PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009
Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske referenceramme tager afsæt i servicelovens bestemmelser og det danske samfunds formaliserede holdning til, hvordan vi definerer udviklingsbetingelserne for mennesker med behov for særlige foranstaltninger. Servicelovens terminologi er funderet i et humanistisk menneskesyn, der lægger vægt på livsudfoldelse, selvværd og selvstændighed, medbestemmelse og ansvarlighed. Servicelovens bestemmelser tager afsæt i en ressourceorienteret tilgang, hvor mennesket betragtes som kompetent. Alle uanset livsposition og udviklingsniveau har potentiale til i samspil med andre at være medskaber i eget liv på en sådan måde, at livet for den enkelte opleves meningsfyldt og udviklende. Det er derfor Handicapafdelingens opgave at tilbyde handlemuligheder med afsæt i den enkelte borgers behov, ønsker og udviklingsmuligheder. Inklusionsparadigmet Funderet i servicelovens bestemmelser og holdningsmæssige grundlag arbejder handicapafdelingen med afsæt i inklusionsparadigmet. I et inklusionsperspektiv er afvigelse relationelt defineret. Det relationsorienterede synspunkt ser funktionsevne og funktionsnedsættelse i relationen mellem samfundsindretningen og den enkeltes tilstand og udviklingsbetingelser. Det drejer sig om holdninger til mennesker med særlige behov, hvor den sociale tilgængelighed bliver en væsentlig del af inklusionen. Vi lægger altså vægt på social inklusion som et svar på alle ekskluderende mekanismer i institutioner og samfund. En social inklusion der skal forstås som en pædagogisk proces, der sigter mod at udvikle forudsætninger for social deltagelse i fællesskaber inden og uden for institutioner. Med inklusionstankegangen udviskes skellet mellem normalitet og afvigelse. Med inklusion som mål, betragter vi borgeren som et menneske med de samme grundlæggende behov som alle andre mennesker. Vi ser kvaliteten af kontakt, samspil 13
og samhørighed med andre som væsentlige faktorer for kompetenceudviklingen samt oplevelsen af livskvalitet. Læring og udvikling sker gennem social deltagelse, hvilket vil sige, at i stedet for at lægge vægt på identitetsdannelse lægges der vægt på de kontekstuelle rammers betydning for borgerens handlemuligheder. Intervention skal således ske i forhold til det sociale miljø og i mindre grad i forhold til den enkelte borger. Inklusion handler dermed om, at alle skal have en rolle og derigennem oplevelsen af at føle sig betydningsfuld og kompetent. Inklusion er: At se på forskellighed som en ressource. At tilføre fællesskabet ressourcer. At tage udgangspunkt i at alle har særlige behov. At læring sker gennem social deltagelse. At udvikling sker gennem kompetencer. At intervenere i det sociale miljø. At arbejde med inklusion handler om at inkludere, indtænke og inddrage det funktionshæmmede menneske frem for at integrere, opdrage og tilpasse det. I handicapafdelingen ønsker vi at stå for en høj grad af inklusion og faglighed. Vi stræber mod at være en handicapafdeling med fokus på borgerens autonomi og selvbestemmelsesret ud fra den enkeltes ressourcer og muligheder. En handicapafdeling hvor ansvaret for inklusion er flyttet væk fra den enkelte borger og hen på måden, hvorpå borgeren bliver mødt og forstået. Det udviklingsmæssige projekt handler om at støtte den anden til at skabe sig selv, som anderledes end andre og dermed ikke at skabe det normale af det afvigende. 4 2
Bærende idéer i en inkluderende tilgang Alle mennesker uanset alder, diagnose og livsposition er mere lige hinanden end forskellige. Alle udviklings -, lærings og dannelsesprocesser foregår i relationer, hvorfor alle afvigelser er relationelt defineret. Alt liv er interaktivt og vi udvikles gennem de interpersonelle relationer, vi har været og er en del af. Mennesket skal ikke blot rummes, men have en rolle. Mennesket skal medtænkes og indtænkes i fællesskabet uanset mestringsevne, livsposition og udviklingsniveau. Mennesket er aktiv i dets egne udviklingsprocesser, og kan ikke reduceres til et passivt objekt, men er et aktivt interagerende subjekt. Mennesket er et kompetent meningsberettiget subjekt. Menneskes aktiviteter er altid meningsfulde og giver omgivelserne vigtige informationer. Menneskets udviklingsmuligheder beror på, at det tilbydes de samme handlemuligheder som alle andre. Mennesket skal inkluderes ud fra en tilpas konteksten strategi modsat en tilpas individet strategi. Det er gennem kommunikative handlinger, vi kan nærme os hinanden og på den måde opleve os som en del af et fællesskab, hvor vi respekteres og anerkendes for retten til at være og udvikle os selv og få indblik i den andens univers. Teoretisk inspiration Handicapafdelingens inkluderende tankegang henter overvejende sin inspiration fra Daniel Stern. Ud fra denne teoretiske tilgang bygger forståelsen af individet på en kontekstuel forståelse, hvor individet er født socialt i den forstand, at det kan indgå i et socialt samspil fra fødslen. Sterns udviklingspsykologiske teori er repræsentant for paradigmeskiftet, hvor vægten flyttes fra det individorienteret til det relations- og ressourceorienteret. Fokusset er dermed flyttet fra sygelighed til sundhed samt fra begrænsninger til muligheder. Det vil sige, problemer skal forstås og håndteres ud fra de samspilsrelationer, der er på spil mellem de involverede parter i den pågældende praksis. Med inspiration fra 35
denne tilgang bliver det centrale at lægge vægt på den anerkendende relation byggende på forståelse, bekræftelse, åbenhed og selvrefleksion. Den måde individet mødes og forstås på bliver det selvbillede, der internaliseres i det enkelte menneske, hvorfor udvikling må siges at skabes i relationen. Handicapafdelingens centrale værdier Anerkendelse I handicapafdelingen er den overordnede værdi anerkendelse, idet vi ønsker at tage udgangspunkt i en anerkendende tilgang i mødet og samværet med borgeren. I vores brug af begrebet anerkendelse skal det forstås som en etisk dimension og proces. Anerkendelse kan ikke reduceres til en enkel kommunikationsmåde og må derfor ses som en grundlæggende holdning eller et ideal, der rummer mange andre væremåder. Dette betyder, at anerkendelse kommer til udtryk på forskellige måder afhængig af relationer og kontekster. Den anerkendende relation bliver en forudsætning for, at der dannes fællesskaber, der giver den enkelte mulighed for fuldgyldig deltagelse i det sociale liv. Den professionelle må i kraft af relationen tage ansvar for at anerkende, bekræfte og respektere borgeren ud fra dennes præmisser. Dette betyder, at den pædagogiske 6 4
indsats handler om at give den enkelte borger plads og forudsætning for at skabe sine egne holdninger og meninger. Dette sker ved: At vi fokuserer på at gøre mere af det, der skaber succes. Selv i de mindste successer ligger der et potentiale for en positiv udvikling. At vi fokuserer på det der går godt, på den andens muligheder og ikke på vanskeligheder, mangler og problemer. At vi anerkender borgerens handlinger som det bedste valg vedkommende kunne træffe i situationen. At vi træder i den andens sted og ser verden gennem den andens briller. At vi er opmærksomme på at skabe en glad og positiv stemning og udelukke lad være og nej. At vi laver positive omfortolkninger med udgangspunkt i den offattelse at sproget er konstituerende for virkelighedsopfattelsen. Vi skaber nye positive fortællinger om den anden. Selvbestemmelse I handicapafdelingen er selvbestemmelse en central værdi, idet vi ønsker at sætte den enkelte borgers selvbestemmelse og derigennem livskvalitet i centrum. Dette betyder, at mennesket gives mulighed for at leve efter egne ønsker, mål og værdier, så længe det ikke medfører forringet livskvalitet for andre. Vi udviser respekt og anerkendelse for borgerens autonomi og selvbestemmelse ved at møde borgeren i sin individualitet og særlige konstitution. Mødet med borgeren skal altid tage udgangspunkt i borgerens forståelse og opfattelse af verdenen. Med ordet møde menes ikke blot, at den professionelle skal lytte eller forsøge at forstå, men den professionelle aktivt skal undersøge borgerens bagvedliggende logik eller moral ved at gå på anerkendende opdagelse i borgerens univers. Den professionelle skal møde borgerne i deres udspil og tage deres ønsker alvorligt samt støtte dem i at reflektere over valgmulighederne. Ved at styrke borgerens selvbestemmelsesret tilbydes handlemuligheder, der muliggør adgangen til deltagelse 57
i det sociale fællesskab. Handicapafdelingen ser selvbestemmelse som vejen til at skabe livskvalitet for den enkelte og dette sker ved: At vi giver borgeren mulighed for at kommunikere uanset borgerens sproglige udvikling. At borgerens perspektiver, holdninger og meninger rummes samt respekteres. At vi værner om borgerens integritet og retten til individualitet. At vi er opmærksomme på den professionelles definitionsmagt og dermed at relationen mellem borgeren og den professionelle er asymmetrisk. Fællesskab I handicapafdelingen er fællesskab en central værdi, der sikrer, at vi arbejder ud fra en helhedsorienteret forståelse. Med begrebet fællesskab som central værdi er det afgørende at se den enkelte borger som et menneske i sin situation og ikke som et menneske med en diagnose, fejl eller mangler. Her bliver forskellighed en ressource, der modsvarer kompensation af den enkeltes særlige behov og der lægges med andre ord vægt på relation frem for funktion. Fællesskab betyder, at den enkelte borger oplever vihed og samhørighed med udgangspunkt i den enkeltes behov og ressourcer. Dette sker ved: At vi er samhørighedsskabende i relation til borgerne At vi skaber betingelser, der fremmer samarbejdet mellem alle de instanser, der indgår i borgerens tilværelse. At vi sætter fokus på fælles holdninger og forståelser af den pædagogiske indsats. At vi tager udgangspunkt i den enkelte borger ud fra hans eller hendes subjektive standpunkt og de deltagerpræmisser vedkommende har for at deltage i fællesskabet. At vi forstår vigtigheden af, at den måde vi ser, beskriver og forstår borgeren er med til at skabe vores relationer, forventninger samt handlinger og derigennem mulighederne for inklusion. 8 6
Selvværd I handicapafdelingen er selvværd en væsentlig værdi, der refererer til, hvor integrerede vi er som mennesker, til vores oplevelse af hvem vi er og hvordan vi forholder os til og hviler i os selv. Selvværdsfølelsen udvikles gennem viljen og evnen til at fokusere på de positive erfaringer og på det borgerne gør rigtigt. Selvværd skal forstås i sammenhæng til selvtillid, der drejer sig om menneskets ageren i omverden. Selvtillid handler om at føle sig kompetent og duelig følelsen af at være god til noget. Selvtillid er internaliseringen af omgivelsernes respons på vores handlinger. Vi lægger altså vægt på at styrke såvel borgerens selvværd som selvtillid og dette sker blandt andet ved: At følge den andens initiativ. Positiv bekræftelse af den andens initiativ. At sætte ord på initiativet. Turtagning. Positiv ledelse. At vi undlader at kritisere eller overtage opgaver for at gøre dem færdige eller for at gøre dem pænere. At vi stiller krav, som er tilpasset den andens udviklingsniveau. At vi undlader at tale nedsættende om borgeren. Livsudfoldelse I Handicapafdelingen er livsudfoldelse en integrerende værdi, idet det er vores overbevisning, at alle, uanset funktionshæmninger og handicaps har mulighed for at lære og udvikle sig. Det er Handicapafdelingens opgave at frembringe den enkelte borgers potentiale samt støtte den enkelte i at vedligeholde og udvikle nye kompetencer. Dette sker ved: At vi arbejder målrettet med borgerens kompetenceudvikling og i samarbejde med borgeren udarbejder personlige udviklingsplaner/handleplaner. At vi sikrer et stimulerende miljø med mulighed for at eksperimentere. At vi tilbyder borgeren mulighed for mange oplevelser. 79
Den professionelles rolle i et inklusionsperspektiv Handicapafdelingen stiller følgende krav til professionel omsorgsudøvelse: Professionalisme Det er et krav, at enhver omsorgsudøver indenfor handicapafdelingen agerer professionelt, forstået på den måde at det faglige arbejde udføres i overensstemmelse med Handicapafdelingens pædagogiske referenceramme. Den professionelle skal dermed være i stand til at udføre det pædagogiske arbejde således, at den vedtagne pædagogik overordnes personlige/private normer og holdninger. Den professionelle: Er ansvarlig for at relationen til borgeren bygger på anerkendelse, men skal samtidig være opmærksom på at parterne i relationen ikke er ligestillede. Derfor skal den professionelle udvise en skærpet opmærksomhed og hensyntagen i samspillet med borgeren, der altid må foregå på dennes præmisser. Skal agere ud fra den forståelse, at borgeren ikke kan forstås uafhængig af den person, der iagttager og forsøger at beskrive denne. Billeder af verden konstrueres af mennesker på baggrund af deres personlige erfaringer og grundlæggende antagelser. Objektivitet må sættes i parentes da den mening og forståelse vi har, dannes på baggrund af vores observationer, som er foretaget fra en bestemt udkigspost/position. Skal være bevidst om, at brugen af forståelsesform bestemmer, hvorledes verden forstås og opleves samt hvordan der nås frem til beslutninger. Vigtigt at den professionelle tænker i cirkulære årsagsopfattelser frem for i liniære. Vi er opmærksomme på den måde vi punktuerer begivenheder på. Den cirkulære forståelsesform ser begivenheder som dele af et større system, hvor opmærksomheden flyttes fra enkeltpersoner til mønstret af relationer, tanker, og handlinger. Det den professionelle gør har betydning for, hvordan borgeren reagerer og udvikler sig. 10 8
Skal være opmærksom på, at sproget og kommunikationen spiller en afgørende rolle, da det sprog vi anvender skaber den virkelighed vi indgår i. Taler vi længe nok om et fænomen (problemhistorier personlighedstræk) begynder de at eksistere. Det sproget benævner, er det vi kan se. Skal agere med udgangspunkt i en anerkendende tilgang til borgeren. En anerkendende tilgang fungerer som en katalysator for et bekræftende følelsesmæssigt miljø med større håb, omsorg samt glæde og fremkalder de mere energifyldte og tillidsfulde handlinger. Dynamikken i den positive forestilling er et vigtigt element i pædagogisk intervention. Skal have modet og viljen til at stille sig kritisk overfor sig selv og stille spørgsmål ved de sandheder, holdninger og fordomme, der er med til at fastholde bestemte uhensigtsmæssige situationer, roller eller relationer. Det betyder, at det er vigtigt at perspektivere og udvide de forskellige forståelser og oplevelser og sætte objektiviteten i parentes, ikke mindst sin egen. Skal være bevidst om, at de spørgsmål der stilles og det der fokuseres på, er med til at sætte rammerne for borgerens udviklingsmuligheder. Skal være i stand til at magte uden at anvende magt. Det betyder, at den professionelle skal tage ansvar og lederskab for den pædagogiske proces og forvalte sin magt, således at det ikke medfører, at borgeren bringes i en afmagtsposition. Den professionelle skal via anerkendelse fokusere på at styrke borgerens selvværd og livsudfoldelse ved at give den enkelte mulighed for selvbestemmelse. 911