Bilagsoversigt. Bilag 1 Fælles Fynsk Fokus, 17. juni 2010

Bilagsoversigt Bilag 1 Fælles Fynsk Fokus, 17. juni 2010 Bilag 2 Bilag 2.1 Bilag 2.2 Bilag 2.3 Bilag 2.4 Bilag 2.5 Bilag 2.6 Bilag 2.7 Bilag 2.8 Bilag 2.9 Bilag 3 Bilag 3.1 Bilag 3.2 Bilag 3.3 Bilag 3.4 Bilag 3.5 Bilag 3.6 Bilag 3.7 Bilag 3.8 Bilag 3.9 Bilag 3.9.1 Bilag 3.9.2 Bilag 4 Bilag 5 Input fra lokale dialogmøder Input fra lokalt møde i Assens Input fra lokalt møde i Faaborg-Midtfyn Input fra lokalt møde i Kerteminde Input fra lokalt møde i Langeland Input fra lokalt møde i Nordfyn Input fra lokalt møde i Nyborg Input fra lokalt møde i Svendborg Input fra lokalt møde i Svendborg Input fra lokalt møde i Ærø Høringssvar Høringssvar fra Centrovice Høringssvar fra Dansk Byggeri Høringssvar fra DE Høringssvar fra DI Høringssvar fra Fynsk Erhverv Høringssvar fra LO Høringssvar fra Sport Event Fyn Høringssvar fra Syddansk Turisme Høringssvar fra Tekniq Væksthus Syddanmark Input fra møde med Fynske Attraktioner Undersøgelse foretaget af Fynsk Erhverv Den eksisterende fynske økonomi på området i dag.

Bilag 1: Fælles Fynsk Fokus, 17. juni 2010

Senest revideret d. 17/6-10 Fælles fynsk fokus - et oplæg til en stærkere fynsk erhvervsudvikling mod 2020

Fynsk indhold 1. Formål... 1 2. Fælles fynsk fokus... 2 3. Fynsk organisering på erhvervsområdet i dag... 5 4. Fynsk økonomi på erhvervsområdet i dag... 6 5. Forslag til strategi... 6 6. Forslag til organisering... 11 7. Indstillingen... 14 8. Fremdrift på kort og lang sigt... 14 9. Fynske Bilag... 15

1. Formål På foranledning af kommunaldirektørerne og borgmestrene i de fynske kommuner, har en gruppe af udviklings- og erhvervschefer siden efteråret 2009 arbejdet med et oplæg, der skal sikre en stærkere fælles fynsk erhvervsudvikling. Efter indledende drøftelser i Kommunaldirektørforum Fyn og Borgmesterforum Fyn er opgaven blevet konkretiseret således at nærværende papir rummer et forslag til fælles fynsk fokus i form af vision, strategi, målsætninger, organisering, finansiering samt en tidsplan for det fremadrettede arbejde. Det fælles fynske oplæg til en mere fokuseret erhvervsindsats rummer forslag om en samling af ressourcerne inden for områderne: Udviklingsprojekter, turistområdet, erhvervsservice, eventområdet og opbygningen af kompetencer indenfor markedsføring, fundraising, analyse og evaluering. Oplægget er grundlæggende i vision, mål og strategi bygget op om en vidtgående model for et fremtidigt fælles samarbejde. Processen lægger op til en reel opstart af en fælles fynsk indsats og organisering fra 1. januar 2011. Arbejdsgruppen, juni 2010 Erik Meldgaard, Henning Quick, Christian Tønnesen og Mads Graves 1

2. Fælles fynsk fokus a. Koordination og optimering af indsats Ved at fokusere, koordinere og optimere indsatserne opnås en markant positiv effekt på en lang række ønskede målsætninger i forhold til de investerede ressourcer. Det er konklusionen efter nogle år med en række forprojekter, der lover godt for det fremtidige samarbejde og styrker behovet for et mere formelt og tættere samarbejde. På det erhvervspolitiske område er det tydeligt, at den enkelte kommune kan være for lille og regionen er for stor til, at en optimal operationalisering af de mange potentialer kan eksekveres. De eksisterende projekter er gode og synes rigtige, men en del af dem mangler tyngde og fundament til for alvor at vokse sig store og stærke. Der er i dag endvidere en række oplagte større projekter, som er vigtige at få løbet i gang, men som vanskeligt lader sig gennemføre uden et stærkere fynsk samarbejde herom. Samtidig er et vist udsyn nødvendigt. Kravet til fynsk handling tydeliggøres når man rundt i det omgivende landskab kan se masser af eksempler på subregionale initiativer. (SVUF, TRIN, URS etc.) I det økonomiske perspektiv er fokus: Mere værdi for de samme penge. Udgangspunktet for dette oplæg er: hvordan sikres en tilgang, der hedder: sammen er vi stærkest på Fyn. b. Fyns brændende platform A. Udviklingen på en lang række socioøkonomiske parametre kører i hastig fart uden om Fyn. Lav beskæftigelse, tung erhvervsstruktur, lavt uddannelsesniveau er klassiske fynske påhæftninger i nationale og regionale strukturbeskrivelser. Transformeringen fra industri til videnssamfund går for langsomt. B. Den organisering der er i det fynske i dag er samlet set ikke stærk nok ifht. følgende afgørende temaer: 1) etablering og drift af stærke projekter, der opnår den nødvendige volumen og dermed effekt. 2) At øge andelen af den eksterne medfinansiering lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. 3) At sikre en optimal ressourceudnyttelse både i.f.t til servicedelen og udviklingsdelen af fynsk erhvervsfremme. Argumenterne for en fælles fynsk satsning i kort form: - Fyn sakker bagud - Der skal kritisk masse i projekterne og servicen - Den eksterne finansiering skal øges - Der vil kunne etableres en større portefølje af tilbud til virksomheder og aktører - Der er behov for og store fordele i en mere enkelt struktur - Der kan høstes effektiviseringsgevinster - Vi skal nå de tre mål: 15.000 flere i job, 7500 højtuddannede, 10.000 kr. mere i produktivitet - Jylland er i gang SVUF, URS og TRIN 2

- De fordele der er ved at samle udvikling og service fra andre organisationer skal Fyn have gavn af. Udfordringerne/bekymringspunkterne: - Man mister det lokale engagement - Man mister virksomhedernes kontante bidrag - Frygten for bureaukratisering og centralisering - Det vi har i dag, fungerer da meget godt Disse argumenter for og bekymringspunkter skal der arbejdes med i de lokale processer, der skal gennemføres fra august og indtil beslutningen om deltagelse i Udviklingsforum Fyn træffes i løbet af oktober. c. Fynsk vision At Fyn i løbet af de kommende 10 år skal blive et af de mest velstående områder i Danmark. d. Fynske mål Udvikling En fælles fynsk erhvervspolitisk satsning etablerer projekter, der direkte og på en effektfuld måde understøtter tre overordnede mål: Inden 2020 skal Fyn - skabe 7500 stillinger til højtuddannede medarbejdere - øge den samlede beskæftigelse med 15000 medarbejdere - øge produktiviteten pr. ansat i private erhverv med 10.000 kroner pr. person. Herudover skal en fælles fynsk indsats øge den eksterne medfinansiering på erhvervsudviklingsprojekter, så Fyn som minimum opnår sin forholdsmæssige andel af regionale, nationale og internationale midler set i fht. befolkningsstørrelsen. (Den eksisterende andel skal synliggøres og et præcist mål for fremgangen bør fastsættes) Service På Fyn skal man tilstræbe en mere enstreget og professionaliseret service i forhold til erhvervsområdet og turismeområdet. Dette skal bidrage til forøget vækst. Serviceapparatet skal - understøtte arbejdet med udviklingsmålene - med én indgang sikre at den enkelte virksomhed får den bedst mulige og tilpassede rådgivning - tiltrække turister til øen og give dem en optimal service under opholdet Udviklingstiltag og service skal ske med afsæt i den relevante geografi for kunden uden skelen til kommunegrænser. Fyn skal med fokus på global og national konkurrence samarbejde lokalt og regionalt. 3

e. Fynske forudsætninger Den fynske velstand er under landsgennemsnittet og langt under potentialet. To af nøglefaktorerne er: produktiviteten i den private sektor og erhvervsdeltagelsen. En øget beskæftigelse og øget produktivitet øger den værdi der skabes pr. beskæftiget person og dermed øger værdiskabelsen som opgøres som bruttotilvækst. Region Syddanmark har både været mærket af lavere produktivitet og beskæftigelse end resten af landet som helhed og arbejdsstyrken forventes yderligere at falde med 4 % over de næste 20 år. Dette aflæses også i målingen af den økonomiske vækst i regionerne, hvor Syddanmark har de laveste væksttal. Region Syddanmark og Fyn har styrkepositioner i brancher som jern- og metalindustri, landbrug gartneri, skovbrug og nydelsesmiddelindustrien. Disse brancher, og andre der karakteriseres af produktionsvirksomheder, har en forholdsvis lav produktivitet. Det er derfor særlig vigtigt at der sættes særligt fokus på at øge produktiviteten i de brancher, som Fyn har styrkepositioner i, samt på langt sigt at indtænke en omstilling, der vil flytte arbejdsstyrken til mere højproduktive erhverv. En fællesfynsk strategi vil have som overordnet mål at løfte velstandsniveauet, ved at imødegå de udfordringer der i Erhvervs- og vækstpolitikken for Odense fra 2007 betegnes som: De traditionelle erhvervsmæssige styrker er presset af globaliseringen De fremspirende klynger når ikke op på kritisk masse, hvor de skaber værdi For mange står udenfor arbejdsstyrken De fynske kommuner har således grundlæggende fælles forudsætninger og vilkår som f.eks. lavere produktivitet, lavere indtægt og lavere uddannelsesniveau end landsgennemsnittet. Et tæt erhvervspolitisk samarbejde kommunerne imellem vil have langt større kraft i forhold til at gøre noget ved de ovenstående udfordringer, fordi man vil kunne skabe bedre resultater og udnytte ressourcerne bedre uden at den lokale erhvervspolitiske forankring mistes. Derved er det afgørende for at udnytte vækst- og udviklingspotentialet på Fyn, at de fynske kommuner anerkender at de er hinandens forudsætning i arbejdet med at øge velstandsniveauet. Det er ligeledes afgørende at udvikle og styrke de fællesfynske potentialer og styrkepositioner med stærke partnerskaber mellem virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt den offentlige sektor, således at innovation og klyngedannelse styrkes. 4

3. Fynsk organisering på erhvervsområdet i dag Landkort over erhvervsorganisationer på Fyn Den fynske organisering på erhvervsområdet er kendetegnet af en høj kompleksitet, hvilket illustreres i nedenstående diagram, samt bilag D-G. ERHVERVSFREMME Erhvervsservice Udviklingsprojekter Turisme Assens Svendborg Væksthus Lokale erhvervsservicekontorer + lokale projekter Østfyn Nordfyn Odense Faaborg-Midtfyn Ærø Langeland Fælles projekter Sport Event Fyn Havørredprojektet Film Fyn Miljøforum Fyn Udviklingsforum Odense Sydfyns Udviklingssamarbejde Fynsk Uddannelsesstrategi Velfærdsteknologi RoboCluster Energiklynge Fionia Projekt Fynske Fødevare IKT Udvikling i jern-, metal- og mekatronikbrancherne EcoCluP Destination Fyn Fælles fynsk eventorganisation Odense Lufthavn Kerteminde Assens Svendborg Syddansk Turisme Koordinerende forum Lokale turismekontorer + lokale projekter Østfyn Nordfyn Odense Faaborg-Midtfyn Ærø Langeland 5

Det samlede antal service- og udviklingsorganisationer er i dag meget stort. Erhvervs- og turismeservice og diverse projektorganiserede udviklingstiltag kører i egne spor med egne bestyrelser m.v. I serviceorganisationerne arbejdes også i varierende grad med større el. mindre udviklingsprojekter. Eventområdet har også sine egne institutioner og endda flere af dem. Styrken i dag er, at aktiviteterne udspringer af lokalt engagement ( ildsjælekultur ) og er bundet op på organisationer, der har stort ejerskab til de pågældende institutioner og projekter. Projektorganiseringerne er ofte individuelt tilpasset de enkelte projekter. Svagheden er vanskeligheder med at opnå kritisk masse i volumen og professionelle kompetencer samt med koordinering og fælles prioriteringer af nye tiltag og styrkelse af projekter med højt potentiale for vækst. De meget lokale afsæt og spredte fokuseringer matcher ikke de globale udfordringer og perspektiver for fremtidig vækst. De matcher derfor heller ikke i tilstrækkelig grad det perspektiv målgrupper for indsatsen efterspørger. Eksempler på større projekter, som har et stort potentiale, men hvor de seneste års arbejde har vist store vanskeligheder med at få løbet dem i gang eller ekspanderet dem og hvor vi derfor har tabt megen tid fra erkendelsen af udfordringer og potentialer til fælles handling: - Klyngeudvikling inden for mekatronik og fødevarer (store truede beskæftigelsesområder) - Udnyttelse af vækstmuligheder indenfor sundhed og velfærdsteknologi - Udvikling af øens samlede turistpotentialer - FilmFyn Den nuværende organsering betyder et samlet set stort ressourceforbrug til administration (opbygning, styring, drift m.v), koordinering m.m. Gennemsigtigheden i systemet er meget ringe set både fra en kundeside og beslutningstagere (både politikere, erhvervs- og organisationsfolk). Vedlagt som bilag er til eksempel vist diagrammer over den organisatoriske opbygning omkring et par udviklingsprojekter. Endvidere er den organisatoriske opbygning for Udviklingsforum Odense og for Sydfyns UdviklingsSamarbejde vist. Det forekommer oplagt at vurdere muligheder for at rationalisere det samlede forbrug af ressourcer og vurdere om de optimale styringskompetencer er tilstede både i forhold til det strategiske og det operationelle niveau. Udfordringen ved en samling af kræfterne i en ny struktur vil være at fastholde et fortsat lokalt engagement. 4. Fynsk økonomi på erhvervsområdet i dag Vedlagt en oversigt over hvad de enkelte kommuner i dag anvender af erhvervsfremmemidler fordelt på udviklingsprojekter samt erhvervsservice og turismeservice. Se bilag A-C. 5. Forslag til strategi Hvorfor overhovedet en ny strategi: 6

Den eksisterende struktur er i for høj grad præget af en lang række enkeltstående initiativer, der konkurrerer med hinanden om begrænsede ressourcer. Og uden at der er tale om en samlet strategisk styring. Det vurderes, at det er gældende for både service og udviklingsområdet. Strategien for et fælles fynsk fokus og fremtidigt samarbejde bygger på følgende hovedelementer: OVERORDNET 1. Der etableres et Udviklingsforum Fyn (UF)med en tilhørende udviklings- og driftsorganisation for fynsk erhvervsfremme. (Forslag til organisering er uddybet i efterfølgende kapitel.) 2. UF skal danne ramme om en fælles fynsk indsats for at nå de opstillede mål (jf. afsnit 2) UDVIKLING Det skal ske ved igangsætning af fælles fynske udviklingstiltag og koordinering af øvrige tiltag med særligt fokus på 3 oplagte indsatsområder de kommende år: Fynske vækst- og rammevilkår (ex. Uddannelse, hovedinfrastruktur, Lindø, Femern..) Klynge-og brancheudvikling (ex. Sundhed/velfærd, mekatronik, fødevarer,..) Oplevelsesøkonomiske satsninger (ex. Turisme, events,.) Endvidere skal UF styrke den fynske erhvervs- og turismeservice enten gennem at tilbyde en enhedsorganisation eller et styrket subregionalt samarbejde på Fyn. 3. UF skal sikre, - at der fastlægges konkrete mål for de enkelte udviklingstiltag, - at der rejses finansiering hertil - en professionel projektorganisering og -styring, - højt ejerskab i.f..t nøgleinteressenter - løbende effektmåling og vurdering. - samlet prioritering af udviklingsressourcerne (projekter) indenfor erhvervsudvikling, turisme og events. - effektfuld udnyttelse af samarbejder med eksterne aktører, som det fælles EUkontor, andre subregionale samarbejder m.fl. 4. UF skal forestå løbende fælles strategi- og analysearbejde for fynsk erhvervsudvikling tæt koordineret med relevante bidrag fra andre aktører (ex. Konturanalyserne fra regionen). Der vurderes at ligge et væsentligt rationale heri. UF skal løbende levere nøgletal, der er anvendelige for de enkelte kommuner. UF skal herunder evne at identificere lokale udfordringer og potentialer, bl.a til brug for de strategiske beslutninger om indsatser samt til evalueringer, der er relevante for de enkelte kommuner. F.eks. skal både i analyse og strategi kunne understøttes, at nogle kommuner er defineret som udkantskommuner med særlige behov for opgørelser og muligheder for at tiltrække ressourcer udefra til udviklingstiltag. UF skal i øvrigt sikre, at de fælles fynske strategier og indsatsområder løbende tænkes sammen med regionale og nationale strategier for erhvervsfremme. UF skal være en stærk fælles fynsk platform for at opnå indflydelse på de regionale strategier og handleplaner og Vækstforums udmøntning heraf. 7

5. UF skal forenkle organisering og administration omkring nuværende projektportefølje. Det skal ske med respekt for historik i de enkelte projekter. Endvidere i respekt for betydningen af, at nødvendig ekspertice og nøgleinteressenter er knyttet tæt til og har ejerskab til de forskellige projekter. Også i forhold til konkrete projekter skal UF kunne håndtere, at der er lokale forskelle i udfordringer og muligheder. Fx de særlige forhold, der knytter sig til udkantkommunerne. 6. UF skal ikke nødvendigvis selv styre og drive fælles udviklingsprojekter og andre fælles tiltag, men kan indgå kontrakter med andre parter herom. F.eks. kan nogle udviklingsprojekter nok med fordel fortsat forankres i selvstændige måske eksisterende organisationer, hvor UF alene tilbyder administrativ service og professionel hjælp til opbygning af organisation. Et projekt som Destination Fyn vil man formentlig også indgå kontrakt med en ekstern part om at udvikle med inddragelse af kompetencer fra egen organisation/lokale enheder. ERHVERVS- OG TURISMESERVICE 7. UF skal opbygge og tilbyde kommunerne deltagelse i en enhedsorganisation omkring en fremtidig enstrenget erhvervsservice. Enhedsorganisationen for erhvervsservice samler alle erhvervsservicetilbud i et stærkt fagligt miljø. Således får alle fynske virksomheder samme tilbud - af samme høje kvalitet, baseret på en større kritisk masse - såsom rådgivning ved virksomhedsstart, iværksætterkurser, mentorordning, forskellige arrangementer, faglige netværk og rådgivningstilbud til etablerede virksomheder. Den fælles organisering omfatter udover de fælles og ensartede produkter blandt andet fælles: varetagelse af fynske interesser i forhold til Vækstforum og andre samarbejdspartnere evt. indgåelse af fælles kontrakt med Væksthuset udviklingsaktiviteter inden for erhvervsservice (f.eks. ebusiness-tjek udviklet af Udvikling Odense i 2009) rådgivningsværktøjer kvalitetsstyring, herunder effektdokumentation styringssystemer (CRM m.v.) kompetenceudvikling Den fælles enhed organiseres således, at der stadig sikres et lokalt kendskab og en lokal tilstedeværelse, men økonomi og personale er organisatorisk placeret i den fælles enhed. Dette betyder ikke, at alt personale skal samles fysisk, men tværtimod at bemanding fortsat kan opretholdes efter behov på det lokale erhvervskontor. I praksis kunne der eksempelvis indføres faste træffetider lokalt samt knyttes faste kontaktpersoner til den enkelte kommune og erhvervsforening. Men samtidig skal der frit på tværs kunne trækkes på personale, så kundernes behov er afgørende for f.eks. hvilken konsulent, der sættes på den pågældende opgave. Med en sådan løsning sikres både lokal synlighed og tilgængelighed samt virksomhedernes adgang til en betydeligt større portefølje af ydelser og kompetencer i hele den fynske erhvervsservice. 8

Udover de fælles tilbud kan kommuner eller lokale erhvervsforeninger fortsat vælge at lave helt lokalt orienterede tilbud enten ved at gennemføre dem i eget regi eller ved at bestille opgaven i den fælles fynske enhed et eksempel på et sådant lokalt tilbud kunne være arrangementer for den lokale erhvervsklub. De eksisterende erhvervskontorer har i dag for manges tilfælde også kommunalt orienterede opgaver såsom indgang til myndighedsopgaver, f.eks. salg af kommunal erhvervsjord, og andre opgaver relateret til tiltrækning af virksomheder til kommunen. Disse opgaver vil naturligt fortsætte i de enkelte kommuner. For at sikre det fortsatte lokale engagement etableres en struktur, så det lokale niveau sikres repræsentation og indflydelse i forhold til den fælles enhed og dermed de fælles tilbud. Samspil med Væksthus Syd KL og regeringen har i juni 2009 indgået en aftale om, at kommunerne overtager finansieringsansvaret for væksthusene efter 2010. Aftalen fastlægger en styringsmodel, hvor KL og ØEM hvert år i oktober/november indgår en national aftale, og KKR hvert år i december indgår regionale aftaler med væksthusene. KL arbejder på, at den nationale aftale indgås allerede i september. Forhandlingerne om den nationale væksthusaftale åbner nu. Det samlede aftalekompleks kommer dermed til at bestå af en national aftale mellem KL og Økonomi- og erhvervsministeren, en regional aftale mellem KKR Syddanmark og Væksthuset, samt de lokale aftaler med de 22 kommuner og aftalen med Bruxelleskontoret. KKR Syddanmark bad i efteråret 2009 kommunaldirektørerne om at etablere en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til en regional aftale mellem KKR og Væksthuset. En bred kreds af aktører har været repræsenteret i arbejdsgruppen, der nu har udarbejdet et forslag til en regional aftale. Aftalen består helt overordnet af: Vision for et sammenhængende erhvervsservicesystem i Syddanmark Fælles overordnede målsætninger Definitioner af de centrale aktørers roller (kommunerne, væksthuset, vækstforum, Bruxelleskontoret) Samspillet mellem UF og Væksthus Syd skal således koordineres og tilpasses det samlede aftalekompleks, der endnu ikke færdiggjort. 8. UF skal tilsvarende opbygge og tilbyde kommunerne deltagelse i en fynsk enhedsorganisation for service på turismeområdet. UF skal fortsat tilbyde lokal turistservice med afsæt i lokale bureauer el. lokal service organiseret på anden vis (som fx i Assens i dag). UF skal samtidig varetage fynske interesser i.f.t. Syddansk turisme og andre samarbejdspartnere og sikre et samlet set koordineret serviceapparat og et stærkt fælles fagligt miljø for de ansatte i de lokale serviceenheder. Som under pkt. 7 kan modellen sikre en professionalisering og koordinering af bestillerfunktionen. De lokale servicekontorer skal tilsvarende - som på erhvervsområdet - inddrage og samarbejde tæt med de lokale turistforeninger og det lokale turisterhverv. 9

Modellen rummer mulighed for at kommunerne ved forskelle i økonomisk bidrag kan købe forskellige niveauer for den lokale erhvervsservice samtidig med at fordelene i en enhedsorganisation opnås. EVENTOMRÅDET 9. UF skal danne ramme om en fælles fynsk eventorganisation, der kan koordinere og igangsætte større fynske eventtiltag. Sport Event Fyn lægges således ind i UF. Ligeledes vil det være naturligt, at kommunerne lægger de projekt- og evt. administrative ressourcer, der anvendes på større events over i UF. 10

6. Forslag til organisering a. Organisering af Udviklingsforum Fyn Med en ny organisering er det formålet at sammentænke og koordinere initiativer på erhvervsfremmeområdet på Fyn, således at den skitserede organisering forenkles ved en enstrenget organisationsstruktur og dannelsen af Udviklingsforum Fyn, der vil referere til Borgmesterforum Fyn. Udviklingsforum Fyn vil være en selvejende institution eller et kommunalt 60-selskab, der vil bestå af en, for de fynske kommuner, repræsentativ bestyrelse, hvis opgave er at prioritere, initiere, implementere og evaluere projekter i henhold til den fælles fynske strategi. Udviklingsforum Fyn vil prioritere de fællesfynske projekter og ligeledes anskue de lokale projekter for udviklingspotentialer. Bestyrelse/repræsentantskab (skal nærmere defineres) skal bestå af personer, der tilsammen besidder det rette mix af nødvendige faglige og personlige kompetencer. Der skal være et særligt fokus på at sikre deltagelse af personer med rødder i og et stærkt netværk til det fynske erhvervsliv. Erfaringer fra bl.a. Udviklingforum Odense skal indgå i den endelige opbygning af organisationen, men det er vigtigt, at der sker en nydefinering af en fælles fynsk organisation, der kan skabes bred tilslutning til. Områderne erhvervsfremme, erhvervsservice samt turisme vil blive en del af Udviklingsforum Fyn. Inddragelsen af de forskellige erhvervsområder kan eventuelt gennemføres i flere tempi. Udviklingsprojekter indenfor både erhverv og turisme er dét område, der som udgangspunkt danner grunden for den fælles fynske organisering og fælles fynsk strategi, hvorfor dette område oplagt bør indgå i den fælles satsning for alle de fynske kommuners vedkommende. Herunder tænkes også eventområdet. Det anses som en konkurrencemæssig fordel for Fyn, at områderne erhvervsservice og turisme og ligeledes indgår i den fælles satsning. Der vurderes at være væsentlige synergier herved. En enhedsorganisation for både service og udvikling vil kunne nedbryde den kulturkløft man mange steder oplever mellem de enheder, der primært arbejde med service, og dem som mere er engageret i forskellige udviklingstiltag. Samlet set vil kompetencer kunne udnyttes bedre med et sundt mikset fokus på efterspørgsel her og nu og så de strategiske mere langsigtede satsninger som adresser fremtidens store udfordringer. Det væsentligste perspektiv i en ny fælles enhedsorganisation er kundens. Kunden skal i dette tilfælde opfattes som virksomheden, iværksætteren eller turisten. Nedenfor er forsøgt skitseret en organisationsmodel, der tager højde for dette. Under denne illustreres en matrix-form, der kan udleve kundeperspektivet i en fælleskommunal virkelighed.. 11

Udviklingsforum Fyn Kundens perspektiv. Forbrugere og borgere Lokale og globale markeder Partnere Efterspørgere Virksomheder, Gæster Iværksættere, Borgere, Turister Tilbud Projekter, Events Satellitter, Kanaler Kommuner og øvrige politiske strukturer Erhvervs- og turistforeninger UF udvikling UF erhvervs- og turistservice Repræsentantskab Kommunaldir./Borgmestre UF Ledelse UF bestyrelse 12

Matrixorganisation, Udviklingsforum Fyn Repræsentantskab Kontrakt UF Bestyrelse Udviklingsdirektør Events Erhvervs udvikling Erhvervs- og turisme service Administration Markedsføring Revision m.m. Iværksættere Virksomheder Turister 13

7. Indstillingen Der arbejdes mod en fuld model med service og udvikling - med tilslutning fra alle ni kommuner (ex. Middelfart) til en fælles erhvervsfremmeorganisation (Udviklingsforum Fyn el. andet navn). Organisationen etableres pr. 1. januar 2011. Der er enighed om, at de fælles projekter er en naturligdel af en kommende ny organisering. Modellen skal sikre, at der fortsat kan tilbydes en lokal indgang til servicetilbud Organisationens opbygning og økonomi skal beskrives nærmere. Kommunerne skal senest den 1. november 2010 give endeligt tilsagn om de er deltagere i den store model. Det sikrer mulighed for en grundigere lokal proces og yderligere beskrivelser inden den endelige beslutning træffes. I perioden skal der arbejdes både med de fynske argumenter for en fælles organisering og de fynske udfordringer/ bekymringspunkter, som nævnt under punkt 2b. Eventuel næste runde for "optagelse" bliver i efteråret 2011. 8. Fremdrift på kort og lang sigt - 23. juni: Borgmesterforum Fyn behandler forslaget. - Juni-september: Prioriteringen af fynske erhvervsudviklingsprojekter forberedes. Forslag til etablering af Udviklingsforum Fyn og sekretariatsbetjening forberedes og behandles. - Proces i den enkelte kommune omkring tilslutning og implementering. - Fælles fynske erhvervskonference afholdes i september. - November: Udviklingsforum Fyn beslutter sammensætningen af projektporteføljen og den økonomiske fordeling. 14

9. Fynske Bilag Økonomioversigt Erhvervsservice Økonomioversigt-Turisme Økonomioversigt Erhvervsudvikling Organisering af Sport Event Fyn Organisering af Havørred Fyn Organisering af Sydfyns UdviklingsSamarbejde I/S Organisering af Udviklingsforum Odense Partnerskab for Vækst Fyn 15

Økonomioversigt Erhvervsservice De fynske kommuners budget 2010 på Erhvervsserviceområdet. Beløbene for de kommuner der har fælles turisme- og erhvervskontor, figurerer med det samlede beløb både på oversigten for turismeområdet, og erhvervsserviceområdet. Erhvervsservice AK FMK KK LK Nordfyn Nyborg OK SK ÆK Bruxelleskontor 136.000 167.000 80.000 43.945 96.500 101.000 1 608.889 189.000 2 23.000 Erhvervskontor 1.114.000 158.000 829.600 6.953.000 2.400.000 Turist- og erhvervskontor 2.416.000 1.564.000 2.899.000 2.462.000 I alt 2.552.000 1.281.000 238.000 1.607.945 2.995.500 930.600 7.561.889 2.589.000 2.485.000 1 Beløbet er estimeret. Beregning baserer sig på kr. 3,2 bidrag pr. indbygger. 2 Beløbet er estimeret. Beregning baserer sig på kr. 3,2 bidrag pr. indbygger A

Økonomioversigt - Turisme De fynske kommuners budget 2010 på turismeområdet. Turisme Budget 2010 Kommunalt bidrag 2010 AK FMK KK LK Nordfyn Nyborg OK SK ÆK Syddansk Turisme 6.150.000 3.525.000 1 277.000 397.000 161.000 86.800 233.000 2 274.000 1.384.000 469.000 3 37.000 Turisme projekter Naturturisme 2.390.000 4 2.338.000 894.000 251.000 1.070.000 123.000 Nationalpark Det Sydfynske Øhav 100.000 217.000 129.000 Cykelturisme 60.000 7.000 Sejlerstævne 268.000 Øhavets dag 21.000 Fonden Fyn Tour 77.000 DM fest 70.000 Blomsterfestival 1.116.588 HCA Julemarked 1.043.839 HCA's fødselsdag 250.000 Lokale turismekontorer Turistkontor 1.336.000 2.050.000 1.162.630 1.955.000 1.900.000 Turist- og erhvervskontor 2.416.000 1.564.000 2.899.000 2.462.000 I alt 2.516.000 2.627.000 2.479.000 2.216.800 3.460.500 1.436.630 5.819.427 3.376.700 2.710.000 1 Herunder cykelturisme. 2 Estimeret beløb. 3 Estimeret beløb 4 Naturturisme får kr. 100.000 fra de sydfynske turistforeninger. B

Økonomioversigt Erhvervsudvikling De fynske kommuners budget 2010 på erhvervsudviklingsområdet. Tal der er angivet med kursiv, er de ønskede budgetter, såfremt projekterne vurderes at have fællesfynsk potentiale. C

Organisering af Sport Event Fyn Repræsentantskab Repræsentantskabet består af 10 fynske kommuner, idrætsforbund med aktiviteter på Fyn, samt de tilknyttede erhvervsorganisationer. Sport Event Fyns bestyrelse (10 medlemmer) Direktør Souschef EM i fodbold for døve Marketing, kommunikation og web H. C. Andersen Maraton EuroGym 2010 Sport Event Fyn er en selvejende institution. Bestyrelsen, der er den øverste ledelse af Sport Event Fyn, består af 10 medlemmer. 3 medlemmer udpeges af Borgmesterforum Fyn 1 medlem udpeges af Industri og Handelskammeret for Odense 1 medlem udpeges af Fonden Fyntour. 1 medlem udpeges af Sport Event Fyns bestyrelse 1 medlem udpeges af Fynske Idrætsforbund 1 medlem udpeges af Danske Gymnastik og Idrætsforeninger Fyn 1 medlem udpeges af Danmarks Idræts-Forbund Formandskabet består af Formanden og Næstformanden Sport Event Fyns sekretariatsleder samt Odense Kommunes Fritidschef er sekretariat for formandskabet. Repræsentantskabet består af 10 fynske kommuner, idrætsforbund med aktiviteter på Fyn, samt de tilknyttede erhvervsorganisationer. Adgang til repræsentantskabsmødet har repræsentanter fra de kommuner, repræsentanter fra og medlemmer af Industri og Handelskammeret Odense, Fyns ErhvervsCenter og Fonden FynTour. Endvidere har Danske Gymnastik og Idrætsforeninger Fyn, Foreningen Fynske Idrætsforbund, Danmarks Idræts-Forbund, samt 2 repræsentanter fra hvert Specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund, med aktiviteter på Fyn, adgang til repræsentantskabsmødet. A

Organisering af Havørred Fyn Sekretariat Odense Kommune varetager sekretariatfunktionen. Sekretariatet består af en projektleder og en sekretær. Styregruppe Styregruppen består af en repræsentant fra hver kommune. Den har det overordnede økonomiske og faglige ansvar for at kontrakterne bliver overholdt, og at projektet udvikler sig. Vandløbs-projektgruppe Vandløbs-projektgruppen er repræsenteret ved alle 10 kommuner på Fyn. Gruppens opgave er at bidrage til udviklingen af bedre vandløb blandt andet gennem restaurering. Følgegruppe Fyns Laksefisk Følgegruppen består af Elsesmindes forstander, driftslederen for klække- og opdrætsanlægget, to repræsentanter fra Danmarks Sportsfiskerforbund, en repræsentant for B

Odense Kommune samt en repræsentant udpeget af det fynske forum for kommunaldirektører. Følgegruppe Syddansk Turisme Følgegruppen kan bestå af en repræsentant fra hver kommune. Gruppen skal følge Syddansk Turismes arbejde og være rådgivende og vejledende over for den. Gruppen er sammensat af 6 medlemmer fra Assens-, Kerteminde-, Nordfyns-, og Svendborg Kommune samt repræsentant for de Sydfynske Kommuner og Havørred Fyns sekretariat C

Organisering af Sydfyns UdviklingsSamarbejde I/S Bestyrelse Arbejdsgruppe Sekretariat Sydfyn 20.10.2010 et boligeksperiment Japan turisme Fremtidsfabrikken Sydfyn Event Sydfyn Art Study Fyn SUS I/S danner den organisatoriske ramme om de projekter, der sættes i gang for at realisere visionen om et attraktivt Sydfyn. Bestyrelsen udgør det politiske bagland og består af borgmestrene og byrådsmedlemmer fra Ærø, Langeland, Faaborg-Midtfyn og Svendborg Kommuner. Den administrative styregruppes seks medlemmer er udpeget af de enkelte kommuner. Sekretariatet på to personer binder organisationen sammen og arbejder på at forvandle politiske drømme og hensigter til handling og resultater. D

Organisering af Udviklingsforum Odense Partnerskab for Vækst Fyn Udviklingsforum Odense - Partnerskab for Vækst Fyn 31 bestyrelsesmedlemmer Kontrakt Odense Kommune Udvikling Odense Udviklingsdirektør Administration PR og tiltrækning Oplevelser Erhvervsservice Vækst og viden Udviklingsforum Odense Partnerskab for Vækst Fyn er en bestyrelse bestående af 31 medlemmer, hvoraf 6 medlemmer udpeges til formandskabet. Bestyrelsen initierer og vurderer projekter der udføres af Udvikling Odense. Bestyrelsen sekretariatsbetjenes af udviklingsdirektøren. Formandskabet består af formand, næstformand samt fire medlemmer af bestyrelsen. Bestyrelsen er sammensat, så den indeholder de ressourcer og kompetencer, der er nødvendige for at drive udviklingen af Odense-området. Den tæller således både politikere, erhvervsfolk, iværksættere og repræsentanter fra undervisning, forskning og sundhed. Dertil kommer medlemmer fra detailhandlen og oplevelsesindustrien samt en række kulturpersoner. 3 medlemmer fra Økonomiudvalget i Odense Kommune, hvoraf borgmesteren er født næstformand. 1 medlem fra arbejdstagersiden. 1 medlem fra andre uddannelsesinstitutioner end SDU 2 medlemmer fra detailhandlen. 3 medlemmer fra kulturlivet. 8 medlemmer repræsenterende de fire hovedspor i Erhvervs- og vækstpolitikken: 2 innovatører, 2 iværksætter, 2 globalister, 2 kreatører 1 medlem fra turismeområdet 6 medlemmer af særlig relevans for Erhvervs- og vækstpolitikken. E

Eksterne udpegninger: 2 medlemmer udpeges af Borgmesterforum Fyn 1medlem udpeges af LO Odense 1medlem udpeges af Fynsk Erhverv 1medlem udpeges af Dansk Industri Fyn 1medlem udpeges af Syddansk Universitet F

Bilag 2: Input fra lokale dialogmøder Bilag 2 Bilag 2.1 Bilag 2.2 Bilag 2.3 Bilag 2.4 Bilag 2.5 Bilag 2.6 Bilag 2.7 Bilag 2.8 Bilag 2.9 Input fra lokale dialogmøder Input fra lokalt møde i Assens Input fra lokalt møde i Faaborg-Midtfyn Input fra lokalt møde i Kerteminde Input fra lokalt møde i Langeland Input fra lokalt møde i Nordfyn Input fra lokalt møde i Nyborg Input fra lokalt møde i Svendborg Input fra lokalt møde i Svendborg Input fra lokalt møde i Ærø B

Bilag 2.1 Input fra lokalt møde i Assens Fælles fynsk fokus Input fra møde i Udviklingsrådets medlemskreds mv., Assens Kommune d. 31.8.2010 1.Bekymring for at det lokale går tabt eller bliver nedprioriteret Ansættelse af folk centralt for de ekstra penge, det er ok men resten lokalt Husk det lokale sidde ude hvor tingene sker Hvis alt kommer ind på et kontor i Odense, duer det ikke; vi har dårlige erfaringer med Fyntour, Samling af kræfter er ok, også hvis det giver besparelser og effektiviseringer Lokalt og centralt, vigtig balance o Lad os få det op i luften og lagt det rigtige sted men undgå at det lokale til de nære virksomheder ikke bliver sorteper Vi har nogle mål at nå men hvilke midler? Svær diskussion hvordan får vi små virksomheder adgang og nytte? Hvis det er stort system 2.Den lokale forankring, foreningsaspektet Udviklingsrådet som skaber opbakning og grobund nedefra, det går tabt Vi skal have øje for mangfoldigheden ikke kun initiativer til de store Vores bekymring er græsrødderne og den evige omlægning nu har vi fået stablet Udviklingsrådet på benene, og så I opsamlingen fra Udviklingsrådet blev der især peget på ovenstående to bekymringer. 3.Forslag om Fælles fokus lad os stille os spørgsmålene: Hvilke opgaver løser vi i dag? Går godt? Hvilke ej? Hvilke kan udgå? Vi har med forslaget om Fælles fokus en anledning til at stramme op, effektivisere og udnytte ressourcerne bedre: Går godt: o Lokal opbakning kan vi bevare den, hvis mastodont org? Er det ikke for hurtigt, vi ændrer igen? o Det specielle, det skal løses centralt Hvilke ej? Hvad kan vi opnå? o Effektivisere administration, arrangementer, netværk osv. Ansøgninger og løfte nogle ting o Undgå overlap mellem de forskellige aktører nationale, Odense og lokale hvem kan vi gå til? Der skal virkningsfuld koordinering til: Hvem gør hvad? Og hvordan får vi styrket den kommunale indgang?

Bilag 2.1 Input fra lokalt møde i Assens o Flere midler til og så skal det være med gevinst nettogevinst: mindre administration og mere ud i service o Pas på at vi ikke får et mellemniveau mere operationelt hvor man samler sig om specifikke projekter og services o Erfaring: Vi er allerede på vej til arbejdsdeling at nogle tager sig af særlige og specifikke opgaver o Det vi har succes med, skal vi fastholde og lægge nyt til. Det er svært at pege på noget af de eksisterende som bør udgå eller ophøre 4.Turist-fronten Vi skal drøfte både hvad vi vil og struktur o Vil: vi skal servicere skabe vækst o Struktur: hvor skal service være fra og det kan være farligt når der er store forskelle, som der er tendens til i dag; men heller ikke blot bredspektret service, som er standardiseret må ikke ende i bureaukrati; vi har behov for både fælles og lokalt 5.Diskussion om det hensigtsmæssige i en enhedsorganisation eller i netværk/samarbejde Kritisk masse for at fungere især når det er hjerne-arbejde det kræver sommetider fusioner Plan og ledelse det som gi r effekt, gør det! o Tænk godt om og tage konsekvenser ikke for mange kompromisser og manglende sjæl Hellere netværk og samarbejde, vi kan opnå noget af det samme ved blødere model Matrixorganisation? Moderne kommunikation og matrix han lempe frygten for ikke at nå kritisk masse det kan lade sig gøre, og vi har gode erfaringer med at tænke udad boxen Det er den rigtige idé vi er af sted i den rigtige retning når vi taler udvikling, det er ok med støtte/udviklingssiden 6.Turist-briller: Nok sondre mellem erhvervsservice og turist-service der er forskelle som skal medtænkes Turismen vi kan risikere at midlerne bliver for små og helt tosset bliver det hvis vi så opretholder det lokale og dobbeltbetaler til noget centralt Opbakningen og de frivillige kræfter vil vi fortsætte med det i noget centralt? Matrix-organisationen? Turismeudvikling? Er det med i oplægget? Ja, det er udvikling for begge dele, både erhverv og turisme, skal justeres i slides Kunne man starte med udviklingsdelen? Kan vi finde andre måder at organisere på end de forslåede? 7.Økonomi Hvem skal betale, hvordan finansiere? Og egenbetalingen?

Bilag 2.1 Input fra lokalt møde i Assens Der er store forskelle i hvad de fynske kommuner pr. indbygger kan ikke harmonisere i et slag. Men det vil man gøre og det er risikabelt for den lokale service Oveni at det lokale forsvinder, så får vi en harmonisering derudover Tidsplanen er for optimistisk 8.Udviklingsrådets drøftelse Lidt mere klare tilkendegivelser i udspillet og modellen lokalt og centralt? o Som lille virksomhed lidt splittet både lokalt og centralt o Risiko for at det lokale samarbejde og netværk vil ebbe ud langsomt o Ikke enten eller vi skal løfte det der giver værdi lokalt og det som kræver muskler til at specialiseret effekt - det skal vi kunne trække på, Kompetencerne skal ligge dér hvor de giver værdi o Og hér spiller kritiske masse ind både kritisk masse til det specialiserede og netop til det lokale 9.Synlighed og adgang: Det kan være svært at åbne døre til Assens Kommune, paradoksalt mere synlighed og mere adgang, især for mindre nichevirksomheder

Bilag 2.2 Input fra lokalt møde i Faaborg-Midtfyn Fælles fynsk fokus Input fra møde med Erhvervsråd, Turistforening og repræsentanter for virksomheder, politiske udvalg mv., Faaborg-Midtfyn Kommune d. 2.9.2010 Gode intentioner i forslaget men forslaget skal gøres mere konkret og praktisk lad det komme oven i en rigtig idé Der skal sikres en lokal betjening af erhvervs- og turistvirksomheder Det foreningsmæssige, netværkene, mødet i øjenhøjde med de små virksomheder mv. skal fortsætte og gerne styrkes Der skal flere penge til og tidsplanen er for ambitiøs, særligt vigtigt for turistbranchen (2011 er gået). 1.Mulighederne og sådan tager vi højde for bekymringerne Nu har vi lagt sammen succes?? store enheder, er det godt Går det godt i Odense, Nyborg, Svendborg osv, så går det godt på Fyn det smitter af på os alle 2.Samarbejde eller enhedsorganisationen? o Hvordan sikre den lokale forankring? Opbakningen, lokale penge? o Repræsentantskab hvad skal det? o Vi skal gå efter professionalisme og bygge på kompetencer i en effektiv organisation o Husk ydelserne OK hvis vi skal udnytte medarbejdernes kompetencer og erfaringer, hvordan kan det så se ud? o Ønske os, at beholde cheferne og medvirke til det lokale; ikke aflønne medlemspengene bruges på medlemmerne så vil det lokale til at blomstre aktiviteter, arrangementer mv. o Der skal være noget man får ud af at være med netværk, sammenhæng måske udbygge Bemandingen opretholdes lokalt Vi har mange kontakter i det lokale Vi kan gå ud og skaffe penge det skal fortsat dyrkes Koordineringsgruppen på turistområdet går godt og kan muligvis styrkes Arbejdsdeling og måske lægge noget fra sig, noget af det der hører den lille enhed til Iværksætterkurser der kunne godt skabes bedre koordinering og matche flere behov Faglige fordele for området Faglige fællesskab og kompetenceudvikling

Bilag 2.2 Input fra lokalt møde i Faaborg-Midtfyn o Mere power og kompetencer til at skaffe tilskud 3.Erhvervsforeningen har behov for 1. mio kr. det bør afklares Der skal flere penge på bordet Også i opstarten ikke for meget med effektivisering i starten opstarten kommer til at koste penge 4.Hvor ligger bekymringerne? o Kommunale opgaver som I i dag bestiller forsvinder de? o Styringen i systemet, i dag meget tæt på virksomhederne pas på ikke for meget administration o Usikkerhed på turistområdet hvad så med 2011? Vi er langt i planlægning o Når vi har med turister at gøre det må ikke gå i stå og der står 1. januar 2011 o God idé i oplægget Fælles fynsk fokus men hvordan får vi det forankret lokalt så bekymringerne bliver håndteret og måske mere tid. o Beslutningen er vigtig at få nu køreplanen kan diskuteres; også af hensyn til medarbejdere og vilkår herfor o Overliggeren skal lægges højt og vi må sluge nogle kameler sørg for at der bliver effekt til det lokale o Når vilkårene ændrer sig, f.eks. lukkelov, så skal vi netop skabe udvikling og tilpasse os nye tider 5.Turisme overvejende positiv o Visit Denmark også sammenhæng hér o Camping og turister og hér gælder der markedsføring! Det skal beskrives og sikres at der kommer til at ske noget, kommer på banen det må ikke ende i snak Turistbureauerne skal de fortsætte? Hvor og hvordan? o Forslaget kan give bedre markedsføring, vi har ikke været gode til at samarbejde det vil være godt: Nu gør vi det! o Modellen skal sikre fortsat mulighed for at have lokale erhvervs- og turistkontorer o Faaborg har stort potentiale byen, bakkerne, ø-havet osv. det skal synliggøres meget mere Vi mangler noget fælles turisme-indsats på Fyn f.eks. krydstogt-satsningen lad os optimere i fællesskab o F.eks. ansøgninger, f.eks. mål-2-midler 6.Lokal forankring af det politiske hvis politikerne skal opleve indflydelse og dialog, så et repræsentantskab, demokratisk aspekt 7.Går det så skidt? Ringe by og iværksætteri Pas på ikke at jorde Fyn Universitetet det har vi ikke udnyttet godt nok o Krav begge veje lettere, bedre hvis stor org o Nordjylland

Bilag 2.2 Input fra lokalt møde i Faaborg-Midtfyn Synlige i Region Syddanmark o Mange ressourcer går den vej bliver vi en stærkere stemme hvis vi går sammen f.eks. megatronic-projektet Uddannelse hvordan kan vi udnytte de frie skoler, så de unge ikke bare smutter 8.Økonomien hvilke midler skal ind i den nye org? De midler som foreningerne får nu o Især på turistområdet, økonomisk o Kan vi så få noget konkret det skal afklares o Væksthusets ressourcer bliver kommunaliseret o Meget forskelligt forbrug i de fynske kommuner

Bilag 2.3 Input fra lokalt møde i Kerteminde Fælles fynsk fokus Input fra Kerteminde Input fra Erhvervsforening, Turistforening, medlemskreds, politikere, borgere mv. Samlet til møde på Kerteminde Skole d. 21.9.2010 Bekymringer som bliver til løsninger Skal de store events styres fra Odense og lokale bliver stempelkontor?; det skal præciseres, hvordan der skal træffes beslutninger i organisationen o De events vi har, skal fortsat forankres i Kerteminde Oplægget er for diffust det skal gøres konkret, hvis det skal besluttes om nogle måneder o Der er tæt til beslutning hvorfor ikke noget om økonomi og organisation o Hvorfor skal vores turistkontoret lukke? Hvis vi fortsat skal bidrage til det lokale, skal vi så også bidrage til det centrale? Det skal afklares, hvorledes at de samme penge kan blive brugt til mere; evt. tilføring af flere projektmidler o Kan vi få flere bidrag ind fra det lokale o Hvor skal et evt. centralt kontor ligge? Det lokale engagement skal bevares/styrkes, og det har i høj grad noget med organiseringen at gøre centralisme kan udslette ildsjælene; ligeledes medlemmernes bidrag o Udvikling af lokalt erhvervsmiljø det kræver at vi oplever indflydelse Turisme og erhverv hører sammen, siges der men kan vi ikke adskille turistudvikling på den ene side, og erhvervsservice og projekter på den anden side Hvad er forventningen? Forventer vi flere turister? Turistbureauet: Lad være med at støtte tankegangen det vil kun blive til besvær, set ud fra turistdelen; det bliver et overflødigt element o Syddansk turisme kan fungere bedre - Vi kan lære af de andre hvad er sket i landbruget? Her er kulturen ikke fulgt med i stort er godt o Vi må ikke blive så store, at vi skal have mellemled o Det er vi begyndt qua vores gode turistkontor o Og vi arbejder på at gøre Kerteminde til et brand og det vil jeg være bekymret for at det smuldrer o Vil en fælles organisation gå efter at brande Fyn? Og er det en styrke det skal hænge sammen og understøtte hinanden o Jeg har gæster som trækkes til af turistbureauet der skal etableres en samlet indsats vi kan fint arbejde sammen og det skal vi

Bilag 2.3 Input fra lokalt møde i Kerteminde o Det er de frivillige, der skal bidrage og bære lad de frivillige samles og give et bud o Pas på, at det ikke bliver for lærd der skal være en lokal forankring og det må ikke smadre det lokale engagement Det er vi nu begyndt på, vi har samlet os; vi gør indsatsen samlet og skyder i samme retning Eks. Kirsebærfestivalen et rigtig godt eksempel på ildsjæle der gør reklame 100% opbakning til turistbureauet bekymret for at enthusiasmen ud af vores indsats lokalt, godt team på turistkontoret; Vi føler os godt serviceret, når vi gennemfører store events stor energi og engagement; teamspirit Til oplægget det er for tyndt oplæg; og hvordan skal man så kunne lede det i fremtiden? o Sæt målsætninger op og beskriv hvordan de nås Processen har turistfolk og erhvervsfolk været med i oplægget? o Vi er ikke blevet spurgt om hvad vi laver, det er uartigt o Og hvis det skal have medvind, så skal der beskrives noget mere o Og fokusér på erhvervsdelen o Arbejdsammen om det I er enige om, lad det lokale være o Især mht turisme Muligheder Ved at samordne, fokusere, specialisere og arbejdsdele kan vi da opnå bedre effekt i forhold til behov og udfordringer? Kan vi forestille os en enhedsorganisation, som bevarer lokalkendskab, netværk, tilstedeværelse mv.? Vores aktiviteter er gode kan de kvalificeres? o Vi er i gang hele tiden o Vi vil gerne lære af andre og vi vil gerne samarbejde Stor glæde af aktiviteterne som vi har i Kerteminde; tror ikke på at det kan dækkes bedre fra Odense det kører godt nu o Turistkontoret har bidraget til at vi er kommet ud over rampen, kendskabet o Koordinationen er god, det mister vi ved en centralisering De frivillige tilfører et stort bidrag nærved, kender hinanden, det bliver svært at matche måske sondring mellem erhverv og turist, og måske administration o Måske frigive ressourcer til det egentlige o Der skal sidde nogle i byen, som har fingeren på pulsen Det er en god idé er at samordne. Udfordringen er helt rigtig o Men er præmissen: at vi bruger de penge, som er der er den rigtig?

Bilag 2.3 Input fra lokalt møde i Kerteminde o Præmis: Den kritiske masse skal løftes og vil det ikke blive i det centrale, at det vil ske Turisme og erhverv måske to forskellige ting; erhvervsservice kan kun blive bedre Vi er nødt til at stå sammen, udnytter vores kompetencer og bedre til branding; der er synergier at hente; o Eks. Lindø-sekretariatet, er det ikke eksempel på at der tilføres nyt, at en fælles indsats skaber noget o Men har vi økonomi til at gøre det her og vil det være turismens penge som drukner i det store o Hvordan kan vi bruge hinanden Iværksætterordning, mentorordning hér er faglighed og kvalitet at opnå for at opkvalificere De lokale og frivillige skal medinddrages Måske de andre kommuner og byer kan få gavn af det vi gør Branding hvad kan vi som hovedbrand få? Turisme og erhverv det løber sammen i en fælles interesse i at vi skal have noget at leve af o Middelfart vælger anden vej o Borgmestrene skal være klare på, hvad vi vil og hvad vi kan har vi egentlig fælles interesser? Fælles hensigter ikke kun at vi bor på en fælles ø o Vil vi noget så må vi gå efter det hvad vil vi styrke Det er to forskellige opgaver og tilgange drift og udvikling o Hvis vi skal tiltrække, så må vi ikke sidde med en for lille organisation Erhvervsudvikling vi skal ikke tænke for traditionel industri osv o Udviklingen sker i grænsefladen ml off og privat o Der er brug for en organisation der kan løfte og som går på tværs af off og privat Der behøver ikke være en modsætning mellem at gøre noget for Kerteminde og for Fyn havørred-projektet er et godt eksempel på at fælles interesse Vigtigheden af det frivillige der er behov for en underskov af frivillige, men det må ikke overskygge at der skal vækst o Vi vil!! Ikke miste sigtekornet på de store mål, ved at diskutere det vi har o Vi skal op i vækst, uddannelse, produktivitet Hvad med at vende den om samarbejde mellem kultur og erhverv tror også at vi kan få flere midler til Fyn men vend den om: bevar det lokale, medejerskabet fortsæt med det lokale, og lad os få frivillige til at etablere den centrale overbygning, så flytter vi ikke noget fra lokalt til centralt o Lyder som om: Pengene ryger til Odense, FynTour gik ikke godt

Bilag 2.3 Input fra lokalt møde i Kerteminde

Bilag 2.4 Input fra lokalt møde på Langeland Fælles Fynsk Fokus Input fra møde på Langeland med erhvervs- og turistforeningens bestyrelse d. 30. 08 10, samt møde med kommunalbestyrelsen d. 13.09.10. Generelt Hvad fokuserer de lokale erhvervsvirksomheder på, når de overvejer udvikling? Hvad udfordres de af? Kundeperspektivet Hvad forstår vi ved god erhvervsservice/turismeservice? Langeland har specialiseret fokus på mikrovirksomheder, derfor forstås god erhvervs- og turismeservice som ydelser der henvender sig til denne målgruppe. Ved god erhvervs- og turismeservice forstås kendskab og forståelse for hvad der sker og hvad der er behov for. Det er værdien af de udbudte services, der er god service, altså at kunne spore sig ind på hvad kunden har brug for. Det er kundens penge, der finansierer servicens eksistens, derfor har serviceorganet kun en eksistensberettigelse, såfremt servicen kan tilføre kunden værdi. God service er gode svar, KONKRETE svar som man får eller som man bliver henvist til. Som modsætning til god erhvervsservice fremstilles projektet Havørred Fyn. Erfaringer styrker og svagheder Er det vores erfaring, at vi servicerer vores erhvervsvirksomheder godt? Frygt for at miste det kommunen allerede har og er glad for. Der er en frygt for at glippe nogle af de ting, som Langeland er glad for og som der er arbejdet på at få oprettet. Der spørges til hvorfor der ikke begyndes med at etablere kommunale samarbejder, frem for at omorganisere hele Fyns erhvervsstruktur. Besvarelsen lyder på at der allerede nu samarbejdes om projekter, men at dette samarbejde ikke er effektivt nok. Kommunaldirektøren fremstiller også argumentet om at det ikke er vigtigt i hvilken kommune tingene sker, såfremt, det gavner hele området. En del erhvervsservice lykkes rigtig godt. Kan det bringes ud til flere virksomheder? Og med endnu mere effekt? Hvor kører vi fast i erhvervsfremme? Hvor oplever vi utilstrækkelighed? Bosætning

Bilag 2.4 Input fra lokalt møde på Langeland Langeland er et udkantsområde. Manglende beskrivelse af bosætningen i oplægget er en udfordring. Idet der uden dokumentation og betragtningen af bosætningen ikke er beslutningsgrundlag for at tilgå en ny organisation. Muligheder Virkemidlerne og fagligheden i vores erhvervs- og turismeservice: Ved at samordne, fokusere, specialisere og arbejdsdele kan vi da opnå bedre effekt i forhold til behov og udfordringer? Dokumentation til en beslutningsproces Slutbrugerne lever af deres anstrengelser. Såfremt de lokale midler flyttes centralt er der frygt for at de penge der investeres og dermed giver afkast, bliver investeret forkert. Der mangler et ordentligt beslutningsgrundlag for at træffe beslutning om at flytte midlerne. Kender man ikke alle betingelserne og blot forsøger sig med at lave en fælles organisation, kan det betyde at det bliver på slutbrugernes bekostning. Kun trosretninger, ikke forevisning af merværdi, uden den, har man ikke et beslutningsgrundlag! Kan vi forestille os en enhedsorganisation, som bevarer lokalkendskab, netværk, tilstedeværelse mv.? En central organisation må ikke blive et nyt Væksthus Væksthuset er problematisk, idet Langeland ikke har virksomheder der matcher Væksthuset profil, som henvender sig til store virksomheder, det får områdets mikro-virksomheder ikke nytte af. Langeland vil have gavn af en organisation der tilgodeser deres særlige forhold. Kunden i centrum der skal være en fysisk forankring, ellers er der ikke grundlag for bæredygtighed. Organiseringen på Langeland er den, at turisme, erhvervsservice og udviklingsprojekter er samlet, hvorfor en samling af disse områder på Fyn ikke virker fjern, set fra Langelands synspunkt. Foreningen er kendetegnet af høj grad af lokalt engagement, og dette ses svært at bevare i en stor organisation, hvor fokus på mirkrovirksomheder, frygtes overrumplet med fokus på store aktører på erhvervs- og turisme scenen. Centraliseringen vil ikke holde i forhold til at få hverken turister til Langeland, eller at Langeland får afledte effekter fra succesen andre steder. Der skal differentieres mellem tæt og tyndt befolkede områder. Ejerskab hos de lokale aktører i turismehvervet er afgørende, det ser man i forhold til Visit Denmark. Udvikling Nye opgaver i de kommende 2-5 år hvad skal vi i forhold til erhvervs- og turismeudvikling have gang i? Fokusering på mikrovirksomhederne, specialtilbud, der er skræddersyede til denne målgruppe.

Bilag 2.4 Input fra lokalt møde på Langeland Væksthuset og Syddansk turisme leverer ikke den vare som Langeland har brug for. Der er behov for en anden ydelse fra Vækstforum og Syddansk Turisme. Et alternativ til disse to organisationer ses der gerne på. En lokal repræsentation i bestyrelsen skal sikres ved en både at have en repræsentativ sammensætning geografisk og erhvervsmæssigt, både forskellige brancher og størrelser af virksomheder skal være repræsenteret. Hvilken fælles udvikling og indsats i fynsk erhvervsfremme skal der mere power på og kapacitet til? Meget er turismens organisering bunder i historikken, eksempelvis at Middelfart kigger vestpå. Syddansk turisme præges også at historikken, der retter sig mod de store virksomheder, hvor de små aktører ikke får noget at skulle have sagt. Ferieturismen trynes af erhvervsturismen. Det giver ikke mulighed for at ændre rammevilkår for de små turismeaktører. Udsagn fra kommunalbestyrelses møde på Langeland d. 13.09.10. Frygt for at kompromiserne bliver for store, der siges at der man ikke ville turde at røre ved det lokale kontor. Man skal have noget at stile efter, men hvordan kan vi vide at dette forslag vil være godt, godt for Langeland? Hvordan får vi dokumenteret at det vil gavne Langeland at initiativerne samles omkring odense hvis man ellers får tiltrukket virksomhederne. Turisme afstanden til Syddansk Turisme bliver større, hvis der kommer et mellemled, der vil bestå af UF der skal lave bestillinger på vegne af kommunerne. Gammel vin på nye flasker. Der skal findes den rigtige balance mellem paraplyorganisationen og det der skal ligge lokalt, men overordnet er det et godt tiltag. Mange kommuner vil opfatte tiltaget som en centralisering, man får trang til at beskytte det man har, og det er ikke udvikling, udvikling kan være at løfte sammen på Fyn, men det skal gøres på den rigtige måde. Det vækker bekymring at centralisere men omvendt kan det være farligt for Langeland at stå udenfor på lang sigt, hvis Fyn ellers går sammen. Er det Langelands skyld at Odense står stille, eller er det mere Odenses skyld at Fyn står stille? Der er langt fra Odense til Langeland. Det er svært at bevare troen på at Odense vil bidrage til Langeland. Der er dårlige erfaringer med centralisering, hvorfor det foreslås at det lokale erhvervs- og turist kontor fastholdes på Langland, mens der lægges midler i.

Bilag 2.5 Input fra lokalt møde på Nordfyn Fælles fynsk fokus Input fra Nordfyns Kommune Erhvervsforening, turistforening, politikere, medlemsvirksomheder mv. Bekymringer som skal blive til løsninger Input fra møde d. 16. september 2010 Turistmæssige hvor er det nye? o Konsekvensen for det lokale kontor? Der skal være lokale aktiviteter skabt af lokale ildsjæle det må ikke gå tabt o Sker der ændringer i det lokale? Det lokale skal bevares o Uvurdérligt vi kender hinanden og bakker hinanden op o Det vil være fint f.eks. at dyrke havørred-projekter, de projekter som alle kan få gavn af o Syddansk Turisme mere og bedre, også udvikle hvis der skal ske noget, så skal det være nyt o Det må ikke blive upersonligt o Mangler vi kunder? Også i den nye virkelighed, broen til Tyskland vi skal styrke markedsføringskanalerne Lokale Nationale o Det er bedre at udvikle lokalt, der skal ikke så meget til indtil der kommer flere penge Gennemsigtigheden er set fra os i det nære, god men i den store organisation, holder den påstand? o Risikerer at blive ringere, når det bliver en større organisation jeg er bekymret for gennemsigtigheden set fra mit politiske lederskab; o Den lokale gennemsigtighed ctr. den overordnede o Hvorfor snakker de ikke Lufthavn i Svendborg? Hvor omfattende er forslaget? Både erhvervs- og turistservice og udviklingsprojekter? o Mads: Ja, siger borgmestrene den nye organisation skal sætte fælles fynsk fokus, dér hvor det har størst effekt Enhedsorganisation? o Hvordan skal den organisation fungere? o Hvordan får man indflydelse? Det er vi usikre på Vi har en organisation i forvejen Syddansk Turisme Ny ledelse i ST, nu må det virke Pas på med flere overordnede organisationer

Bilag 2.5 Input fra lokalt møde på Nordfyn Den lokale forankring vi de ikke ryge fløjten? Den kommunale økonomi er anstrengt Virksomhedernes bidrag følger med? Hvis man siger ja, så kører toget Det går stærkt, og er der dokumentation for at det kan gøres bedre? Kan Fælles Fynsk Fokus gøre det bedre? o Der er overordnede projekter, der kunne gøres mere fælles, mere virkende på hele øen Kan det ikke være en paraplyorganisation? Det er teoretisk at alt skal med i organisationen og vi er pressede Målene er vi enige om vækst, beskæftigelse osv Hvad hæmmer? Spænder ben? Kan Fælles Fynsk Fokus gøre noget hér, måske Hvad med snitfladen til det lokale? Derfor skal vi have en lokal forankring af erhvervsservice og turistservice Hvad med at Odense også begyndte at udvikle en bedre service? Vi er nødt til at etablere et fælles træk Økonomien i den nye organisation skal beskrives Finansiering, hvad med den? Vil kr. per indbygger være en model Så kan kommunalbestyrelsen supplere Strategi og vision skal være på plads inden organisation ikke organisation for tidlig Finansieringsmodellen duer ikke, som beskrevet Hvad med de nyligt udarbejdet lokale strategier for erhverv og turisme hvad sker der med det? Smider vi det ud? o Forslaget skal være konkret, operationelt ellers har det ikke gang på jorden måske tager det 2 år, inden vi kan gå videre Pas på at vi ikke tvangsmodner nogle tanker det tager tid Hvis man etablerer og gennemfører fælles satsninger, så risikerer vi at små virksomheder overses Hvad er virksomhedernes behov? Mere vækst, både i virksomhederne og i antal overnatninger o Gerne omsat i konkrete mål på turistområdet, gerne mere Den lokale tilgang skal sikres det man oplever virker, skal bibeholdes, også i en ny organisation

Bilag 2.5 Input fra lokalt møde på Nordfyn o Der er selvfølgelig nogle effekter vi ikke kan skaffe lokalt, hér må samarbejde til Vi har behov både for effekt og nærhed

Bilag 2.6 Input fra lokalt møde i Nyborg Fælles fynsk fokus Input fra møde med repræsentanter fra Erhvervsråd, Turistforening, Handelsstandsforening, virksomheder, byråd m.v. i forbindelse med præsentation af oplæg til ny vision og organisering omkring erhvervs- og turismeudvikling og service Nyborg 6. september 2010 Der blev stillet en del mere eller mindre konkrete spørgsmålet til oplægget. Oplægget var ikke sendt ud på forhånd. Christian Tønnesen besvarede flere spørgsmål. Når disse svar er medtaget i noter, er det angivet med CT. Erhverv Erhvervsråd: enig i intentionen mange spørgsmål effektiviseringsgevinster hvilke effektiviseringsgevinster har man andre steder kunnet dokumentere? CT: vi har mest noteret os at kunne se at de jyske samarbejder er gode til at trække ressourcer ud af regionen til projekter. De er hurtigere til at gå efter det fælles CT: kunne vi nøjes med at styrke samarbejdet har vi brug for en enhedsorganisation? vi har snakket om det i mange år uden at gøre noget rigtigt ved det vi har set noget af det før, bla fra KL; alle kommuner skal udbyde kritisk masse synlighed kompetenceniveau højt men mangler respekt for den bemærkning, at det ikke kan nås uden lokal repræsentation og kontor hvordan finansiere både lokal forankring og central forankring Spørgsmål og kommentarer i øvrigt: hvordan prioritere lokale projekter hvordan bliver lokal repræsentation lige eller efter størrelse/bidrag

Bilag 2.6 Input fra lokalt møde i Nyborg o CT: dur ikke, at vi drukner i milimeterdemokratiske principper. Allerede i dag bruges meget forskellige beløb pr borger. Skal vi først blive enige i forhold til det, så o må starte det op ellers går vi i stå, hvis vi tror at skulle starte fuldstændig afklaret o der skal etableres grundlag for at løfte de ting, man ikke løfter i dag ejerskab vi har stort ejerskab qua virksomheder medlemskab + opbakning til initiativer hvordan fastholder vi det? Hvordan fastholde motivation til at betale til det fremover? vi har dokumentation i orden ift hvad vi er gode til vedr erhvervsservice hvad kan jeg som lille erhvervsdrivende få ud af dette fælles fynsk forum? hvad har du brug for? får du det, du har brug for? nye tilbud, som alle kan få glæde af, hvor? eks. e-business mulighed for nye ting at deltage i, ud over hvad væksthus og lokalt tilbyder Turisme: hørte sådan sidst ifm kommunesammenlægning effektivisering og besparelser. Lad os håbe, at dette ender anderledes syddansk turisme fremover? er man ved at nedlægge det inden det rigtig har fået lov at vise sit værd? vil man tilbage til hvad man havde? eller er tonen at ville nedlægge alle lokale kontorer og få et stort Odense hvordan undgå at vi bliver endnu mere udkantsdanmark fange turisterne når de når til Fyn, så de ikke bare rejser over regionalt og syddansk turisme oveni? hvordan da fastholde synliggørelse af Fyn som selvstændig turistregion/område? CT: Hvis syddansk turisme er rigtig aktør til at løse en given opgave, så er det dem, som bliver brugt nogle projekter skal der lægges mere power ind i syddansk turisme skal være bærer af indsats syddansk turisme vil være absolut bedst til at få pengene op ingen grund til at opfinde ny organisering for det

Bilag 2.6 Input fra lokalt møde i Nyborg lokal forankring, et lokalt kontor som tager sig af turisterne hér, centralt vi har godt turistbureau, gejst og ildsjæle. Hvis man med tiden tænker udskiftning i bemanding, hvordan da sikre at det er lokalt forankret og ikke bare en odensemand CT: hensyn til den lokale arbejdsplads. Også tænke muligheden, at fællesskabet er med til at prioritere, at noget af manpower går til fælles opgaver og samtidig at noget bliver til de lokale opgaver men kan man få tilført mere økonomi i kommunen? Der skal tjenes mange lokale penge, hvis man skal bevare noget lokalt hvis de midler vi har i dag føres til central organisering svært ved at se berettigelsen ved destination Fyn-projekt passe på ikke at spare en vis legemsdel ud af bukserne hvor ligger beslutninger om lokale aktiviteter og billetsystem fremover central eller lokalt? CT: hvis lokalt turistkontor har indtægtsdækket virksomhed, hvorfor så ikke kunne fastholde det lokalt? Udfordringer og muligheder: vi har udfordringer i kommunerne, og de fynske kommuner bruger meget forskellige beløb på både erhverv og turisme samarbejde vigtigt. Men ad anden vej kan vi gøre mere af det, vi gør godt skepsis overfor bureaukrati og en stor mastodont og at hvad der foregår lokalt forsvinder væksthuset; nogen bruger det mere end andre. Nogle har kompetencer i væksthuset, andre i kommune. Kan vi komme til at betale flere steder for at have kompetencerne flere steder? Hvor er væksthuset? o Uanset slipper vi ikke for at betale til det her og nu o Vi er 22 kommuner som skal finde ud af at få det bedste ud af det. Det hjælper ikke, hvis vi er 9/10 (Middelfart har fra starten meldt ud at være orienteret mod trekantområdet) individuelle fynske kommuner, som skal finde ud af relationen o Væksthus skal arbejde med specialiseret rådgivning o Kunne vi blive bedre til at udnytte nogle af væksthusets kompetencer til fælles udviklingstiltag i øjeblikket sker det ikke. Vores bestilling kan blive skarpere Vi har en erhvervspolitik i vores kommune. Hvordan sikre, at en central enhed servicerer flere erhvervspolitikker? Vi vil gerne samarbejde, men.

Bilag 2.6 Input fra lokalt møde i Nyborg Hvad med vores udviklingspark? Er det os selv eller andre, som kommer til at bestemme dens bevarelse? Finansiering? styrke fagligheden ja men sker det gennem centralisering? hvad er kritisk masse i turistservice? Har vi ikke gjort det godt nok indtil nu? kritisk masse måles bla i bemanding, eks. 3 personer i erhvervsservice, noget af det samme i rapport om turismeservice der er måske kritisk masse nogle steder, andre ikke kritisk masse er en blandt flere mulige forklaringer på, hvorfor vi er hvor vi er på Fyn Fordele ved samling økonomiske fordele og effektivisering Andre værdier end effektivisering og økonomi det lokale Tidsplan proces 1. dec. melder kommunerne ind Igen i nov 2011 mulighed for at melde sig ind, hvis man starter med ikke at gøre det udfordringen er at gennemskue processen uanset at intentionen er god vi skal passe på de formelle processer med generalforsamlinger forår vi er allerede ved at etablere tættere samarbejde er der mulighed for forskellige niveauer, så det ikke er enten lyntog eller sat af på lukket banegård hvad præsenteres 11. oktober? passe på at ikke alle vælger at hoppe på november 2011 og lade de andre tage problemerne i første år involvering i processen vi kan ikke regne med at eks. de store siger det, vi troede at de ville sige hvorfor tænker vi kun Fyn hvorfor ikke hele regionen? afstande til arrangementer er ikke et problem endnu større og stærkere aktør kan eks. skaffe penge

Bilag 2.6 Input fra lokalt møde i Nyborg hvad er det Middelfart tænker, når de vælger at være med i større organisering i trekantområdet? mange aktører, mange problemstillinger visionerne handler ikke om besparelser vigtigt! kommunerne har historisk set haft tradition for godt samarbejde om projekter forslag; (proces) vi vil gerne have lokalt turist- og erhvervskontor i byen hvad kan vi blive enige om indenfor den tilstedeværende ramme skaffe midler markedsføring vi har allerede noget hvad siger de store i Nyborg? pas på at det ikke bliver for stort, ikke nødvendigvis mere behov for den store organisation end for den lille CT: vi kan ikke tage springet til at få de rigtig store og nye klynger hertil vi må have organiseringen på plads først synliggøre stærk uddannelsesstyrke hvad er så tilbage til det lokale der findes eksempler på at samarbejdsprojekter fungerer uden stor enhedsorganisation hvordan undgå, at Nyborg forsvinder? hvad kan de andre? SVUF, URS, TRIN har alle løftet at gå sammen om at definere fælles strategier afsætter de ressourcer fælles til at lave ansøgninger og opfølgning der skal årsværk til at etablere netværk og nye indsatser, samle interessenter kan man gøre det uden enhedsorganisation? udfordring at skulle forholde sig til et oplæg, som er så diffust? og problematisk at der heller ikke er helt klare svar mange postulater som ikke dokumenteres (eks. turisme sakker ikke bagud målt på overnatninger?) hvor forsvinder vores lokale engagement hen? der er flotte visioner men hvis det blive enten-eller (topstyret eller flad org) usikkerhed om, hvorvidt vi mister vores lokale identitet idé: tage det bedste fra begge verdener

Bilag 2.6 Input fra lokalt møde i Nyborg hvad kan vi bevare i forhold til nuværende model dokumentere hvad vi skal kunne levere fremadrettet kanalisere midler til de ting, der er dokumentation for ligger bedst fælles og bevare resten lokalt lokal arbejdsgruppe : hvis ikke arbejdsgruppen tager udfordringen op og laver de forskellige oplæg passe på at det ikke bliver en enten-eller erhvervsservice og turistservice skal ikke gøres til én og samme størrelse i tvivl om turismen er ved at skulle bære noget oppe og selv tabe på det savner turistsektorens repræsentation i arbejdsgruppen præmisserne for processen er forkerte (passe på ikke at blande lyskryds og rundkørsler) turisme bæres af lokal forankring, ildsjæle, frivillige risiko for at tabe det ved topstyring ja til samarbejde, og samarbejde i øjenhøjde erhvervsservice bæres af noget andet muligt at et ikke helt færdigformuleret oplæg giver lidt uro men omvendt giver det også mulighed for indflydelse det skal gennemarbejdes mere ikke haste igennem kan vi få sådan en tilbagemelding? anbefale at lave to oplæg den topstyrede, oplægget SVUF-modellen, den flade model som er sådan skruet sammen at det faktisk tvinger til større samarbejde oplever meget ejerskab og stolthed over at være en del af dette i Nyborg forventningsafstemning ikke god nok skuffet over ikke at have fået flere svar. Burde have været klarere hvad mødets formål var. Oplever ikke at være blevet så meget klogere at kunne gå ud og skabe opbakning til oplægget. ejerskab til den lokale forankring endnu større nu hvordan fastholde ejerskab og ildsjæle, i central organisering

Bilag 2.7 Input fra lokalt møde i Svendborg, turisme Fælles fynsk fokus Input fra Svendborg turisme Turistvirksomheder, attraktioner, medlemskreds mv. Møde d. 6. september 2010 Vanskeligt at undvære den lokale turismeservice o Tænke endnu større geografisk hvis det er fælles - Danmark o Alle tænker her og nu. Pas på ikke kun at fokusere på den lange bane Bekymring for centralisering. Tager lang tid. Ikke dokumenteret, at vores turisme er dårligere end andre Hvilken organisation bygger man op? Skal der sidde mennesker fjernt fra os og forholde sig til det vi laver? Her har vi højt informationsniveau. Lokal forankring er meget vigtig. Mennesker der ved meget vi skal samarbejde, men ikke ved at der sidder mennesker i Odense og bestemmer. Generelt ved folk ikke noget om Fyn det er som en reklame man aldrig møder i virkeligheden. Ikke bange for at miste det lokale engagement. Fyn er en meget lille ø. Der er ikke langt til Kerteminde. Det glemmer vi. Sydfyn skal ikke være bange for at blive glemt. Vi får alle noget ud af udviklingen på Fyn uanset om det sker i Odense eller her. Vi har allerede region Syddanmark vi har mere til fælles med Kolding end med Nordfyn Vi har unik natur Hvorfor kan det ikke være hele Fyn, der får glæde af, at vi har noget godt på Sydfyn. Vi er for provinsielle. Vi bliver alt for navlebeskuende. Vi skal ikke se på, om vi kan stjæle turister fra nabokommunen. Vi skal se bredere på det. Tragten skal være større. Hvis vi ikke får det her op at stå vil vi tabe mange afc disse turister. Vi skal satse på Syddansk Turisme. Ikke lave nye organisationer. Køb ind i Syddansk Turisme Det er ikke så ringe her nede på Sydfyn

Bilag 2.7 Input fra lokalt møde i Svendborg, turisme Der er mange ting at samarbejde om. Fortsat være visionære samarbejde om markedsføring. Det handler om at kunne se sig selv i organisationen. Der skal være en strategi hvor man kan se, hvad man vil og hvad man får ud af det Midler til de ting, der kører på Sydfyn. Der skal en retning, som man kan se sig selv i. Nemmere med en model, hvor turismen er samlet i region Syddanmark. Vi har kun to unikke produkter: HCA og sydfynske ø-hav. Der skal være et kontor, der arbejder for det produkt, der hedder det sydfynske ø-hav. Ikke en organisation i Odense. Den skal ligge på Sydfyn. I Odense er holdningen, at Odense er Fyn det er det vi er bange for. Vi er bange for at et kontor i Odense ikke har sans for Sydfyn. At der uddelegeres ud til de lokale ting men hvorfor skal vi så have en central organisation? Savner maritim turisme og kulturarv i oplægget. Mangler en organisation, der kan sikre markedsføringen. Brug for på Sydfyn, at nogen kan hjælpe med Vi skal holde de midler, vi har til turistarbejdet hernede. Repræsentation det skal vi have, også i denne organisation Vi er bekymret for vores lokale turistforening herunder de 300.000 kr. der hentes om året fra virksomhederne

Bilag 2.8 Input fra lokalt møde i Svendborg, erhverv Fælles fynsk fokus Input fra møde med repræsentanter for virksomheder, erhvervsråd, politiske udvalg mv., Svendborg Kommune d. 8.9.2010 Muligheder Virkemidlerne og fagligheden i vores erhvervs- og turismeservice: Ved at samordne, fokusere, specialisere og arbejdsdele kan vi da opnå bedre effekt i forhold til behov og udfordringer? Kan vi forestille os en enhedsorganisation, som bevarer lokalkendskab, netværk, tilstedeværelse mv.? 1.Tænke større end Svendborg Vi har snakket om samarbejde i mange år og er det ikke tiden, at vi skal tænke større end Svendborg? tænke stort men hvordan trække til Svendborg? I den store org finde ud af, hvad de enkelte områder kan tilbyde og gøre attraktivt og hvad kan vi i UF tilbyde efter dette Vi er en virksomhed, både stor og lokal for os kan det godt lykkes både at agere i det store og i det lokale, énstrenget og sammenhængende (vi kæmper med det, men det går) 2.Hvorfor Fyn? Hvorfor ikke syddansk? Fyn er en arbejdskraftregion og Syddanmark er ikke sammenhængende vedr. arbejdsmarked og erhverv (nok sygehuse); SDU er regionalt orienteret Vi skal bygge videre på det samarbejde vi allerede er i gang med Vi får et forum hvor vi kan se, hvad der samlet set er godt for Fyn også klyngemønstrene, viden, arbejdskraft 3.Hvis Udviklingsforum Fyn (fælles fynsk fokus) er svaret? Hvad er så spørgsmålet? (udfordringerne) Vi giver jo allerede et svar i dag o I det nuværende samarbejde er de kommuner med som har interesser i de enkelte projekter o Vil kommunerne det hele selv? Passer det? Vi har tæt samarbejde med org og andre aktører indenfor erhvervsfremme. Opfattelse sådan ser jeg på det: Vi giver svaret i forhold til de lokale behov Anden deltager oplever det anderledes: Det nuværende er ikke tilstrækkeligt, for lukket. Når vi skal vækste, så skal vi adressere det globale, den nye virkelighed og så skal vi op i størrelse mht initiativer og slagkraft Nye virksomheder lever i en ny virkelighed kigge udover det lokale og det regionale

Bilag 2.8 Input fra lokalt møde i Svendborg, erhverv Godt at tænke i hvad er svaret og hvad er spørgsmålet Og spørgsmålet, som vi søger effektivt svar på, er: Fyn er bagefter mht vækst og udvikling og så må vi overveje om vi gør de rigtigt nu, mange projekter mv. o Hvis vi kunne starte forfra, ville vi så konstruere erhvervs- og turistfremme på den måde? o Lad os gøre bekymringer til muligheder bring nogle erfaringer som kan transformere bekymringer til gevinster Turistindsatsen bløder bliver dette en fynsk model, parallelt med Syddansk turisme? Der skal i hvert gøres noget Uddannelsessiden o Vi har prøvet fusioner og specialiseringer tænk vores/erhvervsskolernes centre og funktioner med ind i det her 4.Vision for fælles fynsk fokus Det handler om, at vi vil det! Vi skal have en klar vision nøgtern og stringent når visionen er landet, så organisationen og visionen skal pege fremad Branding starter med dialog med kunderne det må vi gøre hér Oplægget har 3 mål udtryk for hvordan vi bliver rigere? Det skal foldes ud men det bliver i trin, bl.a. med start med beslutning at vi tror på det, og derefter kan virksomheder, organisationer og erhvervschefer/medarbejdere involveres i fokuserede handlinger og i at skabe et levende og engageret miljø bag handlingerne; det tager tid Mission det skal vi også have lagt fast ser vi på nogle af de igangværende processer, så byder kommunerne ind hver for sig vi skal udvikle en større fælles og koordineret slagkraft Målene 2020-målene, som Mads refererede hvordan er man kommet frem til disse? Svendborg-udviklingen den er ikke kun sort, f.eks. er ledigheden gået ned, indkomsterne er steget - Hvordan ser omverdenen på Fyn? Er der nogle der kender til det? Sælger vi Fyn godt nok? o Det skal vi have gjort noget ved o Fyn kendt for? Lidt ironi mange unge ser ikke noget i Fyn 5.Kommunikation og markedsføring af fælles fynsk fokus er vigtig skab proces, hvor aktørerne er med og oplever medejerskab Bekymringer 6.Væksthuset hvor er det henne? Hvad kan det ikke løse? o Én aftale i stedet for 9 på Fyn o Får alle service fra væksthuset? 7.Holder tesen om at stort er godt? Det er godt med stort men hvem bestemme? Og bliver det effektivt? o Bestyrelse primært virksomhedsrepr. virksomhederne skal have indflydelse 31 heraf 5 politikere; balancen mellem det erhvervsrettede og politik

Bilag 2.8 Input fra lokalt møde i Svendborg, erhverv o + struktur der giver forbindelse til borgmestre, kommuner, kommunaldirektører o I det kommunale sidder vi inde med viden og muligheder som ikke altid kommer ud det kan vi blive bedre o Vilkårene for at bedrive ledelse og implementere fælles strategi o I én fælles organisation kan vi udnytte erhvervscheferne og medarbejdernes kompetencer de som er gode til iværksætteri kan arbejde med det, udover at tage del i det lokale opsøgende arbejde; og de som er gode til klyngeudvikling kan dét, ligesom de også tager del i det bredde lokale arbejde o Snakker vi om to ting finansiering, branding og service, lokalt møde med interessenterne? Måske det skal holdes adskilt? o Er det klogt at slå erhvervsservice og turistservice sammen i samme organisation? o Størrelse giver mulighed for stærkere finansiering Hér skal vi være større og mere effektive også for at løfte fynske nicher til noget stort o Tiltrækningseffektiviteten bliver bedre, hvis vi markedsfører fælles og med koordineret fremhævelse af de lokale styrker 7.Det lokale erhvervsmiljø i foreninger, erhvervsråd og netværk skal udvikles det må ikke gå tabt i en fælles model Fremtidens erhvervsservice skal møde virksomhederne lokalt og enkelt og effektivt bringe særlige behov hen til specialister Men det lokale må ikke gå tabt 8.Fornyelse af det lokale erhvervssamarbejde De enkelte virksomheder oplever sig ikke altid repræsenteret af eksisterende råd og foreninger der skal ske fornyelse Netværksorganisationer vi har samarbejde og udveksling med andre netværk, på tværs af brancher og regioner og lande organisationerne er ofte mere hierarkiske; savner lidt fladere Vi trækker også på de andre erhvervsråd vi skal både servicere eksisterende virksomheder og iværksættere; måske en endnu mere fælles organisation kan skabe et endnu bedre træk på styrkerne i erhvervsservice rundt omkring

Bilag 2.9 Input fra lokalt møde på Ærø Fælles fynsk fokus Input fra Ærø Turistforening, erhvervsforening, medlemsvirksomheder, politikere møde på Ærø Rådhus 30.9.2010 Muligheder Kan vi forestille os en enhedsorganisation, som bevarer lokalkendskab, netværk, tilstedeværelse mv.? Det skal give vækst! Og ja, der skal nok flere muskler til; men efter denne model?? Projektsamarbejde er det med? Mads: Ja, det er med Mads: Vi gør det allerede i dag, men spredt og for uforpligtende Saml den gerne op på fælles projektsamarbejde Finansiering af samarbejde: Gerne pr. indbygger I forhold til, om Ærø kan selv måske på erhvervsservice og turismeservice; der er også lighedstegn, især på Fyn. Der skal udveksles erfaringer og vi bør gå med i de projekter, der giver noget Bekymringer der kan blive til løsninger Det bliver et stort bureaukrati Stort er godt er det godt for en ø? Kommunalreformen har vist at stort ikke kun er godt Vi drukner i det hér selv i Sydfyn Problemet er at få et stærk samarbejde kørt i gang; forskellige erfaringer, noget har give effekt og andet ikke; derfor er det vigtigt at det bliver konkret Det er svært at forstille sig at virksomhederne vil betale til en stor forening Erfaring: Erhvervsforening Fyn hvad fik vi ud af det? Hvor er SDU henne i FFF? Mads: Vigtigt at SDU kommer med der skal fart på projekter med højteknologi SDU har erhvervsudviklingsafd den skal involveres Hvis én organisation så bliver det centraliseret og kedeligt; det interessante ligger i Odense; det skal ikke ske i erhvervs- og turismeservice

Bilag 2.9 Input fra lokalt møde på Ærø Det er ikke kommunerne der skal lave erhvervspolitik og erhvervsfremme kommunerne skal skabe rammevilkårene, og det er vi ikke for gode til En stor organisation bliver RoundUp på kreativ tankegang vores profil bliver udvisket og vi mister gennemslagskraft Skal det være en repræsentationstankegang i den nye organisation? Eller skal det være en kompetencetankegang? Vi er kun én ud af 30, så taber vi indflydelse. Vi skal løbe efter det vi er enige om. Chancen for hvad der er vigtigt for os, at det drukner, den er stor. F.eks. FilmFyn ud på hele Fyn og relaterede uddannelser og aktiviteter Der er alt for lidt hard core i beskrivelsen; hvad er budgettet? Vi skal kende strategi, organisation og økonomi konkret det må med i oplægget Vi skal have projekter hér på øen; kreativiteten skal vokse hér, der er god energi her på øen; kan vi få en form for særstatus? Erfaringer fra samarbejde: Turisme o Markedsføringen er ikke ok; der mangler en samlet markedsføring; det skal være ude i verden og hér er Fyn for lille o Syddansk Turisme det har ikke været en succes endnu o Samarbejde ml faaborg, svendborg, ærø og langeland det er godt Erhvervsservice o For dårligt samarbejde parallelle organisationer SUS, og det vil ske hér; det bliver møder for mødernes skyld; organisationen bliver for stor o Tror på et samarbejde omkring projektsamarbejde o Godt samarbejde med Væksthuset o Også godt med SDU En slags passivt medlemskab og ta så og overbevise os om, at det giver effekt Sucessen på Ærø skal ikke sættes overstyr ved at risikere at sætte alt ind Tætheden til virksomhederne, den er helt afgørende og den kan vi hér på øen Den store organisation det vil gå udover opbakningen fra virksomheden og betaler Det andre subregionale organisationer? o Mads: organiseret på en anden måde Hvad er fordelen vi at indgå én aftale? o Mads: hvis vi etablerer én organisation, så giver det mening o Kommer det så ikke til at ligne SKI-aftalerne? o Jeg er bange for McDonald isering

Bilag 2.9 Input fra lokalt møde på Ærø Jeg er bange for at vi mister troen på os selv? o Kommer vi til at bruge for mange eksterne ressourcer i stedet for at bruge vores egne ressourcer

Bilag 3 Høringssvar Bilag 3 Bilag 3.1 Bilag 3.2 Bilag 3.3 Bilag 3.4 Bilag 3.5 Bilag 3.6 Bilag 3.7 Bilag 3.8 Bilag 3.9 Bilag 3.9.1 Bilag 3.9.2 Høringssvar Høringssvar fra Centrovice Høringssvar fra Dansk Byggeri Høringssvar fra DE Høringssvar fra DI Høringssvar fra Fynsk Erhverv Høringssvar fra LO Høringssvar fra Sport Event Fyn Høringssvar fra Syddansk Turisme Høringssvar fra Tekniq Væksthus Syddanmark Input fra møde med Fynske Attraktioner

Bilag 3.1 Høringssvar fra Centrovice

Bilag 3.1 Høringssvar fra Centrovice

Bilag 3.2 Høringssvar fra Dansk Byggeri Vi samler byggeri, anlæg og industri Fyn Udvikling Odense Att.: Mads Graves Larsen Forskerparken 10H 5230 Odense M Email: magl@odense.dk 22. september 2010 Dokumentnr.: 89009 Høringssvar Fælles Fynsk Fokus Dansk Byggeri Fyn vil gerne takke for muligheden for at afgive høringssvar til planerne om Fælles Fynsk Fokus. Dansk Byggeri Fyn mener, at tankerne om etablering af en fælles fynsk erhvervsservice er helt rigtige og at det haster. Andre områder både i Danmark og i udlandet har også fokus på at sikre den bedst mulige service for eksisterende virksomheder, iværksættere og potentielt tilflyttende virksomheder. Samtidigt befinder de fynske virksomheder sig også i bygge- og anlægsbranchen i et stadigt mere nationalt og internationalt marked, som stiller større krav til viden og kompetence i virksomhederne men også i det erhvervsservicesystem, som skal hjælpe virksomhederne. Det betyder, at der skal være fokus på, at Fælles Fynsk Fokus for alvor tager fat og sikre at erhvervsservice bliver samlet og fokuseret, så de rigtige kompetencer findes til glæde for virksomhederne. Det vil ikke være nok, bare at etablere et system ovenpå det nuværende system. Det kræver også, at det bliver enkelt og ukompliceret organiseret og ikke mindst enkelt og ukompliceret for virksomheder og iværksættere at få kontakt og hjælp af erhvervsservicesystemet. Så er det i den sammenhæng mindre vigtigt, hvor hjælpen kommer fra. Med andre ord et enstrenget system, der klart og tydeligt definere, hvem der har hvilke opgaver og hvor man kan henvende sig. Målene i Fælles Fynsk Fokus er selvfølgeligt relevante og det er fint, at der opstilles konkrete mål. Dansk Byggeri mener dog, at der også bør være fokus på et uddannelsesmæssigt løft i den eksisterende arbejdsstyrke fx ved at uddanne ufaglærte til faglærte. Det kan undre os, at man ikke har forholdt sig til hele den offentlige sektors produktivitetsudvikling.

Bilag 3.2 Høringssvar fra Dansk Byggeri Både den offentlige og den private sektor vil allerede om få år, stå i alvorlige problemer med at skaffe relevant arbejdskraft. Det bliver derfor særdeles vigtigt, at den offentlige sektor ikke opsuger al arbejdskraft, så den private sektor der jo i vid udstrækning finansiere den offentlige sektor ikke kan få den nødvendige arbejdskraft både til indenlandsk produktion men også til eksporterhvervene. Dansk Byggeri har tidligere fremført mulighederne for at det offentlige i højere grad udliciterer opgaver fx Vej & Park eller Entreprenørafdelinger. Der kunne fx godt opstilles mål for, hvor meget kommunerne på Fyn ville udlicitere. Det er ligeledes Dansk Byggeri Fyns vurdering, at der i samme omfang kunne tages fat påyderligere fokusering på flere områder, som også er relevante for eksisterende og kommende virksomheder på Fyn. Et enstrenget system kunne være relevant ift. jobcentrene eller UUcentrene. En samlet beskæftigelsesplan for Fyn burde også være en vision for samarbejdet på Fyn. Sidst men ikke mindst er det nødvendigt, at der også er fokus på de generelle kommunale rammevilkår. Det er fint med ambitioner om flere højtuddannede job på Fyn. Men det er et problem, at mange unge ikke kommer gennem uddannelsessystemet og for manges vedkommende på baggrund af et dårligt udgangspunkt fra folkeskolerne. Den lokale og regionale infrastruktur skal ligeledes være i orden både den fysiske og den digitale. Kvalificeret og effektiv sagsbehandling og fysisk planlægning samt god lokal velfærdsservice er noget både virksomheder og borgere har krav på. Alt andet lige vil det være en betydelig hjælp for mange virksomheder, hvis kommunerne som udgangspunkt tilbyder den samme service og fx ikke opstiller særlige kriterier eller krav ifm. udbud eller licitationer eller opkræver nye skatter, afgifter eller gebyrer. Dansk Byggeri Fyn glæder sig til at følge debatten om Fælles Fynsk Fokus i de kommende måneder og ser frem til, at det forhåbentligt lykkes at få etableret et enstrenget system til glæde for eksisterende og kommende virksomheder på Fyn. Med venlig hilsen Claus Larsen Formand for Dansk Byggeri Fyn Lars Jeppesen Næstformand for Dansk Byggeri Fyn

Bilag 3.3 Høringssvar fra Dansk Erhverv Odense Kommune Att.: Vækstchef Mads Graves Forskerparken 10H 5230 Odense M Sendt pr. e-mail: magl@odense.dk 22. september 2010 Høringssvar - Udkast til Fælles Fynsk Fokus Dansk Erhverv fremsender hermed høringssvar til oplægget omkring Fælles Fynsk Fokus. Dansk Erhverv støtter og finder det positivt, at de fynske kommuner ønsker at samle ressourcerne inden for erhvervsservice og erhvervsudvikling. For at opnå det bedst mulige resultat er det af afgørende betydning, at etableringen sker med opbakning fra alle kommuner (er bekendt med at Middelfart og Ærø ikke ønsker at være en del af samarbejdet) for at sikre den ønskede effekt både i relation til vækst og i relation til kommunikation til målgruppen omkring effektivitet og resultater. Der er store erhvervsmæssige udfordringer på Fyn. Den strukturelle erhvervsudvikling har medført, at antallet af traditionelle industriarbejdspladser forsvinder og man skal fremadrettet i højere grad fokusere på serviceerhvervene som vækstmotor også på Fyn. Serviceerhvervene er også et globalt erhverv, derfor er det vigtigt, at det internationale perspektiv inddrages, således at der er gode rammevilkår for at drive og tiltrække virksomheder samt arbejdskraft på det globale marked. Samtidig viser undersøgelser, at Fyn tillige har markante udfordringer omkring uddannelsesniveau, antal højtuddannede og produktivitet. Den kombination fordrer i endnu højere grad, at der arbejdes sammen på tværs af kommunegrænser. Samarbejdet skal etableres på en fælles forståelse og med samlet målsætning. Dansk Erhverv opfordrer dog til, at samarbejdet ikke bliver et ekskluderende men i stedet inkluderende både i relation til den/de øvrige regioner, men i særdeleshed også udlandet. I forbindelse med etablering af en fælles Fynsk Erhvervsstrategi og dermed erhvervsservice, bør samarbejdet med de øvrige aktører inden for erhvervsfremme også være en del af organiseringen. Her tænkes på Væksthus Syddanmark og øvrige kommunale forvaltninger, som har indflydelse på vækst og rammebetingelser for erhvervslivet. På den baggrund opfordrer Dansk Erhverv til, at der i organiseringen etableres én-indgang, som screener virksomheden og henviser til enten erhvervsservice eller specialiseret erhvervsservice. I den henseende er det også hensigtsmæssigt at vurdere, hvilke kompetencer den enkelte virksomhed har brug for og der kan opstå flere situationer og opgaver, hvor den mest hensigtsmæssige placering af opgaven er hos private udbydere. Med andre ord, de fynske initiativer, projekter og erhvervsservice må ikke være konkurrenceforvridende overfor private virksomheder.

Bilag 3.3 Høringssvar fra Dansk Erhverv Erhvervsstrukturen på Fyn inkluderer også turismeerhvervet, som også er et eksporterhverv. Det er vigtigt for Dansk Erhverv, at de fynske kommuners støtte/køb af ydelser fra Syddansk Turisme forsætter som nu, med pt. kr. 3 pr. indbygger. I den forbindelse er dannelsen af de syddanske destinationer netop sket for at skabe vækst og udvikling i destinationerne og samtidig komme tættere på lokalområderne. En anden fordel ved at lave markedsføring sammen med/igennem Syddansk Turisme er, at man herved også får del i de penge, der kommer fra VisitDenmark. Det er desuden endelig lykkedes at få erhvervet sat i spidsen for Syddansk Turisme, og det kan derfor være ødelæggende at forsøge at genopbygge en parallel organisation til alene at varetage fynske interesser. Dansk Erhverv ser gerne, at udviklingen af destination Fyn sker i et meget tæt samarbejde med Syddansk Turisme, så der skabes synergi med det der sker i andre dele af regionen. Det er positivt, at der opstilles konkrete mål for indsatsen: 7.500 stillinger til højtuddannede, 15.000 flere medarbejdere og en øget produktivitet pr. ansat i det private. Dansk Erhverv påpeger, at produktivitetsforbedringerne også bør være gældende og et mål inden for den offentlige sektor. Det foreslås derfor, at dette også indarbejdes i de konkrete mål. Med venlig hilsen Niels Milling Underdirektør, Regionalchef Liselotte Hohwy Stokholm Chefkonsulent, Regional Erhvervsudvikling

Bilag 3.4 Høringssvar fra Dansk Industri 20. september 2010 Udvikling Odense Att.: Mads Graves Larsen Forskerparken 10H 5230 Odense M Høringssvar - Fælles Fynsk Fokus DI Fyn siger de fynske borgmestre tak for muligheden for at give et høringssvar til planerne om et fælles fynsk erhvervsservice system. Overordnet finder DI Fyn tankerne om etablering af én fælles fynsk erhvervsservice helt rigtig. DI Fyn forventer, at den fælles erhvervsservice vil blive etableret hurtigt og effektivt. For kun hvis en fælles fynsk erhvervsservice gennemføres i sin fulde udstrækning, kan erhvervsservicen få den ønskede effekt med vækst, med forretningsskabelse, med formidling, med større kompetencer og med den forventede forbedring af økonomien. Fynsk erhvervsliv står over for store udfordringer: Konkurrencen på verdensmarkedet er meget intens, og gamle fynske arbejdspladser er flyttet til lande, hvor opgaverne kan udføres til lavere omkostninger. Det stiller krav til den fynske arbejdsstyrke om at være bedre uddannet. Desuden indebærer udviklingen, at de fynske virksomheder skal blive dygtigere til at definere nye opgaver, produkter og serviceydelser, som er konkurrencedygtige på verdensmarkedet. Regionalt satser vi på velfærdsteknologi, grøn off-shore, turisme, energieffektivisering samt mekatronik, og den satsning skal hjælpes godt på vej. Fyn skal være et attraktivt sted at etablere sig for nye virksomheder, og samtidigt skal det være godt at være iværksætter på Fyn. Den globale udvikling stiller også krav til den fynske erhvervsservice. Sagt på en anden måde: Erhvervsservicen er også i international konkurrence, og det er vigtigt, at man forstår dette. Der kræves til stadighed større viden og større specialisering for at kunne vejlede virksomheder. DI Fyn mener derfor, at det er en rigtig tanke at gennemføre en samling af den fynske erhvervsservice. For kun på den måde kan den viden og ekspertise, som findes, blive til gavn for hele øen. Det er godt at se, at borgmestrene på Fyn demonstrerer vilje til at ville dette. En fælles fynsk erhvervsservice vil også give langt bedre muligheder for at profilere Fyn internationalt. Hvilket igen vil være til gavn for den enkelte kommune. Den allervigtigste opgave for den fælles fynske erhvervsservice bliver til stadighed at gøre Fyn til et attraktivt sted at etablere og drive virksomhed. Disse betragtninger gælder tydeligvis for samtlige fynske erhverv inklusive turismeerhvervet. En fælles indsats og organisering udelukker ikke relevante lokale serviceenheder. Erhvervsservice gives i dag til virksomhederne af: Kommunale erhvervsråd i de enkelte kommuner

Bilag 3.4 Høringssvar fra Dansk Industri Væksthus Syddanmark i Forskerparken i Odense De kommunale forvaltninger i form af sagsbehandling og fysisk planlægning Virksomhederne på Fyn har brug for et let tilgængeligt enstrenget erhvervsservicesystem. Det skal være klart og tydeligt, hvem der har hvilke opgaver, og hvor man kan henvende sig. En væsentlig opgave i forbindelse med etableringen af en fælles fynsk erhvervsservice må være klart at definere, hvilke opgaver der løses af Væksthus Syddanmark, og hvilke opgaver der løses af den ny fælles erhvervsservice. Organiseringen må afspejle det ny tankesæt én fælles erhvervsservice. DI Fyn kan kun bakke om en sådan, hvis det bliver enkelt og overskueligt organiseret. Eksempelvis vil en overbygning, som binder de eksisterende fynske erhvervsservices sammen, ikke være tilstrækkelig til at løfte de opgaver, som er skitseret her i høringssvaret. Desuden bør en fælles organisering og afklaring i forhold til Væksthus Syddanmark også give mulighed for en kritisk gennemgang af igangværende projekter. To forhold som vi forudsætter kan resultere i besparelser og en mere effektiv erhvervsservice. De fremadrettede opgaver i den fælles service, må basere sig på fakta vedrørende den fynske situation og de potentialer, der findes for forretningsskabelse og vækst på Fyn - og opgaverne må gennemføres af de personer eller virksomheder, som har de bedste forudsætninger for at løse opgaverne. Derfor bør det ved opgavers gennemførelse altid overvejes, om opgaverne med fordel kan gennemføres af private virksomheder. Og for DI Fyn er det indlysende, at den fælles fynske erhvervsservice ikke må påtage sig opgaver, som er konkurrenceforvridende over for private virksomheder. DI Fyn vil desuden gerne understrege, at aktiviteterne i en fælles fynsk erhvervsservice ikke er den eneste mulighed for kommunalt samarbejde med virksomheder. Den daglige dialog mellem virksomhed og kommune samt kommunens generelle erhvervsmæssige image er andre betydningsfulde faktorer. Dette gælder både, når virksomheder kigger efter et sted at etablere sig, og for hvor godt en virksomhed befinder sig på sin nuværende lokation. En god og regelmæssig dialog med kommunen kan have stor betydning for, hvor hurtigt en virksomhed kan reagere over for kunder. Såvel kommunens som virksomheders image har både betydning for fremtidige investeringer i nye arbejdspladser og betydning for erhvervslivets muligheder for at tiltrække kvalificerede medarbejdere. Helt basalt set investerer en virksomhed kun et sted, hvor den kan lide være, og hvor den føler sig velkommen og værdsat. Afslutningsvis vil DI Fyn gerne pege på de kommunale rammevilkår, som erhvervslivet underlægges, og som er af stor betydning for den enkelte virksomheds konkurrenceevne og dermed dens evne til at medvirke til at skabe vækst. Væsentlige rammevilkår er tilgang til god lokal og regional infrastruktur, kvalificeret og effektiv sagsbehandling og fysisk planlægning samt god lokal velfærdsservice. Og en virksomhed har vel grundlæggende set krav på gode vilkår på disse områder ofte betaler virksomheder betydelige beløb i skatter, gebyrer og afgifter til kommunen. Venlig hilsen Clas N. Andersen Formand DI Fyn Niels Conradsen DI Fyn

Bilag 3.5 Høringssvar fra Fynsk Erhverv

Bilag 3.5 Høringssvar fra Fynsk Erhverv

Bilag 3.6 Høringssvar fra LO Høringssvar fra LO Sektionerne på Fyn til Fælles Fynsk Fokus Odense Vindegade 72-74, 3 sal Postboks 1117 5100 Odense C Tlf.: 66140415 Fax: 66146761 E-mail: loodense@net.dialog.dk Odense, den 22.09.2010 Høringssvar LO Sektionerne er enige i konklusionen fra Fælles Fynsk Fokus (FFF) Ved at fokusere, koordinere og optimere indsatserne opnås en markant positiv effekt på en lang række ønskede målsætninger i forhold til de investerede ressourcer. LO Sektionerne er enige i at kommunerne er alt for små enheder til at kunne løfte opgaverne med erhvervs- og turisme alene. Det er helt afgørende at man kommer længst muligt med at skabe fælles fynsk udsyn på erhvervspolitik og turisme. Der er stort behov for at man gør hvad man kan for at skabe bedre muligheder for virksomhederne og flere jobs. Derfor bakker vi også op om den beskrevne vision om at: Fyn i løbet af de kommende 10 år skal blive et af de mest velstående områder i Danmark Særligt bakker vi op om de beskrevne fynske mål for en fælles fynsk erhvervspolitisk satsning, som direkte og på en effektfuld måde understøtter tre overordnede mål. Inden 2020 skal Fyn: - skabe 7500 stillinger til højtuddannede medarbejdere - øge den samlede beskæftigelse med 15000 medarbejdere - øge produktiviteten pr. ansat i private erhverv med 10.000 kroner pr. person. Det er LO Sektionernes opfattelse at den nuværende fynske organisering på det erhvervspolitiske område er kendetegnet ved at være svært gennemskueligt for alle ikke mindst de virksomheder der skulle kunne nyde gavn af initiativer og hjælp herfra. Megen professionalisme og bedre koordinering kan vindes ved at sammentænke alle initiativer og geografiske placeringer. Det er vores opfattelse at en reorganisering og sammentænkning som FFF lægger op til på mange områder vil kunne gavne fynske virksomheder og arbejdspladser meget. Vi mener den foreslåede nye organisering er meget brugbar. Formålet bliver at: Sammentænke og koordinere initiativer på erhvervsfremmeområdet på Fyn, således at den skitserede organisering forenkles ved en enstrenget organisationsstruktur og dannelsen af Udviklingsforum Fyn, der vil referere til Borgmesterforum Fyn. Udviklingsforum Fyn vil være en selvejende institution. Med en repræsentativ bestyrelse, hvis opgave er at prioritere, initiere, implementere og evaluere projekter i henhold til den fælles

Bilag 3.6 Høringssvar fra LO fynske strategi. Udviklingsforum Fyn vil prioritere de fællesfynske projekter og ligeledes anskue de lokale projekter for udviklingspotentialer. Bestyrelse/repræsentantskab skal bestå af personer, der tilsammen besidder det rette mix af nødvendige faglige og personlige kompetencer. Der skal være et særligt fokus på at sikre deltagelse af personer med rødder i og et stærkt netværk til det fynske erhvervsliv. Vi er enige i at områderne erhvervsfremme, erhvervsservice, event samt turisme bør blive en del af Udviklingsforum Fyn. En enhedsorganisation med store fordele. LO Sektionernes konklusion på FFF: Det er vores opfattelse at arbejdspladser skal have gode vilkår, så vi får nogle konkurrencedygtige virksomheder, der kan være med til at udvikle vores velfærdssamfund. Erhvervspolitikken er et middel til at sikre arbejdspladser og medarbejderes optimale rammer for at udvikle sig, styrke konkurrenceevnen og dermed bane vejen for en positiv beskæftigelsesudvikling på lang sigt. Vi støtter meget gerne dette FFF initiativ. Vi er enige i de beskrevne problemer og de mulige løsninger. Vi mener denne åbning og udfoldelse af erhvervs- og turistpolitikken er et skridt i den rigtige retning. Der er stor brug for at vi trækker på fælles hammel på Fyn. På vegne af de 4 LO Sektioner på Fyn Helle Nielsen Helle Nielsen LO Odense Jan Malling Tonni Hansen Gert Pedersen LO Øst Fyn LO Sydfyn LO Vestfyn

Bilag 3.7 Høringssvar fra Sport Event Fyn

Bilag 3.7 Høringssvar fra Sport Event Fyn

Bilag 3.8 Høringssvar fra Syddansk Turisme

Bilag 3.8 Høringssvar fra Syddansk Turisme

Bilag 3.9 Høringssvar fra Tekniq

Bilag 3.9 Høringssvar fra Tekniq

Bilag 3.9.1 Høringssvar fra Væksthus Syddanmark

Bilag 3.9.1 Høringssvar fra Væksthus Syddanmark

Bilag 3.9.2 Input fra møde med Fynske attraktioner Input fra møde med Fynske Attraktioner d. 21.09.10 Det er uholdbart at følge med i og medvirke i ni kommuners turismearbejde. Det er nødvendigt at politikkerne redefinerer turistforeningernes opgaveportefølje, således at de lokale turistforeninger ikke skal tage sig af andet end turisterne, mens alle andre opgaver, såsom markedsføring, produktudvikling m.m bliver sendt ind til Syddansk Turisme, hvor de bliver løst af professionelle kræfter. Der går for mange kroner tabt i de lokale kontorer, på alle mulige tiltag, som bureauerne ikke har de fornødne kompetencer til at løse. Fyn skal være stærk i destinationsarbejdet. Det er ikke et forum af fynske turistchefer, der skal være primær driver på arbejdet, det skal Syddansk Turisme, der er operatør med støtte fra turismeaktørerne, dem der har fingrene nede i materien, de skal frem i lyset. Turismeområdet skal redefineres i byrådene, således at arbejdsopgaverne bliver klart definerede. Turismen på Fyn og Syddansk Turisme skal have samme dagsorden og arbejde i samme retning. Turismehvervet skal professionaliseres ved at lægge udviklings- og markedsføringsopgaverne i et professionelt forum. (Underforstået Syddansk Turisme). Sker det, vil man få bedre produkter og flere midler. Fælles og specialiseret markedsføring og produktudvikling skal samles hos en professionel aktør. Vi har arbejdet meget for at få en organisation som vi vil få gavn af, Syddansk Turisme skal nu have arbejdsro til at forvalte opgaven. Det billede skal ikke forstyrres af en ny organisering. Arbejdet med oplægget skal først og fremmest have turistaktørers støtte. Turistaktørerne skal høres, og være med til at bestemme hvad de 6 kr. pr. borger (som alle kommuner betaler til Syddansk Turisme) skal bruges til. Hvis Fælles Fynsk Fokus på turismeområdet bliver for meget et kompromis, for meget et forsøg på at gøre alle glade, så skal det droppes. Hvis det ikke kan blive som tænkt, så bliver det endnu en organisering man skal forholde sig til. Hvis Fælles Fynsk Fokus ikke kan oprettes uden kompromis, vil det være godt håndværk at lade være med at oprette en halv løsning.

Bilag 4 Undersøgelse foretaget af Fynsk Erhverv Bilag 4: Undersøgelse foretaget af Fynsk Erhverv

Bilag 4 Undersøgelse foretaget af Fynsk Erhverv

Bilag 4 Undersøgelse foretaget af Fynsk Erhverv

Bilag 5 Den eksisterende fynske økonomi på området Bilag 5: Den eksisterende fynske økonomi på området

Bilag 5, Den eksisterende fynske økonomi på området Samlet økonomioversigt for udviklingsprojekter, erhvervsservice samt turismeservice for ni fynske kommuner Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Ærø Udviklingsprojekter 975.000 4.813.000 475.000 909.263 1.104.537 1.215.899 11.357.012 4.343.000 504.000 Erhvervsservice 1.344.000 1.281.000 238.000 825.945 1.546.000 829.600 7.561.889 2.400.000 1.254.000 Turismeservice 1.308.000 2.627.000 2.479.000 1.434.800 2.011.000 1.436.630 5.819.427 3.376.700 1.231.000 I alt 3.627.000 8.721.000 3.192.000 3.170.008 4.661.537 3.582.529 24.738.328 10.119.700 2.989.000 Fire af kommunerne har fælles turisme- og erhvervskontor, hvorfor tal angivet med kursiv indeholder en ligelig fordeling af omkostningen for erhvervs- og turismekontor, på hvert af områderne. A

Bilag 5 Den eksisterende fynske økonomi på området Økonomioversigt Erhvervsudvikling De fynske kommuners budget 2010 på erhvervsudviklingsområdet. Tal der er angivet med kursiv, er de ønskede budgetter, såfremt projekterne vurderes at have fællesfynsk potentiale.