Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Relaterede dokumenter
Studiedesigns: Kohorteundersøgelser

Studiedesigns: Case-kontrolundersøgelser

Studiedesigns: Randomiserede kontrollerede undersøgelser

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Effektmålsmodifikation

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Effektmålsmodifikation

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Epidemiologiske mål Studiedesign

Studiedesigns: Alternative designs

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Epidemiologisk evidens og opsummering

Præcision og effektivitet (efficiency)?

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Epidemiologiske hyppighedsmål

Introduktion til epidemiologi

Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Introduktion til epidemiologi

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Epidemiologiske metoder

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Population attributable fraction

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Epidemiologiske metoder

Kohorte studier. Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering II

Epidemiologiske metoder

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Målsætning. Vurdering af epidemiologiske undersøgelser

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Eks. 1: Kontinuert variabel som i princippet kan måles med uendelig præcision. tid, vægt,

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

Epidemiologisk og biostatistisk metode i folkesundhedsvidenskab. Der er mange niveauer at gennemføre studierne på. Anvendt epidemiologi.

To grundlæggende kategorier af sygdomsmål: EPIDEMIOLOGISKE MÅL OG DESIGN-OPTIONER. prævalens og incidens

OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologi. Sjurdur F. Olsen. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Eksempel. 1. Introduktion om epidemiologi

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Fejlkilder. Ulrik Schiøler Kesmodel. Rikke Guldberg Øjvind Lidegaard

Kohorte. Algorithm for classification of study. Kohorte og interventionsstudier

Social ulighed i kronisk sygdom, selvvurderet helbred og funktionsevne

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Darts et eksempel på målefejl

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Department of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Sociale relationers betydning for fysisk funktionsevne

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Intern validitet: Fejlkilder og tolkningsproblemer i epidemiologiske undersøgelser

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

BIAS Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Dansk Cardiologisk Selskab Årsmøde 2013

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

Børn af forældre med psykiske lidelser

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Design af et kohorte studie

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Statistik ved Bachelor-uddannelsen i folkesundhedsvidenskab. Stratificerede analyser

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser igen

En teoretisk årsagsmodel: Operationalisering: Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. 1. Informationsproblemer Eksempler på målefejl

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

1. Hvad er et survey-eksperiment? og hvad kan de bruges til?

Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Follow up = kohorteundersøgelse. Dagens program. Årsagssøgning. Follow-up studiet design og risikomål. Mandag repetition 1. Mandag repetition 3

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts

Måleproblemer. Fejlkilder og tolkningsproblemer. Usikkerhed og bias. Stikprøveusikkerhed. Epidemiologi og Biostatistik (version

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Epi brand. Registerbaseret kohorteundersøgelse af danske brandfolks mulige helbredsrisici ved arbejdet

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

Sammenhængsanalyser. Et eksempel: Sammenhæng mellem rygevaner som 45-årig og selvvurderet helbred som 51 blandt mænd fra Københavns amt.

Eksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

Resultater fra BagPack-projektet om tungt løftearbejde blandt bagageportører i Købehavns Lufthavn

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

Transkript:

Studiedesigns: Kohorteundersøgelser Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 1

Sidste gang Vi snakkede om RCT er øverst i evidenshierakiet Aktiv manipulering med eksponering RCT kræver etisk godkendelse Karakteristika: randomisering, placebo, blinding, compliance, intention-to-treat Styrker: ombyttelighed, ingen selektion, temporalitet Svagheder: dårlig generaliserbarhed, dyrt, non-compliance, tidshorisont, etik It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 2

Epidemiologiske designs It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 3

Hvorfor kohorteundersøgelse? Nogle spørgsmål besvares bedre med en kohorteundersøgelse end et RCT pga. den studerede population. Eksempelvis et studie af om kosttilskud beskytter mod kræft blandt læger med højt indtag Kan undersøge skadelige effekter Billigere end RCT Nem adgang til prospektive registerdata i DK It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 4

Analytiske kohorteundersøgelser It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 5

Kohortedesign Studiepopulation - Der har sagt ja til eller er blevet udvalgt til deltagelse Eksponeret Ueksponeret Ombyttelige? Har børn, der passes hjemme samme risiko for akut respiratorisk infektion, som børn der passes i institution? Sammenligne sygdomshyppigheden mellem grupperne Risiko Incidensrate Risiko Incidensrate It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 6

Kendetegn Tager udgangspunkt i eksponering Udfald undersøges efter passende tid Der er således minimum to målinger over tid Udvælges f.eks. på baggrund af geografisk repræsentativitet eller profession Lukket kohorte f.eks. Thule-arbejdere Åben kohorte f.eks. 0-5-årige børn i 1989-2004 It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 7

Kært barn har mange navne Kohortestudie Follow-up studie Prospektivt studie Longitudinelt studie It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 8

Grundprincip i kohortestudiet Eksponeret Tid -Incidente tilfælde - Antal under risiko/risikotid Ueksponeret Tid -Incidente tilfælde - Antal under risiko/risikotid It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 9

Er det en kohorteundersøgelse? Dagens afstemning på www.madskamper.dk/afstemning It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 10

Associationsmål Difference eller ratio mellem risici, rater eller hazards Lukket kohorte Kumuleret incidens difference/proportion Statistisk model: Poisson eller Cox regression Åben kohorte Incidens rate difference/ratio Statistisk model: Poisson regression Hazard difference/ratio Statistisk model: Cox regression It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 11

Prospektiv versus historisk kohorte PROSPEKTIV KOHORTE HISTORISK KOHORTE Eksponeret -Incidente tilfælde - Antal under risiko/risikotid Eksponeret -Incidente tilfælde - Antal under risiko/risikotid Ueksponeret -Incidente tilfælde - Antal under risiko/risikotid Ueksponeret -Incidente tilfælde - Antal under risiko/risikotid It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 12

Betegnelser Prospektiv Forskeren indsamler oplysninger om eksponering og venter på at udfald sker i fremtiden Historisk Forskeren anvender historiske data om eksponering oplyst før historiske data om udfaldet Ambidirektionel Forskeren anvender historiske data om eksponering og venter på at udfald sker i fremtiden PAS PÅ MED BETEGNELSEN RETROSPEKTIV KOHORTE It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 13

Tabel 1 Bruges ofte til at vise om faktorer er ens fordelt blandt i de sammenlignede grupper for at vurdere om resultaterne kan skyldes confounding Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Syddanmark Alder i år (gns.) 35.4 33.9 33.2 33.4 Daglig-rygere (%) 5.7 9.2 9.3 15.3 BMI (gns.) 23.3 24.1 24.4 24.5 It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 14

Styrker ved kohortedesignet Data om eksponering er prospektivt indhentet og derfor som oftest ikke afhængig af udfald Temporaliteten tidsrækkefølgen mellem eksponering og udfald er givet, idet eksponeringen går forud for sygdom Kan undersøge mange udfald og ofte også mange eksponeringer Velegnet til sjældne eksponeringer It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 15

Svagheder ved kohortedesignet Manglende ombyttelighed mellem de sammenlignede grupper Ikke velegnet til sjældne udfald vil kræve meget store kohorter Dyrt og tager tid vi må vente på at udfaldet opstår Sårbart overfor selektion ind til, og ud af kohorten. Vigtigt at bedømme om selektionen er associeret med eksponering og/eller udfald. - - Ikke et udtalt problem i lande med veletablerede registre It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 16

Man bør spørge sig selv Er follow-up tiden tilstrækkelig lang? Ændrer eksponeringen sig over tid? Flere målinger af eksponering og tidsafhængige variable Ved lav deltagelse eller små kohorter er det ikke sikkert at resultaterne kan generaliseres It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 17

Eksempler på DK-kohorter Østerbro undersøgelserne (HKS, MK, DK, 1976) Kost, kræft og helbred (Kost og kræft, MK, DK, 1993) Bedre Sundhed i Generationer (Mor/barn sundhed, K, DK, 1997) Glostrup undersøgelserne (HKS, MK, DK, 1976) Det danske bloddonorstudie (Helbred, MK, DK, 2010) DANCOS (Syg og død, MK, DK, 1987) It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 18

Guidelines for publicering The STROBE statement: Von Elm E et al. The Strengthening the Reporting of Observational Studies in Epidemiology (STROBE) Statement - Guidelines for Reporting Observational Studies. Epidemiology 2007;18:800-04. It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 19

Næste gang Case-kontrol designet Principperne, styrker og svagheder It og sundhed l 3. maj 2016 l Dias nummer 20