Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Relaterede dokumenter
Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra

TIL- OG FRAVALG AF DEN KOMMUNALE FROKOSTORDNING

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE LÆRING og TRIVSEL

Fravalg af kommunal frokostordning

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Appetit på et sundt frokostmåltid

Frokostordninger. Retningslinjer for valg af frokostordninger

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: P

Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune.

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune

Informationsmateriale til forældre om den fleksible frokostordning i Furesø Kommunes daginstitutioner

Sundt frokostmåltid til børn

Frokostordning i dagtilbud. Frokostordning i dagtilbud. Børn og Læring. Januar

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Mad- og måltidspolitik

Det obligatoriske frokostmåltid

Fleksibel frokostordning i daginstitutioner og børnehaveafsnit i SFO er i Ringsted Kommune

Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner.

Maj Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune

Oplæg vedr. Madordning i FMK fra den

Information om frokostordning i daginstitutioner

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud

Informationsmateriale til forældre om den fleksible frokostordning i Furesø Kommunes daginstitutioner

NOTATARK. Bilag 1. Baggrundsnotat. Hvidovre Kommune. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702

Retningslinjer for fravalg af Holbæk Kommunes tilbud om et sundt frokostmåltid i daginstitutioner

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Mange af de 0-6-årige børn spiser 80 % af dagens måltider i daginstitutionen, det stiller krav til madens kvalitet.

Kost og sundhedspolitik

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Kostpolitik

Kostpolitik For. Børnehuset Skovtroldene

Kostpolitik for Hørning BørneUnivers

Forslag. Lov om ændring af lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. Kultur og Familieforvaltninen

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune

Referat fra Østerdalens Bestyrelsesmøde Dato: Mødeleder: Jørn Ordstyrer: Mette Referent: Mai-Britt

Kostpolitik for. Dalens Børnehuse. Ellekonedalen Viborg

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. Kultur og Familieforvaltninen

Principper for mad- og måltider ved Børnehuset Troldblomst.

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Mad- og måltidspolitik

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Sundt frokostmåltid til alle børn i dagtilbud Forslag til frokosttilbud til børnehavebørn i Ishøj Kommunes dagtilbud kvalitet og produktion

Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk

Kost og måltidspolitik i Galaksen

Information om frokostordning i daginstitutioner

Kostpolitikken for Galten/Låsby Dagtilbud

Frokost- og madordninger i dagtilbud efter 1. januar Vejledende materiale

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal København K. Aarhus Kommune

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Transkript:

Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 06. september 2016 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c. Muligheder for at skabe sammenhæng til det pædagogiske arbejde i hverdagen... 4 d. Til- og fravalg af frokostordningen... 4 e. Økonomi i forbindelse med frokostordningerne... 5 f. Køkkener og køkkenpersonale... 5 g. Indkøb af madvarer m.m.... 6 h. Selvejende daginstitutioner, puljeordninger og private daginstitutioner 6

a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner Side2/7 Folketinget vedtog den 4. juni 2010 loven om en fleksibel frokostordning i daginstitutioner m.v. Loven forpligter alle kommuner til at tilbyde et sundt frokostmåltid i daginstitutionerne fra senest den 1. august 2011. I Slagelse Kommune trådte ordningen i kraft den 1.8.2011. Frokostmåltidet skal være sundt og leve op til gældende officielle danske anbefalinger om kosten på www.altomkost.dk. Formålet med loven er at fremme sunde kostvaner, forebygge overvægt samt aflaste børnefamilierne i en travl hverdag. Det er forudsat i loven, at frokostordningen bliver finansieret ved at forældrene betaler en særlig takst, der svarer til udgifterne til ordningen. Institutionerne har mulighed for at fravælge frokostordningen efter regler, der er beskrevet nedenfor. Det er som udgangspunkt forældrebestyrelsen der har kompetencen til at fravælge frokostordningen. b. Frokostordningen i Slagelse Kommune Generelt Frokostordningen er fra den 1. august 2011 en del af dagtilbudsydelsen for de institutioner, hvor forældrebestyrelsen ikke har fravalgt den, og indgår på lige fod med øvrige lovbundne aktiviteter i institutionernes hverdag. Det betyder, at såvel tilrettelæggelsen af frokostordningen som de daglige måltider er en del af institutionernes ledelsesmæssige og pædagogiske ansvar. Fødevarestyrelsen har på www.altomkost.dk udarbejdet en række anbefalinger til sund kost i daginstitutioner. Den enkelte daginstitution er forpligtet til at følge disse anbefalinger. Frokostordningen i den enkelte daginstitution skal desuden afspejle Slagelse Kommunes Sundheds- og kostpolitik samt daginstitutionernes eventuelle egne kostpolitikker. Indholdet af frokostordningen I Slagelse Kommune er ordningen tilrettelagt, så børnene kan få tilbudt kold mad, lun mad eller en kombination af kold, lun og varm mad. Det kan være smør selv rugbrødsmadder, lune retter, grønt og enkelte dage med varmt mad. Modellen bliver kaldt delvis tilberedning i den enkelte institution. Et måltid bestående af rugbrød/grovbrød og hovedsagelig kold mad lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger om et sundt frokostmåltid for 0-6 årige. 2/7

Et konkret eksempel på en uge kan være, at der er 3 dage med rugbrød/grovbrød med pålæg, suppleret med grøntsager og frugt og 2 dage med lune retter eller varm mad. Side3/7 Den enkelte daginstitution tilrettelægger selv de konkrete frokostplaner. Modellen er i tråd med Slagelse Kommunes principper om decentralisering, idet den giver mest mulig handlefrihed og ansvar til den enkelte daginstitution i forhold til, hvordan madordningen skal fungere i dagligdagen. Fleksibiliteten i dagligdagen er sikret, idet der vil kunne tilrettelægges madpakker til udflugter og fortsat være plads til særlige arrangementer og dage med mad tilberedt på bål. Institutionerne skal sikre, at mere end én medarbejder kan løse opgaven med tilberedning af frokost, egenkontrol m.m. så der kan tilbydes frokost alle hverdage uanset sygdom, ferie m.m. Særlige kulturelle og religiøse forhold Den enkelte daginstitution er forpligtet på at tilrettelægge det daglige frokostmåltid på en sådan måde, at børn med særlige kulturelle og religiøse kostvaner også kan spise med. Der er ikke krav om, at hele måltidet skal være særligt tilrettelagt, men der skal dagligt være retter uden eksempletvis svinekød. Allergi Lovgivningen giver mulighed for, at børn med gennemgribende allergi kan blive undtaget af ordningen. I Slagelse Kommune vil børn med indgribende fødevareallergi kunne blive undtaget af ordningen hvis institutionen vurderer, at den ikke er i stand til at tilbyde et sundt frokostmåltid til barnet, der tager hensyn til barnets særlige behov. Det kan eksempelvis dreje sig om gluten- eller mælke allergi. Afgørelse om fritagelse bliver truffet af lederen af institutionen på baggrund af en erklæring fra en speciallæge, som skal indhentes af forældrene. Forældrene vil herefter selv skulle medbringe frokost og skal ikke betale taksten for frokostordningen. Der er ikke mulighed for at undtage enkelte børn fra den kommunale frokostordning på andet grundlag, end at institutionen vurderer, at den ikke på forsvarlig vis kan tilbyde et givet barn med et lægedokumenteret behov for specialkost en frokost, der lever op til barnets behov. 3/7

c. Muligheder for at skabe sammenhæng til det pædagogiske arbejde i hverdagen Side4/7 Loven om frokostordninger i daginstitutioner har ikke et selvstændigt pædagogisk formål. Alligevel er det erfaringen fra andre kommuner og institutioner, at et fælles frokostmåltid giver nogle nye muligheder for det pædagogiske arbejde, Et fælles frokostmåltid kan være med til at styrke fællesskabet i børnegruppen. Deltagelsen i og samtalen om måltidet kan styrke den kulturelle dannelse i forhold til fællesskabet omkring et måltid. Der er mulighed for, at børnene på skift kan være med til at tilberede dele af maden. Børnene vil få mulighed for at smage nye råvarer og retter, der kan være med til at styrke deres nysgerrighed og alsidighed overfor mad, og de kan udfordre hinanden på at smage nye ting. Tilberedning og indhold af måltidet kan medtænkes ud fra de temaer og arrangementer, som institutionen i øvrigt arbejder med. Ansvaret for at skabe en hensigtsmæssig sammenhæng til den pædagogiske indsats i hverdagen vil ligge på den enkelte institution. Det vil være oplagt at medtænke mulighederne i det fælles frokostmåltid i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Også af hensyn til sammenhængen i hverdagen kan medarbejdere i institutionen i relevant omfang deltage i måltidet, så de kan være med i samtalen om maden og i fællesskabet omkring måltidet. Der er ikke tale om, at medarbejdernes frokostmåltid og frokostpause skal dækkes af det fælles frokostmåltid med børnene, men at der kan ske en symbolsk pædagogisk medspisning, hvor børnene oplever, at det pædagogiske personale deltager i det fælles måltid. d. Til- og fravalg af frokostordningen Institutionerne skal træffe beslutning om evt. fravalg af frokostordning hvert andet år. I alle institutioner skal der træffes en aktiv beslutning om til- eller fravalg af ordningen. Dette valg skal ske hvert andet år. Som udgangspunkt er det bestyrelsen, der har kompetencen til at træffe beslutning om institutionen fravælger frokostordningen. Det anbefales, at bestyrelsen går i dialog med den øvrige forældregruppe f.eks. på et forældremøde inden den træffer beslutning. I institutioner med fælles ledelse skal der træffes et valg i hver institution under den fælles ledelse. I disse institutioner er det ikke den fælles bestyrelse, men forældrene i hver institution for sig, der træffer beslutningen. Frokostordningen kan fravælges ved, at et flertal af forældrene i institutionen stemmer imod. Forældrene har én stemme pr. barn i institutionen. I Slagelse Kommune er følgende institutioner under fælles ledelse: Vejsgården, Nygården, Kildebakken, Børnehuset Storebæltsvej, Loppen og 4/7

Strandvejens Børnehave. Det anbefales, at afstemningen sker forud for information og dialog om ordningen i forældregruppen. Lederen i de berørte institutioner sikrer efter samråd med bestyrelsen den nødvendige information og at der finder en afstemning sted. Side5/7 Frokostordningerne følger budgetåret og valget gælder for to år ad gangen. e. Økonomi i forbindelse med frokostordningerne Indførelsen af en frokostordning medfører udover den direkte udgift til mad og råvarer også indirekte eller afledte udgifter. Den største afledte udgift ved egen tilberedning er løn til køkkenpersonale. De mindre afledte udgifter kan være et øget forbrug til energi og renovation. I forhold til køkkenpersonale vil institutionerne blive sikret en lønsum på min. 140.100 kr. og max. 319.200 kr. pr år (2013-niveau). Minimumstildelingen er beregnet til at sikre, at mindre institutioner kan løse opgaven, og maximums tildelingen er beregnet til at sikre, at store institutioner ikke får tildelt mere lønbudget end nødvendigt for at løse opgaven. Tabellen nedenfor viser eksempler på lønsummen ved forskellig institutionsstørrelse. Størrelse Lønsum kr. (2013 prisniveau) 40 børn 140.100 Min. 60 børn 159.600 90 børn 239.400 120 børn 319.200 Max. Uanset de beregningsmæssige forudsætninger får institutionerne tildelt budgettet som et rammebudget på samme vilkår som for øvrige budgetposter. Det betyder, at budgettildelingen til frokostordningen styres efter gældende regler om decentralisering og lønsumsstyring, hvor institutionen har ansvaret for hvordan den lokalt vil prioritere midlerne indenfor det gældende serviceniveau. f. Køkkener og køkkenpersonale Alle institutioner har fået opgraderet deres køkkener til et niveau, hvor der kan ske delvis tilberedning. Køkkenerne skal registreres hos Fødevareregionen og daginstitutionerne skal derefter udføre egenkontrol. Egenkontrol indebærer, at man skal gennemgå køkkenets aktiviteter og opbygge et system, der sikrer, at ingen bliver syge af maden. Ved at gennemføre egenkontrol kan man minimere eller undgå de risici og fejl, der typisk kan opstå ved madlavning. Køkkenpersonale skal have en lovpligtig hygiejneuddannelse, der p.t. er på 3 dage. Hygiejneuddannelsen giver medarbejderne viden om, hvordan fødevarer skal behandles, hvilke krav der er til arbejdsgangsbeskrivelser i 5/7

køkkenet og hvordan egenkontrol skal udføres. Center for Dagtilbud vil sammen med institutionerne i frokostordningen søge at arrangere fælles kursusforløb. Side6/7 Institutionerne skal desuden sikre, at der er mere end én medarbejder der kan løse opgaven med tilberedning af frokost, egenkontrol m.m. så der kan tilbydes frokost alle hverdage uanset sygdom, ferie m.m. g. Indkøb af madvarer m.m. Institutionerne skal benytte sig af de indkøbsaftaler, som Slagelse Kommune til enhver tid er omfattet af, når de køber ind til frokostordningen. På denne måde sikres mest mulig fleksibilitet med hensyn til at sammensætte frokostmåltidet ud fra lokale ønsker og hensyn i den enkelte institution. Indkøbsaftalen er alene en aftale over pris og levering af et udvalg af varer. Det er den enkelte daginstitution, der løbende bestiller og får leveret til døren - for eksempel to gange ugentligt. Slagelse Kommune vil løbende søge at tilslutte sig de regionale eller landsdækkende indkøbsaftaler der giver de mest fordelagtige priser og størst mulige kvalitet og variation i udbuddet. Tildelingen af budget til madvarer skal også dække f.eks. rengøringsartikler og leverandørens transport af varerne til institutionen. Nogle leverandører tilbyder også menuplaner m.m. der er indrettet efter Fødevarestyrelsens anbefalinger, mens andre leverandører forudsætter at institutionerne selv udarbejder menuplaner og beregner mængder m.m. Medarbejderne i institutionerne kan fortsat tage børn med på indkøb og dermed arbejde pædagogisk med indkøb og forberedelse af frokostmåltidet og andre måltider. h. Selvejende daginstitutioner, puljeordninger og private daginstitutioner Ifølge Slagelse Kommunes driftsoverenskomster og aftalegrundlag med selvejende daginstitutioner, puljeordninger og privatinstitutioner skal disse tilbud leve op til gældende lovgivning. Det betyder, at det er den enkelte selvejende daginstitution, puljeordning eller privatinstitution, der har ansvaret for, at rammerne for loven om frokostordningen er til stede. De selvejende institutioner har fået opgraderet deres køkkener samtidig med de kommunale. Slagelses Kommunes anlægsudgift bliver betragtet som et lån og bliver sikret ved udstedelse af et gældsbrev til den selvejende daginstitution. 6/7

Puljeordninger i egne bygninger og privatinstitutioner er forpligtet til selv at sikre de nødvendige rammer for indførsel af frokostordningen. Side7/7 7/7