Børne- og Ungeforvaltningen 1. september 2011 Vedr.: høringssvar - Skoledistriktsændringer 2012-2013 Hermed fremsendes høringssvar vedr. Skoledistriktsændringer 2012-2013 Høringssvaret er udarbejdet af Amager Øst Lokaludvalg og vedtaget på Lokaludvalgets ordinære møde torsdag den 25 august 2011. Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted. På lokaludvalgets vegne Ole Pedersen Lokaludvalgsformand
HØRINGSSVAR Vedrørende Skoledistriktsændringer 2012-2013 Som svar på høringsanmodning om ændring af skoledistrikter har vi følgende bemærkninger. Selv om vi er lokaludvalg for Amager Øst bydel tillader vi os at forholde os til distrikterne for de fire skoler i skolesammenlægningen, der naturligt må ses under ét. Overordnet set ønsker vi en fordeling af eleverne i Amager Øst bydel, der bedst muligt er i overensstemmelse med demografien, således, at elever fra forskellige miljøer og kulturelle baggrunde får mulighed for at lære hinanden at kende gennem skolegangen. Vi har et motto her i Amager Øst der lyder: Kendskab skaber venskab, og det ønsker vi også praktiseret på skoleområdet. Vi vil dog gøre indsigelse mod de foreslåede ændringer af roderne. Vi er på det foreliggende grundlag imod flytningen af rode 377 fra Skolen ved Sundet til Lergravsparken Skole, da det vil give en endnu mere skæv fordeling af tosprogede elever. Andelen vil stige fra 23 % til 25 % på Lergravsparken Skole, samtidig med at den falder fra 9 % til 6 % på Skolen ved Sundet. Vi anerkender at der findes kompensationsmuligheder som Københavnermodellen, men det vil være langt bedre, at skoledistrikterne bliver lavet ordentligt fra start af. Endvidere krydses der stærkt trafikerede veje, i dette tilfælde Øresundsvej, Østrigsgade og Bachersvej. I den forbindelse savner vi en begrundelse for at rode 377 ikke længere hører under Skolen ved Sundet samtidig med at rode 376 bevarer sin tilknytning til Skolen ved Sundet. Vi har i Amager Øst Lokaludvalg haft en dialog med Forældregruppen i Sundbyøster og forældregruppens notat vedlægges dette høringssvar fra Amager Øst Lokaludvalg, da det på flere områder er dækkende for Lokaludvalgets holdning. Vi er vidende om, at forældregruppen har sendt notatet til forvaltningen. Amager øst lokaludvalg skal i den forbindelse (og ifølge aftale med Forældregruppen i Sundbyøster ) udbede sig forvaltningens svar på forældregruppens notat. Med sammenlægningen af fire skoler, Gerbrand skole og Sundbyøster skole i Amager Øst samt Højdevangen skole og Dyveke skole i Amager Vest, er der skabt kapacitet til to nye spor. Det er derfor naturligt, at der skabes overensstemmelse mellem skolerne og elevgrundlaget, således at skolerne kan få tilført det antal elever der er nødvendige for at sammenlægningen fungerer ud fra hensigten. I den forbindelse er der to forhold der bør tages hensyn til. Med den ekstra kapacitet bør det være muligt, at alle dem, der i dag hører til en af de fire skoler også gør det i fremtiden. I forslaget til nye skoledistrikter er rode 352 delt og den ene del er flyttet til Peder Lykke Skole. Det er urimeligt, at forældre, der lige har været igennem hele omlægningen, nu bliver flyttet til en helt ny skole uden for det fireskolesamarbejde, som flere af dem har ydet en indsats for at gøre til en succes. Forslaget bør derfor ændres, så de oprindelige skoledistrikter også fremover tilhører det nye samarbejde. Med omlægningen af distrikterne opstår der endnu flere farlige skoleveje. De nye børn fra Skolen ved Sundet skal krydse flere store veje på vej til Sundbyøster, de nye til Dyveke Side 2 af 6
skole skal krydse Englandsvej og en stor gruppe fra Storekrog og Oxford Have skal krydse Amagerbrogade. Der har tidligere fra forvaltningens side været løfter om sikre skoleveje i forbindelse med skolesammenlægningen, og lokaludvalget opfordrer på det kraftigste til, at der bliver fulgt op på løfterne, så det fra næste skoleår bliver sikkert at komme i skole. Det kræver tid, planlægning og penge og det er nu, der skal sættes ind, hvis ikke der oven i den megen utryghed omkring skolestart og nye skoledistrikter også skal komme en fysisk utryghed i forhold til trafikken. Lokaludvalget indgår meget gerne i arbejdet med sikre skoleveje, og henviser i øvrigt til vores høringssvar vedr. cykelstrategien. Side 3 af 6
BILAG: Notat fra Forældregruppen i Sundbyøster Notat til medlemmerne af Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune Formål med notatet Vi er blevet bekendt med indstillingen vedr. skoledistriktsændringer i Københavns Kommune, hvor det indstilles at ændre skoledistriktet for Skolen ved Sundet for at afhjælpe et muligt pladsproblem på skolen. Der er for indstillingen opstillet fire parametre, der så vidt muligt skal opfyldes. Ifølge referatet for mødet i Børne- og Ungdomsudvalget den 22. juni 2011 har den overordnede plan for Amager en positiv effekt på de opstillede parametre. Isoleret set, mener vi dog ikke, at planerne for Skolen ved Sundet opfylder disse parametre (flytning af rode 377). Planen berører 38% af det befolkningsgrundlag, der hidtil har været knyttet til Skolen ved Sundet. Den betyder for os at se dårligere spredning af tosprogede elever, dårligere trafiksikkerhed og imødekommer ikke forældrehensynet (eller rettere børnehensynet). For at forbedre kapacitetsudnyttelsen er der i indstillingen valgt at splitte et velfungerende lokalmiljø og frede området omkring Krimsvej, hvor en række nye boliger skal opføres som led i en storstilet lokalplan. Vi har en række forhold vi undrer os over i indstillingen og har en række spørgsmål. Samtidig vil vi meget gerne se konstruktivt på alternative løsninger og vil meget gerne i dialog om indstillingen. Hvem er vi? Vi er en stor gruppe af forældre i det berørte område, som er gået sammen i denne sag. Vi har talt med øvrige beboere i området, og der er fuld opbakning til sagen i hele området. Der er oprettet en facebook gruppe, hvor vi forsøger at koordinere de mange tiltag, der er i gang i forhold til konstruktivt at få en dialog i gang om denne del af indstillingen. Vi vil i dette notat opstille de væsentligste parametre, som vi undrer os over, og som vi meget gerne vil have besvaret af børne og ungdomsudvalget. Samtidig vil vi opfordrer til en ændring af indstillingen. Første parameter - kapacitetsudnyttelse Som nævnt berører ændringen 38% af befolkningsgrundlaget, der i dag har tilknytning til Skolen ved Sundet. Svarende til 2.200 personer (ifølge KK's Koncernservice Statistik). Krimsvej-området (rode 376) bevarer ifølge planen tilknytning til Skolen ved Sundet. Ifølge lokalplan nr. 425 er tanken, at området skal bebygges med beboelsesejendomme. Hele området skal bebygges med 135.000 til 140.000m2 etageareal. Dette svarer til mellem 700 til 1.000 storfamilieboliger (da 50-75% af etagearealet skal bebygges med beboelsesejendomme som ikke må være under 95m2). Gennemføres planen vil befolkningsgrundlaget blive forøget med flere end 2.000 mennesker, svarende til det antal mennesker man ønsker at skære væk med den nuværende ændring af skoledistriktet. En del af børnene herfra har betydeligt længere til Skolen ved Sundet end til Lergravsparkens Skole. Ud fra det fremlagte materiale (referatet for mødet i Børne- og Ungeudvalget den 22. juni 2011) er det svært at se, om der er kapacitetsproblemer på Skolen ved Sundet på nuværende tidspunkt. Der henføres flere gange i referatet til det "mulige" og "eventuelle" kapacitetsproblem for skolen. Vi mener, at følgende bør afklares: Side 4 af 6
Hvor stor en tilvækst i elevgrundlaget for Skolen ved Sundets skoledistrikt har der været indenfor de seneste år og begrunder denne tilvækst, at man flytter 38% af befolkningsgrundlaget fra distriktet. Hvor stor en procentdel af skolens elevgrundlag på de forskellige årgange bliver hentet udenfor skoledistriktet? Indgår Krimsvejs projektet i Københavns Kommunes behovsprognoser for Skolen ved Sundet eller vil der blive behov for at flytte yderligere beboere fra skoledistriktet i takt med projektets gennemførelse? Andet parameter elevsammensætning Det er Københavns Kommunes erklærede målsætning at sikre bedre spredning af tosprogede elever. Amager har en skæv fordeling af tosprogede elever. Ambitionen for Skolen ved Sundet burde derfor som minimum være at fastholde den nuværende andel på 9% ikke et fald til 6% som det nuværende forslag ligger op til. Samtidig stiger andelen på Lergravsparkens Skole fra 23 til 25%. En del af det kvarter, der nu skæres fra, består af boligkarreer, hvor det som et af de få steder i skoledistriktet stadig er muligt at købe en bolig til mellem en og halvanden million kroner. Det betyder, at der her er en betydelig mere varieret beboersammensætning end hvad der gælder for resten af kvarteret. Og så er der en del tosprogede familier. Skolen ved Sundet skal fungere som opsamlingssted for elever med særlige problemer. Der frigøres 16 elever pr. årgang med forslaget - 7 hvis det også er målsætningen at reducere elevtallet på de 3 spor fra 28 til 25. Denne kapacitet bliver ud fra hvad vi kan se hurtigt fyldt op med børn fra det nye Krimsvejs projekt, hvor de første boliger kan stå klar i 2013. Med priser på op til 6 millioner kroner, er det ikke disse boliger der må forventes at få andelen af tosprogede på Skolen ved Sundet til at stige. Den ulogiske grænsedragning og inddragelse af Krimsvejs området (rode 376) vil betyde en endnu mere skæv fordeling af tosprogede elever. Tredje parameter - Trafiksikkerhed Børn fra det berørte område kan i dag gå ad stille og sikre skoleveje til Skolen ved Sundet. Med den nye plan skal de fremover ud på stærkt befærdede veje som Backersvej og Øresundsvej. Og over et stærkt trafikeret kryds. Nogle af børnene har i dag 300 meter til skole men får fremover i de værste tilfælde mere end 1,5 kilometer til skole. Hvordan kommunen kan få den parameter til at svinge ud som positivt, er vi undrende overfor. Børn fra f.eks. højhusbyggeriet på Amager Strandvej 100 (det kommende Øresund Tower) har betydeligt kortere til Lergravsparkens Skole end til Skolen ved Sundet. Men er til trods herfor blevet bevaret i skoledistriktet for Skolen ved Sundet. Det giver ingen mening. Fjerde parameter - Forældrehensyn: Også på dette punkt konkluderes det, at planen får en positiv effekt. Det mener vi ikke. Fakta er, at beboerne i området mellem Italiensvej, Backersvej, Øresundsvej og Strandlodsvej naturligt og historisk har hørt til Skolen ved Sundet. Skolen ved Sundet er simpelthen et naturligt og geografisk logisk centrum for et igennem årtier sammenhængende kvarter. Mange forældre i området har valgt bolig og daginstitution ud fra denne forventning. Børnene går i dag sammen med andre børn, der for en stor dels vedkommende skal på Skolen ved Sundet. Nogle af institutionerne er integrerede og har en SFO tilknyttet. Hele sammenhængskraften i forældrevalget går tabt og børnene tages ud af deres nærmiljø uden hensyn til etablerede sociale bånd og legekammerater. Side 5 af 6
Konklusion og spørgsmål til besvarelse: Som det fremgår af ovenstående mener vi, at forslaget om ændringen af skoledistriktet ved Skolen ved Sundet står i modsætning til Københavns Kommunes hensigter og har dermed en række spørgsmål: Hvilke hensyn ligger bag en skoledistriktsændring, der giver utilsigtet social skævhed, bristede forventninger, dårligere trafiksikkerhed og en i bedste fald marginalt bedre kapacitetsudnyttelse? Vi savner svar på, hvorfor man vælger at skære et eksisterende kvarter midt over? Hvorfor man ser stort på integration af tosprogede ved at fjerne 1/3 af af de tosprogede fra Skolen ved Sundet? Hvorfor man vil sende kvarterets børn ud på stærkt befærdede veje? Hvorfor man tilgodeser de kommende borgere i området omkring Krimsvej (rode 376) der for en stor dels vedkommende ikke er flyttet ind endnu? Det kan umuligt være Københavns Kommunes bevæggrund. Men hvad er så? Hvilke alternativer har været undersøgt? Kunne distriktsgrænsen drages mere logisk? Kunne det være muligt at flytte Krimsvej (rode 376), der ligger tættere på Lergravsparkens skole, og som endnu ikke er bebygget? Kunne det være muligt at dispensere for fredningen af bygningen Skolen ved Sundet og bygge til? Vi håber, at indstillingen vil blive genovervejet, og vi vil meget gerne i dialog om alternative løsninger. Side 6 af 6