Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital

Transkript

1 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1). Specielt uddannelse og udvikling af sygeplejen i afdelingens kliniske praksis har på den baggrund været sat i system og har opnået flotte resultater. I dag har flere sygeplejersker i afdelingen videnskabelige kompetencer, som er opnået gennem deltagelse i forskningsprojekter og gennem erhvervelse af akademiske uddannelser på master- kandidat- og ph.d. niveau. Kompetencerne er således nu til stede til gradvist og målrettet at opbygge en faglig forskningskultur i afdelingen og til at byde ind og deltage i et flerfagligt forskningssamarbejde med de øvrige forskere i afdelingens og hospitalets kliniske forskningsmiljøer. Der skelnes mellem grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde (2). Skønt overgangene mellem disse ikke er helt skarpe i praksis, sigter Strategi for Forskning i Kræftsygepleje i Onkologisk Afdeling mod at styrke anvendt forskning, som omfatter originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden, der primært retter sig mod praktiske mål. Udviklingsarbejde i SUUF vil fortsat være et centralt område. Dette er beskrevet i et andet dokument (1) Sygepleje som profession kræver, at fagets udøvere gennem forskning udvikler teori, der danner fundamentet for dets udøvelse. Sygepleje har et selvstændigt genstandsfelt og sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger. Der er fra samfundet krav om, at disse professionelle sundhedsydelser i så vid udstrækning som muligt skal være forsknings- og evidensbaserede og sigte mod at tilpasse sig samfundsudviklingen (3). Forskning inden for kræftsygeplejen er således en del af den samlede sundhedsforskning og kan bidrage med viden og spørgsmål i den flerfaglige forskning, som ikke udvikles eller stilles af andre. Strategi Strategiens formål er at understøtte opbygningen af en forskningsplatform og forskningskultur og tradition i sygeplejefaget i Onkologisk Afdeling, og den markerer samtidigt, at afdelingen nu har sygeplejersker med forskningskompetencer, der kan skabe ny faglig viden og medvirke i flerfaglige forskningsprojekter i de kliniske forskningsmiljøer. Grundlæggende holdninger og principper i strategien Forskning er en videnskabelig aktivitet, hvor der produceres ny viden Forskning i kræftsygepleje undersøger emner, fænomener og problemer af betydning for kræftpatienten, de pårørende og for sygeplejefagets udøvelse. Den sigter således dels mod klinisk anvendelse og dels mod udvikling af professionen/faget Forskning er en integreret aktivitet i afdelingens sygeplejefaglige miljø og kan også udføres i flerfaglige forskningsfællesskaber og i forskningsprogrammer på afdelings- center- og hospitalsniveau. En forskningstradition opbygges gennem tydelig ledelse samt udvikling og fastholdelse af videnskabelige kompetencer hos sygeplejersker i klinikken 1. udgave

2 Forskning inden for kræftsygeplejen skal på et videnskabeligt grundlag bidrage til at forbedre den kliniske sygepleje til patienter og pårørende i onkologiske behandlingsforløb. Emnerne, der forskes i, kan således være mangeartede. Forskningsområde Aarhus Universitetshospital (AUH), Århus Sygehus, har udarbejdet en forskningsstrategi inden for sygepleje, ergo- og fysioterapi for , som er en videreførelse af strategien fra (4). I denne er det fælles forskningstema fortsat: Sammenhæng mellem liv og sygdom. Ligeledes startede AUH, Skejby Sygehus, i 2010 et forskningsprogram fra (5) med temaet: Fra sygdom til hverdagsliv rehabilitering på Skejby Sygeplejersker i hele Onkologisk Afdeling har i udviklingsprojekter gennem de sidste 10 år haft fokus på Unge med kræft (6,7) og Pårørende og kræftpatientens sociale netværk (8) samt andre udviklingsprojekter med sygeplejefaglige temaer i de enkelte afsnit (se oversigt på afdelingen D s I: drev: SUD). Der er og bliver ligeledes gennemført forskning på internationalt niveau vedrørende en unik form for sygepleje, der udøves i afdelingens ungdomsafsnit: Netværksfokuseret sygepleje, som har potentiale til udbredelse i mange andre patientsituationer (9-12). Kræftplan II og III opfordrer til, at pårørende og rehabilitering skal have større opmærksomhed (13,14) og AUH, Århus Sygehus forskningsstrategi fremhæver patientforløb; patientinddragelse i behandling, pleje og rehabilitering; samt patienter og pårørende i eget hjem som vigtige fremtidige forskningsområder (4), ligesom Skejby Sygehus forskningsprogram satser bredt på forskning i rehabilitering (5) Set i lyset af ovenstående vil Pårørende og kræftpatientens sociale netværk og Rehabilitering derfor være det primære omdrejningspunkt for forskning i kræftsygepleje i Onkologisk Afdeling i herværende forskningsstrategi. Derigennem kan den ekspertise og det engagement, der findes i sygeplejestaben på området, blive udnyttet på forskningsniveau. Inden for dette forskningsområde er der behov for ny viden, der kan imødekomme patienternes og de pårørendes behov i en tid, hvor deres kontakt med de sundhedsprofessionelle bliver kortere og mere intensiv, og hvor mere behandling vil blive givet i hjemmet. Patienten og de pårørende skal som følge heraf i endnu større udstrækning gennemleve et sygdomsforløb med kræft, der stiller krav til egne ressourcer. Sygeplejersker skal udvikle tilbud og interventioner, så patient og pårørende støttes på vigtige og afgørende tidspunkter i patientforløbet, og så sygeplejersker anvender deres ressourcer rationelt. Da sygeplejepraksis består af komplekse interventioner, hvor en lang række forhold må tages i betragtning, skal forsknings- og implementeringsprocesser tage højde for dette. Hertil er Medical Research Council s (MRC), Complex Interventions Framework en nyttig ramme, som inkluderer fire hovedfaser i forskningen: Udvikling, Feasibility/pilottestning, Implementering og Evaluering (15). Pointen i at se og udføre forskning inden for denne ramme er, at ny viden og nye interventioner skal udvikles fra og tilpasses konkrete kontekster. Den består derfor af flere forskellige typer af studier, 1. udgave

3 der hver især sigter mod at bidrage med nye brikker til den viden, der skal til for at udvikle god, effektiv og forskningsbaseret praksis. Forskningskompetencer i sygeplejestaben Afdelingen har i dag en klinisk sygeplejespecialist, der har erhvervet ph.d.-graden og dermed har en akademisk forskeruddannelse. Der er tre andre kliniske sygeplejespecialister med master- eller kandidat uddannelse, som forventes at bruge halvdelen af deres funktion på forskningsrelateret videnskabeligt arbejde. Ud over disse har flere i staben akademisk uddannelse og/eller erfaring fra deltagelse i forskningsprojekter, og antallet af disse vil i takt med den store søgning til universiteternes uddannelser øges i løbet af få år. Strategien skal understøtte, at flere sygeplejersker i de kommende år gennemgår en forskeruddannelse på ph.d. niveau. Deres kompetencer skal anvendes til at intensivere forskning i tilknytning til den kliniske sygepleje og til at indgå i afdelingens og hospitalets flerfaglige forskningssamarbejde og forskningsmiljø. Organisering af forskning i sygeplejen For at opnå kvalitet, gennemslagskraft og økonomi kræver nutidens forskningsprojekter koordinerede indsatser, opbygning af forskerteams og internationalt forskningssamarbejde (16). Det er ligeledes afgørende, at sygeplejerskers forskningsaktiviteter synliggøres og organiseres i en fast og etableret struktur, der sætter rammer og mål for forskningen. Projekter, der ønskes iværksat, prioriteres og støttes af et udvalg i afdelingen bestående af den kliniske professor, oversygeplejersken og den forskningsansvarlige sygeplejerske i SUUF (se bilag). Handleplan Overordnet målsætning for forskning i kræftsygepleje i Onkologisk Afdeling At forskningsaktiviteterne: er klinisk forankrede med anvendelse for øje bygger på en realistisk og ambitiøs strategi, der udnytter ressourcer og udvikler viden under hensyn til omverdenens krav, så forskningsresultater bliver opnået og implementeret i praksis stimulerer, udvikler og inddrager videnskabelige kompetencer hos personalet foregår i samspil med lederne i klinikken Forskningsledelse Den forskningsansvarlige sygeplejerske har ansvar for facilitering, igangsætning og fastholdelse af sygeplejeinitierede forskningsprojekter i afdelingen. indgår i afdelingens forskningsudvalg med den kliniske professor og oversygeplejersken, og har overblik over iværksatte projekter. har medansvar for at der iværksættes en grundig proces, der både organisatorisk, ledelsesmæssigt, økonomisk og kompetencemæssigt, sikrer at forskningsresultater implementeres i patientplejen. 1. udgave

4 yder praktisk, teoretisk og metodisk bistand og vejledning til forskende sygeplejersker og andre kolleger. medvirker til ansøgning om økonomiske midler til forskning. initierer internationalt forskningssamarbejde. udarbejder hvert år en status over aktiviteter i det forgangne år. Udvikling af forskningskompetencer Afdelingen skal have konkrete tilbud mhp udvikling af studerendes og ansatte sygeplejerskers interesse for og kompetencer til at bruge og deltage i udvikling af forskningsbaseret viden. Kompetencerne skal bl.a. udvikles gennem deltagelse i udviklings- og forskningsprojekter. Eksempler på tilbud: Sygeplejestuderende udfører analysearbejde i klinikken og deltager i relevante dele af udviklingsprojekter i afdelingen. Sygeplejestuderende og sygeplejersker udfører analyse af datamateriale i forskningsprojekter. Sygeplejersker udfører systematiske udviklingsprojekter i afdelingen, deltager i audits og andet systematisk arbejde fx i afdelingens arbejdsgrupper. Deltagelse i journal clubs, hvor videnskabelige artikler læses kritisk. Undervisning i forskningsmetoder og skriveværksted. Vejledning og motivation mhp akademiske uddannelser. Afdelingen skal sikre, at en forskningstradition i sygeplejen, kan udvikle sig ved at have sygeplejersker ansat med forskningskompetencer. Målsætning Uddannelse Inden udgangen af 2012 er en sygeplejerske, tilknyttet Onkologisk Afdeling, begyndt ph.d. uddannelsen med et projekt inden for herværende forskningsstrategis ramme og forskningsområder. Medio 2016 har min. 2 sygeplejersker i Onkologisk Afdeling en ph.d. grad og en ansættelse i afdelingen, der indebærer forskning inden for kræftsygeplejen enten som post doc eller som adjunkt i delestilling med universitetet. Inden udgangen af 2013 er 2-3 sygeplejersker i gang med eller har gennemgået en kandidatuddannelse eller masteruddannelse med efterfølgende ph.d. studie for øje. Medio 2012 er der etableret en journal club, for forskningsinteresserede sygeplejersker i Onkologisk Afdeling, som omfatter undervisning i forskningsmetoder (både kvalitative og kvantitative), implementering og kritisk læsning af artikler inden for afdelingens forskningsprogram. Med henblik på udvikling af viden om og forståelse af forskningsprocessen søges interesserede sygeplejersker og sygeplejestuderende involveret i dele af forskningsarbejdet i relation til forskningsprojekter i afdelingen (fx indsamling af systematiske data, analyse, formidling). Ledere på alle niveauer i afdelingen sikres viden om forskning gennem undervisning mhp at understøtte og efterspørge en forskningskultur, implementering af forskningsresultater og en forskningsbaseret praksis. 1. udgave

5 Økonomi Onkologisk Afdeling vil tilstræbe hvert år at tilbyde et ph.d. stipendium på kr., der kan søges af sygeplejersker, der vil udføre et forskningsprojekt inden for kræftsygeplejen og som falder inden for herværende forskningsstrategis ramme. For økonomisk at understøtte sygeplejersker, der forsker i kræftsygepleje med onkologisk afdeling som udgangspunkt for deres forskning, og som enten på grund af ph.d. studium eller et projekt, ikke kan varetage en fuldtidsansættelse i afdelingen, vil afdelingen søge at tilknytte disse ved timelønsansættelser med fx 10 timer/uge eller andre fleksible løsninger. Forskningsprojekter 1-2 nye forskningsprojekter inden for denne strategis forskningsområde sættes i gang i løbet af Forskningsprojekterne involverer sygeplejersker med forskningskompetencer i afdelingen og relevante tværfaglige kolleger i hele eller dele af forskningsprocessen mhp aktiv deltagelse i forskningsstrategien, kompetenceudvikling og opnåelse af høj videnskabelig kvalitet. Initiering af internationalt forskningssamarbejde. Implementering Når relevante forskningsresultater foreligger, iværksættes en grundig proces, der både organisatorisk, ledelsesmæssigt, økonomisk og kompetencemæssigt, sikrer at resultaterne implementeres i patientplejen. Dette gælder især resultater, der er opnået gennem forskning internt i afdelingen, men også resultater skabt eksternt og som kan forbedre patientplejen. Formidling Forskningsresultater formidles både lokalt i afdelingen og nationalt og internationalt i faglige og videnskabelige tidsskrifter, på konferencer og gennem undervisning. Referencer 1. Enheden for Sygepleje, Uddannelse, Udvikling, Forskning. Onkologisk Afdeling, Århus Sygehus, Aarhus Universitetshospital. 4. udg OECD definitioner og retningslinjer baseret på Frascati Manualen Dansk Sygepleje Selskabs (DASYS) Forskningsråd. Notat til DSR Strategi for forskning. Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi. Århus Sygehus udg Forskningsprogram. Fra Sygdom til hverdagsliv rehabilitering på Skejby Forskningscenter, Klinisk Institut, Skejby Sygehus. 1. udgave

6 6. Hove, N., Thykjær, S., & Andersen, U. 2004, Ungdomssygepleje nye arbejdsformer [Youth Wards - New Methods of Nursing Young People With Cancer] (Available on: Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital. Denmark., Århus. 7. Hølge-Hazelton, B., Olsen, P. R., Taps, E., & Vithen, I. 2006, "Den unge med kræft - et praksisforskningsprojekt", Klinisk Sygepleje, vol. 20, no. 4, pp Projekt: Pårørende og kræftpatientens sociale netværk. Onkologisk Afdeling D, AS-Intra. 9. Olsen, P.R. & Harder, I. 2011, "Caring for teenagers and young adults with cancer: A grounded theory study of network-focused nursing", Eur.J.Oncol.Nurs., vol. 15, pp Olsen, P.R. & Harder, I. 2010, "Network-focused nursing development of a new concept", ANS Adv.Nurs.Sci., vol. 33, no. 4, pp Olsen, P. 2009, Towards a theory of network-focused nursing - A grounded theory study of teenager and young adult cancer care Faculty of Health Sciences, School of Public Health, Department of Nursing Science. Aarhus University. 12. Olsen, P. & Harder, I. 2009, "Keeping Their World Together - Meanings and Actions Created Through Network-focused Nursing in Teenager and Young Adult Cancer Care", Cancer Nursing, vol. 32, no Kræftplan Kræftplan Medical Research Council Developing and Evaluating Complex Interventions: New Guidance. MRC, London. 16. Kodeks for god forskningsledelse. Syddansk Universitet udgave