INDBLIK I EU POLITIK Miljø Et sundt og bæredygtigt miljø for de nuværende og kommende generationer At beskytte miljøet og fastholde vores konkurrencedygtighed går hånd i hånd
2 I N D B L I K I E U P O L I T I K INDHOLD Hvorfor har vi brug for en miljøpolitik? 3 INDBLIK I EU-POLITIK Denne publikation indgår i en serie, der forklarer, hvad EU laver på forskellige politikområder, hvorfor EU er med, og hvad resultaterne er. Sådan udvikler EU miljøpolitikken 5 Hvad EU laver 8 Fremtidens udfordringer 14 Læs mere 16 Her finder du alle publikationerne: http://europa.eu/pol/index_da.htm Sådan fungerer EU Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bankvæsen og finans Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og sociale anliggender Budget Den digitale dagsorden Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Energi Erhvervspolitik Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand og civilbeskyttelse Indre marked Internationalt samarbejde og udvikling Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Maritime anliggender og fiskeri Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og ligestilling Told Transport Uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Indblik i EU-politik: Miljø Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Oplysning til borgerne 1049 Bruxelles BELGIEN Manuskript ajourført i november 2014 Forsidefoto og foto på side 2: Jupiter Images 16 s. 21 29,7 cm ISBN 978-92-79-42630-8 doi:10.2775/90742 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2015 Den Europæiske Union, 2015 Eftertryk tilladt. Anvendelse eller gengivelse af individuelle fotos er betinget af, at der indhentes forudgående tilladelse direkte hos indehaverne af ophavsretten.
M i l j ø 3 Hvorfor har vi brug for en miljøpolitik? Miljøspørgsmål er i sig selv grundlæggende emner, der overskrider politiske, juridiske og menneskeskabte grænser. Derfor er det grænseoverskridende samarbejde mellem EU lande samt mellem EU og resten af verden afgørende, hvis vi skal kunne takle de udfordringer, vi alle står over for. Det gælder både tørke og oversvømmelser samt forurening og trusler mod Europas rige biodiversitet. EU s miljøpolitik skal grundlæggende forbedre miljøet, beskytte vores sundhed, sikre en varsom og effektiv udnyttelse af naturressourcerne og støtte internationale tiltag mod globale og regionale miljøproblemer. En koordineret miljøstrategi i hele EU sørger for, at der skabes synergi og sammenhæng mellem EU s politikker. Fordi miljølovgivning er så vigtig for mange brancher, kan en koordineret strategi sikre lige vilkår for deres forskellige aktiviteter og færre hindringer for det indre marked. De fleste tager måske miljøet for en selvfølge, men belastningen af vores udtømmelige ressourcer stiger som aldrig før. Vi må øge den almene bevågenhed, bruge ressourcerne mere effektivt og standse den skadelige og sløsede adfærd. Ellers kan fremtidige generationer miste den arv, de har krav på. Dette kræver en samlet handling, og det involverer både EU, nationale, regionale og lokale myndigheder, virksomheder, NGO er og borgere generelt. Belastningen fra den øgede efterspørgsel Vores adfærd er en stor belastning for planeten. I løbet af det 20. århundrede blev verdens forbrug af fossile brændstoffer øget med en faktor på 12, og der blev udvundet 34 gange flere materielle ressourcer end før. Efterspørgslen efter fødevarer, dyrefoder og fibre kan være forøget med 70 % i 2050. Hvis vi fortsætter i samme tempo, får vi brug for mere end to planeter for at opretholde niveauet. Vores påvirkning på miljøet i dag vil have stor betydning for den verden, som fremtidens generationer skal leve i. Udvikling af en strategi De største miljømæssige udfordringer, som Europa står over for nu, har ændret sig, siden den første europæiske miljøpolitik blev udarbejdet. I 1970 erne og 1980 erne blev der fokuseret på traditionelle miljøemner som beskyttelse af arter og forbedring af luft- eller vandkvaliteten ved at reducere udledningen af forurenende stoffer. Nu lægges der større vægt på en systematisk tilgang, som tager samspillet mellem de forskellige emner og deres globale dimension i betragtning. Det betyder, at fokus flyttes fra genopretning til forebyggelse af miljøødelæggelse. istockphoto.com/eva serrabassa Det indebærer, at man altid tager hensyn til miljøkonsekvenser i beslutninger om nye initiativer og bidrag på andre områder som f.eks. landbrug, energi-, transport- og fiskerisektoren, regionaludvikling, forskning, innovation og bistand til tredjelande. Denne mainstreaming skal sikre en mere ensartet tilgang til miljøarbejdet og størst mulige synergieffekter.
4 I N D B L I K I E U P O L I T I K Efter over fire årtier med udarbejdelse af politik på EU niveau er en stor del af vores miljø beskyttet af et EU organ. Det er dog fortsat problematisk at gennemføre disse politikker. Det er en af de store udfordringer, som skal håndteres, for at alle kan nyde godt af miljølovgivningens fordele. Det nye EU miljøhandlingsprogram vil tage fat om disse udfordringer (se kapitlet»fremtidens udfordringer«). Samspil mellem miljø og økonomi Kort sagt er miljømæssige og økonomiske overvejelser to sider af samme sag. En grønnere økonomi mindsker miljøudgifterne ved hjælp af en mere effektiv brug af ressourcerne, mens nye miljøvenlige teknologier og teknikker skaber arbejdspladser, giver økonomien et løft og styrker den europæiske industris konkurrencedygtighed. Europa Kommissionen viser vejen med sin Europa 2020-strategi, som er EU s vækststrategi for det næste årti. Den omfatter en effektiv udnyttelse af vores udtømmelige naturressourcer som et af syv flagskibsinitiativer. Miljøpolitikken kan bidrage til strategiens mål om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, som kan hjælpe EU med at omstille sig til en videnbaseret og ressourceeffektiv økonomi. Grænseoverskridende samarbejde Miljøet stopper ikke ved EU s grænser. Luft, vand, hav og dyreliv kender ingen grænser. Jo mere EU kan få sine nabolande og i bedste fald hele verden til at efterleve sine høje standarder, desto bedre vil vores eget miljø blive. EU arbejder tæt sammen med sine naboer for at overbevise dem om at gøre det samme og spiller en aktiv rolle i internationale forhandlinger om bæredygtig udvikling, biodiversitet og klimaforandring. EU s langfristede mål for miljømæssig bæredygtighed er et af FN s millenniumudviklingsmål. Folkelig opbakning Der er en bred folkelig opbakning til EU tiltagene for at forbedre miljøet. En paneuropæisk meningsmåling i midten af 2014 viste, at 95 % af de adspurgte betragtede miljøbeskyttelse som en vigtig personlig prioritet. Næsten tre fjerdedele er enige i, at miljøbeskyttelse kan sætte skub i økonomisk vækst, og over tre fjerdedele mener også, at EU lovgivning er nødvendig for at beskytte miljøet i deres land. De mest udbredte miljøbekymringer var vand- og luftforurening, affald og udtømmelse af naturressourcer. En styrkelse af modstandsdygtigheden for økosystemer, der giver os fødevarer, ferskvand, råmaterialer og mange andre goder, vil blandt andet bidrage til produktiviteten og livskvaliteten, samtidigt med at udgifterne til det offentlige sundhedssystem bliver mindre. Miljømæssige og økonomiske overvejelser er to sider af samme sag. istockphoto.com/robert Churchill
M i l j ø 5 Sådan udvikler EU miljøpolitikken Gennemførelse Siden 1970 erne har EU vedtaget over 200 love for at beskytte miljøet. Lovgivning har dog ingen virkelig betydning, hvis den ikke anvendes og håndhæves korrekt. Den udfordring, som vi står over for nu, er at gennemføre det vedtagne på en effektiv måde. Det er ikke så ligetil, da de forskellige opgaver udføres af forskellige grupper, der spænder fra nationale inspektører og domstole til NGO er og borgere, der gør brug af deres deltagelsesrettigheder. Det har mange negative konsekvenser, hvis lovgivningen ikke gennemføres. Det kan undergrave grundlæggende miljømål, skade vores sundhed og skade erhvervslivet, fordi der opstår usikkerhed omkring reguleringer og forskrifter, hvis de vedtagne standarder anvendes forskelligt i EU. På den anden side vil en korrekt gennemførelse give økonomiske fordele. Hvis EU s lovgivning om affald blev anvendt korrekt, ville det skabe 400 000 arbejdspladser og reducere de årlige nettoomkostninger med 72 milliarder euro. Europa Kommissionen kan anlægge sag mod et medlemsland ved Domstolen, hvis lovgivningen ikke gennemføres korrekt. Sådanne overtrædelsessager hvoraf de fleste vedrører miljøspørgsmål er ikke kun pinlige for regeringerne, men kan i sidste instans føre til bøder, hvis landet gentagne gange undlader at gennemføre EU reglerne. Men rettens vej er den sidste udvej. Europa Kommissionen lægger større vægt på at hjælpe landene med en effektiv gennemførelse. Der er mulighed for kapacitetsopbygning og finansiel støtte sammen med bedre kendskab om miljøets status samt oplysninger om den måde, hvorpå medlemslandene kan efterkomme deres EU forpligtelser i praksis. Kommissionen har anbefalet, at hvert land udnævner en uafhængig ombudsmand til at behandle miljørelevante klager fra offentligheden. Brug af markedet Markedet er en omkostningseffektiv måde at beskytte og forbedre miljøet på samt mindske trykket på de knappe ressourcer. Der kan også anvendes afgifter og støtte som incitamenter eller præventive tiltag for at få virksomheder og forbrugere til at vælge mere miljøvenlige produktionsmetoder og produkter. Mange findes allerede, f.eks. afgifter på træfældning eller bortskaffelse af affald. Kommissionen vil gerne fjerne støtte til industri, transport, landbrug og energi, der tilskynder til brug af forurenende eller energiintensive produkter og processer. Politikker skal baseres på et velfunderet grundlag, som giver en forståelse for årsagen til og konsekvensen af miljømæssige forandringer, så der kan udarbejdes passende foranstaltninger og strategier. Mange af disse data stammer fra nationale kilder suppleret af fælleseuropæiske datasæt og analyseres af Det Europæiske Miljøagentur, som leverer input til EU s miljøpolitik. EU har iværksat forskellige programmer for at fremme udviklingen af dokumenterede og nøjagtige data og sikre, at de formidles til et bredt publikum. Copernicusprogrammet kombinerer f.eks. data fra jordobservationssatellitter med oplysninger fra land-, hav- og luftovervågningsstationer. Formålet er at sikre et bredt datagrundlag til støtte for miljøpolitikken og gennemførelsen af den.
6 I N D B L I K I E U P O L I T I K Det Europæiske Miljøagentur Det Europæiske Miljøagentur (EEA) indsamler nationale data for at udarbejde europæiske data. Det udvikler indikatorer og rapporterer om miljøets tilstand. Miljøagenturet blev oprettet i 1994 og har sit hovedsæde i København. Dets opgave er at hjælpe EU og medlemslandene med at træffe kvalificerede beslutninger om miljøforbedringer, integrering af miljøhensyn i den økonomiske politik og opfyldelsen af målet om bæredygtighed samt at koordinere Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet. Fremme af økoinnovation Økoinnovation er al innovation, som sigter mod eller resulterer i betydelige og beviselige fremskridt mod bæredygtig udvikling ved at reducere påvirkningerne af miljøet, øge modstandsdygtigheden over for miljømæssig belastning eller skabe en mere effektiv og ansvarlig udnyttelse af naturressourcerne. istockphoto.com/henrik Jonsson Der kan anvendes afgifter og støtte som incitamenter for at få forbrugere til at blive grønnere.
M i l j ø 7 Information til offentligheden Kommissionen forsøger på mange måder at øge bevidstheden om miljøproblemer. Et årligt højdepunkt er Grøn Uge i Bruxelles, hvor tusindvis af deltagere i fire dage har mulighed for at debattere vigtige miljøemner som f.eks. biodiversitet eller vand. Et andet populært tiltag er konkurrencer. EU s miljøpris til Europas miljøhovedstad sætter fokus på europæiske byers miljøvenlighed og opfindsomhed, når det gælder om at beskytte miljøet. Hvert år bliver der stadig større konkurrence om at vinde den eftertragtede pris. Andre priser belønner virksomheders, offentlige myndigheders og enkeltpersoners miljøprojekter. Miljøhovedstader For at opnå denne titel skal en by først over en årrække have opnået høje miljøstandarder, være forpligtet til flere bæredygtige udviklingsmål og være en foregangsby på miljøområdet for andre byer. Her er de hidtidige vinderbyer: 2010: Stockholm 2011: Hamburg 2012: Vitoria Gasteiz 2013: Nantes 2014: København 2015: Bristol 2016: Ljubljana Tilskyndelse til innovation Miljøteknologisektoren er en vigtig del af EU s økonomi. Alligevel er økoinnovationen, bortset fra vedvarende energi, kun langsomt slået igennem på markedet. Årsagerne til denne langsomme markedspenetrering skyldes, at markedspriserne ikke afspejler de miljømæssige omkostninger og fordele præcist nok, samt incitamenter og støtte, som fremmer dårlig praksis og ufleksible økonomiske strukturer. EU s handlingsplan for økoinnovation sætter fokus på drivkræfterne for økoinnovationen og hindringerne derfor. EU giver også støtte til forskning, innovation og økoinnovative virksomheder. For at styrke grønne teknologier fremmer EU grønne offentlige indkøb med omkostningsberegning af produkterne over hele livscyklussen og miljømærkning. www.europeangreencapital.eu
8 I N D B L I K I E U P O L I T I K Hvad EU laver Økonomien og miljøet har brug for ressourcer for at kunne fungere. Desværre er tiden med masser af billige råmaterialer forbi. Det har ellers været en af de afgørende faktorer for den økonomiske vækst i de sidste to århundreder. Befolkningstilvækst og en stigende levestandard øger efterspørgslen, priserne og manglen på naturressourcer, som vi er afhængige af, f.eks. metaller, mineraler og fødevarer. Hver dag vokser jordens befolkning med 200 000. Ved udgangen af næste årti vil to milliarder mere i udviklingslandene kunne have sluttet sig til den højtforbrugende middelklasse. Udbud og efterspørgsel går i stadig mere forskellig retning. Hvis vi fortsætter med at bruge vores ressourcer i samme tempo, vil vi have brug for mere end to jordkloder i 2050 for at kunne dække vores behov, og millioner af menneskers håb om en bedre livskvalitet vil være slukket. Ressourceeffektivitet For at imødegå disse udfordringer betragter Europa Kommissionen ressourceeffektivitet som et af dets flagskibsinitiativer under 2020-strategien. Det betyder, at der skal produceres mere værdi med mindre input ved at anvende ressourcer på en bæredygtig måde og samtidig forvalte dem mere effektivt i hele deres livscyklus. Det kræver innovation, ændringer i produktionen og forbrugsmønstrene samt de rette incitamenter og prissignaler. Sidst i 2011 vedtog EU landene køreplanen til et ressourceeffektivt Europa. Køreplanen understreger behovet for en grundlæggende ændring i den økonomiske, politiske og personlige adfærd. Den indeholder milepæle for forskellige politikområder med henblik på at opnå en europæisk økonomi, der inden for 40 år vil sikre en høj levestandard med en meget lavere miljøbelastning. Procedurer for genanvendelse af primære råmaterialer J. Toland
M i l j ø 9 European Union Natura 2000-netværket dækker næsten 18 % af EU s territorium og beskytter arter og naturlig habitat. Behovet for at bruge udtømmelige ressourcer effektivt er et emne, som integreres i alle EU politikker. For at tilskynde borgerne til at ændre adfærd iværksatte Europa Kommissionen en informationskampagne i efteråret 2011. For at sætte gang i arbejdet nedsatte den også et panel på højt niveau bestående af beslutningstagere, iværksættere og eksperter i økonomi- og miljøspørgsmål, som kom med en række henstillinger i foråret 2014. Ressourceeffektivitet Ressourceeffektivitet går ud på at gøre den økonomiske vækst uafhængig af ressourceudnyttelse. Økonomien skubbes i retning af større produktion med færre ressourcer, større værdi med mindre input, anvendelse af ressourcer på en bæredygtig måde og minimering af miljøpåvirkningen.
10 I N D B L I K I E U P O L I T I K Albrecht Föhl, of LIFE07 NAT/D/000236 LIFE Streuobstwiese Albvorland Sunde økosystemer er nøglen til Europas biodiversitet. Biodiversitet Natura 2000 hjælper også EU med at virkeliggøre sine bredere miljømål. Et af disse mål er at standse og vende tabet af biodiversitet og økosystemer inden udgangen af 2020. Biodiversitet er et udtryk for naturens rigdom med alle dens arter og genetiske varianter. I 2011, kun få måneder efter man enedes om en ambitiøs global dagsorden i Nagoya, vedtog EU en opdateret strategi for biodiversitet. Hovedformålet er at standse tabet af biodiversitet og nedbrydningen af økosystemer i EU inden 2020, at genoprette dem, så vidt det er muligt, og øge Europas bidrag til bekæmpelse af tab af biodiversitet på globalt plan. De er i sig selv vigtige, men de giver os også en vital strøm af varer, som f.eks. fødevarer, fibre, brændstof og medicin, og varetager vigtige opgaver som klimaregulering, forebyggelse af oversvømmelser, vandrensning, bestøvning og jordbundsdannelse. Alle disse faktorer er vigtige for økonomisk vækst, sikkerhed, sundhed og livskvalitet.
M i l j ø 11 Beskyttede områder Naturen kender ikke nationale grænser, og derfor har EU en streng lovgivning om naturbeskyttelse. Kronen på værket er Natura 2000, som er et europæisk netværk af områder, der skal beskytte arter og levesteder i deres naturlige omgivelser. Netværket er det største i verden med over 26 000 områder. Nu, hvor det er så godt som fuldført, dækker det næsten 18 % af EU s territorium det svarer til Tysklands, Polens og Tjekkiets samlede areal. Kimen til netværket blev lagt i 1979, hvor EU vedtog sin første vigtige beskyttelseslovgivning, nemlig fugledirektivet. Det beskytter alle vilde fugle i EU (omkring 500 arter) og kræver, at EU landene kortlægger og beskytter særligt vigtige områder. Det andet vigtige skridt kom med habitatdirektivet. Det forpligter EU landene til at beskytte truede planter, dyr og levesteder. Direktivet omfatter nu ca. 1 500 sjældne og truede plante- og dyrearter samt ca. 230 værdifulde naturtyper, som f.eks. høenge, hedeområder og marskland, der er grundlaget for vores økosystemer. Natura 2000 anerkender, at mennesket er en integreret del af naturen, og at mennesket og naturen fungerer bedst, når de arbejder sammen. Formålet er ikke at udelukke økonomiske aktiviteter, men snarere at begrænse dem for at beskytte værdifulde arter og levesteder. Finansieringen er integreret i væsentlige EU politiksektorer. Landbruget, især behovet for at udvikle dets landdistrikter med miljøvenligt land- og skovbrug, er den vigtigste sektor. Samhørighedspolitikken spiller en vigtig rolle og finansierer især investeringer i de nye medlemslande. Natura 2000 værner om sunde økosystemer, som giver os værdifulde ressourcer som f.eks. ferskvand og udfører vigtige opgaver som kulstofbinding og beskytter os mod oversvømmelser og erosion af kystområder. Sammenlagt er disse opgaver vurderet til at have en værdi på 200-300 milliarder euro om året, hvilket er betydeligt mere end de årlige udgifter på ca. 6 milliarder euro til at forvalte netværket. EU s økonomi producerer 16 ton materiale pr. person om året, hvoraf seks ton bliver til affald. istockphoto.com/steve Debenport
12 I N D B L I K I E U P O L I T I K Andre af EU s vigtigste resultater Ud over den tosporede politik på områderne for ressourceeffektivitet og beskyttelse af biodiversitet agerer EU meget aktivt, når der drejer sig om specifikke miljøemner. KEMIKALIER: Kemikalier er en vigtig komponent i vores hverdag. Alligevel kan enkelte kemikalier skade vores sundhed alvorligt, og andre er potentielt farlige, hvis de anvendes forkert. For at sikre, at kemikalierne er sikre, og for at beskytte miljøet og fremme konkurrenceevnen inden for en af Europas største industrier har EU udarbejdet den mest avancerede lovgivning for kemikalier i verden. Den kaldes Reach, som står for Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals (registrering, vurdering, godkendelse af og begrænsninger for kemikalier). Alle kemiske stoffer, der fremstilles i eller importeres til EU, skal registreres hos Det Europæiske Kemikalieagentur i Helsingfors. I 2018 skal ethvert kemikalie, som anvendes i EU, overholde dette krav. Hvis ikke, må det ikke sælges i EU. Der gælder især strenge regler for de farligste produkter. Virksomheder er ansvarlige for at vurdere og forvalte eventuelle risici ved de kemikalier, som de anvender eller sælger i EU, og de skal give kunderne passende tilhørende sikkerhedsanvisninger om, hvordan kemikalierne håndteres korrekt. AFFALD: EU s økonomi anvender 16 tons materialer pr. person pr. år, hvoraf 6 tons bliver til affald og halvdelen heraf deponeres. Affald kan ikke undgås, men Europa Kommissionen ønsker at genbruge, genanvende og genindvinde det, som kan blive til en værdifuld ressource. Ordninger med afgifter på lossepladser og affald kan hjælpe med at nå dette mål. Enkelte medlemslande har allerede opnået, at over 80 % af affaldet genanvendes, og dermed har de nærmest afskaffet lossepladser. Andre lande har stadig langt igen. Der findes allerede lovgivning på områder for særlige produkter som f.eks. elektrisk og elektronisk udstyr, emballage, batterier og akkumulatorer eller udtjente køretøjer, hvilket bidrager til at øge ressourceeffektiviteten. LUFT: I de seneste 20 år har EU formået at reducere niveauet for forskellige skadelige stoffer. Udledning af bly er f.eks. faldet med ca. 90 %. På trods af fremskridtet er luftforurening stadig en af europæernes største bekymringer og årsag til mange tidlige dødsfald hvert år. EU har stadig lang vej igen for at opfylde målet om sikre niveauer for luftkvalitet, som ikke er årsag til betydelige negative påvirkninger af og risici for menneskers sundhed og miljøet. I 2013 fremlagde Kommissionen et program for ren luft. Ved hjælp af de seneste videnskabelige resultater vil man med omkostningseffektive tiltag forbedre luftkvaliteten, opdatere lovgivningen og reducere skadelige emissioner fra industri, trafik, kraftværker og landbrug for at mindske konsekvenserne for vores sundhed og miljøet. VAND: I de seneste årtier har EU indført en omfattende politik for at sikre vandkvaliteten i Europa. Dette drejede sig til at begynde med om betænkeligheder ved sundhedsaspektet. Det blev fulgt op af tiltag for at imødegå miljøpåvirkninger fra sektorer, der bruger meget vand, som f.eks. landbruget, industrien og husholdninger. EU s primære lovgivning på vandområdet, vandrammedirektivet, kræver, at alle floder, søer, kystfarvande og grundvandet skal være rene i 2015. Medlemslandene er forpligtede til at kontrollere vandkvaliteten og udarbejde planer, som forklarer, hvordan de agter at rense det. En anden EU retsakt, havstrategirammedirektivet, fastsætter en koordineret tilgang til forvaltning af menneskelige aktiviteter, som påvirker havmiljøet. Det kræver, at der indføres nationale tiltag fra 2015 for at sikre, at affald i havet ikke skader kyst- og havmiljøet, med det formål at opnå sundt havvand i 2020. En plan fra Europa Kommissionen om at beskytte Europas vandressourcer frem til og efter 2020 skal hjælpe EU med at nå målene. Den vil fungere som et værktøjssæt, der kan forbedre vandforvaltningen og integrere den i andre politiske områder.
M i l j ø 13 Badevand Den årlige rapport om badevandets kvalitet i Europa giver det mest aktuelle billede af tilstanden for de over 22 000 badesteder i EU landene samt Schweiz og Albanien, både hvad angår kystområder og indenlandske floder og søer. Rapporten bekræfter, at den overordnede kvalitet af badevandet i EU er forbedret markant siden 1990. Dengang var 9,2 % af kystområderne og 11,9 % af de indenlandske badeområder ikke i overensstemmelse med den gældende EU lovgivning. I 2013 var tallene faldet til hhv. 1,9 % og 2,4 %. Nu kan man let kontrollere vandets tilstand dér, hvor man vil tage ud at svømme. Badevandsafsnittet i det europæiske vandinformationssystem (WISE) kan findes på Det Europæiske Miljøagenturs hjemmeside for badevand. Applikationen»The Eye on Earth Water Watch«kan anvendes til at zoome ind på et bestemt afsnit af en kyst, en flodbred eller en sø i enten kortformat eller som satellitbillede. http://www.eea.europa.eu/themes/water/interactive/ bathing/state of bathing waters-1 STØJ: Støjforurening menes at være årsag til en række sundhedsproblemer. Det skader også dyrelivet. EU fastlægger regler for støj fra forskellige kilder, inklusive biler, tog og udstyr, der anvendes udendørs. I henhold til EU direktivet om vurdering og styring af støj, som blev vedtaget i 2002, skal EU landene udarbejde kort over støjniveauerne i deres større byer samt for hovedveje, jernbaner og civile lufthavne. Derefter skal de foreslå planer med løsninger til at takle problemet. SKOVE: Der bliver fældet skove med en alarmerende hastighed i hele verden. EU har opfordret til, at den globale skovrydning skal halveres inden 2020 og standses helt i 2030. Det samarbejder med forskellige tømmereksporterende lande om at forbedre skovforvaltningen. EU lovgivningen er med til at minimere risikoen for, at der bliver solgt ulovligt tømmer i EU. JORDBUND: Der findes ingen specifik EU lovgivning for jordbunden, men mange af de problemer, der påvirker jordbunden, imødegås af specifikke tiltag for vand, affald, kemikalier, industriforurening, naturbeskyttelse og pesticider. EU har udarbejdet en strategi, der specifikt takler forskellige trusler mod jordbunden, især fra landbrugspraksis og industrielle processer. I 2012 fremlagde Europa Kommissionen retningslinjer, der informerer om farerne ved dækning af jordbunden med uigennemtrængeligt materiale som beton og tilbyder mere bæredygtige alternativer. Takket være EU-miljølovgivningen er den overordnede kvalitet for badevand i EU blevet markant forbedret i løbet af de sidste to årtier. istockphoto.com/christian Martínez Kempin
14 I N D B L I K I E U P O L I T I K Fremtidens udfordringer Det kræver tiltag på alle niveauer, hvis vi skal sikre et bæredygtigt miljø og bevare vores naturrigdomme og havbiologiske ressourcer. Vi kan både beskytte miljøet og samtidig bevare vores konkurrenceevne, og miljøpolitikken kan også skabe arbejdspladser og stimulere investeringer. Det er nødvendigt at omlægge Europas økonomi, så der skabes mere værdi med færre materialer, og vi må samtidig ændre vores forbrugsmønstre. Politikker, der fremmer forskning, markedsføring af økoinnovation og bevidstgørelse af forbrugerne er med til at bidrage til disse ændringer. EU s miljøhandlingsprogram frem til 2020 EU s generelle miljøhandlingsprogram frem til 2020 udstikker en langsigtet miljøstrategi, der er tilstrækkelig fleksibel til at imødegå de kommende udfordringer og stadig større systemrisici. Der er tale om en samlet strategi for miljøet, som sætter kursen mod en grøn og konkurrencedygtig økonomi og sikrer vores naturressourcer og sundhed for de nuværende og fremtidige generationer. Efterspørgslen efter fødevarer, foder og fibre kan være forøget med 70 % i 2050. Hvis vi fortsætter med den nuværende hastighed, får vi brug for mere end to planeter for at opretholde niveauet. R. Scholtz
M i l j ø 15 EU har en veludviklet miljøpolitik med et omfattende regelværk, der skal gennemføres. Ud over de store fordele for vores sundhed og miljøet er der tre vigtige grunde til at sikre, at EU s miljølovgivning føres ud i praksis: Den skaber lige vilkår for de økonomiske aktører på det indre marked, den skaber innovation, og den skaber fordele for europæiske foregangsvirksomheder på mange områder. Omkostningerne ved ikke at gennemføre lovgivningen er derimod høje og vurderes til ca. 50 milliarder euro om året, inklusive udgifter i forbindelse med overtrædelsessager. Kommissionen modtager også et stort antal klager direkte fra borgere, som ofte vil kunne behandles bedre på nationalt eller lokalt niveau. Gennemførelsen af EU s miljøregler i medlemslandene vil derfor blive prioriteret i de kommende år. Individuelle områder Miljøpolitikken frem til 2020 vil mere end nogensinde før lægge vægt på fordelene ved at gå over til en grønnere og mere cirkulær økonomi. Det er den letteste genvej til at løse f.eks. sundhedsproblemer, miljøforringelser og arbejdsløshed og samtidig opnå vedvarende økonomisk vækst. Ved hjælp af miljødesign, affaldsforebyggelse, genvinding og genbrug kan EU s virksomheder også opnå årlige nettobesparelser på op til 600 milliarder euro og samtidig skære kraftigt ned på drivhusgasemissionerne. Det er nu alment anerkendt, at vi ikke kan skabe miljøforbedringer alene ved hjælp af miljøpolitikken. Vi er også nødt til at integrere miljømål i politikken på andre områder. Hvis vi skal nå målene i EU s biodiversitetsstrategi f.eks. og standse tabet af biodiversitet i EU inden 2020, er vi nødt til at integrere beskyttelsen af biodiversiteten og økosystemerne i andre EU politikker som f.eks. landbrug og fiskeri. Økonomisk fremgang, vækst og velfærd kan ikke ske på et bæredygtigt grundlag, hvis vi ikke tager bedre hånd om vores naturressourcer, som er så vigtige for mange industrigrene og økonomiske sektorer. Udfordringer Vi kan ikke komme uden om, at Europa og dets miljø står over for alvorlige globale udfordringer. Disse omfatter en stigning i verdensbefolkningen, voksende middelklasser med stort forbrug, hurtig økonomisk vækst i vækstøkonomier, konstant stigning i efterspørgslen efter energi og en intensiveret global konkurrence om ressourcer. De fleste af disse problemer ligger uden for vores direkte rækkevidde, men EU kan hjælpe andre lande med at bevæge sig hen imod en mere bæredygtig udvikling ved at fremme effektiv miljøforvaltning på globalt plan. Men vi kan gøre rigtig meget for at gøre miljøet mere modstandsdygtigt over for kommende risici. EU råder over enestående informationsressourcer og teknologier, nye metoder for ressourceregnskaber, en forsigtighedsog forebyggelseskultur, og der kan findes mange eksempler på, at EU har udbedret skader ved kilden og stillet miljøforurenere til regnskab. Men miljøforvaltningen kan gøres mere effektiv gennem en stærkere miljøovervågning og aktuelle oplysninger om miljøforurening og affald ved at anvende den bedst tilgængelige information og teknologi. Bedre anvendelse af miljøpolitikken bidrager både til at nå EU s mål og give virksomhederne mere stabile spilleregler. Vision Alt dette skal sikre, at vi i 2050 kan leve i et sikkert og sundt miljø, hvor vi respekterer de miljømæssige grænser og styrker den økologiske modstandskraft. Følgende vision for 2050 fra EU s miljøhandlingsprogram sætter kursen for arbejdet frem til og efter 2020: I år 2050 lever vi et godt liv i en ressourcebegrænset verden. Vores velfærd og vores sunde omgivelser skyldes en innovativ kredsløbsøkonomi, hvor intet spildes, hvor naturressourcerne forvaltes på bæredygtig vis, og hvor biodiversiteten beskyttes, værdsættes og genoprettes på en måde, der øger samfundets modstandsdygtighed. Væksten i vores lavemissionsøkonomi har længe været afkoblet fra ressourceforbruget og sætter tempoet for en verdensomspændende bæredygtig økonomi.
16 I N D B L I K I E U P O L I T I K NA-04-14-868-DA-C Læs mere XX Overblik over EU s miljøpolitik: http://ec.europa.eu/environment/index_en.htm XX Oplysninger om Det Europæiske Miljøagentur: http://www.eea.europa.eu XX Nærmere oplysninger om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (Reach): http://echa.europa.eu XX Har du spørgsmål om EU? Europe Direct kan hjælpe: 00 800 6 7 8 9 10 11 http://europedirect.europa.eu ISBN 978-92-79-42630-8 doi:10.2775/90742