Anbringelsesstatistik 007 Døgninstitutionen Birkely År 007 har på mange måder været et skælsættende år. Året har også budt på mange opgavemæssige udfordringer og åbnet mulighed for at afprøve nye løsninger med henblik på, at imødekomme de anbragte børn og familiers behov bedst muligt. Denne statusrapport over anbringelserne på Døgninstitutionen Birkely, er ment som en talmæssig dokumentation af, hvordan verden har set ud i 007. Formålet hermed er på den ene side, at give vores samarbejdsparter et indblik i forskellige parametre vedrørende anbringelserne og på den anden side, at give os selv på institutionen en faktuel viden om, hvad vi har arbejdet med i årets løb. Den faktuelle viden, som en kvantitativ opgørelse giver, er et vigtigt bidrag til de drøftelser vi til stadighed har på institutionen, med henblik på at indrette organisationen bedst muligt i forhold til at kunne imødekomme, de behov kommunerne har for løsning af opgaver. Denne opgørelse er den første af sin art, men målet er, også for de kommende år at gøre status på denne måde. Vi vil derved over årene, kunne se hvilke forandringer, der er i de forskellige parametre. Dette kan på sigt være nyttig viden i forhold til institutionens udvikling. Det er vigtigt at pointere, at dette er en kvantitativ opgørelse. Bag de mange tal gemmer sig børn og familier med forskellige historier og baggrunde. I denne rapport kan man hverken se hvilke problemstillinger børn og familier kæmper med eller hvor stor arbejdsindsats medarbejderne har ydet, for at få det hele til at hænge sammen. En sådan kvalitativ opgørelse ligger udenfor denne rapports rammer. Ledelsen af Birkely håber dog, at det fremgår af rapporten, hvilken mangfoldighed af opgaver og forskellighed institutionen rummer og at også vores samarbejdsparter kan drage nytte af de informationer rapporten giver. Februar 00 John Doe Forstander
Indhold Udvikling over året....3. Aldersfordeling..... Hvornår bliver børnene anbragt?....3. Hvem anbringer...5.. Hvor var børnene før anbringelsen?...6.5. Hvad udskrives børnene til?...6.6 Anbringelsernes længde...7.7 Kønsfordeling - Dreng/pige.... Anbringelser med eller uden forældrenes samtykke....0 Forældreproblematikker...9. Akut eller planlagt anbringelse...0. Tidligere anbringelser...0.3 Institutionens opgave.... Forældrebaggrund....5 Kulturel baggrund...
Om Birkely På Birkely er der afdelinger, der alle har akut modtagelse og pædagogisk/psykologiske observationer som hovedopgaver. Rød - normeret til 0 børn mellem 0 og ca. 6 år Gul - normeret til 0 børn mellem 0 og ca. 6 år Grøn - normeret til 0 børn mellem ca. 6 og ca. 0/ år og Blå - normeret til børn mellem ca. 0 år og år Udvikling over året. 007 har været kendetegnet ved stor forskel i belægningen over året. De akutafdelinger har været udsat for meget store udsving. Stor underbelægning i. kvartal, massiv overbelægning hen over sommeren og igen svingende tendens i efteråret afsluttende med stor overbelægning i december. Disse store udsving gør planlægning særdeles vanskelig, og har krævet en omfattende fleksibilitet af medarbejderne. Der er flere eksempler i årets løb på afdelinger, som i løbet af dage er gået fra en belægning på 0 % til en belægning på 5 %. Det kræver omstillingsparathed. Belægningsudvikling 007 Birkely Antal 50 5 0 35 30 5 0 5 0 5 0 Normering: 36 j f m a m j j a s o n d Måneder
. Statistik vedrørende de akut/observationsafdelinger. Hovedtal Børn ved årets start Indskrivninger Børn i alt Belægnings-% 005 36 3 79 95,% 006 33 77 9,9% 007 30 56 6 0,% I 007 er der på de akutafdelinger anbragt i alt 56 børn. Sammenlagt med de børn, som blev anbragt inden 007 har i alt 6 børn mellem 0 og 6 år boet på de afdelinger i 007. Det er disse børn de efterfølgende grafer omhandler.. Aldersfordeling De 6 børn som har boet på de akutafdelinger i 007, fordeler sig på følgende aldre. Aldersfordeling Antal 0 9 7 6 5 3 0 9 7 6 5 5 5 3 3 3 3 0 3 5 6 7 9 0 3 5 6 Alder Figur.. Hvornår bliver børnene anbragt? Figur 3 viser i hvilke måneder anbringelserne er sket i årene 005, 006 og 007. Denne opgørelse er lavet i et forsøg på at undersøge, om der er fællestræk i forhold til i hvilke måneder eller på hvilke årstider børn anbringes. Grafen viser med al tydelighed, at der ikke er nogen mønstre og sammenhænge i anbringelsesmønsteret, hverken over året eller mellem årene. Denne uforudsigelighed er et vilkår for en akutinstitution, og giver ikke mange muligheder for planlægning. Nøgleordene er derimod fleksibilitet og omstillingskompetencer.
Anbringelser fordelt på måneder i 005, 006 og 007 0 Antal 6 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec 005 006 007 Figur.3. Hvem anbringer Birkely overgik med kommunalreformen fra Århus Amt til Århus Kommune. Derfor er en opgørelse af, hvilke kommuner der har anbragt børn på institutionen, særlig interessant i et år som 007, som på forhånd var forbundet med en del usikkerhed. Af figur kan ses, at der er anbragt børn fra 9 forskellige kommuner. Ikke overraskende med Århus kommune som den kommune der anbringer flest. Fordelingen med ca. 75 % Århus kommune og ca. 5 % andre kommuner svarer fint til at være en Århus Kommune institution, som er åben for anbringelser fra andre kommuner. Hvilke kommuner har anbragt børnene...? 5 Favrskov Mariagerfjord Norddjurs Randers Silkeborg Skanderborg Syddjurs Varde Århus Figur 3 Århus kommune er opdelt i socialcentre, d.v.s. de centre som har myndigheden til at anbringe børnene. Figur 5 viser hvor mange børn hvert enkelt center har anbragt i 007, vist i eksakte tal og procent.
Århus anbringelserne. Vest; 5; % Nord; 7; 3% Syd; 3; 9% Centrum; 0; % Figur.. Hvor var børnene før anbringelsen? Figur 6 viser hvor børnene opholdt sig umiddelbart inden anbringelsen. Det er tydeligvis helt overvejende fra hjemmet, børnene bliver anbragt. Det skal kommenteres, at der i 007 var færre børn anbragt fra plejefamilie end i de foregående år, uden at det dog er muligt, at finde tallene til dokumentation herfor. De børn der er anbragt fra hospital, drejer sig for alles vedkommende om spædbørn, heraf barn til bortadoption. Anbringelse fra slægtspleje er ikke set før. børn er ikke taget med i denne opgørelse, da de på trods af indskrivelse på institutionen, aldrig fysisk flyttede ind. Børnene i akut/obs afdelingerne er anbragt fra... 6 Hjem Familiepleje Familieafdeling hospital Slægtspleje Figur 5.5. Hvad udskrives børnene til? Af de 5 børn som i årets løb er udskrevet, er ca. halvdelen flyttet hjem igen. Andelen af børn der er udskrevet til henholdsvis plejefamilie og døgninstitution/opholdssted, er ca. lige store og 3 er flyttet på efterskole.
Børnene er udskrevet til... 0 0 3 Hjem Familiepleje Efterskole Opholdssteder Døgninstitution 9 Figur 6.6 Anbringelsernes længde Figur skal læses på den måde, at der er børn, som er udskrevet indenfor den. måned af anbringelsen. børn har været anbragt mellem og måneder.o.s.v. Når de akutafdelinger oprindeligt er defineret til korttidsophold, op til ca. års varighed, kan det undre, at anbringelserne for børns vedkommende har strakt sig over henholdsvis og 59 måneder. Dette skyldes primært helt særlige familieforhold. Enkelte ophold strækker sig over en længere periode end forudsat, fordi det vurderes, at et yderligere skift til et andet anbringelsessted derved kan undgås. Anbringelsernes længde - børn udskrevet i 007 Antal børn 0 6 0 > 3 5 7 0 3 5 3 59 Antal måneder Figur 7
.7 Kønsfordeling - Dreng/pige Fordeling af drenge og piger Drenge 6% Piger 5% Figur. Anbringelser med eller uden forældrenes samtykke En anbringelse kan ske enten med- eller uden forældrenes samtykke. En anbringelse uden forældrenes samtykke betyder, at det er kommunens Børn & Ungeudvalg, som har truffet beslutning om anbringelse. Anbringelser med og uden forældrenes samtykke Antal 6 0 6 0 Børnehuset Spiren Toppen Pavillonen Afdelinger Anbringelse med samtykke Anbringelse uden samtykke Der har i 007 været anbragt i alt 9 børn uden forældrenes samtykke. Figur 0 viser denne fordeling opdelt på de afdelinger. Medtages de børn, som blev anbragt før 007, men som fortsat var indskrevet i 007, så er tallet for anbringelser uden forældrenes samtykke dobbelt så stort () i forhold til et samlet børnetal på 6..9 Årsag til anbringelse Figur er et forsøg på at indkredse forskellige problemstillinger, som kan ligge til grund for en anbringelse. Denne opgørelse er ikke evidensbaseret dokumentation, da disse forhold i mange tilfælde kan være ganske vanskelige at opgøre eksakt. Det er f.eks. ofte Figur 9
ikke muligt, at afgøre om en væsentlig årsag til anbringelse er omsorgssvigt eller problemadfærd hos barnet eller begge dele. Tallene er fremkommet ud fra det konkrete kendskab til det enkelte barn og barnets familieforhold. Tallene skal derfor ikke tages for andet, end et kvalificeret forsøg på at gruppere de forskellige indikationer i forhold til hinanden. Baggrunde for anbringelse 3; 50% ; 3% ; 6% 3; 5% 0; 6% Omsorgssvigt Vold i hjemmet Vold mod barnet Sexuelt misbrug Problemadfærd Figur 0.0 Forældreproblematikker Forældreproblematikker Psykisk sygdom; ; 3% Alkohol; 7; 35% Udviklingshæm met; ; % Stofmisbrug; 9; 9% Figur Figur er medtaget for at give et billede af hvilke typer problematikker, der hovedsageligt gør sig gældende for forældrene. Denne opgørelse er ikke udtryk for eksakt viden, da det er meget vanskeligt i alle tilfælde at have tilstrækkelig viden, til at kunne lave en præcis opgørelse. Grafen skal derfor tages som et billede af de væsentligste problemområder og deres indbyrdes forhold. I flere af familierne er flere af belastningerne repræsenteret.
. Akut eller planlagt anbringelse Langt de fleste børn bliver anbragt akut. Det vil sige samme dag, som vi har fået henvendelsen eller kort tid derefter. De børn, som er kategoriseret som planlagte anbringelser, er for langt de flestes vedkommende også foregået indenfor få dage fra første henvendelse, men i disse tilfælde har der været mulighed for, at afholde møde inden anbringelsen eller forældre og barn har nået at komme på besøg. Andre typer institutioner ville formodentlig også kategorisere disse som akutte anbringelser. Planlagt; ; 5% Akut/planlagt anbringelse Akut; ; 75% Figur. Tidligere anbringelser For en relativ stor andel af de anbragte børn, er det ikke første gang det sker. børn har tidligere været anbragt i kortere eller længere tid på institution og 0 børn i plejefamilie eller akut plejefamilie. Tidligere anbringelser Ikke anbragt tidligere; 3; 59% Institution; ; % Plejefamilie ; 0; 9% Figur 3
.3 Institutionens opgave Som anført i figur 3 sker langt de fleste anbringelser akut. Ofte viser det sig at anbringende myndighed, har for lidt kendskab til barnet og dets støttebehov, hvorfor institutionen bliver bedt om, at udarbejde en pædagogisk/psykologisk observation. En observationsperiode strækker sig over ca. ½ år, hvor der udover selve observationen også er fokus på barnets udviklings og eventuelle behandlingsbehov. Den anden kategori - Akut/forsørgelse - dækker over de børn, hvor anbringende myndighed vurderer, at de har et tilstrækkeligt kendskab til barnets behov, hvor der ventes på en anden indsats eller hvor det primært er forældreproblematikker eller andet der er årsag til anbringelsen. Det har været kendetegnende for 007, at antallet af observationsopgaver har været større end tidligere. Det har betydet, at en del af de psykologiske undersøgelser er foretaget af eksterne psykologer, da Døgncentrets interne psykologer ikke har haft ressourcer til at løse alle opgaverne. I 007 har der kun været anbragt spædbarn til bortadoption. Denne opgave har været meget vigende over de sidste mange år. I 90 erne lå niveauet på ca. 6- børn om året. Det er et speciale, som institutionen ønsker at bevare. Formål med anbringelsen Adoption; ; % Akut/forsørgelse; ; % Observationer; 9; 5% Figur
. Forældrebaggrund Figur 6 viser, at i ca. /3 af de familier børnene kommer fra, er forældrene skilt. I 6 tilfælde ved vi det ikke. Familier hvor forældre er skilt Begge forældre; ; % En forældre; 3; 76% Figur 6.5 Kulturel baggrund Figur 7 er medtaget for at vise, hvor stor diversitet der er i børnenes kulturelle baggrund. Grafen er lavet med baggrund i alle de børn, der har boet på institutionen i 007, altså ikke kun dem der er indskrevet i 007. 6 børn med anden kulturel baggrund end (syd) dansk ud af 6 børn (ca. 30 %), må siges at være en relativ stor andel. Børn med anden kulturel baggrund end dansk 3 3 6 Tyrkisk Somalisk Congo Grønlandsk Dansk/Somalisk Kenya Irakisk Thai/Iransk Russisk/Dansk Figur 7