Medicinske mave-tarmsygdomme. Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011



Relaterede dokumenter
Halsbrand og sur mave

Halsbrand og sur mave

Graviditet ved colitis ulcerosa og Crohns Sygdom

Patientvejledning. Mavesår

Patientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling

Patientvejledning. Low FODMAP

Organkirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation.

ved inflammatorisk tarmsygdom

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Patientvejledning. Morbus Crohn. Kronisk tarmbetændelse

Refluks 1. Patientvejledning

GODE RÅD OG NYTTIG INFORMATION TIL DIG SOM HAR KRONISK TARMBETÆNDELSE OG SKAL BEHANDLES MED BIOLOGISKE LÆGEMIDLER

Patientvejledning. Irritabel tarm. Tyktarm

DU VED, DU ER I GOD BEHANDLING, NÅR DU KAN LEVE ET LIV SOM ALLE ANDRE

Patientvejledning. Colitis Ulcerosa

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi

Fordøjelsesorganernes sygdomme

Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009

Ondt i maven hos yngre voksne

Velkommen til Lægedage

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Operationsmetoder - Gastric Bypass eller Gastric Sleeve

Patientvejledning. Colitis Ulcerosa

Henoch-Schönlein s Purpura

Information om gastroskopi og koloskopi

HALSBRAND OG SUR MAVE

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

Fordøjelse. Søs Wollesen Læge

Seksualitet og kronisk syg. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Patientvejledning. Refluks. Syreopløb Spiserørsbrok

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

INDHOLD. Hvad er nyresten? s. 4. Behandling s. 8. Forebyggelse s. 11

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

Gastroskopi. Undersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm.

Nordsjællands Universitetshospital, RegionH. Pia Munkholm, professor, overlæge, dr.med.

Cases A-kursus Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen

Gode råd til sarte maver. Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Voksne med Cornelia de Lange syndrom (CdLS) bør undersøges hos deres praktiserende læge hvert år.

Patientinformation. - om Koloskopi. Velkommen til Vejle Sygehus. Medicinsk Afdeling

Methotrexat. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Fordøjelse og stofskifte Hovedgruppe A Mavesyre Mavesår Kvalme Forstoppelse Diarré Hæmorroide Diabetes

Uddannelsesvejledning for ophold på kirurgisk afdeling RAS for Bloklæger i almen medicin.

til i r r i t a b e l t y k t a r m

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Cyskliske opkastninger

Screening for tyk- og endetarmskræft

STANDARDICERET TIDSSTYRET PATIENTFORLØB. Uffe Holst

Testeksempel CT thorax

Hidrosadenitis suppurativa

Patientvejledning. Hæmoride operation

Sigmoideoskopi. Til patienter og pårørende. Vælg farve. - kikkertundersøgelse af venstre side af tyktarmen

Patientinformation. om blindtarmsbetændelse

Tjek på beboerens medicin

Galdestensoperation Komplikationer

Patientvejledning. Irritabel tyktarm

02b STOMI INFO. Spis godt Lev godt KOLOSTOMI

Endometriose og mave-tarmproblemer


Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Patientinformation Oktober 2011 Medicinsk Afdeling Amager Hospital Amager Hospital Medicinsk Afdeling Medicinsk Gastroenterologisk Ambulatorium

Irritabel tyktarm og. Peter Bytzer. Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014

Information til voksne patienter om operation af halsmandlerne

INDLÆGSSEDDEL: TIL BRUGEREN. Loperamid BMM Pharma 2 mg tabletter Loperamidhydrochlorid

Bariatisk Kirurgi. Jens Fromholt Larsen Jens Peter Kroustrup. Privathospitalet Mølholm A/S Organkirurgisk Klinik jfr

Funktionelle Lidelser

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

DIABETISK GASTROPARESE

Indlægsseddel: Information til brugeren Dulcolax 10 mg, suppositorier Bisacodyl

Patientvejledning. Hæmoride operation

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

Behandling med Pembrolizumab

Når diæt, motion og medicin ikke er nok

Definition på kvalme:

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.

Velkommen til Lægedage

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Information om koloskopi

Tarmslyng. Gentofte Hospital. Mave-tarmkirurgisk afdeling D

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

FAQ om smertestillende håndkøbspræparater til voksne

Tab dig kg uden kirurgi

02b KOLOSTOMI STOMI INFO. Spis godt Lev godt

Operation for stort spiserørsbrok. - mellemgulvsbrok boerema

Reumatologiske tilstande i og omkring bækkenet kliniske overvejelser, diagnostik og behandling. Berit Schiøttz-Christensen

Hestens mavesår. EGGD Risk factors Stress

Patientvejledning. Sigmoideoskopi. Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Navn: Alder: Telefonnummer:

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Indlægsseddel: Information til brugeren. Husk Psyllium-frøskaller, hårde kapsler. Plantago ovata Forssk.

Koloskopi. Undersøgelse af endetarm, tyktarm og sidste stykke af tyndtarmen.

KORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER

Transkript:

Medicinske mave-tarmsygdomme Lukasz Damian Kamionka Modul 7, efteråret 2011 1

Ulcussygdom Hvad skal vi snakke om? Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 2

3 Anatomi

4 Fysiologi

Synkesmerter/-stop Ræben Hoste Mavesmerter Symptomer Afføringsændringer konsistens og hyppighed Blødning - hæmatemese melæna 5

Undersøgelser Øsofago-gastro-duodenoskopi (ØGD) eller gastroskopi 6

Undersøgelser Øsofago-gastro-duodenoskopi (ØGD) eller gastroskopi 7

Undersøgelser Rektoskopi, sigmoideoskopi og coloskopi 8

Røntgenundersøgelser Spiserør Motilitet Tumorer Fremmedelegemer Undersøgelser 9

Røntgenundersøgelser Oversigt over abdomen Fri luft Tarmslyng (ileus) Undersøgelser 10

Røntgenundersøgelser Tyndtarm og colon Tumorer Ileus Undersøgelser 11

Ultralydsundersøgelser Undersøgelser 12

Afføringsundersøgelser Typisk ved diaré Fedt undersøges steatoré Parasitter, æg, bakterier Undersøgelser 13

Gastritis Defineres som inflammation i mavesækken, mavekatar Kronisk og akut Årsager: A autoimmun - B bakterie H.Pylori C kemi medicin gigtpræperater Ibuprofen, Acetylsalicylsyre alkohol Akut stress ex. Traumer og forbrænding Symptomer: Diffust ubehag fra den øvre del af maven. Øvre mavesmerter, evt. i tilskutning til måltider, oftest ingen Evt. kvalme og opkastninger. Behandling: Behandle udløsende årsag Give protonpumpehæmmer (PPI) nedsætter syreproduktionen 14

Defintion: Ulcus ventriculi et duodeni Slimhindeerrosion i maven et mavesår 15

16 Ulcus ventriculi et duodeni

Ulcus ventriculi et duodeni Årsager: Den hyppigste årsag er infektion med bakterien H.Pylori. Cigaretrygning fordobler risikoen for mavesår. Næsthyppigste årsag er indtagelse af acetylsalicylsyre og smertestillende gigtmidler NSAID. Mavesår kan også ses hos svært syge personer (respiratorpatienter og lignende) som følge af nedsat blodtilførsel til mavesækkens slimhinde. I sjældne tilfælde skyldes mavesårkræft, dog kun hvis såret sidder i mavesækken. I overordentligt sjældne tilfælde skyldes det andre lidelser som for eksempel overdreven mavesyreproduktion (Zollinger Ellison s syndrom) og Crohn sygdom 17

Ulcus ventriculi et duodeni Symptomer Der er meget stor forskel på, hvordan mavesår føles hos den enkelte: Mange kan slet ikke mærke, at de har et mavesår. Andre har periodevis bidende eller brændende fornemmelse øverst i maven. Fornemmelsen kan også være som følelsen af sult. Nogle bliver vækket om natten på grund af ubehaget. Nogle føler lindring, når de spiser. Det er i øvrigt vigtigt at understrege, at de fleste, som har ondt i maven, ikke har mavesår. 18

Epidemiologi Ulcus ventriculi Ulcus duodeni Ulcus ventriculi et duodeni 0,4 promille i DK, hyppigere mænd end kvinder, i 60 erne 10% i vestlig verden 1,3 promille i DK Årsag Symptomer H.Pylori Non-steroid-anti-reumatika (NSAID) Postprandielle smerter umiddelbart efter Kvalme Opkastning Madlede H.Pylori Cigaretrygning Postprandielle smerter i epigastriet 1-3 timer efter madintagelse Evt.smertelindring ved fødeindtagelse Diagnose ØGD Urea-breath test ØGD Behandling Fjern medicin Vedpositiv Hp da 14dages eradikationskur kur med protonpumpehæmmer og 2 stofs antiobiotika 14dages eradikationskur kur med protonpumpehæmmer og 2 stofs antiobiotika 19 Forløb Kan kompliceres af bløding hos 25% 85% uden tilbagefald ved trippelbehandling

Komplikationer: Blødning 15-25% Perforeret ulcus Ulcus ventriculi et duodeni 2-3% ved duodenalt ulcus Bræthård mave peritoneal reaktion Fri luft i abdomen 20

Behandling: Ulcus ventriculi et duodeni Ikke medikametel Rygning fordi det fordobler syreproduktion og hæmmer opheling Kost skære ned på surt, stærkt, citrus, chokolade, alkohol 21

22 Behandlingsalgoritme

Faresignaler: Ulcus ventriculi et duodeni Blodig, sort eller tjæreagtig afføring. Kvalme eller opkast med blod eller kaffegrumsagtig opkast. Ufrivilligt vægttab. Blodmangel. Pludselige svære mavesmerter. 23

24

Definition: Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme (IBD) Kronisk inflammation tarminflammation af ukendt årsag Epidemiologi: Hyppgist 15-35 årige Ca. 25000 med Crohns sygdom eller Colitis Ulcerosa (CU) Overhyppighed i USA, Vesteuropa og hos jøder. 25

Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 26

Årsager: Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme Ukendte årsager formentlig multifaktoriel Genetik, infektion, immunologi, psykologi som mulig medspiller i anfald 27

Kronisk inflammatoriske Patologi: Crohn Kan sidde fra mund til ende Brostensrelief Skip lesions Striktur/stenose Betændelse i alle slimhindens lag CU: Altid i rektum Ødem Blødning Smånopret slimhinde Belægninger med pus Ulcerationer (sårdannelse) Betændelse i øverste slimhindelag tarmsygdomme 28

Patologi: Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 29

Årsager: Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme Ukendte årsager formentlig multifaktoriel Genetik, infektion, immunologi, psykologi som mulig medspiller i anfald Symptomer: Crohn Altid sygdom i tyndtarm bevæger sig mod rectum Fisteldannelse Diaré Mavesmerter Vægttab Ekstraintestinale manifestationer Colitis Altid sygdom i rectum bevæger sig mod ileum Blodig diaré > 1 uge evt. med pus 30

Kronisk inflammatoriske Ekstraintestinale symptomer: tarmsygdomme 31

Diagnose: Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme Anamnese sygehistorie med symptomer Endoskopi 32

Diagnose: Radiologi Histologi Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 33

Kronisk inflammatoriske Differentialdiagnoser: tarmsygdomme Mb. Crohn er differentialdiagnose til CU og omvendt Bakterieinfektioner i tarmen gastroenteritis / colitis Irritabel tyktarm Akut appendicit Colon cancer Tarm-tuberkulose 34

Komplikationer Absces Fistler 35

Komplikationer fortsat: Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 36

Pancolitis: Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme Universel tarminflammation alvorlig tilstand Feber > 38,5 grader > 12 afføringer pr døgn Nedsat almen tilstand 37

Kronisk inflammatoriske Komplikationer fortsat: tarmsygdomme Malabsorption og underernæring.malabsorption er manglende evne til tarm til at absorbere næringsstoffer.i IBD, sker dette som et resultat af blødning og diarré, som en bivirkning fra nogle af de medikamenter, og som følge af kirurgi. Tarminfektioner typisk clostridium dificile Colorektalcancer 5-8% udvikler det efter 20 års sygdom Tarmslyng ved striktur/stenose som følge af arvævsdannelse Osteoporose som følge af malabosorption og tab af calcium samt behandling med binyrebarkhormon 38

Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme Behandling: Formål: at sikre patienterne normal overlevelse at hindre komplikationer til sygdommen og til behandlingen at fjerne/dæmpe symptomerne at sikre en god livskvalitet. Medicin: CU: Steroid udtrappes over måneder 5-ASA anfaldsforebyggende Evt. antibiotika ved infektion Substituere væske- og blodmangel evt. Crohn Steroid -3-6 mdr Azathioprin anfaldsforebyggende Biologisk medicin - antitnfα Evt. antibiotika ved infektion 39 Substituere væske- og blodmangel evt.

Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme Behandling: Kirurgi: For 20% af dem med CU har medicinen ikke tilfredstillende effekt og de behøver derfor en operation for at fjerne den syge tarm. Nogle opereres flere gange. Total fjernelse af tyktarmen er helbredende. Ca. 70% Crohnpatienter får brug for operation pga. komplikationer til sygdommen. Halvedelen får inden for 5 år behov for ny operation Kost: Fødevarer med højt fiberindhold, som f.eks popcorn, nødder og frø kan resultere i kramper eller diarré. Fedtet eller stegt mad, eller en fødevare, der synes at være højt indhold af fedt, måske ikke helt absorberet af fordøjelseskanalen og kan resultere i gas og diarré. Mange mennesker er laktose intolerante, og laktose i mælk, ost, eller mejeriprodukter kan forårsage ubehag i maven, oppustethed, luft og diarré. Rå frugt og grønt er en vigtig del af en sund kost, men kan føre til oppustethed, gas eller diarré hos nogle mennesker. Dette gælder især for fiber frugter og grøntsager. Alkoholholdige drikkevarer må ikke forværre IBD, men for nogle mennesker kan det have en skadelig virkning på symptomerne. 40

Kronisk inflammatoriske tarmsygdomme 41

Prognose Kronisk inflammatoriske Bedre ved CU end Crohn Crohn: 50% opereret inden for 15 år 1/3 genopereret tarmsygdomme 10-20% har nedsat erhvervsevne pga. svingende funktionsniveau med sygdomsaktiviteten CU: Ca. 25% er opereret inden for 10 år Næsten altid bevaret erhversevne 42

43