Sønderjyllands historie 1815-1918 Time 1-9.2.2010 Folkeuniversitetskursus ved Hans Schultz Hansen adjungeret professor, dr.phil. Institut for Grænseregionsforskning
Introduktion Grundbog kilder europæiske udblik Undervisningsplan Sønderjyllands historie 700-1815 Nogle grundbegreber
Revideret undervisningsplan (alle timer finder sted i lokale U101) Dato Emne(r) Sider i grundbog Bemærkninger 9.2. Introduktion Sønderjyllands historie 700-1815 Grundbegreber 23.2. Perioden 1815-1830 Økonomisk & social udvikling 1815-1863 3.3. Perioden 1830-1848 59-90 HSH Forelæsning HSH HSH 16-25 13-16, 26-58 Ekstensiv læsning 9.3. Perioden 1848-1863 91-121 16.3. 15-17 Perioden 1864-1867 Økonomisk & social udvikling 1864-1914 122-150 158-198 Ekstensiv læsning 16.3. 17-19 Perioden 1867-1918 150-157, 199-240
Sønderjyllands historie 700-1815
Én landsdel mange navne - Sønderjylland - Slesvig - Nordslesvig - Sydslesvig - Mellemslesvig
Folkeslagene ved historisk tids begyndelse
Danevirke ældste dele fra 600-tallet
Ejdergrænsen 811 Ejderstenen indsat 1670 i Rendsborg fæstningsport
Sproggrænsen i middelalderen
Grever/jarler fra 800-tallet Knud Lavard hertug o. 1122-1131 Seglstampe fra Knudsgildet i Slesvig by o. 1220
Hertugdømme fra 1232 Hertug Erik Abelssøns segl 1264
Abelslægten 1232-1375 Hertug Abels segl 1245 hertug af Jylland
Hertugdømmets omfang
Grevskabet Holsten 1110/11 Johan 1.s og Gerhard 1.s segl 1247
Holstensk indflydelse i Slesvig Constitutio Valdemariana 1326: Fremdeles må hertugdømmet Sønderjylland ikke forenes med og sammenlægges med Danmarks rige og krone, således at den samme hersker over begge.
Holstenske grever som hertuger af Slesvig 1326-30 og 1386-1459 Hertug Gerhard 2.s segl 1395
Adelsindvandring og ridderskab
Ribebrevet 1460 Christian 1. lover heri at holde landede evigt udelt sammen
Reformationen 1528-1542 Slesvig-Holstens kirkeordinans 1542 Betydning for kirkesprogsgrænsen: Bekræfter stort set senmiddelalderens udvikling Fire købstæder i Nordslesvig: Tysk/dansk På landet udvides område med dansk kirkesprog Fra linjen Løjt Ravsted - Hostrup ved Tønder Ned til linjen syd om Højer - nord om Bov Skolesproget følger kirkesproget
Delinger 1544 1564 1581/82 1622 1544 1622
Hertughuse Hertugernes fælles våben 1559ff
Gottorperne Hertug Adolf (1526-86) og Gottorp slot 1697
Kongen og gottorperne indlemmelsen 1721
Hans den Yngre og hans slægt
Hertugdømmernes samling under kronen Sønderborg konkurs 1668 Gottorp (Slesvig) indlemmet 1721 Nordborg konkurs 1669, genoprettet 1670 Nordborg modydelser fra Pløn 1722/1729 Pløn uddød 1761 Gottorp (Holsten) mageskifte 1773 Glücksborg uddød 1779 Holstens indlemmet 1806
Kadetlinjerne Augustenborgske linje Yngre glücksborgske linje
Sprogskiftet i Sydslesvig D = dansk T = plattysk F = frisisk B = blandet
Slesvigs administrative inddeling år 1800
Grundbegreber
Fem grundbegreber Nation National Nationalstat Nationalisme Nationalitet
Nation Nation = stat (jfr. Forenede Nationer) Nation = folk Stat ikke nødvendigvis = folk! Undgå betydningen nation = stat Hvad er et folk? Objektivt: Mennesker med fælles etniske kendetegn (sprog, afstamning, religion, folkekultur) Øst- og centraleuropæisk tradition Subjektivt: Politisk fællesskab beroende på enkeltindividers frivillige tilslutning og indbyrdes solidaritet Vesteuropæisk tradition Sidstnævnte passer bedst på slesvigske forhold!
National Som modstykke til international, f.eks. national konkurrence, nationalt samarbejde Positivt ladet, f.eks. national holdning Hvad der har med nation at gøre, f.eks. national bevægelse, national identitet, nationalstat
Stat = nation/folk Nationalstat Omfatter alle, der ønsker at tilhøre nationen som politisk fællesskab Rummer ingen befolkningsgrupper, som ikke ønsker at tilhøre det politiske fællesskab Få rene nationalstater: Island, Portugal For praktiske formål (d.v.s. små mindretal) er Danmark, Norge, Sverige nationalstater Modsætning: Flernationale imperier eller konglomeratstater
Nationalisme Populær sprogbrug: Overdrevet og overspændt nationalfølelse. Nationalfølelse er sund nationalisme usund. Synonym: chauvinisme Videnskabelig sprogbrug = politisk ideologi: "Nasjonalisme er en doktrine som hevder at den nasjonale enhet må være politisk uavhengig, at nasjonenes og statenes grenser bør falle sammen, og at det nasjonale fellesskap har et overordnet krav på lojalitet (Øyvind Østerud) Nationalismen = stræben efter nationalstaten Nationalisme = national bevægelse (dansk, skotsk, polsk )
To nationalismetyper "En type legger vekt på frigjøring fra undertrykkelse, slik vi finner det under avkolonisering og i kamp for oppløsning av flernasjonale imperier. En annen type vil først og fremst sementere den nasjonale enhet; den er en integrasjonsbevegelse på vegne av et dominerende nasjonalt kollektiv. (Øyvind Østerud)
Statsnationalisme Massimo D'Azeglio efter Italiens samling i 1860: "Vi har skabt Italien. Nu gælder det om at skabe italienere!" Udgangspunkt i eksisterende stater Styrke indre sammenhængskraft Sproglig, kulturel, ideologisk homogenisering Nationalisation of the Masses (G.L. Mosse) via skolevæsen, militær, nationale myter, symboler, monumenter Peasants into Frenchmen (E. Weber), d.v.s. fra almue til folk
Nationale bevægelser Folkelige bevægelser i opposition til en eller flere eksisterende flernationale stater Væbnet selvstændighedskamp Fredelig foreningsnationalisme Løsrivelse af nation/folk fra fremmed, undertrykkende styre eller/og Samling af nation/folk, der er opdelt på flere flernationale stater Med henblik på at eliminere det, man mangler, i at realisere drømmen om sin egen nationalstat
Opskriften på en nationalstat - 1 1 Hjemland rimelig kompakt territorium historisk evt. helligt 2 Enhed og politisk uafhængighed 3 Specifik national kultur statsoverhoved forvaltning love retsvæsen (fred indadtil) udenrigstjeneste militær (mhp. at forsvare 1) skriftsprog litteratur/digtning på modersmålet skolevæsen universitet akademisk/kulturel offentlighed
Opskriften på en nationalstat - 2 4 Komplet socialstruktur 5 Nationale fortællinger og symboler elite solid middelstand bred basis flag rigsvåben/segl nationalsang myter om fælles oprindelse en svunden guldalder helte/martyrskikkelser mindesmærker, erindringssteder historiefortælling
Opskriften på en nationalstat - 3 6 National økonomi mønt nationalbank fri indre bevægelighed for varer og arbejdskraft over territoriet postvæsen, frimærker infrastruktur veje/jernbaner 7 Politisk deltagelse forfatning parlament partier politisk offentlighed (presse etc.) 8 Afgrænsning statsborgerskab/indfødsret synlig og bevogtet grænse pas/visatvang for fremmede fjendebillede