Studieordning for elementet HÆRENS TJENESTEGRENSMODUL FOR INGENIØRTROPPERNE 1 1 Tjenestegrensmodulet benævnes våbenkursus internt i Hæren.
Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. TJENESTEGRENSMODULETS FORMÅL... 3 3. TJENESTEGRENSMODULETS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE... 3 4. TJENESTEGRENSMODULETS OMFANG OG STRUKTUR... 3 5. EKSAMEN... 4 Bilag 1, Hærmodulet... 5 Bilag 2, Fælles ingeniørmodul... 6 Bilag 3, Kampingeniørmodul... 8 Bilag 4, Teknik og infrastruktur... 10 Bilag 5, Ammunitionsrydnings- og Afsøgningtjenestemodul... 12 Bilag 6, CBRN-modul... 14 Bilag 7, Geografisk Modul... 16 2
1. INDLEDNING Hærens Tjenestegrensmodul for Ingeniørtropperne indgår som et element i Officersuddannelsen for Hæren. Den overordnede uddannelsesstruktur, overordnede læringsmål, generelle regler, herunder bl.a. eksamensregler mm. er defineret og beskrevet i rammestudieordningen, Officersuddannelsen for Hæren. Tjenestegrensmodulet for ingeniørtropperne kan kun tages af studerende, der er optaget på Officersuddannelsen for Hæren. Ingeniørregimentet er garnisoneret i Skive. Ingeniørregimentet har ansvaret for ingeniørtroppernes tjenestegrensmodul. 2. TJENESTEGRENSMODULETS FORMÅL Tjenestegrensmodulet i ingeniørtropperne skal tjene til, at den studerende lærer at føre og lede en deling i rammerne af ingeniørtroppernes offensive og defensive operationer. Desuden skal den studerende lære at virke som faglærer i ingeniørtroppernes funktionsog enhedsuddannelser ved egen enhed. 3. TJENESTEGRENSMODULETS MÅL FOR LÆRINGSUDBYTTE De studerende skal: Viden: Have viden om alle kapaciteter og kulturen ved ingeniørtropperne og herved opnå en helhedsforståelse af alle våbenarter og tjenesteområder ved ingeniørtropperne. Færdigheder: Kunne fremstå som fører og leder gennem sit eget personlige eksempel. Selvstændigt kunne indgå i faglige og tværfaglige samarbejder med en professionel tilgang. Kunne håndtere komplekse situationer og opgaver med sin enhed. Tage medansvar for uddannelsen ved sin enhed. Kompetencer: Selvstændigt kunne varetage delingsførerfunktioner ved ingeniørtropperne inden for det fulde opgavespektrum i dagslys, mørke og varieret terræn. Kunne udvikle egen praksis som officer i ingeniørtropperne. 4. TJENESTEGRENSMODULETS OMFANG OG STRUKTUR Ingeniørtroppernes tjenestegrensmodul består af syv moduler og hver studerende gennemfører tre moduler: Hærmodulet 1 uge Ingeniørmodulet 10 uger Kampingeniørtjenestemodulet 4 uger 3
Teknik og infrastrukturtjenestemodulet Ammunitionsrydnings- og afsøgningstjenestemodulet Kemisk-, biologisk- radiologisk og nukleartjenestemodulet (CBRN) Geografi Hertil ferie 4 uger 4 uger 4 uger 4 uger 2 uger Organiseringen af modulerne er vist på nedenstående illustration: 1 uge 10 uger 4 uger 1 uge KAMPINGENIØR HÆR- TEKNIK MODUL INGENIØR AMMRYD FERIE CBRN GEOGRAFI En uddybning af de enkelte moduler findes i de tilhørende bilag. 5. EKSAMEN Der gennemføres ikke eksamen, men undervejs på modulet er der en række prøver. Specifikke prøver omhandler: Tildeling af sprængningsbeføjelser. Tildeling af beføjelser til nødklassificering af broer. Tildeling af sikkerhedsbeføjelser i forbindelse med arbejde med kemiske og radiologiske stoffer såvel som skarpe uddannelseshjælpemidler. Desuden gennemføres forløbskontrol, hvor hver enkelt studerendes engagement, vilje og evne til at tilegne sig modulets hovedemner vurderes. 4
BILAG 1, HÆRMODULET Varighed: 1 uge Modulbeskrivelsen for hærmodulet er i studieordningen for elementet Hærens Funktionsuddannelse. 5
BILAG 2, FÆLLES INGENIØRMODUL Varighed: 10 uger FORMÅL. At den studerende som delingsfører kan uddanne og føre en ingeniørdeling og udøve grundlæggende ingeniørstøtte på en række udvalgte opgaver under offensive, defensive og stabiliseringsoperationer i rammen af ingeniørdetachementet under bataljonskampgruppen. Samtidig skal den studerende opnå forudsætninger for yderligere efteruddannelse og specialisering inden for tjenestegrenens våbenartsspecialer. LÆRINGSMÅL. Den studerende skal: Viden Have viden om organisation, materiel, begreber, doktrin og metoder relevant for ingeniørdelingens indsættelse i offensive, defensive og stabiliseringsoperationer i rammen af ingeniørdetachementet. Have viden om grundlæggende ingeniørovervejelsesmetodikker. Have viden om tværfagligt samarbejde med ingeniørtjenestens specialer samt Hærens øvrige tjenestegrene 2. Have viden om ingeniørtjenesten og opgaver i et værnsfælles 3 perspektiv. Have viden om ingeniørtjenesten i krigshistorien. Færdigheder Kunne analysere en taktisk- og teknisk opgave ved hjælp af ingeniørtjenestens doktrin og metoder, og kunne argumentere for valg af løsning samt fremgangsmåde. Kunne indsætte ingeniørdelingen i udførelse af grundlæggende ingeniørtjeneste i form af mobilitetsfremmende og mobilitetshæmmende opgaver såvel som overlevelsesforanstaltninger. Kunne tilpasse ingeniørdelingens indsættelse til at løse opgaver i et kemisk, biologisk, radiologisk eller nuklear operationsmiljø (del af Hærmodulet), såvel som i et miljø med mineringer og improviserede eksplosiver. Kunne udføre sikre og effektive ingeniørmæssige sprængningsopgaver. Kunne planlægge, tilrettelægge og udføre enhedsuddannelse og enhedsskydninger ved ingeniørenheder. Kunne forestå sikkerheden omkring arbejdet i og omkring vand. På baggrund af de grundlæggende principper i International Humanitarian Law (folkeretten) samt vedtagne Rules of Engagement (forholdsordrer), skal den studerende kunne operere inden for disse rammer såvel som identificere problemstillinger, der er relevante for den valgte løsning. Kompetencer 2 3 Øvrige tjenestegrene: Kamp-, ildstøtte-, logistik- og føringsstøttetropper. Forsvarets tre værn: Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. 6
Selvstændigt kunne uddanne og indsætte ingeniørdelingen til udførelse af ingeniøropgaver til støtte for offensive, defensive og stabiliseringsoperationer under anvendelse af delingsstandarder, grundlæggende indsættelsesmetoder, sikkerhedsbestemmelser, teorier og begreber. Selvstændigt kunne indgå i samarbejde med fageksperter i forbindelse med militære ingeniøropgaver. Selvstændigt kunne udvikle egen praksis. INDHOLD Materiel og grundlæggende færdigheder: Basale færdigheder i forbindelse med anvendelse af materiel og metoder. Kommunikation: Befalinger, skriftlige opgaver, præsentationer Taktik og ingeniørtjeneste: Grundlæggende begreber, teorier, doktriner og metoder. Forståelse af organisation og vilkår for opgaveløsning på såvel ingeniørdelings- som ingeniørdetachementsniveauet. Ingeniørteknisk: Infrastrukturundersøgelse, materialelære, ingeniørmaskine forståelse, overgangs- og gennembrydningsmateriel og metoder, landmine- og hindretjeneste, infrastrukturvurdering, optimering og basale beskyttelsesforanstaltninger. Samfundsfagligt: Grundlæggende principper vedr. Krigens Love (International Humanitarian Law), fokus på miner og ingeniørenheders påvirkning af infrastruktur. Videnskabsteori: Kritisk doktrin- og teknikforståelse, drøftelse af taktik og teknik, metode og doktrin. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres i et praksisnært miljø som en kombination af teoretisk undervisning, casearbejde, studiebesøg og praktiske øvelser. EKSAMEN Skriftlig og praktisk opgave i føringsvirksomhed, befaling og føring i grundlæggende indsættelse af ingeniørdelingen. Skriftlig og praktisk opgave i føringsvirksomhed, befaling for indsættelse og føring af ingeniørdelingen i udførelse af udvalgte ingeniøropgaver. Skriftlig prøve i sprængningstjeneste. Krav om deltagelse i praktisk udførelse af sprængning samt bestået i skriftlig prøve forud for tildeling af sprængningsbeføjelser. 7
BILAG 3, KAMPINGENIØRMODUL Varighed: 4 uger. FORMÅL. At den studerende som delingsfører kan uddanne og føre en ingeniørdeling og udøve grundlæggende ingeniørstøtte til supplerende ingeniøropgaver under offensive, defensive og stabiliseringsoperationer i rammen af ingeniørdetachementet under bataljonskampgruppen. Samtidig skal den studerende opnå forudsætninger for yderligere efteruddannelse og specialisering inden for tjenestegrenens våbenartsspecialer. LÆRINGSMÅL. Den studerende skal: Viden Have supplerende viden om organisation, materiel, begreber, doktrin og metoder relevant for ingeniørdelingens indsættelse i offensive, defensive og stabiliseringsoperationer i rammen af ingeniørdetachementet. Have viden om forudsætningerne for ingeniørenhedsskydninger og -sprængninger. Have viden om sikre afsøgningsmetoder. Have supplerende viden om tværfagligt samarbejde med ingeniørtjenestens specialer samt hærens øvrige tjenestegrene 4. Have viden om kampingeniørtjenesten i krigshistorien. Færdigheder Kunne indsætte ingeniørdelingen i udførelse af supplerende ingeniørtjeneste inden for mobilitetsfremmende og mobilitetshæmmende opgaver såvel som overlevelsesforanstaltninger. Kunne tilpasse ingeniørdelingens indsættelse til grundigere afsøgning af infrastruktur. Kunne vurdere kvaliteten på infrastruktur og formidle afledte konsekvenser til relevante samarbejdspartnere. Kompetencer Selvstændigt kunne uddanne og indsætte ingeniørdelingen til udførelse af supplerende ingeniøropgaver til støtte for offensive, defensive og stabiliseringsoperationer under anvendelse af delingsstandarder, grundlæggende indsættelsesmetoder, sikkerhedsbestemmelser, teorier og begreber. Kunne udføre udvalgte skarpe ingeniøropgaver i rammen af enhedsskydninger med støtte fra ingeniørkompagniet. Selvstændigt kunne indgå i samarbejde med fageksperter samt samarbejde med øvrige tjenestegrene i rammen af udvalgte underafdelings- eller afdelingsoperationer. Selvstændigt kunne udvikle egen praksis. INDHOLD. 4 Øvrige tjenestegrene: Kamp-, ildstøtte-, logistik- og føringsstøttetropper. 8
Materiel og grundlæggende færdigheder: grundlæggende færdigheder i forbindelse med anvendelse af materiel og metoder. Kommunikation: Befalinger, skriftlige opgaver, præsentationer Taktik og ingeniørtjeneste: Supplerende begreber, teorier, doktriner og metoder. Forståelse af organisation og vilkår for opgaveløsning på såvel ingeniørdelings- som ingeniørdetachementsniveauet samt bataljonskampgruppeniveauet. Ingeniørteknisk: Supplerende overgangs- og gennembrydningsmateriel samt landmineog hindretjeneste, afsøgningsmetodikker, infrastrukturvurdering og optimering. Videnskabsteori: Kritisk doktrin- og teknikforståelse, drøftelse af taktik og teknik, metode og doktrin. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres i et praksisnært miljø som en kombination af teoretisk undervisning, casearbejde, studiebesøg og praktiske øvelser. EKSAMEN Skriftlig og praktisk opgave i føringsvirksomhed, befaling for indsættelse og føring af ingeniørdelingen i udførelse af udvalgte supplerende ingeniøropgaver. Skriftlig prøve i forbindelse med Nødklassificering af broer. 9
BILAG 4, TEKNIK OG INFRASTRUKTUR Varighed: 4 uger. FORMÅL. At den studerende som delingsfører for en værnsfælles konstruktionsenhed kan uddanne og føre egen ingeniørenhed, samt indsætte ingeniørenheden i rammen af ingeniørdetachementet henholdsvis konstruktionsdetachementet. Den studerende kan forstå de grundlæggende vilkår som faggrupperne i ingeniørenheden arbejder under og kan derved samarbejde dem på tværs af fagskel, med henblik på, at planlægge, gennemføre og kvalitetssikre ingeniørenhedens grundlæggende bygge- og anlægsopgaver. Samtidig skal den studerende opnå forudsætninger for yderligere specialisering inden for tjenestegrenens våbenartsspecialer. LÆRINGSMÅL. Den studerende skal: Viden Have viden om organisation, materiel, begreber, doktrin og grundlæggende indsættelsesmetoder relevant for konstruktionsenhedens indsættelse i henholdsvis offensive, defensive og stabiliseringsoperationer i rammen af ingeniørdetachementet eller konstruktionsdetachementet. Have viden om grundlæggende projektledelsesmetode. Have grundlæggende viden om byggeteknik og byggematerialer. Have viden om konstruktionsenheders rolle og tværfagligt samarbejde med ingeniørtjenestens specialer samt Hærens øvrige tjenestegrene 5 såvel som udvalgte enheder i Søværnet og Flyvevåbenet samt det civile beredskab. Have viden om konstruktionstjenesten i krigshistorien. Færdigheder Kunne analysere en taktisk- og teknisk opgave ved hjælp af konstruktionstjenestens doktrin og metoder, og kunne argumentere for valg af løsning samt fremgangsmåde (planlægning). Kunne indsætte ingeniørenheden i udførelse af grundlæggende konstruktionsopgaver og føre tilsyn i tilknytning hertil (gennemførsel og kontrol/kvalitetssikring). Kunne udføre mindre beregninger, udlede og rådgive om relevante materialer og løsninger herunder foranstaltninger til minimering af modstanderens våbenvirkning, såvel som risici i forbindelse med udførelsen af arbejdet. Kunne uddanne egen ingeniørenhed inden for udvalgte dele af konstruktionsspecialet, herunder i udvalgte metoder og redskaber. Kunne analysere, vurdere og vælge praksisnære løsningsmodeller for afgrænsede ingeniøropgaver. Kunne formidle og kommunikere mellem faggrupper under eget speciale, i tilknytning til ingeniøropgaver. 5 Øvrige tjenestegrene: Kamp-, ildstøtte-, logistik- og føringsstøttetropper. 10
Kompetencer Selvstændigt kunne indsætte en konstruktionsenhed til udførelse af grundlæggende opgaver til støtte for operationer i de tre værn 6 under anvendelse af delingsstandarder, grundlæggende indsættelsesmetoder, sikkerhedsbestemmelser, teorier og begreber. Kunne håndtere praksisnære og tværfaglige problemstillinger i samarbejde med fageksperter på flere niveauer i tilknytning til ingeniøropgaver. Tage ansvar for at faggrupperne under eget ingeniørspeciale indgår tværfagligt samarbejde. Selvstændigt kunne indgå i samarbejde med fageksperter, i tilknytning til ingeniøropgaver. Selvstændigt kunne udvikle egen praksis. INDHOLD. Materiel og grundlæggende færdigheder: Basale færdigheder i forbindelse med anvendelse af materiel og metoder. Praktisk og teoretisk viden om materialers karakteristika, samt sikkerhedsmæssige aspekter for fagområdet. Kommunikation: Befalinger, skriftlige opgaver, præsentationer. Taktik, ingeniør- og konstruktionstjeneste: Grundlæggende begreber, teorier, doktriner og metoder. Forståelse af organisation og vilkår for opgaveløsning for konstruktionsenheden i rammen af ingeniørdetachementet henholdsvis konstruktionsdetachementet. Samfundsfagligt: Grundlæggende principper vedr. de civilt relaterede opgaver og konstruktionstjenestens bidrag til, og indvirkning på, det civile samfund. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres i et praksisnært miljø som en kombination af teoretisk undervisning, casearbejde, studiebesøg og praktiske øvelser. EKSAMEN Teoretisk beregnings/planlægningsopgave (projekt). Praktisk øvelse med byggeopgave. 6 Forsvarets tre værn: Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. 11
BILAG 5, AMMUNITIONSRYDNINGS- OG AFSØGNINGTJENESTEMODUL Varighed: 4 uger. FORMÅL. At den studerende, som delingsfører for en ammunitionsrydnings- eller afsøgningsenhed, har viden om ammunition, praksis i forbindelse med ammunitionsrydning og afsøgningsoperationer, metoder anvendt af irregulære styrker, rådgivningsparametre og ammunitionsrydnings- og afsøgningsenheders opgaveløsninger under operationer i rammen af ingeniørdetachementet. Samtidig skal den studerende opnå forudsætninger for yderligere specialisering inden for tjenestegrenens våbenartsspecialer. LÆRINGSMÅL. Den studerende skal: Viden Have viden om organisation, materiel, begreber, doktrin og grundlæggende indsættelses-metoder relevant for ammunitionsrydning og afsøgningsenhedens indsættelse i henholdsvis offensive, defensive og stabiliseringsoperationer i rammen af ingeniørdetachementet eller til støtte for operationer såvel som i det civile beredskab. Indenfor ingeniørspecialet have viden om udvikling, ny teknologi, nye metodikker samt anvendt teori og praksis. Have viden om mekanismer, årsager og sammenhænge i forhold til dette særlige ingeniør speciale/fagområde. Have viden om ammunitionsrydnings- og afsøgningstjenesten i krigshistorien. Færdigheder Kunne analysere, vurdere og formidle detaljerede løsningsmodeller for en opgave. Kunne formidle læring og løsninger, baseret på et fagligt speciale, til samarbejdspartnere, i tilknytning til ammunitionsrydningsopgaver. Kunne vurdere kvaliteten på infrastruktur og formidle afledte konsekvenser til relevante samarbejdspartnere. Kunne anvende metoder og redskaber, samt mestre de færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for ammunitionsrydningsområdet. Kompetencer Kunne håndtere komplekse situationer og arbejdssammenhænge, som knytter sig til ammunitionsrydningsindsatser. Under pres kunne agere selvstændigt og sikkert under løsning af ammunitionsrydningsopgaver. Selvstændigt kunne indgå i samarbejde med fageksperter omkring ammunitionsrydningsopgaver. Selvstændigt kunne udvikle egen praksis. 12
INDHOLD. Materiel og grundlæggende færdigheder: Basale færdigheder i forbindelse med anvendelse af materiel og metoder. Grundlæggende ammunitionskendskab. Kommunikation: Befalinger, skriftlige opgaver, planlægning af præsentationer. Taktik, ammunitionsrydning og afsøgningstjeneste: Grundlæggende begreber, teorier, doktriner og metoder og praksis. Forståelse af organisation og vilkår for opgaveløsning for enheden i rammen af ingeniørdetachementet. Teknisk vurdering af infrastruktur i rammen af ingeniørdetachementets overordnede opgave og vilkår. Samfundsfagligt: Grundlæggende principper vedr. de civile beredskaber, ammunitionsrydnings- og afsøgningsenheders rolle og bidrag til det civile samfund. Konsekvenser af modstanderens brug af improviserede ladninger for eget samfund og samfundet i operationsområdet. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres i et praksisnært miljø som en kombination af teoretisk undervisning, casearbejde, studiebesøg og praktiske øvelser. EKSAMEN Kontrol med opfyldelsen af læringsmålene gennemføres som forløbskontrol på baggrund af aktiv deltagelse. 13
BILAG 6, CBRN-MODUL Varighed: 4 uger. FORMÅL. At den studerende som delingsfører kan uddanne og føre en CBRN enhed og indsætte denne i grundlæggende sporing, rekognoscering og rensning af kemiske-, biologiske- og radiologiske stoffer. Han kan evaluere beregnede fareområder, rådgive om foranstaltninger til minimering af risici samt håndtering af udslip i forbindelse med ulykker med giftige stoffer eller angreb med kemiske-, biologiske-, radiologiske og nukleare stoffer. Samtidig skal den studerende opnå forudsætninger for yderligere specialisering inden for tjenestegrenens våbenartsspecialer. LÆRINGSMÅL. Den studerende skal: Viden Have viden om organisation, materiel, begreber, doktrin og grundlæggende indsættelsesmetoder relevant for CBRN enhedens indsættelse under hhv. offensive, defensive og stabiliseringsoperationer i rammen af ingeniørdetachementet eller til støtte for operationer i Søværnet, Flyvevåbenet og i det civile beredskab i rammen af CBRN detachementet. Have viden om giftige industrielle stoffer (TIM), kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare kampmidler og hvordan man beskytter sig henholdsvis minimerer skaderne herfra. Have viden om grundlæggende ingeniør og CBRN overvejelsesmetodikker. Have viden om tværfagligt samarbejde med ingeniørtjenestens specialer samt Hærens øvrige tjenestegrene 7 såvel som udvalgte enheder i Søværnet og Flyvevåbnet samt det civile beredskab. Have viden om relevante uddannelsesbestemmelser for CBRN området. Have viden om CBRN hændelser og beredskaber i krigshistorien. Færdigheder Kunne analysere en taktisk- og teknisk opgave ved hjælp af CBRN tjenestens doktrin og metoder, og kunne argumentere for valg af løsning samt fremgangsmåde. Kunne indsætte CBRN enheden i udførelse af grundlæggende CBRN opgaver i form af overlevelsesforanstaltninger. Kunne tilpasse CBRN enhedens indsættelse til at løse opgaver i et kemisk, biologisk, radiologisk eller nukleart operationsmiljø. Kunne evaluere CBRN beregninger, udlede og rådgive om relevante foranstaltninger til minimering af risici henholdsvis skader efter en ulykke eller et CBRN angreb. Kunne uddanne egen ingeniørenhed inden for udvalgte dele af CBRN specialet. Kompetencer 7 Øvrige tjenestegrene: Kamp-, ildstøtte-, logistik- og føringsstøttetropper. 14
Selvstændigt kunne indsætte en CBRN enhed til udførelse af grundlæggende CBRN opgaver til støtte for operationer i de tre værn 8 såvel som i det civile beredskab under anvendelse af delingsstandarder, grundlæggende indsættelsesmetoder, sikkerhedsbestemmelser, teorier og begreber. Selvstændigt kunne indgå i samarbejde med fageksperter, i tilknytning til CBRN opgaver. Selvstændigt kunne udvikle egen praksis. INDHOLD. Materiel og grundlæggende færdigheder: Basale færdigheder i forbindelse med anvendelse af materiel og metoder. Kommunikation: Befalinger, skriftlige opgaver, præsentationer. Taktik, ingeniør- og CBRN tjeneste: Grundlæggende begreber, teorier, doktriner og metoder. Forståelse af organisation og vilkår for opgaveløsning for CBRN enheden i rammen af ingeniørdetachementet henholdsvis CBRN detachementet. Samfundsfagligt: Grundlæggende principper vedrørende de civile beredskaber, giftige industrielle stoffers og CBRN våbens virkning. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres i et praksisnært miljø som en kombination af teoretisk undervisning, casearbejde, studiebesøg og praktiske øvelser. EKSAMEN Skriftlige og praktiske opgaver i føringsvirksomhed, befaling for indsættelse og føring af en CBRN enhed omkring udførelse af en række udvalgte CBRN opgaver. Praktiske opgaver i rådgivning om forebyggende CBRN beskyttelsesforanstaltninger samt tiltag til minimering af CBRN skader. Skriftlig og praktisk slutkontrol i CBRN tjenesten, herunder i sikkerhedsbestemmelser for arbejde med kemiske og radiologiske stoffer såvel som skarpe uddannelseshjælpemidler. 8 Forsvarets tre værn: Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet. 15
BILAG 7, GEOGRAFISK MODUL Varighed: 4 uger. FORMÅL. At den studerende som delingsfører kan føre en geogruppe og/eller geodeling, udøve grundlæggende geospatial rådgivning og udføre geospatial støtte til operationsplanlægningen, i rammen af bataljonskampgruppen. Samtidig skal den studerende opnå forudsætninger for yderligere specialisering inden for tjenestegrenens våbenartsspecialer. LÆRINGSMÅL. Den studerende skal: Viden Have viden om organisation, materiel, begreber, doktrin og metoder relevant for geogruppe og -geodelings indsættelse til støtte for operationsplanlægning i rammen af bataljonskampgruppen. Have viden om anskaffelse, forædling, analyse, produktion, distribution og støtte/rådgivning af geospatiale data som forudsætning for geoenhedens støttekapacitet. Have viden om operationsplanlægningsmetodikken på bataljonskampgruppestabsniveauet og den tilhørende geospatiale støtte hertil. Have viden om geografiske informationssystemer. Have viden om tværfagligt samarbejde med ingeniørtjenestens specialer 9 og de primære brancher i bataljonskampgruppens stab 10. Have viden om ingeniørtjenesten og den geospatiale støtte i krigshistorien. Færdigheder Kunne støtte operationsplanlægning med geospatiale analyser og kortprodukter (analogt og digitalt) og kunne argumentere for valg af løsning samt fremgangsmåde. Kunne anvende et udvalgt geografisk informationssystems grundlæggende funktioner. Kunne indsætte geogrupper fra geodelingen i udførelse af grundlæggende geospatial støtte, herunder analyse, produktion og distribution af geospatiale produkter (analogt og digitalt). Kompetencer Selvstændigt kunne indsætte en geogruppe eller geodeling, til udførelse af geospatial støtte til operationsplanlægning under anvendelse af delingsstandarder, teorier og begreber. Selvstændigt kunne indgå i samarbejde med fageksperter, i tilknytning til geospatiale opgaver. 9 10 Ingeniørtjenestes specialer: Kampingeniør-, teknik og infrastruktur-, ammunitionsrydning og afsøgningssamt kemisk-, biologisk- radiologisk og nukleartjeneste. Primære brancher i bataljonskampgruppens stab: efterretning, operation, logistik, civilt/militært samarbejde. 16
Selvstændigt kunne udvikle egen praksis. INDHOLD. Kommunikation: Befaling, formalia og præsentationer. Taktik: Grundlæggende begreber, doktrin, fremgangs- og indsættelsesmåder, operationsplanlægningsmetode, battlefield area evaluation processen 11 og organisationsforståelse. Ingeniørtjeneste: Ingeniørrekognoscering og feltindhentning af geospatiale data. Teknologi: Grundlæggende kendskab og anvendelsesmuligheder af geografisk informationssystemer, grundlæggende geodæsi, dataforståelse, raster produkter, digitale produkter, satellitbilleder, luftfotos, ortofotos, billeder, højdedata, data fra åbne og lukkede kilder, danske og udenlandske hærkort samt kendskab til almen forekommende geospatiale produkter. Krigsstudier: Grundlæggende teknologisk og organisatorisk udvikling samt udviklingstendenser. UNDERVISNINGS- OG STUDIEMETODER Modulet gennemføres i et praksisnært miljø som en kombination af teoretisk undervisning, casearbejde, studiebesøg og praktiske øvelser. EKSAMEN Kontrol med opfyldelsen af læringsmålene gennemføres som forløbskontrol på baggrund af: Praktiske øvelser i støtte til operationsplanlægning herunder: o Analyse af terrænets fordele og ulemper. o Valg og fortolkning af relevante data i forbindelse med produktion analoge og digitale kort samt kortpakke ved hjælp af Hærens kommunikations- og informationssystemer. o Terrænbeskrivelse og rådgivning i forbindelse med terrænets anvendelse. Praktiske øvelser i anvendelse af geografisk informationssystem. Praktiske samarbejdsøvelser med en geogruppe. 11 Analyse af terrænets fordele og ulemper. 17