Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

Relaterede dokumenter
Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

Ordinær vintereksamen 2015/2016

Ekstraordinær re-eksamen 2015

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

Ordinær vintereksamen 2015

Ordinær vintereksamen 2016/17

Reeksamen vintereksamen 2015

MULTIPLE CHOICE OPGAVER.

Reeksamen februar 2014

Ordinær vintereksamen 2015

Ordinær eksamen 2017/18

Reeksamen vintereksamen 2015

Caseuge 1.1: Anatomi og fysiologi

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Titel på kursus: Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Forårseksamen Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester

Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Sommereksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Ekstraordinær re-eksamen 2015

Re- eksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger:

Skriftlig eksamen juni 2017 Digital stedprøve

Forårseksamen Uddannelse: specialisering. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel. Semester: 1. semester

Sommereksamen Side 1 af 5

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Modul 1.1 eksamen 2012

Sommereksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Skriftlig eksamen april 2017

Studienummer: MeDIS Exam Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger:

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Re- eksamen 2012 Med korte, vejledende svar

Eksamen i Modul 2.2, Det hæmatologiske system og immunforsvaret MEDIS, AAU, 2. semester, juni 2010

Re- eksamen Med korte, vejledende svar

Menneskets væskefaser

Cellens livscyklus GAP2. Celledeling

Forårseksamen reeksamen

Skriftlig reeksamen august 2017

Sommereksamen Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Reeksamen februar 2014

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 13. august 2001 kl

Reeksamen August 2016

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Husk at påføre studienummer øverst på hver side af svararkene. DU SKAL IKKE SKRIVE DIT NAVN.

Skriftlig eksamen juni 2018

Syge- og reeksamen august 2011 Med svar. Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Skriftlig eksamen juni 2018

Skriftlig reeksamen august 2018 modul 4.2

Proteiner: en introduktion. Modul 1; F13 Rolf Andersen, 18/2-2013

BIOLOGI A-NIVEAU NY ORDNING. Tirsdag den 19. august Kl STX082-BIA STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2008

Banan DNA 1/6. Formål: Formålet med øvelsen er at give eleverne mulighed for at se DNA strenge med det blotte øje.

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Biologien bag epidemien

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi

Skriftlig eksamen januar 2018

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Workshop. Anatomi VELKOMMEN

Forårseksamen Med korte, vejledende svar

Forårseksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

Studiespørgsmål til blod og lymfe

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III

BIOTEKNOLOGI HØJT NIVEAU

Opgave 1 Listeria. mørkviolette bakteriekolonier, se figur 1a. og b. 1. Angiv reaktionstypen for reaktion. 1 vist i figur 1b.

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

Immunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S

Humanbiologi - Lymfesystemet og Immunologi

Side%1%af%14% Eksamen: Bioinformatik It og Sundhed 27 Jan 2011 kl 9-13

Ordinær eksamen 2015

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

Reeksamen Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL april 2010 kl Side 1 af 5

Føtalt Alkohol Syndrom. Den embryonale periode. 3. uge Ektodermens derivater

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast

Bilag A Ordforklaringer

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 19. maj 2003 kl

Litteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2)

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

Transkript:

Eksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering 1. semester Eksamensdato: 09-02-2016 Tid: kl. 09.00-13.00 Bedømmelsesform: 7-trins skalaen Vigtige oplysninger: Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut Hele eller dele af opgaven kan være formuleret på engelsk (NB! der vil ikke blive stillet ordbøger til rådighed) Øvrige hjælpemidler er ikke tilladt Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk Ingen former for kommunikation er tilladt Page 1 of 16

Denne eksamen består af i alt 100 point. Først vil der være nogle essay opgaver og derefter nogle multiple choice opgaver. Multiple choice opgaverne vægter hver et point. For de andre opgaver vil den enkelte opgaves vægt i point være angivet efter spørgsmålet. Under de korte og lange essay opgaver er du meget velkommen til at tegne og forklare, hvor du finder det nødvendigt. På de sidste sider i dette opgavesæt er 10 multiple choice spørgsmål. Du skal indføre svarene fra disse i skemaerne herunder. (Du behøver derfor ikke aflevere de sidste sider med selve multiple choice spørgsmålene) Svarskema til MCQ spørgsmålene sidst i dette opgavesæt: 1.1 E 1.2 B 1.3 D 1.4 F 1.5 H 1.6 L 2.1 C 2.2 B 3.1 E 3.2 H Page 2 of 16

1. Anatomisk terminologi Hvad er de latinske betegnelser for følgende (3 point): Hoved: Caput Underarm: antebrachium Underben: Crus Udfyld skemaet med de modsat rettede termer (4 point): Termer Kranial Modsatrettede termer Kaudal Proximal Distal Anterior Posterior Ventral Dorsal Lateral Medial Palmar Dorsal (af hånden) Plantar Dorsal (af foden) Superficiel Profund Page 3 of 16

2. Abdomens regioner Navngiv abdomens regioner (6 point): a. Regio hypochondrica dexter c. Regio umbilicalis d. Regio inguinalis dexter e. Regio epigastrium g. Regio lumbalis sinister i. Regio hypogastrica/suprapubis Page 4 of 16

3. Ledbevægelser Hvad karakteriserer et ægte led (3 point): Mellem knoglerne er en ledhule (1 point) Fyldt med (synovial)væske (1 point) Knogleenderne er beklædt med (hyalin) brusk (1 point) 4. Organbeskrivelse Opskriv elementerne der ingår i den systematiske organbeskrivelse (6 point): - Navn - Funktion - Form og farve - Vægt - Overflade og snitflade - Konsistens - Beliggenhed - Organets kanter og flader - Relationer - Struktur - Kar-og nerveforsyning - Klinik/Undersøgelsesmetodik/Radiologi/billeddannelse Page 5 of 16

Lav en systematisk organbeskrivelse for nyren hvor du kommer ind på mindst 6 af de ovenstående elementer (6 point): - Navn: Nyren (Latin: Ren: Gr. Nefros) - Funktion: Relation af vand, salte, ph; afgiftning; hormonproduktion - Form og farve: Bønneformet, parret organ, 12 x 6 x 3 cm - Vægt: 150 g - Overflade og snitflade: O: Glat blank, evt. furer. S: Bark, marv med papiller og marvstråler. Let afløselig kapsel. - Konsistens: Fast, elastisk - Beliggenhed: Retroperitenalt, svt Th12-L3 - Organets kanter og flader: To poler, to flader, to kanter - Relationer: A. renalis, binyrer, fedtskede: para-og perirenalt fedt - Struktur: Snitfladen viser bark, marv, pelvis - Kar-og nerveforsyning: A. renalis, vv. renales, nerver, lymfekar - Klinik: Livsvigtig, symp: træthed (pga anæmi), ødemer - Undersøgelsesmetodik: Klinisk undersøgelse: Vægt, ødemer; vægt - Radiologi/billeddannelse: Røntgen, UL, CT, MRI, renografi Der gives point for at nævne og komme med et eksempel til hvert punkt. Nævn 4 andre organer der også er beliggende retroperitonealt (2 point): Binyrerne Aorta Duodenum (anden og tredje segment) Pancreas (delvis) Urinledere Colon (ascenderende og descenderende) Esophagus Rectum Page 6 of 16

5. Immunforsvaret List 3 væsentlige forskelle mellem vira og bakterier (3 point): Virus Proteinkapsel (et kapsid) med genetisk materiale, behøver en værtscelle for at formere sig Ca.10 gange mindre end bakterier (f.eks. 100 nm NB størrelse varierer) Antibiotika har ingen virkning Kan inddeles overordnet efter genetisk materiale og hvordan dette replikeres: DNA-virus RNA-virus Revers transkriberende virus (retrovirus) Bakterie Enkeltcellet organisme, som kan formere sig ved simpel tvedeling Ca. 10 gange større end virus (f.eks. 1 μm NB størrelse varierer) Kan bekæmpes med passende antibiotika Kan overordnet inddeles efter reaktion på Gram farvning: Gram-positive Gram-negative Nævn hovedpunkterne i akut inflammation (10 point): 1. Komplementsystemet aktiveres af bakteriernes overflade 2. Komplement-spaltningsprodukter tiltrækker neutrofile granulocytter og monocytter og får mastceller der allerede findes i vævet til at frigøre stoffer (navnlig histamin) som udvider blodkar og gør dem mere permeable 3. Blodplasma trænger ud i vævet og medbringer bl.a. nye komplementfaktorer 4. Neutrofile granulocytter trænger ind fra blodet og begynder at fagocytere bakterierne 5. Monocytter trænger ind fra blodet, udvikler sig til makrofager og begynder at fagocytere bakterierne Nævn de 5 kardinaltegn på akut inflammation på dansk og latin (5 point): Calor (varme) Dolor (smerte) Rubor (rødme) Tumor (hævelse) Functio laesa (nedsat/ophørt funktion) Page 7 of 16

6. Væskefysiologi Forklar begrebet diffusion (1 point) Transport af partikler fra høj mod lav koncentration Afhænger af koncentrationsforskel Diffusionskonstanten Forklar begrebet osmose (1 point) Diffusion af opløsningsmiddel gennem semipermeabel membran H 2O bevæger sig frit Nogle stoffer hæmmes Forklar begrebet tonicitet (2 point) Den relative koncentration af partikler der bestemmer retningen og graden af diffusion Bruges til at beskrive hvordan cellen påvirkes af en væske Påvirket af partikler som ikke kan krydse den semipermeable membran Isotonisk: - når der ingen koncentrations gradient er Hypoton: - lavere koncentration uden for cellen Hyperton: - højere koncentration uden for cellen Page 8 of 16

7. Ethanol Beskriv hvordan ethanol nedbrydes. Du skal tegne strukturformlerne for metabolitterne og navngiv disse, samt navngive de ansvarlige enzymer (6 point). CH 3CH 2OH (ethanol) -> CH 3CHO (ethanal/acetaldehyd) -> CH 3COOH (eddikesyre/acetat) Ethanol nedbrydes af enzymet alkoholdehydrogenase (ADH) Ethanal nedbrydes af acetaldehyd dehydrogenase (ALDH)/aldehyddehydrogenase Eddikesyre nedbrydes til acetyl-coa ( der indgår i citronsyrecyklus og ultimativt nedbrydes til CO2 og H2O) Page 9 of 16

8. Aminosyrer og genetik Sara og Søren er lige flyttet til Sverige fra Danmark. De har et barn med PKU (phenylketonuri) også kendt som Føllings sygdom, som skyldes en defekt dannelse af enzymet fenyl-alanin-hydroxylase, der omsætter aminosyren fenyl-alanin til tyrosin. PKU er en autosomal recessiv sygdom og hverken Sara eller Søren har sygdommen. Sara er nu gravid med parrets andet barn. For aminosyrerne phenylalanin og tyrosin angiv henholdsvis 1-bogstav og 3-bogstavforkortelserne, tegn strukturerne af sidekæderne og angiv om hver af disse er henholdsvis polær/upolær og sur/basisk/neutral (6 point): Aminosyre 1-bogstavsforkortelse 3-bogstavsforkortelse phenylalanin F Phe tyrosin Y Tyr Aminosyre Strukturformel for sidekæderne phenylalanin Tyrosin Page 10 of 16

Aminosyre Biokemiske karakteristika Sur/basisk/neutral polær/upolær phenylalanin Neutral, upolær tyrosin Neutral (alternativt svag syre), polær Angiv sandsynligheden for at Sara og Sørens næste barn også vil lide af PKU, begrund dit svar.(2 point) Da PKU er recessiv, har Viktor en defekt allel fra både Sara og Søren, der altså begge er bærere. Der er 25 % sandsynlighed for, at deres næste barn også vil have PKU. Søren er bitter over at have fået et barn med PKU, da sygdommen kun rammer 1 ud af 10 000 danskere, og hans og Saras forhold skranter. Det bliver ikke bedre af, at Søren efter en bytur i Stokholm gik med en svensk pige, Lisa, hjem og hun er nu også gravid. Der er ingen tvivl om, at Søren er far til barnet. I Sverige rammer PKU 1 ud af 40 000. 7C. Angiv sandsynligheden for, at Lisa er bærer af sygdommen. Begrund dit svar. (3 point)(besvarelsen kan fortsættes på næste side) Sandsynligheden for at Lisa er bærer beregnes vha Hardy-Weinberg: For en population i ligevægt gælder at: p2+ 2pq + q2= 1 p = frekvensen af den dominante allel q = frekvensen af den recessive allel p + q = 1 p 2 = frekvensen af homozygot dominant 2pq= frekvensen af heterozygot q 2 = frekvensen of homozygot recessive = 1/40000 Page 11 of 16

q2= 1/40000 q = 1/40000=1/200 p = 1 q ~ 1 2pq ~ 2 x 1 x 1/200 = 1/100 = 0.01 Dvs Lisa har sandsynligheden 1 % for at være bærer. 7D. Angiv sandsynligheden for, at det barn Lisa venter, vil lide af PKU. Begrund dit svar. (2 point) Sandsynlighed for at Lisas barn får sygdommen er = sandsynlighed for at Lisa er bærer x sandsynlighed for at Søren er bærer x sandsynlighed for at de begge videregiver den syge allel til barnet (1 point for denne forklaring + 1 point for korrekte tal): 1/100 x ½ x 1 x ½ = 1/400 = 0,0025 = 0.25 % Page 12 of 16

9. Embryologi Gastruleringen Hvornår finder gastruleringen sted? (1 point) I tredje uge (efter befrugtningen) Hvad sker der med hypoblast og epiblastcellerne? (2 point) Epiblastcellerne differentier og danner alle den trilaminære kimskives strukturer. Hypoblastcellerne fortrænges. Hvilke strukturer dannes i løbet af gastruleringen og hvordan dannes de? (5 point) Celler fra epiblasten vandrer ned gennem en kløft i kimskivens yderste cellelag den såkaldte PRIMITIVSTRIBE, og spreder sig på cellelagets underside. (1 point) De celler, der vokser ned gennem den del af primitivstriben, der ligger nærmest kimskivens midte, vokser som en cellestreng frem mod fosterets kommende hovedende og danner NOTOCHORDEN (1 POINT) De første celler på cellelagets underside danner fosteranlæggets endoderm (1 point) Kimskivens yderste celler udgør ektoderm (1 point ) Celler, der migrerer ind mellem endoderm og ektoderm udgør mesoderm (1 point) Page 13 of 16

Angive for hvert af kimbladene, de vævstyper der deriverer derfra (3 point): Ektoderm Mesoderm Endoderm Epithelvæv x x x Bindevæv Muskelvæv Nervevæv 10. Histologiske farvemetoder Forklar princippet ved immunhistokemi (6 point) x Immunohistokemi er en sekundær farvning hvor et antistof bindes til dets antigen i vævet antistoffet påvises ved farvning. En markør som fx et enzym som peroxidase eller en fluorophor, der kan udsende lys af en bestemt farve synliggør antigenet. Der skelnes mellem den direkte og den indirekte metode. Ved den direkte metode vil markøren være bundet til det primære antistof. Ved den indirekte metode vil markøren være bundet til det sekundære antistof. Et primært antistof med affinitet for det antigen vi ønsker at påvise i vævet tilsættes og inkuberes med vævet og binder til antigenet. Ved den indirekte metode bindes et sekundært antistof til det primære antistof, da det sekundære antistof har affinitet for antistoffer af den immunoglobulin type og species som det primære antistof oprinder fra. x x Angiv en fordel og en ulempe ved immunhistokemi sammenlignet med traditionel histokemi. (2 point) Fordel: Muligt at påvise et enkelt protein af gangen/meget specifikt, Ulempe: Der kan være problemer med at antistofferne er uspecifikke/ dyr metode/ hvis antigenet er meget lavt udtrykt kan det være svært at finde. Page 14 of 16

Multible choice spørgsmål. Du skal indføre svarene fra disse i skemaet i begyndelsen af eksamenssættet. (Du behøver derfor ikke aflevere disse sidste sider med selve multiple choice spørgsmålene) 1 Genekspression A. Det lille ribosomale subunit B. Fjernelse af ikke kodende regioner C. Sense streng D. Antisense streng E. 7-methyl modificering af GTP på 5 enden F. Kobling af kulhydrat G. Aminosyre sekvensen H. Α-helix eller β-sheets I. Polaritet og disulfid bånd J. Dimeraisering K. AUC L. AUG M. AUA N. AUU Vælg det svar fra ovenstående liste der passer bedst: 1.1 Dette har mrna i modsætning til præ-mrna 1.2 Dette sker ved splejsning 1.3 RNA bygges på denne streng 1.4 Dette er en post-translationel modifikation 1.5 Dette afgør et proteins sekundære struktur 1.6 Dette er startkodon 2 Væskefysiologi A. Det parakapillære kredsløb B. Det tryk som skyldes væskesøjlen C. Det tryk i som skyldes de opløste proteiner D. Længden af karet E. Radius af karet F. Venens placering Vælg det svar fra ovenstående liste der passer bedst: 2.1 Det kolloidosmostiske tryk er bestemt af 2.2 Det hydrostatiske tryk er bestemt af Page 15 of 16

3 Nukleinsyrer A. Adenin B. Guanin C. Thymin D. Cytosin E. Uracil F. Introns G. Exons H. Promoter I. Enhancer J. Response element Vælg det svar fra ovenstående liste der passer bedst: 3.1 Denne nukleinsyre findes ikke i DNA 3.2 Denne er genkendelig for RNA polymerase II Page 16 of 16