Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001566 Afdelingsnavn Plastikkirurgisk afdeling Z Hospitalsnavn Aarhus Universitetshospital Besøgsdato 08-01-2016 Temaer Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Introduktion til afdelingen Uddannelsesprogram Uddannelsesplan Medicinsk ekspert - Læring i rollen som medicinsk ekspert Kommunikator - Læring i rollen kommunikator Samarbejder - Læring i rollen som samarbejder Leder/ administrator - Læring i rollen som leder/administrator Sundhedsfremmer - Læring i rollen som sundhedsfremmer Akademiker - Læring i rollen som akademiker Professionel - Læring i rollen som professionel Forskning - Uddannelsessøgende lægers deltagelse i forskning Undervisning - som afdelingen giver Konferencernes - læringsværdi Læring og kompetencevurdering Arbejdstilrette-læggelse - Tilrettelæggelsen tager hensyn til videreuddannelsen af læger
Læringsmiljøet på afdelingen Særlige initiativer Næste besøg Rutinebesøg om 4 år Nej Anbefalet tidshorisont 12 Deltagere Sygehus/Centerledelse 3 Speciallæger 6 Uddannelsessøgende læger 5 Andre sygeplejepersonale Dokumenter Godkendt af afdelingen Ja Aftaleparter Ledende overlæge Uddannelsesansvarlig overlæge Inspektor 1 Inspektor 2 Evt. inspektor 3 Gitte Kofod Hougaard Jens Martin Heje Elsebeth Siim Randi Beier-Holgersen
Konklusion og kommentar til besøg I forbindelse med inspektorbesøget den 8. Januar 2016 er der anmærkninger til temaerne læring i rollen som medicinsk ekspert, kommunikator,samarbejder, konferencernes læringsværdi, læring og kompetencevurdering, arbejdstilrettelæggelse og læringsmiljø, hvor der er markeret 1 eller 2 i bedømmelsen. Uddybende forklaringer kan læses nedenfor. Besøget var veltilrettelagt. Der deltog i alt kun 5 ud af 10 uddannelsessøgende ( heraf kun 2 ud af 6 læger i Hovedudd.forløb ). Der deltog 6 ud af 9 speciallæger speciallægerne er anført,fordi de også er med til at give oplysninger om hvordan afdelingen fungerer. Afdelingen er en produktiv afdeling med et stort spektrum af plastikkirurgiske indgreb og har dermed et godt grundlag for en bred speciallægeuddannelse. Afdelingens speciallæger vil meget gerne undervise og supervisere, både bedside, i ambulatoriet og på operationsstuen. Når undervisning kan gives er der stor tilfredshed hos de yngre læger med indhold og kvalitet. Under besøget blev det imidlertid klart, at der dagligt er et problem med at kunne formidle sådan undervisning / oplæring, idet der ikke er tilstrækkeligt bemandet ( mangler mindst 2 speciallæger ) og idet den daglige planlægning lider under tilbagevendende ændringer og justeringer. Dette betyder rent praktisk, at man flytter de uddannelsessøgende læger fra deres uddannelsesgivende og kompetence-øgende planlagte arbejde til opgaver, de i forvejen kan mestre, hvorved der ingen ny læring opnås. De yngre læger har f.eks forberedt sig til at udføre / deltage i en oplæringsoperation for herefter at blive sat til at udføre rutinearbejde andetsteds. De yngre speciallæger oplever samme utilfredsstillende ændringer af det ellers planlagte arbejde dels når de selv har behov for supervisering, dels når de pludselig står alene med en større operation, hvor assistenten er fjernet til andet arbejde. Selvom inspektorbesøget ikke skal kortlægge speciallægernes arbejdsvilkår, så er det et velkendt problem, at ny-uddannede speciallæger i dag endnu har meget at lære - et faktum som uddannelse i afdelingen også skal tage højde for og indregne i planlægningen.
Afdelingens læger oplever dagligt at have mere end 1 funktion på én gang, hvilket medfører utilfredshed, frustration, stress, afmagt og endda grædende læger. De yngre læger oplever at sidde ganske alene i ambulatoriet uden let adgang til at hidkalde en ældre kollega til hjælp ( Lang gå afstand til ambulatoriet ). Der var også samtaler med sygeplejepersonalet fra operationsgangen, hvor der igen blev givet udtryk for at tilbagevendende ændringer i arbejdsplanerne medførte uro og frustration og vanskeligheder med at beregne dagsprogrammets afvikling, - og fra sengeafdelingen, hvor man registrerede lægernes undertiden fortravlede besøg med stuegange, medicin-ordinationer, journalskrivning m.m. samt de yngre lægers behov for senior assistance, der ikke kan skaffes. Der var ingen sygeplejepersonale-repræsentanter fra ambulatoriet. Den overordnede opfattelse efter besøget er at afdelingen mangler struktur og ledelse af arbejdstilrettelæggelsen ( både på operationsgangen, i sengeafdelingen, i ambulatorierne, omkring tværfaglige konferencer, omkring udefunktionen i Herning ), hvor der ikke aktuelt tages tilstrækkeligt hensyn til uddannelsen, selv om der synes at være et rigtig stort uddannelsespotentiale i afdelingen. Der er i løbet af de sidste 7 år tilkommet et stigende antal operationer og ambulante kontakter, men ikke en tilsvarende stigning i bemandingen. Således mangler der tilsyneladende flere speciallæger, hvilket mærkes når der ikke findes tid til at afholde vejledersamtaler, lave uddannelsesplaner, foretage supervisering og feed-back. Status for indsatsområder, hvis der tidligere har været besøg Vedrørende satellitfunktionen í Herning er det oplyst at der tirsdag sendes en speciallæge og torsdag en speciallæge og en yngre læge. Arbejdet er tilrettelagt således at den yngre læge varetager de planlagte ambulante operationer, mens speciallægen varetager ambulatorie funktion. Man må formode, at speciallægen hér kan og vil supervisere / rådgive den yngre læge i forbindelse med operationer og andre patientkonsultationer. Men tilsyneladende må den yngre læge ofte stå alene på gr af mandskabsmangel. Alle formelle papirer vedrørende uddannelsesplaner og programmer skønnes at være i orden. Men der synes at være
problemer med at finde tiden til at afholde de obligatoriske samtaler / udfylde papirer og skemaer. Flere læger havde ikke nået at få lavet uddannelsesplaner / haft introduktionssamtale efter 4 måneder formentlig fordi afdelingen har været presset og underbemandet. Konferencernes læringsværdi kan fortsat optimeres. Både afdelingens morgenkonferencer og tværfaglige konferencer bør rumme plads til oplæring, faglige diskussioner, casefremstillinger. Konference-deltagelse i løbet af ugen kan f.ex implementeres i arbejdsplanlægningen. Den tidligere beskrevne fotodatabase er ikke berørt ved dette besøg ( se 2009 Inspektorrapporten ) Aftale mellem inspektorer og afdelingen: Nr. Indsatsområde Forslag til indsats Tidshorisont 1 Fokus på arbejdstilrettelæggelsen for at skaffe tid og rum til supervision og feed-back Optimering af udgivelse af vagtog arbejdsplaner ( mindst 1 måned i forvejen ). Denne plan bør indeholde fremmødet / fravær af alle afdelingens læger samt være påført hver enkelt læges funktion for hver ugedag ( opr., amb., dagkir., udefunktion, journalskrivning, vagt, fri osv). Hermed kan hver enkelt læge forberede sig til sine opgaver i god tid. Så vidt muligt planlægge realistisk i forhold til bemanding og uddannelsesbehov og undgå hyppige ændringer af allerede lagte planer således især dagsprogrammet, hvor det bør undgås at yngre læger tages ud 6 måneder
2 Gennemgang af lægernes funktioner / arbejdsfordeling i ambulatorierne / stuegang for at frigive tid og rum til supervision af et ellers lagt program for at varetage andre basale og ikke uddannelses-berigende funktioner ( slukke brande ). Rekruttere manglende speciallæger : overveje individuelle funktionsbeskrivelser der tilgodeser både afdelingens og speciallægens behov / ønsker. Optimering af stuegangsfunktionen : behovsstuegang? opgaveglidning til sygeplejegruppen? det kan være tidsbesparende at operatør / assistent går stuegang på egne patienter. Sikre at yngre læger aldrig varetager ambulatoriefunktionen alene. 6 måneder 3 Kompetencevurdering Struktureret brug af kompetencevurdering. Vigtigt at der regelmæssigt anvendes kompetencevurderingsredskaber og gives struktureret feed-back umiddelbart efter en oplæringssituation. De yngre læger savner supervision / feedback i kommunikativ adfærd over for patienter og pårørende( flere skemaer og vejledninger findes i specialets Målbeskrivelse, ex Reznik, OSATS, mini-ce) 4 Konferencer Overveje tværfaglige konferencers placering i uge programmet, så flest mulige uddannelsessøgende kan få mulighed for at deltage. På skift lade de yngre læger have ansvaret for at lede konferencerne og evt forfatte oplæg og resuméer ( >> 6 måneder 6 måneder
uddannelsespotentiale ) og få sådanne funktioner indplaceret i arbejdsplanen. 5 Kommunikation Der skal foreligge helt klare og synlige retningslinier for, hvem der varetager planlægning og programsætning. Ændringer må ikke foregå uden attestation. De yngre læger kan med deres vejledere have aftaler om hvordan og hvornår de skal opnå de nødvendige kompetencer, måske anført i større skemaer. Disse skemaer skal kobles til operationsplanlægningen, så man kan opnå kontinuitet i oplæring og uddannelse. ( måske kan planlægningen foregå med UAO og / eller UKYL, som fra afdelingens vejledere holdes ajour om hvilke behov de uddannelsessøgende har for læring ). Der afholdes et par gange årligt et lægemøde for de udd.søgende yngre læger, af 3 timers varighed. Måske kunne det være med større effekt og udbytte, at møderne fandt sted hver måned, men af kortere varighed( ¾ time ) Hver anden gang med alle afdelingens læger, hver anden gang kun de yngre udd.søgende. Til møderne kan høre en fast dagsorden ( vagtfunktion, stuelægearbejde, ambulatorievirksomhed, operationsgang, medicinmodul, undervisning, uddannelse )samt plads til eventuelt / andet. Med hyppigere møder er det nemmere hurtigt at belyse evt problemer og få lavet planer for
problem-løsning. Inspektorbesøget foretaget og rapporten udfærdiget af : Randi Beier -Holgersen ( randi.beier-holgersen@regionh.dk ) Elsebeth Siim ( elsebeth.siim@regionh.dk )