Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik

Relaterede dokumenter
Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH

Inddragelse af pårørende - et kvalitetsudviklingsprojekt Onkologisk klinik RH

Advance Care Planning samtale (ACP) Pakke

Kan sygeplejersken i et onkologisk sengeafsnit fremme familiemedlemmers mestring af den nye livssituation ved hjælp af planlagte samtaler?

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Patient- og pårørende centrering i sygeplejen

Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom

Det personlige netværksmøde for patienter med hjernetumorer og deres familier. En alvorlig form for kræft Forandringer i hjernens funktion

Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Præcision, patientinvolvering og tværfaglighed en del af dokumentationen

Psykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre

Projekt lindrende indsats

Patientansvarlig læge

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Sygeplejesymposium 9. maj 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk Afdeling

Aalborg d. 18. september 2013 HÆMATOLOGISKE PATIENTER I DEN SENE PALLIATIVE FASE TVÆRFAGLIGE PALLIATIONSKONFERENCER

Psykiatri. VELKOMMEN i distriktspsykiatrien

Psykiatri. VELKOMMEN til OP teamet Opsøgende psykiatrisk team

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland

INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.

DATA SOM DRIVKRAFT I KLINISK FORBEDRINGSARBEJDE

Patienter med KOL kan også have palliative behov

Karriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

Rigshospitalet. Patienternes verden. Mødet med patienten, inddragelse, samarbejde og tværfaglige indsatser i patientforløbet

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

ØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

Anvendelse af Guided Egen Beslutning i praksis. Patienten for bordenden Vinder af Årets Borgerinddragende Initiativ 2016

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

ØGET BRUGERINDDRAGELSE I REGION SJÆLLAND

At være pårørende til en kræftpatient

Forskningsstrategi for klinisk sygepleje Patienten i front Forskning i centrum

Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital

Hvordan identificerer vi potentielt socialt sårbare personer?

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Psykiatri. VELKOMMEN til F-ACT team Fleksibel udgående og opsøgende psykiatrisk behandling

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Årsmøde FS Nefro oktober 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk Afdeling Aalborg Universitetshospital

K V A L I T E T S P O L I T I K

Onkologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Pårørendes og sundhedsprofessionelles oplevelser med brug af videostuegang

Hospitalsmodelprojekt

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Ved Forløbskoordinator Charlotte Ibsen Brystkirurgisk klinik, Rigshospitalet

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Netværksfokuseret sygepleje - involvering af patientens sociale netværk. Pia Riis Olsen Klinisk Sygeplejespecialist, cand.cur., ph.d.

Klar tale med patienterne

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Patientfeedback i Onkologisk sengeafsnit A270, Vejle Sygehus. Januar - december 2014, standardrapport. Samlet status.

SYSTEMATIK I DAGTILBUD. Fra data til handling

Palliativ indsats i kommunerne

Et sundhedsvæsen for patienterne

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose

Bilag til Kræftplan II

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

Velkommen til OPUS Psykiatrisk Center Frederiksberg

X Uddannelsesprogram. X Uddannelsesplan. X Medicinsk ekspert - Læring i rollen som medicinsk ekspert. X Samarbejder - Læring i rollen som samarbejder

PSU møde 14. maj Opsamling psykiatri konferencen Hovedpointer - temaer

Tværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team

Beslutningsstøtteværktøjer inddragelse af patient og pårørende i beslutningstagning

Klinisk undervisningssted - kontaktoplysninger

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Forskerdag 10 november 2010

Læringsudbytter 4. semester AUH Psykiatrien

DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

Inspektorrapport. Temaer. Kong Christian X s Gigthospital, Gråsten Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for.

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Erfaringer med at udvikle den palliative indsats på basalt hospitalsniveau i DK og internationalt

Inddragelse og støtte til socialt sårbare kræftpatienter Hvem er de? Og hvad har de brug for?

Hvad har betydning som støtte og omsorg til pårørende når patienten indlægges akut efter hjertestop udenfor hospitalet?

Alvorlig sygdom et familieanliggende. Familiesamtaler

Transkript:

Pårørende inddragelse ja, selvfølgelig Styrket indsats til pårørende - Et tværfagligt indsatsområde i onkologisk klinik 2015-1017 Helle Pappot, overlæge og Lena Ankersen, klinisk sygeplejespecialist Onkologisk klinik, Rigshospitalet

Inddrage de pårørende - jamen det gør vi da allerede.

Hvad de pårørende oplevede i 2010 (n=157) 2010 Andel nærmeste pårørende der har oplevet sig passende inddraget i sygdomsforløbet 46 % Andel nærmeste pårørende, der har oplevet sig tilstrækkeligt informeret om sygdommen og sygdomsforløbet 53% Andel af nærmeste pårørende, der har oplevet sig passende informeret om, hvordan han/hun bedst hjælper og støtter patienten 34 % Andel af nærmeste pårørende, der har oplevet at få passende information om, hvor man som pårørende kan få hjælp 49 %

Indsatsen omfatter. Vi skabte systematik i det, der allerede blev gjort. Direkte henvendelse til nære pårørende ved første møde Løbende kontakt med nære pårørende ved efterfølgende kontakter, med afklaring af behov, ønsker, og ressourcer. sygdom og behandling, samt forhold vedrørende patientforløbet mulighed for medinddragelse i plejen støttemuligheder for pårørende praktiske forhold i ambulatorium / sengeafsnit mulighed for møde med andre pårørende onkologisk kliniks pjece til pårørende KB s pjece At være pårørende til en kræftpatient Opslagstavler i alle teams med information og gode råd til pårørende Information om relevante hjemmesider Opfordring til deltagelse i samtaler af særlig betydning, efter aftale med patienten

2010 Og hvad kom der så ud af det? Andel nærmeste pårørende der har oplevet sig passende inddraget i sygdomsforløbet Line Lund et al: The effect of an intervention aiming at improving cancer caregivers satisfaction with health care professionals: a pilot study Phd-afhandling 2015 2010 Baseline (n=157) 2013 Follow-up (n=115) 46 % 69 %* Andel nærmeste pårørende, der har oplevet sig tilstrækkeligt informeret om sygdommen og sygdomsforløbet Andel af nærmeste pårørende, der har oplevet sig passende informeret om, hvordan han/hun bedst hjælper og støtter patienten 53 % 67 % 34 % 52 % Andel af nærmeste pårørende, der har oplevet at få passende information om, hvor man som pårørende kan få hjælp 49 % 66 %

Ros til personalet ved pårørendefeedbackmøde Det gør en stor forskel, at der er en, der retter søgelyset hen på en selv, og for mit vedkommende var det egentlig bare et spørgsmål om at få lidt opmærksomhed. Men der synes jeg, hun (sygeplejersken) har været rigtig god, det har jeg været meget glad for. Man kan godt blive kørt lidt ned på det, der er mange ting at se til, så det har været en stor hjælp at kontakte hende (Datter) Altså der er noget med de samtaler, og der kunne jeg godt tænke mig, at man bliver guidet lidt og får at vide, hvad det er for ting, der er vigtige. At man f eks har nogle highlights og siger, at det er de her ting, der er vigtige for jer at forstå, og noget andet kan man måske snakke om senere (Datter) Vi havde en god samtale første gang vi kom, men da vi så skulle ind til den afsluttende samtale (efter behandlingen) forventede jeg, at det var den samme læge, men det var det ikke. Det var meget frustrerende, for han sagde noget andet om behandlingsmulighederne end den første (Søn)

Sundshedsstyrelsen

Politisk målsætning for RegionH: RegionH siger: tag udgangspunkt i patientens ressourcer Patientens situation styrer forløbet Sundhedsvæsnet skal altid tage udgangspunkt i det enkelte menneske, når patientens forløb tilrettelægges. Patienterne har forskellige forudsætninger for at indgå i behandlingsforløb og opnå det bedste resultat af deres behandling. Derfor skal planlægning og gennemførelse af behandling tage udgangspunkt i patientens situation, forudsætninger, ressourcer og motivation.

Evidensbaserede forbedringer af pårørendes livskvalitet, evne til at håndtere pårørende-rollen og pårørendes tro på egen formåen kan opnås VED ANVENDELSE AF FORSKNINGSTESTEDE INTERVENTIONER som færdighedstræning, terapeutisk rådgivning og undervisning Forskerne siger: pårørende-inddragelse gør en forskel

Lægerne siger: pårørende er ressource-personer inddragelse af pårørende giver øget viden om patienten patienten er i centrum tid til patienten prioriteres højst

Pårørende siger: Vi vil bidrage til endnu bedre pårørende-inddragelse Pårørende deltager i projektgruppe om pårørende-inddragelse Pårørende giver direkte feed-back til klinikrådet Pårørende ønsker inddragelse

Styrket indsats for pårørende Onkologisk Klinik Grundlæggende P R I N C I P P E R Du Vi Støtte til støtte Professionel empati Jer Kontinuitet Jeg

Hvordan omsætte grundlæggende principper til noget konkret og håndterbart?

Formålet med selvevalueringen er: 1. At personalet forholder sig til udsagnene 2. At skabe et godt grundlag for udarbejdelse af lokale handleplaner

Så den videre proces er. Politik og grundlæggende principper Personaleselvevaluering Baselinemåling på pårørendeoplevelser maj 2016 Lokale team - handleplaner Færdige juni 2016 Implementering af politiken Efteråret 2016 Follow-upmåling januar 2017

Idekatalog til hjælp for implementering Guide til samtale om behov, værdier og ønsker om inddragelse Udskrivnings-checkskemaer til patienter og pårørende Pårørendes deltagelse i samtaler, uden at være fysisk til stede, f eks skype SMS-beskeder til pårørende om samtaler Oversigter over interne og eksterne støttemuligheder for pårørende Undervisningstilbud på tværs af klinikken og lokalt I de enkelte teams Journal-club med artikler om pårørende Tema og dilemma-kort til drøftelse ved personalemøder, konferencer o.l.

Tak for opmærksomheden