Returadresse: Køge Kommune, Planafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Notat vedr. Planlovs-aftale, juni 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Planafdelingen Hovedelementerne i aftalen om tilpasning af Planloven: Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet. Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har i juni 2016 indgået en aftale om tilpasninger i særligt planloven. Der er tale om en politisk aftale, som skal omsættes til lovforslag. Lovforslaget forventes fremsat i oktober 2016 med henblik på ikrafttrædelse i januar 2017. Generelt må aftalen ses som en lempelse af planloven baseret på et ønske om at uddelegere et større ansvar for den fysiske planlægning til kommunerne. Aftalepartierne lægger vægt på at kommunerne efter kommunalreformen udgør større administrative enheder, som forventes at kunne løfte ansvaret for en helhedsorienteret og afbalanceret udvikling under fortsat hensyntagen til natur og miljø. Samtidig lægges der i aftalen op til øget borgerinddragelse lokalt i kommunerne, ligesom der introduceres lovpligtige høringer af nabokommuner, fx i forbindelse med detailhandelsplanlægning med regional betydning. Generelt skal det bemærkes, at der er tale om en samlet aftale for hele landet, og kun få steder i aftaleteksten er der taget højde for de særlige planlægningsmæssige rammer, som landsplandirektivet, Fingerplan 2013 udstikker for kommunerne i hovedstadsområdet. Forud for aftalen er der igangsat et arbejde omkring revision af Fingerplanen, og udkommet heraf er pt. ukendt. Det må dog forventes, at der for en lang række af aftalepunkterne også fremover vil gælde særlige rammer for fingerplankommunerne, herunder Køge Kommune. Forvaltningen vurderer på det foreliggende grundlag, at særligt følgende aftalepunkter kan få betydning for den aktuelle planlægning i Køge Kommune: 1. Strandbeskyttelseslinen: Køge Marina kan muligvis få ophævet strandbeskyttelseslinjen. 2. Afgrænsning af bymidter: Herfølge Bymidte kan muligvis flyttes. 3. Byvækst: Nyt byområde langs Egøjevej kan muligvis indbygges i Fingerplanen. Tlf. 56 67 67 67 Kontakt: Simon Leth Nielsen Tlf. +45 56 67 22 02 Mail tmf@koege.dk Side 1
4. Landzone: Mere fleksible regler i landzonen kan give nye muligheder i landområderne (Højelse og Vedskølle skal dog undersøges nærmere) 5. Detailhandel: Mulighed for større butikker og friere rammer for placering af disse. 6. Planprocessen: Mere fleksibel lokalplanlægning med kortere høringsfrister. Nedenfor følger en gennemgang af aftalegrundlagets væsentligste punkter, som i nogle tilfælde er udfoldet med forvaltningens bemærkninger omkring særlige forhold for Køge Kommune, herunder afledte konsekvenser for lokale udviklingsprojekter, sager o.l., der vurderes at kunne blive berørt af aftalen. Forvaltningens udlægning af aftaleteksten samt bemærkninger hertil er markeret med kursiv. 1. Nye udviklingsmuligheder med fortsat bevarelse af kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen Nye udviklingsområder inden for kystnærhedszonen. Kommunerne får mulighed for at udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen. Forvaltningen vurderer, at eventuelle udpegninger i Køge Kommune, vil ske i forbindelse med revision af Fingerplanen. Udlæg og omplacering af kystnære sommerhusområder. Der tillades udlæg af nye sommerhusområder, hvis kommunerne samtidig nedlægger et nogenlunde tilsvarende antal eksisterende udlæg til sommerhuse. Køge Kommune har ingen uudnyttede udlæg til sommerhuse. Større fleksibilitet inden for strandbeskyttelseslinjen. Naturbeskyttelseslovens regler om strandbeskyttelseslinjen ændres, således at kommunerne får mulighed for at søge miljø- og fødevareministeren om at få linjen ophævet på havne og på arealer mellem by og havn (både på arealer mellem by og havn i byzone og for tilsvarende helt bynære arealer i landzone). Der fastsættes nærmere kriterier for, hvornår linjen kan ophæves. Udgangspunktet vil være en vurdering af de konkrete bebyggelsesforhold på havnen og kysten, både i forhold til havnens karakter og afstand mellem by og havn. Hvor der er tale om større byhavne eller havne med væsentlig eksisterende bebyggelse, vil linjen som udgangspunkt kunne ophæves. Der er forvaltningens vurdering, at ændringen vil øge Køge Kommunes mulighed for at få ophævet strandbeskyttelseslinjen for Køge marina. Alternativt må det forventes mere lempeligt at opnå dispensationer fra strandbeskyttelseslinjen indenfor havneområder omfattet af forsat strandbeskyttelse. Aftalen indeholder også et stærkt fokus på turisme, hvilket kan være gunstigt i forhold til mulighederne for etablering af fx Side 2/6
vandrehjem på marinaen. Aftalen indeholder dog også en øget statslig opmærksomhed på vilkårene for havne- og produktionsvirksomheder, og planloven forventes skærpet i forhold muligheden for støjfølsom anvendelse på tilstødende arealer til sådanne virksomheder. Spørgsmålet om evt. boliger vurderes derfor fortsat at være problematisk. Derudover indeholder aftalen en revision af den restriktive dispensationspraksis generelt indenfor strandbeskyttelseslinjen. Fremover vil kommunen i højere grad blive involveret i de dispensationssager, som i dag varetages af staten. Oprydning i ikke udnyttede reservationer til ferie og fritidsanlæg og mulighed for etablering af nye forsøgsprojekter for kyst- og naturturisme. 2. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikter og for produktion Aftalen indeholder en række nye muligheder i landzonen som oplistes nedenfor. Det er dog væsentligt at bemærke, at en række af mulighederne kan blive begrænset at en revideret Fingerplan, samt at nogle af mulighederne ikke alene forudsætter landzonetilladelse, men tillige kan være omfattet af lokalplanpligt/ret. Alle overflødiggjorte bygninger fx skoler og mejerier i landzone kan tages i brug til anden anvendelse uden landzonetilladelse. Reglerne for anvendelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger udvides til at omfatte alle overflødiggjorte bygninger i landzone. Regelændringen betyder, at der i alle overflødiggjorte bygninger, uden kommunal landzonetilladelse, kan etableres: én bolig, håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker (op til 250 m2), lager og kontorformål, liberale erhverv og forenings- og fritidsformål. Alle virksomheder, der er etableret i en overflødiggjort bygning, får mulighed for at udvide bygningen med op til 500 m2, uden at det kræver landzonetilladelse fra kommunen. Dette har indvirkning på kommunens Landdistriktspolitik og kan ligeledes få betydning for anvendelsesmulighederne for den tidligere Vallø Saftfabrik i Vedskølle. Det er dog væsentligt at bemærke, at gældende lokalplaner fortsat er gældende trods ændringer i landzonekompetencen. Spørgsmålet om begrænsninger i landzonekompetencen grundet gældende lokalplaner er et generelt forhold, som kan betyde at selv om en ejendom efter planloven ikke længere måtte kræve landzone tilladelse, kan en ændret anvendelse forudsætte udarbejdelse af ny lokalplan. Alle virksomheder etableret i overflødiggjorte bygninger kan uden landzonetilladelse udvide med op til 500 m2. Side 3/6
Kommuner kan give landzonetilladelse til etablering af flere end 10 ferieboliger i overflødiggjorte bygninger. Helårshuse kan uden landzonetilladelse om- eller tilbygges med op til 500 m2. Der gives mulighed for udlæg af nye sommerhusområder med op til 6.000 sommerhuse under forudsætning af at 5.000 ubebyggede grunde i kystnærhedszonen tilbageføres. Sommerhusejere i sommerhusområder får mulighed for at anvende deres sommerhus ubegrænset til overnatning i 34 om året uger (den såkaldte sommerperiode). Pensionister får, efter 1 års forudgående ejerskab, ret til at bo i deres sommerhus hele året. Landbrug kan uden landzonetilladelse etablere erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger på alle landbrugsbedriftens ejendomme. Kommuner kan hvert fjerde år udpege 2 omdannelseslandsbyer i kommuneplanen. Kommunerne får mulighed for hvert fjerde år at udpege 2 omdannelseslandsbyer i kommuneplanen. Kommunerne får her særligt frie rammer til at skabe en helhedsorienteret og langsigtet plan inden for afgrænsningen af omdannelseslandsbyen. Det må forventes, at der fortsat vil gælde særlige forhold for kommuner omfattet af Fingerplanen. Større hensyn til produktionsvirksomheder i den kommunale planlægning Der er igangsat et udredningsarbejde med henblik på revidering af reglerne vedrørende virksomheders miljøpåvirkning. Der lægges op til, at planloven i højere grad skal sikre, at virksomhedernes aktiviteter ikke indskrænkes, bl.a. gennem begrænsning af mulighederne for etablering af nye støjfølsomme anvendelser på naboarealer. Det er forvaltningens vurdering, at dette arbejde kan få betydning for udviklingen af Søndre Havn til bl.a. boligformål. Også Køge marina vil være påvirket af nye regler på dette område. 3. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel: Alle byer, uanset størrelse, kan planlægge for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsninger. Alle byer, uanset størrelse, skal fremover have mulighed for at planlægge for udvalgsvarebutikker uden størrelsesbegrænsninger, hvis det ønskes lokalt. Planlovens størrelsesbegrænsninger for udvalgsvarebutikker i bymidter, bydelscentre, lokalcentre, enkeltstående butikker og Side 4/6
aflastningsområder, ophæves derfor. Det betyder, at kommunerne fremover vil have frihed til at planlægge for større udvalgsvarebutikker, under hensyntagen til kundegrundlaget og andre lokale forhold. Kommunernes planlægning vil fortsat bestemme hvor der kan placeres udvalgsvarebutikker. Kommunerne vil fremover kunne placere butikker med særligt pladskrævende varer (fx en tømmerhandel eller bilforhandler) i et erhvervsområde eller hvor det ellers er hensigtsmæssigt. I dag findes i planloven en detaljeret liste over hvilke varer, der er særligt pladskrævende, og dermed, hvilke virksomheder, der kan placeres i områder til butikker med pladskrævende varegrupper. Denne detaljerede liste vil blive lempet for at give kommunerne mere fleksible rammer for detailhandelsplanlægningen. Det er forvaltningens vurdering, at dette vil øge mulighederne for at finde relevante og egnede placeringer til visse typer større butikker, som ikke kan indpasses i bymidten. Det er dog samtidig forvaltningens vurdering, at udnyttelse af disse muligheder skal overvejes nøje i relation til påvirkning af handelslivet i bymidterne. Dagligvarebutikker i lokalcentre og som enkeltstående butikker kan være 1.200 m2 (mod nu 1.000 m2). Dagligvarebutikker i bymidter kan være 5.000 m2 (mod nu 3.500 m2). Kommunerne får mulighed for at udlægge nye aflastningsområder i byer, hvor der er tilstrækkeligt kundegrundlag. Kravet om brug af den statistiske metode til fastlæggelse af bymidter ophæves. Kravet om kommunernes anvendelse af den statistiske metode til fastlæggelse af bymidter ophæves, og der udarbejdes en ny vejledning til kommunerne om, hvordan bymidten fastlægges. Vejledningen udstedes efter forelæggelse for aftaleparterne. Endvidere lempes redegørelseskravene til kommuneplanlægningen for detailhandel. Det er forvaltningens vurdering, at regelændringen vil øge mulighederne for at kunne gennemføre den foreslåede omlægning af Herfølges bymidteafgrænsning for detailhandel efter planerne, der fremgår af bydelsplanen for Herfølge. Mulighederne for etablering af showrooms i forbindelse med e-handel beliggende uden for områder udlagt til detailhandel klargøres med ny vejledning. Forvaltningen vurderer, at lempede regler kombineret med stigende e- handel kan medføre ønsker om showrooms generelt i kommunens erhvervsområder, hvorfor mulighederne for showrooms udenfor bymidter bør overvejes i nøje sammenhæng med udviklingen af bymidterne. Side 5/6
4. Friere rammer, investeringer og administrative lettelser: Mindre statslig indblanding i kommunernes planlægning. Kortere høringsfrister for forslag til lokalplaner og mindre kommuneplantillæg på minimum 4 uger. Forenklet lokalplansinstrument med kort høringsfrist. Nyt klagenævn på planområdet. 5. Almene boliger og byudvikling mv.: Kommunerne kan fortsat stille krav om op til 25 pct. almene boliger i lokalplaner for nye boligområder. Kommuner får større ansvar for byvækst i det åbne land. Med reformen af planloven vil staten fremadrettet komme med færre indsigelser imod byvækst i det åbne land. Det betyder, at det bliver kommunerne, der skal sikre, at der ikke udlægges for mange arealer til byvækst. For at give kommunerne klarere rammer for at varetage denne opgave, præciseres det i planlovgivningen, hvornår der kan udlægges nye arealer til byvækst. Det er forvaltningens vurdering af kommunen i højre grad vil kunne byudvikles, hvor der vurderes planmæssige argumenter herfor. I Køge Kommune kunne dette eksempelvis være området langs Egøjevej. I hovedstadsområdet reguleres byvæksten dog stramt af Fingerplanen, så det må forventes at mulighederne for byvækst i hovedstadsregionen vil blive et emne for en kommende revision af Fingerplanen. Kommunerne får mulighed for at dispensere fra lokalplaner til midlertidig anvendelse af ubenyttede arealer til bl.a. midlertidige studieboliger i op til 3 år med mulighed for forlængelse. 6. Andre initiativer: Udvikling af luftfarten og Københavns Lufthavn. Krav om iblanding af avancerede biobrændsler til transport, svarende til 2,5 pct. avanceret bioethanol. Udvalg om landsbyernes fremtid. 10 mio. kr. til turismeudvikling i landdistrikterne. Fremtidens produktionssamfund. Side 6/6