. Respektere forskelligheder Stop mobning. mener, at vi skal se og opfatte hinanden som ligeværdige mennesker, tyk som tynd, og respektere at vi er forskellige. Ved en større accept af hinanden, har vi mulighed for at hjælpe hinanden til en sundere livsstil. Opfordring til Politikkerne mener at vores politikere skal give klare valg. Vores samfund må sætte standarder for hvilket slags tilværelse vi skal gå efter. anbefaler at man forbyder reklamer for de meget usunde produkter. Det skal ikke via reklame gøres trendy og sejt at drikke søde sodavand og spise chokoladebarrer og chips eller opfordre vores børn at gå på burgerbar via farvestrålende reklamer med klovne, balloner og legetøjsfigurer. Studerende/pensionister/ efterlønnere kr. 100 Personligt medlemskab kr. 200 Grupper/foreninger/ institutioner kr. 400 14

TEM ABLA D - EFTERÅ R 201 1 Siden sidst... Ny adresse Ny facebook har fået ny adresse. Foreningen bor nu på det nye Adipositas Center Limfjorden ApS. Se: www.adipositascenter.dk har lige fået facebook-side. Gå ind på din facebookprofil og skriv adipositasforeningen i søgefeltet. Så kommer vores side op. Lige nu samler vi på synes godt om. Alle er velkomne til at skrive. Vi håber på en livlig debat. Adressen er:, Skrænten 4, 7600 Struer. Præsentation af bestyrelsen Formand Birgitte Hansen Tlf.:20 80 48 63 info@adipositasforeningen.dk Kursusleder og underviser på www.livsstilslinjen. dk og StruerSkolen. Udvikler og ansvarlig for forskningsprojektet Madmisbrug. Arbejder i bestyrelsen med udadvendte aktiviteter med bl.a. foredrag, konference og messer. Er en del af foreningens blad- og webudvalg. Medlem Lene Plambech Tlf.:55 96 52 20 / 21 72 30 51 lene@plambechogbogedal.dk Uddannet ergoterapeut, MPM med videreuddannelse i medicinsk antropologi. Har arbejdet i mange år indenfor folkesundhed og arbejdsmiljø områderne. Er selvstændig med konsulentvirksomhed, rådgivning, undervisning og udvikler indenfor sundhedsfremme og forebyggelse med fokus på svær overvægt. Medforfatter til undervisningsmaterialet Svær overvægt forflytning og etik til brug for personaler på sygehuse og i sundhedsplejen, der udløste arbejdsmiljøprisen 2009. s kontor, Skrænten 4, 7600 Struer Tlf. 30 22 78 48 info@adipositasforeningen.dk BigKids Tlf. 30 22 78 48 61 69 03 70 info@bigkids.dk www.bigkids.dk Næstformand Ida Oxholm Tlf.: 22 31 51 59 info@idaoxholm.dk Uddannet dybdeterapeut, med kurser i mentaltræning; Silver Mind, NLP og dynamisk filosofi. Forfatter til bøgerne Sult indefra og tænk dig glad. Er selvstændig og afholder undervisning, foredrag, konsulentvirksomhed samt behandler fra egen klinik. Deltager i følgegruppen for Madmisbrugsprojektet og i s øvrige aktiviteter bl.a. vedr. presse og TV. Medlem Anders Pennerup Gantzhorn Tlf. 2172 5539 gantzhorn@hotmail.com Cand.Merc.IMM og Projektchef i TDC. Har igennem en årrække arbejdet med Corporate Social Responsibility og virksomheders sociale/etiske ansvar som både konsulent for internationale virksomheder/offentlige myndigheder & som CSR Director for den globale erhvervs- og netværksorganisation Junior Chamber International. Jette Ingerslev Medlem og talskvinde Mail: jetteingerslev@dadlnet.dk Overlæge, dr. med. Kolding Hospital. Forskningsaktiv siden 1979. Publiceret 15 bøger og bog kapitler samt skrevet over 200 artikler. Har holdt over 1.000 foredrag. Gennem mange år været optaget af geriatri, hypertension og bariatri (svær overvægtigt). Deltaget i mange arbejdsgrupper, blandt andet om overgreb mod ældre, overmedicinering, genoptræning, hypertension og forebyggelse af blodpropper. Var leder af og en del af drivkræfterne bag landets første Bariatisk Center, etableret på Fakse Sygehus. Et center for udredning, behandling, forskning og udvikling for svær overvægtige patienter. Medlem Kirsten Bertelsen Kirsten Bertelsen er sygeplejerske og har stor erfaring i arbejdet med overvægtsproblematikker både som fag- professionel og som privatperson. Big Kids Naima Halse Kirkefeldt Coachyou@coachyou.dk Tlf.: 30 13 39 39 BigKids stifter og pædagogisk livsstilscoach. Uddannet Socialpædagog, NLP Master Practitioner, Coach og Mindfulness instruktør. Efteruddannet og arbejder med kognitiv terapi og supervision samt i den løsningsfokuseret samtale. Her selvstændig virksomhed der tilbyder coaching, undervisning, foredrag, kommunikationsrådgivning, konsulentbistand og i kommuner med Ung Base - specielt tilbud for unge. Er i partnerskab med bl.a. www.hverdagenshelte.com samt i www. center-for-integration.dk. Stifter og konceptudvikler på BigKids projektet. Fungere som konsulent og underviser frivillige og ansatte i BigKids projekter og ved kontaktpersonsuddannelsen. Kvalitetssikre s aktiviteter vedr. børn/ unge og deres familier. 15

Returadresse: TEMABLAD - EFTERÅR 2010 NR. 1/04 Lise Rasmussen Åderupvej 76 4700 Næstved Hvad får du ud af et medlemskab i? Eftersendes ikke ved vedvarende adresseændring men tilbagesendes med oplysning om den nye adresse. Aktivt at være talerør for de overvægtige i kampen mod den globale fedme epidemi Hjemmeside med aktuelle informationer Økonomisk støtte til bl.a. transport, så medlemmerne af hovedbestyrelsen, lokal foreninger og andre undergrupper får mulighed for at arbejde aktivt for s formål. Lobbyaktivitet overfor myndigheder og indflydelsesrige faggrupper, f.eks. for skere og læger. At indgå i relevante samarbejdsrelationer, lokalt såvel som på landsplan, i forbindelse med forskellige konkrete initiativer, bl.a. forskning og udviklingsprojekter. Modtager temablade og anden relevant informations flere gange om året. som sparringspartner er et rigtig godt udgangspunkt for et tværfagligt samarbejde mellem behandlere, myndigheder og den enkelte borger imod den alvorlige og globale overvægtsepidemi. i. Vore gode samarbejdsrelationer viser sig bl.a. ved at vi via Sundheds mi ni steriet har fået forskningsmidler til en målrettet, tværfaglig efteruddannelse af behandlere (f.eks. læger, diætister og psykologer) med direkte kontakt til den overvægtige. TEMABLAD Efterår 2 2010 litik I Ba TEMA OVERVÆGT OG MEDICIN - KIRURGI - PSYKE Adipositas foreningen landsforeningen for overvægtige Derfor bruger vi mange kræfter på at styrke interessen for at bruge foreningen til at få iværksat ny forskning, behandlingsmetoder og andre aktiviteter, også på lokalt plan. Overvægtspolitik I Bariatri hvad er det? I Psykologisk behandling er nødvendig for personer med overspisning Nyt kompetencecenter skal styrke fedmekirurgien I Lars tog initiativet til fedmeoperation BigKids udvider Nyt tilbud og nye kompetencer I Skolen svigtede Nadia ariatri hvad er d skal styrke fed Nyt tilbu bud og nye k ecenter sk TEMABLAD Forår 2011 TEMA Børn og unge Sygehus skaber succes med behandling gafo fov ove over ov ver Tre skoler med tilbud til overvægtige ung unge nge Julemærkehjem Julemærkehjem styrker styrker opfølgning opfølgning Sygehus skaber succes med behandling af overvægtige børn Nyt Adipositascenter I Ny hjemmeside og logo Tre skoler med tilbud til overvægtige unge I Interview med Nina Frahm I BigKids er sjove aktiviteter TEMABLAD Efterår 2011 ge I Interview med Nina Frahm I BigKids er sjove aktiviteter Tilbud om gratis diætisthjælp I Socialdemokratiet vil forbedre tilbud Konservative arbejderfor målrettet indsats I Ny mini uddannelse I De fede skal svede Heftig fedmedebat I Højskoler med fokus på vægttab vervægtige børn Nyt Adipositascenter I Ny hjemmeside og logo TEMA Politik & overvægt Returadresse: Skrænten 4 7600 Struer Læs mere på: www.adipositasforeningen.dk Eftersendes ikke ved vedvarende adresseændring men tilbagesendes med oplysning om den nye adresse.