Udtalelse vedr. forslaget om en sammenlægning af Marielyst og Høje Gladsaxe skoler

Transkript

1 Udtalelse vedr. forslaget om en sammenlægning af Marielyst og Høje Gladsaxe skoler Skolebestyrelsen på Marielyst Skole ønsker, at skolen fortsætter som en selvstændig skole. Det er en veldrevet skole, med gode faglige og sociale resultater. Med sine to spor er det en rummelig skole, hvor de nære relationer eleverne imellem og mellem elever og personale er en kvalitet, mange forældre sætter pris på. De gode erfaringer med sen klassedannelse og løbende inkludering af børn med særlige behov er gode eksempler herpå. Sen klassedannelse er et kendetegn ved Marielyst Skole, som mange forældre er glade for. Den sene klassedannelse giver harmoniske klasser og medfører gode relationer på tværs af klasserne i hele skoleforløbet. Dette er blandt andet med til at skabe trygge rammer for de mindste elever og bidrager også til at reducere mobning og klikedannelse. Vi er bange for, at dette ikke bliver videreført på en meget stor skole. På en sammenlagt skole med op til 125 elever på hvert klassetrin, vil eleverne ikke få samme muligheder for at lære hinanden at kende på tværs af klasserne. Desuden vil et indskolingstrin med op mod 500 elever være uoverskueligt for den enkelte elev. Det samme gælder for den pædagogiske kontinuitet, der er på Marielyst Skole. Blandt andet på grund af skolens størrelse er det muligt for lærerne at bevæge sig mellem de tre trin, således at ganske få lærere specialiserer sig i f.eks. udskolingslærere uden indsigt i, hvordan undervisningen foregår på de andre trin. Endelig mener vi, at der er fare for, at de store fordele, der er ved at lærerne på Marielyst Skole arbejder teambaseret med stor grad af selvstyre, mistes. Vi ved, at der blandt personalet på Marielyst Skole er en opfattelse af, at det teambaserede arbejde har stor faglig værdi, og det er en holdning, vi deler. På Marielyst Skole foregår der desuden nogle pædagogiske udviklingstiltag, som der er investeret mange ressourcer i. Disse frygter vi går tabt ved en sammenlægning. Omkostninger ved en sammenlægning Der er tale om to skoler med hver sine stærke pædagogiske karakteristika og værdigrundlag. Vi er bange for, at man på begge skoler risikerer at sætte dette over styr. Det mest udbredte forbehold blandt forældrene på Marielyst Skole er, at den nye skole bliver meget stor. Der er en frygt for, at en sammenlægning kommer til at gå ud over fagligheden på skolerne. Dels fordi den usikre sammenlægningsperiode kan blive temmelig lang, og dels fordi erfaringer viser, at børn lærer bedst i mindre og trygge miljøer. En sammenlægning af to skoler har store omkostninger. Mange børn skal skifte fysiske rammer, forholde sig til nye børn, mange børn, nye voksne, nye regler og rammer, en ny kultur samt en ny struktur, som det vil tage årevis at stabilisere. Trygge og faste rammer er en forudsætning for god læring særligt for børn i indskolingsalderen og børn med særlige behov, og forringet trivsel og forringet læring vil som følge heraf gå hånd i hånd, som minimum indtil sammenlægningsfasen er overstået, hvilket er en flerårig proces. Med 1

2 den viden, vi i dag har om planerne for en sammenlægning, føler vi os ikke overbeviste om, at målene med en sammenlægning står mål med omkostningerne. De pædagogiske fordele og ulemper ved de foreslåede scenarier er ikke beskrevet, og derfor kan vi frygte, at antagelsen om, at udfordringerne kan løses med en skolesammenlægning netop er en antagelse og ikke baseret på egentlig viden. En sammenlægning af to skoler er en meget alvorlig proces, der kan få store konsekvenser for de elever, der kommer til at befinde sig i et muligt vakuum i løbet af processen, og derfor er det afgørende, at mål og midler er så veldokumenterede som muligt. Økonomi Økonomisk set regnes der med investeringer på mellem 80 og 110 mio. kr. Hvis der i Børne- og Undervisningsudvalget er vilje til at bruge beløb af denne størrelse på udvikling af skolerne i området, er det noget, vi hilser med tilfredshed, men vi er ikke sikre på, at den bedste måde at bruge pengene på, er ved en skolesammenlægning. Vi tror, man kan nå endog meget langt i retning af de mål, der er sat op for en sammenlægning, ved at bruge de samme midler på at udvikle de to eksisterende skoler. Det fremgår ikke af det fremsendte materiale, om der er afsat midler til selve sammenlægningsprocessen. Dette ønsker vi sker, således at det sikres, at de ekstra omkostninger, der er forbundet med en sammenlægning, dækkes. I forbindelse med en sammenlægning og de deraf følgende flytteomkostninger, vil der være behov for anlægsmidler, som vi ikke kan se, der er taget højde for i de økonomiske overslag. Integration Vi forstår og accepterer ønsket om, at en sammenlægning skal styrke den sociale og etniske integration i området, men vi stiller spørgsmålstegn ved, om en sammenlægning er den eneste, eller den rigtigste løsning. Vi efterlyser nogle tiltag, der kan være med til at styrke den ønskede integration. Her indgår en sammenlægning af skolerne kun som et delelement. Vi mener, at man med et øget samarbejde, blandt andet med undervisning og andre pædagogiske initiativer på tværs af to selvstændige skoler, kan nå samme resultater, som en eventuel sammenlægning tilsigter. Frem for at skabe én skole, handler det efter vores opfattelse om at skabe rammer på de to skoler, der gør hver af dem attraktiv. På Marielyst Skole bidrager vi gerne til, at der kommer et øget samarbejde mellem de to skoler med henblik på at forøge den generelle kvalitet begge steder. Usikkert elevtal Uanset at det ikke er, hvad hverken vi eller Børne- og Undervisningsudvalget ønsker, må man tage i betragtning, at nogle elever vil søge andre skoler som følge af en sammenlægning. Der er allerede elever, der fra næste skoleår forlader Marielyst Skole med direkte henvisning til forslaget om sammenlægning. Der skal kun ske et begrænset frafald af elever eller faldende søgning fra nye elever, før målet om at nedbringe andelen af tosprogede elever kan blive svært at nå. En væsentlig del af argumentationen for en sammenlægning er baseret på prognoser over antallet af elever i de to nuværende skoledistrikter i en 10-årig periode. Vi ved fra tidligere, at netop prognoser over elevtallet kan være upræcise og derfor udgøre et usikkert grundlag for beslutninger. Blandt andet de 2

3 jævnlige ændringer af skoledistrikterne i Gladsaxe Kommune indikerer, at netop prognoser over fremtidens elevtal er så skrøbelige, at det er problematisk at lade dem danne baggrund for en så omfattende beslutning, som der her er lagt op til. En ny skole skal være attraktiv Vi må henstille til, at man grundigt overvejer, hvordan man kan imødekomme nogle børn og forældres ønske om at skifte skole i tilfælde af en sammenlægning. Tilsvarende er det vigtigt, at det overvejes, hvordan det sikres, at forældre til børn i skolens distrikt ved indskrivning ikke fravælger den nye skole. Hvis man sammenlægger de to skoler, skal der med andre ord gøres en ekstra indsats for at gøre den sammenlagte skole attraktiv meget hurtigt. Vi mener, man i budgettet for sammenlægning bør afsætte midler til dette. I det hele taget ønsker vi os, at der i de økonomiske beregninger tages højde for de ekstra aktiviteter, der naturligvis må til de første år efter en sammenlægning med henblik på at skabe en attraktiv og integreret skole med gode traditioner og værdier. Ikke mindst fordi et formål med skolesammenlægningen er øget social og etnisk integration i området, er en ekstra indsats nødvendig. En indsats, vi i øvrigt mener, er meget krævende på en stor skole med fem spor. Konkret mener vi, at man bør afsætte midler til efteruddannelse af personalet, så kompetencerne bedst muligt tilpasses en ny skoles profil, samt til et øget timetal til eleverne. Ingen klassesammenlægninger og ingen opsigelser Hvis de to skoler lægges sammen, ønsker vi et tilsagn om, at der ikke kommer til at foregå sammenlægning af de eksisterende klasser. Vi ønsker, at der de kommende år accepteres et lavere antal elever pr. klasse end normalt, før en klassesammenlægning kommer på tale. Tilsvarende ønsker vi, at der i en årrække ikke reduceres i personalets antal, udover hvad der er nævnt i de tre scenarier. Specialafdelingen Vi er specielt bange for, at de børn, der går i Marielyst skoles C-klasser, kommer til at opleve ringere muligheder. Gruppeordningen er et enestående og meget populært tilbud til disse børn. Der er tale om børn, der har et øget behov for ro, struktur og genkendelighed, og som i forvejen ikke er lige så gode som deres jævnaldrende kammerater til at håndtere forandringer, men vi er også bange for, at det gode arbejde, der foregår på Marielyst skole med at inkludere børn med særlige behov i hovedskolen, kommer til at få langt sværere kår på en skole med fem spor. Vi er nervøse for, at børnene i C-klasserne på en stor skole kommer til at blive endnu mere isolerede fra deres jævnaldrende. Ved forandringer, som de, der foreslås, vil der for alle børn forekomme et fagligt og socialt læringstab. Dette tab vil være større for børnene i C-klasserne, ligesom det vil tage længere tid for dem, at overvinde det. Tilmed skal man være opmærksom på, at de fleste af børnene i C-klasserne har ikke samme mulighed som andre børn for at benytte det frie skolevalg og skifte skole, hvis de og deres forældre ikke er tilfredse med den nye skole. Af disse grunde er det afgørende, at der tages særlige hensyn til denne gruppe børn. Fysiske rammer 3

4 En del af forældrene på Marielyst Skole, der bor i Høje Gladsaxe Skoles distrikt, har valgt skole på baggrund af de fysiske rammer. For det første er Høje Gladsaxe Skoles ydre rammer mindre attraktive end på Marielyst Skole, og for det andet er de gode SFO-faciliteter samt fine udendørsarealer på Marielyst Skole et efterspurgt aktiv. Indenfor er skolen opdelt i mindre enheder, samtidig med at der er mulighed for at samle alle børnene på én gang. Vi ved fra både børn og personale, at både muligheden for at være sammen i små grupper og at kunne mødes på tværs af klassetrin er vigtig for samhørigheden på skolen. Vi har svært ved at se, hvordan dette kan fastholdes på en skole med fem spor. Trafikale forhold Der har ved flere tidligere lejligheder været talt om trafikforholdene ved såvel Marielyst Skole som Høje Gladsaxe Skole. Ved en sammenlægning af de to skoler bliver det nødvendigt at indtænke en ændring af trafikken i området allerede i implementeringsfasen. Mange elever vil have brug for at krydse Gladsaxevej på vej til og fra skole og klub. Derfor er der behov for at se nærmere på, hvordan eleverne kan komme enten over eller under Gladsaxevej. Også trafikken ad Skolesvinget vil blive forøget. Netop Skolesvinget er i dag ikke en attraktiv skolevej for hverken gående, cyklister eller bilister. Dette skal ændres, så skolevejen bliver venlig og åben. Alternativt forslag Vi ser nogle gode pædagogiske muligheder på en skole med mange elever, og dermed mange lærere og pædagoger. Blandt andet vil det være muligt yderligere at styrke det teambaserede arbejde, der i en del år har fungeret rigtig godt på Marielyst Skole. Muligheden for differentieret undervisning til gavn for alle elever vil blive styrket. Dette gælder også samarbejdet på tværs af klassetrin (i forskellig grad afhængig af det valgte scenarie). Vi er blot ikke overbeviste om, at en sammenlægning af skolerne er den bedste måde at opnå disse resultater på. Konkret vil vi foreslå, at en løsning, der bygger på udvidet pædagogisk og administrativt (herunder ledelsesmæssigt) samarbejde mellem to selvstændige skoler, evt. kombineret med en ændring af de nuværende skoledistrikter, kommer til debat. Blandt andet vil man med fordel kunne etablere et fast fagligt samarbejde mellem de to skoler, hvor man f.eks. udbyder fag på tværs af skolerne, ligesom man med fordel kan arrangere temauger, idrætsdage m.m. Vi mener, at en sådan løsning kan skrues sammen på en måde, så de udfordringer, der ligger til grund for forslaget om en sammenlægning, løses. Processen Det er skolebestyrelsens opfattelse, at man i Børne- og Undervisningsudvalget godt kunne have valgt en mere åben proces med længere udtalelsesfrister. Den foreslåede strukturændring er en meget stor og indgribende ændring, der påvirker rigtig mange børn og forældre i de to skoledistrikter. Det havde derfor været mere klædeligt, om man i Børne- og Undervisningsudvalget havde valgt en proces, hvor skoler og forældre langt tidligere havde været inviteret til at deltage aktivt i processen. Så vidt vi er orienteret, er det et arbejde, som BUU og forvaltningen nu har arbejdet på i omtrent et år. Det føles derfor ikke helt fair, at institutionerne kun får tildelt en måned til at udarbejde udtalelser om så 4

5 omfattende ændringer af hele skolestrukturen i området. Hvis man fra politisk hold mener det alvorligt med borgerinddragelse og demokrati, er der plads til forbedringer. Fortsat dialog Som vi tidligere har orienteret Børne- og Undervisningsudvalget om, vil vi gerne fortsætte dialogen om de udfordringer, der er i området omkring Marielyst Skole og Høje Gladsaxe Skole. Vi mener, der er gode perspektiver i en udvidet dialog om udfordringerne, potentialet og processerne i forbindelse med den foreslåede sammenlægning. Vi mener, at forslaget lægger op til en bredere drøftelse end en skriftlig udtalelse kan sikre, og vi vil derfor foreslå, at der arrangeres et dialogmøde med deltagelse af Børne- og Undervisningsudvalget, bestyrelserne for de fire skoler samt repræsentanter for de berørte medarbejdere. Vi foreslår også, at et sådant møde har deltagelse af fagfolk, der kan hjælpe os med at forstå konsekvenserne af en sammenlægning. Det er afgørende for os, at de udfordringer, den foreslåede sammenlægning skal imødekomme, bliver løst på den bedst mulige måde for alle parter. Det mener vi en tættere dialog kan medvirke til. Vi tror, at et møde, hvor alle parter har mulighed for at udveksle synspunkter ansigt til ansigt, vil være den mest konstruktive fremgangsmåde. På skolebestyrelsens vegne Ole Buhl-Madsen, formand 5