Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1
Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere (arbejdssted) i Hovedstaden Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 4. kvartal 2008 til 4. kvartal 2009 på 27.328 lønmodtagere.. Det svarer til et fald på 3,5%. Faldet fortsatte men mere moderat - i 2010. Fra 4. kvartal 2010 og frem til 4. kvartal 2014 er beskæftigelsen steget med 3,4% - stigningen er særligt markant i det seneste år. Fig. 2. Udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen (arbejdssted), 1. kvt. 14 1. kvt. 15 18,0 16,0 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0-2,0-4,0-2,5-2,0-1,8-1,7-1,0-0,4-0,2 5,1 4,6 4,1 2,5 2,6 2,8 2,8 3,1 3,2 2,1 2,1 0,0 0,2 0,2 0,6 0,9 1,2 1,2 15,6 1,6 0,6 Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen for Hovedstaden viser samlet set en moderat stigning på 1,6% fra 1. kvartal 2014 til 1. kvartal 2015. Stigningen er lidt højere end i hele landet (0,6%). Samtidig er der store forskelle i udviklingen i de enkelte kommuner, fra et fald på 2,5% i Ballerup (- 1.499) til en stigning på 15,6% i Gladsaxe (+ 5.188). Tabel 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere i Hovedstaden (arbejdssteder) Udvikling 4. kvt. 2013 4. kvt. 2014 Antal Pct. Landbrug, skovbrug og fiskeri 1.187 1.129-58 -4,9 Industri mv. 61.159 62.249 1.090 1,8 Bygge og anlæg 34.985 37.573 2.588 7,4 Handel og transport mv. 170.961 173.036 2.075 1,2 Information og kommunikation 51.944 52.618 674 1,3 Finansiering og forsikring 44.937 45.041 104 0,2 Ejendomshandel og udlejning 13.205 13.223 18 0,1 Erhvervsservice 99.508 106.090 6.582 6,6 Offentlig administration mv. 250.369 251.136 767 0,3 Kultur, fritid og anden service 34.584 34.927 343 1,0 I alt 762.919 777.123 14.204 1,9 Kilde: Danmarks Statistik Opdelt på sektorer har Hovedstaden flest beskæftigede inden for offentlig administration, handel og transport samt erhvervsservice. Beskæftigelsen er samlet set steget med 14.204 fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2014. Det svarer til en stigning på 1,9%. Bygge og anlæg samt Erhvervsservice har haft de største stigninger i beskæftigelsen med hhv. 2.588 (7,4%) og 6.582 (6,6%) flere beskæftigede. 2
Fig. 3. Udvikling i jobomsætningen i Hovedstaden 250.000 240.000 230.000 220.000 210.000 200.000 190.000 180.000 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Fig. 4. Jobomsætningen i Hovedstaden fordelt på brancher Jobomsætningen faldt moderat fra 2009 til 2010 og har sidenhen været støt stigende. Jobomsætningen udgør i 2014 ca. 244.000 jobs. Jobomsætningen viser i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. I figuren viser jobomsætningen i kalenderårene 2009-14. Jobomsætningen i Hovedstaden er steget med 6,4 % fra 2013 til 2014. De 2 områder med størst jobomsætning er Sundhed og socialvæsen samt Handel, hvor der er sket en mindre stigning (hhv. 3,3% og 6,4%) fra 2013 til 2014. Kilde: særkørsel fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Tabel 2. Forgæves rekrutteringer i Hovedstaden. De 10 stillingsbetegnelser med flest forgæves rekrutteringer, efterår 2014 Pct. ift. Antal beskæftigede Handel 614 0,5 Bygge og anlæg 567 1,3 Vidensservice 499 0,7 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 349 0,7 Sundhed og socialvæsen 324 0,2 Information og kommunikation 288 0,5 Transport 277 0,6 Hotal og restauration 182 0,5 Ejendomshandel og udlejning 181 1,1 Finansiering og forsikring 173 0,4 I alt (alle stillinger) 3.793 0,4 Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Tabel 3. Antal stillinger i jobnet Udvikling 1. kvt 2014 1. kvt 2015 Antal Pct. Akademisk arbejde 3.454 5.300 1.846 53,4 Sundhed, omsorg og personlig pleje 3.215 4.148 933 29,0 Salg, indkøb og markedsføring 2.519 3.197 678 26,9 Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde 1.705 2.236 531 31,1 Kontor, administration, regnskab og finans 1.365 1.482 117 8,6 Hotel, restauration, køkken, kantine 768 920 152 19,8 Undervisning og vejledning 542 791 249 45,9 Bygge og anlæg 440 772 332 75,5 Ledelse 617 742 125 20,3 Øvrige 2.666 3.499 833 31,2 Erhvervsgrupper i alt 17.291 23.087 5.796 33,5 Større brancher med markante stigninger i jobomsætningen er Undervisning (15,9%), Information og kommunikation (15,5%) og Hoteller og restauranter (13,8%). Den senest offentliggjorte undersøgelse af virksomhedernes rekrutteringssituation (efteråret 2014) viser på landsplan, at 5% af landets virksomheder har oplevet rekrutteringsproblemer. I efteråret 2014 var der således 3.793 forgæves rekrutteringer. Relativt i forhold til antal beskæftigede var der flest inden for bygge- og anlæg samt ejendomshandel og udlejning. Fremgangen i beskæftigelsen og jobomsætningen afspejler sig ligeledes i antallet af stillinger, der bliver opslået på jobnet. Antallet af stillinger er fra 1. kvartal 2014 til 1. kvartal 2015 steget med 33,5 % i alt. De største relative stigninger er sket inden for bygge- og anlæg, akademisk arbejde samt og undervisning og vejledning. 3
Udviklingen i ledighed Fig. 5. Sæsonkorrigerede og faktiske (opregnede) fuldtidsledige i Hovedstaden Fra december 2008 til september 2012, hvor ledigheden toppede, steg ledigheden fra 27.418 fuldtidsledige til 53.181. Det er en stigning på 25.763 svarende til 94%. Siden slutningen af 2012 har ledigheden været faldende. Frem til marts 2015 udgør faldet 9.589. Det svarer til et fald på 18%. Fig. 6. Udvikling i ledighed, mar. 14 mar. 15 Ledigheden i Hovedstaden er faldet med 7,4 % det seneste år, hvilket svarer til udviklingen på landsplan. Der er i alt 43.592 ledige i Hovedstaden i marts 2015. På kommuneniveau er der store forskelle i udviklingen fra et fald i Halsnæs på 18,6%, svarende til 153 færre ledige til en mindre stigning i Rødovre på 3,3%, svarende til 31 flere ledige. Fig. 7. Ledighedsudvikling fordelt på a-kasser, mar. 14 mar. 15 Fig. 8. Bruttoledighedsprocent i Hovedstaden efter køn og alder 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 marts 2014 marts 2015 Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser viser store forskelle. Elektrikere har det største fald og har nu en ledighedsprocent på 3,3%. 3F og byggefagene har også store fald, men fortsat en ledighed over gennemsnittet på 5,5% (hhv. 9,6% og 10,7%). Pædagogområdet (BUPL og socialpædagoger) har den største stigning, men fortsat ledighedsprocenter under gennemsnittet (hhv. 3,5% og 4,3%). A-kasser for højtuddannede (akademikere, økonomer (CA), kommunikation og sprog, magistre og CA) har haft stagnerende eller mindre stigninger i ledigheden. Den samlede ledighedsprocent for akademikere ligger nu på 5,2%. Mændene har en ledighed på 5,2%, hvilket er på niveau med kvindernes ledighed (5,3%). Mændenes ledighed er faldet med 0,5 procentpoint og kvindernes ledighed med 0,3 procentpoint det seneste år. Alle aldersgrupper med undtagelse af 60 år og derover har en faldende ledighed. Mænd Kvinder Kvinderne har samlet set den laveste ledighed i aldersgruppen 16-24 år med 2,3% og den højeste ledighed i aldersgruppen 25-29 år med 8,1% 4
Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig. 9. Fremskrivning af beskæftigelsen i Hovedstaden fordelt på sektorer, 2014-16 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0-5.000-147 Landbrug mm. 253 Industri 3.272 Bygge og anlæg 18.631 Privat service 3.619 Offentlig service Fig. 10. Fremskrivning af ledighed i Hovedstaden 60.000 50.000 40.000 30.000 25.629 I alt Beskæftigelsen i Hovedstaden forventes at stige frem til 2016 med i alt 25.629. Det dækker over en kraftig stigning i privat service på 18.631, som svarer til en vækst på 3,9 %. Desuden forventes vækst i offentlige service på 3.619, svarende til en vækst på 1,1 % samt i Bygge og anlæg på 3.272, svarende til en vækst på 7,4%. Fremskrivningen er baseret på Økonomi- og indenrigsministeriets fremskrivning maj 2015. Fremover forventes ledigheden fortsat at falde. I perioden 4. kvartal 2014-16 forventes ledigheden at falde med 3.960, svarende til et fald på 9,0%. 20.000 10.000 Faktisk udvikling Fremskrivning 0 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2015K1 2015K2 2015K3 2015K4 2016K1 2016K2 2016K3 2016K4 Tabel 4. Fremskrivning af ledighed i Hovedstaden fordelt på a-kasser 2014K4 2016K4 Udvikling K4-14 til K4-16 Selvstændige 2.583 2.370-210 -2,3% Akademikere 9.187 8.950-240 -2,6% Funktionærer og tjenestemænd 3.921 3.760-160 -4,1% Handels- og Kontorfunkt. (HK) 3.591 3.400-190 -5,3% Tekniske funktionærer 2.834 2.730-100 -3,5% Byggefag 679 630-50 -7,4% Metalarbejdere 629 580-50 -7,9% Faglig Fælles A-kasse (3F) 4.516 4.010-510 -11,3% Nærings- og nydelsesmiddel 106 90-20 -18,9% Fag og Arbejde 2.364 2.260-100 -4,2% Øvrige A-kasser 5.463 5.140-320 -5,9% Ikke forsikrede 8.345 6.340-2.010-24,1% I alt 44.218 40.260-3.960-9,0% Antallet af forsikrede ledige forventes at falde med 4.770 i perioden 4. kvartal 2014-16, svarende til et fald på 14,5%. I samme periode forventes antallet af ledige ikkeforsikrede at falde med 2.010, svarende til et fald på 24,1%. Alle a-kasser forventes at få en faldende ledighed i perioden med størst relativt ledighedsfald blandt 3F og Nærings- og nydelsesmiddel. 5
Befolkning og arbejdsstyrke Fig. 11. Befolkningsfremskrivning af 16-66 årige, 2015-25, pct. 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0 Kilde: Danmarks Statistik Fig. 12. Udvikling i arbejdsstyrke, beskæftigelse og uden for arbejdsstyrken i Hovedstaden 900.000 800.000 700.000 600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000-5,4-5,2-5,1-4,9-3,8-3,6-3,2-2,9-2,3-2,0 Fig. 13. De beskæftigede og ledige i Hovedstadens uddannelsesniveau 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 3,2 3,9 4,3 4,8 5,2 5,3 5,4 5,6 5,8 6,3 6,6 1,7 0,1 0,5 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Arbejdsstyrke Beskæftigede Udenfor arbejdsstyrken 11% 14% 11% 11% 6% 13% 17% 5% 5% 33% 29% 32% 18% 20% 27% 39% 39% 34% 30% 2003 2013 2003 2013 Arbejdsløse Beskæftigede Ufaglært Faglært KVU MVU LVU 5% 11,9 2013 17,3 7,3 Befolkningen i Hovedstaden i aldersgruppen 16-66 år forventes at stige med 7,3% de kommende 10 år. Det afspejler dog store forskelle blandt kommunerne, hvor primært de nordsjællandske kommuner forventes at få en faldende befolkning, medens København, Frederiksberg og omegnskommunerne forventes at få en stigende befolkning. Både Arbejdsstyrke (udbud) og beskæftigelse (efterspørgsel) er steget i perioden 1995 til 2013. Arbejdsstyrken er steget moderat med 2,7%, medens beskæftigelsen er steget med 8,3%. Siden finanskrisen i 2008 og frem til 2010 skete et kraftigt fald i såvel arbejdsstyrken som beskæftigelsen. Arbejdsstyrken er i perioden 2008-10 faldet med 2,0%, og beskæftigelsen med 3,9%. I perioden 2010 til 2013 har der været en stigning i såvel arbejdsstyrken (1,6%) som i beskæftigelsen (0,8%). I samme periode er antallet udenfor arbejdsstyrken steget med 4,6%. Arbejdsstyrkens uddannelsessammensætning i Hovedstaden er under forandring. For beskæftigede faldt andelen af ufaglærte i perioden 2003 til 2013 med 4 procentpoint og andelen af faglærte med 5 procentpoint. Modsat steg andelen af beskæftigede med en mellemlang eller længerevarende uddannelse med 10 procentpoint. For arbejdsløse ses en stagnation i andelen af ufaglærte, men i øvrigt ses samme udvikling som for de beskæftigede, dog ikke så markant. 6