KOMMUNE 2012 www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Bosætning by & land erhvervsforhold uddannelse Klima Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 1 10-10-2013 15:46:25

INTRO Tal til strategien Indhold Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der beskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling. Kontur er en integreret del af den nye Regionale Udviklingsplan. Den viden og de oplysninger, der samles i Kontur, er vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter. Med venlig hilsen Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Huspriser By & Land / side 15 Befolkning Aldersfordeling Erhvervsforhold / side 19 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Virksomhedsstørrelse Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Iværksætteri Regional Udvikling / Strategi & analyse Uddannelse / side 29 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Afstand til uddannelsesstederne Klima / side 35 Energiforbrug CO 2 -udledning Appendiks / side 39 Østjysk bybånd Kommunerne i Trekantområdet og Haderslev sammenlignes i Kontur med det østjyske bybånd, der består af 17 kommuner i Østjylland fra Haderslev i syd til Randers i nord. Se kommunerne i bybåndet i appendiks. Kontur 2012 for Kommune er udgivet af Region Syddanmark Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Forside: Kommune Foto: Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort: Kort & Matrikelstyrelsen Side 2 KONTUR 2012 2011

BOSÆTNING Det forventes, at befolkningstilvæksten i kommunen vil ligge over regionsgennemsnittet og tæt på landsgennemsnittet frem til 2032. Aldersgruppen over 64 år forventes at vokse med 49 pct. Fra 2007 til 2009 var der et markant fald i både til- og fraflytningen. Den udvikling er vendt så både til- og fraflytningen nu er i vækst Kommune er kendetegnet ved, at der næsten er lige mange der flytter til og fra kommunen uanset alder Dog er der lidt flere unge, der flytter fra kommunen end til kommunen, men nettofraflytningen hos de unge er blandt de laveste i regionen er en udpræget indpendlerkommune. 17.000 pendler dagligt ind over kommunegrænsen. Mere end hver fjerde af indpendlerne har en mellemlang eller en lang videregående uddannelse Den gennemsnitlige huspris i Kommune er den næsthøjeste blandt kommunerne i regionen KONTUR 2012 Side 3

BOSÆTNING Befolkningspyramide 2012 Hele landet 1.316 2.233 80+ år 83.965 146.864 2.972 3.310 70-79 år 186.312 214.943 5.179 5.258 60-69 år 341.428 350.783 5.807 5.624 50-59 år 362.464 360.621 6.688 6.544 40-49 år 412.359 402.682 5.744 5.919 30-39 år 356.197 355.579 5.239 5.009 20-29 år 338.625 329.269 5.951 5.622 10-19 år 356.708 339.639 5.667 5.441 0-9 år 331.188 315.132 Alder 89.500 indbyggere i kommunen Mænd Kvinder Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i kommunen og i hele landet. Sådan har befolkningen udviklet sig 2007-2012 Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2007 til 2012 i kommunen fordelt på sogne. over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct. befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper 2007-2012 og 2012-2032 0-24 år 25-64 år 65+ år 2007-2012 2012-2032 2007-2012 2012-2032 2007-2012 2012-2032 3% -2% -2% -3% 17% 49% Østjysk bybånd 5% 2% -1% 2% 17% 53% Syddanmark 1% -7% -3% -8% 15% 45% Hele landet 4% -1% -2% -1% 16% 45% Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2007 til 2012 og forventet befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 for antallet af borgere i tre aldersgrupper (i pct.). Side 4 KONTUR 2012

BOSÆTNING Befolkningsfremskrivning 2012-2032 Syddanmark Hele landet 106 104 102 2012 = Indeks 100 100 2012 2017 2022 2027 2032 Kurverne viser den forventede befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. FLYTninger 2001 og 2011 2001 2011 Vækst 2001-2011 (%) Tilflytning 4.012 3.890-3,0 Indvandring 767 894 16,5 Samlet tilflytning 4.779 4.784 0,1 Fraflytning 3.746 4.020 7,3 Udvandring 612 657 7,4 Samlet fraflytning 4.358 4.677 7,3 Nettotilflytning 422 107 - Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. udvikling I FLYTninger 2001-2011 5.100 4.900 4.700 4.500 4.300 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Tilflytning Fraflytning Figuren giver et billede af udviklingen fra 2001 til 2011. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. KONTUR 2012 Side 5

BOSÆTNING Hvem flytter Til og fra kommunen 2010-2011? 300 Antal flytninger Antal flytninger 200 100 0 0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år -100-200 -300-400 Til Fra Netto Alder Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det Netto i 2010 og 2011. Både flytninger mellem Tilsamlede antal Fratil- og fraflyttere kommuner og ind- og udvandring er medregnet. B07_Hvem flytter til og fra kommunen 140512.xlsx hvilke kommuner har nettotilflytning 2011? over 500 100 til 500 0 til 100 under 0 (nettofraflytning) Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Side 6 KONTUR 2012 Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 6 10-10-2013 15:46:31

BOSÆTNING FLYTNINGER TIL OG FRA 2009-2011 Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20-10 til -20-20 til -50 under -50 top 10 over Tilflytninger Tilflyttere 2009-2011 Andel af samtlige tilflyttere Vejen 1.188 10,6% Haderslev 1.122 10,0% Vejle 1.082 9,6% 850 7,6% Aarhus Odense 638 5,7% Fredericia 613 5,5% Esbjerg 537 4,8% København 518 4,6% Aabenraa 472 4,2% Sønderborg 336 3,0% top 10 over fraflytninger Fraflyttere 2009-2011 Grøn viser hvilke kommuner, hvorfra der har været en nettotilflytning til. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra i perioden 2009-2011. Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2009-2011. Andel af samtlige fraflyttere Vejen 1.207 10,2% Aarhus 1.171 9,9% Vejle 1.120 9,5% Haderslev 1.113 9,4% København 945 8,0% Fredericia 734 6,2% Odense 712 6,0% Esbjerg 462 3,9% Aabenraa 304 2,6% Sønderborg 265 2,2% NettotilFlytning fordelt på indkomst 2011 700.000+ -36 400.000-699.999 3 300.000-399.999-18 200.000-299.999-18 100.000-199.999-94 0-99.999-9 Figuren viser nettotilflytning (tilflytning minus fraflytning) inden for forskellige indkomstintervaller 2011. Med i opgørelsen er kun indenlandske flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år. KONTUR 2012 Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 7 Side 7 10-10-2013 15:46:36

BOSÆTNING pendlingsmønstre i Kommunen 2001 og 2011 2001 2011 Vækst 2001-2011 Antal 12.894 17.102 32,6% Indpendling I procent af antal arbejdspladser 27,2% 35,4% 8,2 pct.point Antal 9.934 12.437 25,2% Udpendling I procent af antal beskæftigede borgere 22,4% 28,5% 6,1 pct.point Nettoindpendling Totalt antal 2.960 4.665 - Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Kilde: Region Syddanmark og Center for Regional- og Turismeforskning (CRT, SAM-K) Pendling fordelt på uddannelsesniveau 2011 6.751 Indpendlere Udpendlere 4.520 4.462 3.110 3.127 2.579 1.295 988 1.409 1.298 Uden erhv. komp. udd. Erhvervsfaglig KVU MVU LVU Figuren viser antal indpendlere og udpendlere i kommunen, fordelt på højest fuldført uddannelse. Uddannelseskategorierne er uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) Side 8 KONTUR 2012

BOSÆTNING Udpendling fra 2001 og 2011 2.500 2001 2011 2.000 1.768 2.159 1.697 Antal pendlere 1.500 1.000 1.425 1.328 1.440 1.136 1.243 617 500 354 0 Vejle Fredericia Haderslev Vejen Esbjerg Figuren viser udpendling i 2001 og i 2011 til de kommuner, som flest pendler til. Udpendlere, der pendler ud af landet, indgår. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) Indpendling til 2001 og 2011 Antal pendlere 3.000 2.000 2.329 3.145 2.167 2.575 2.015 2.478 1.487 1.860 2001 2011 1.000 878 532 0 Vejle Haderslev Vejen Fredericia Odense Figuren viser indpendling i 2001 og i 2011 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K) KONTUR 2012 Side 9

BOSÆTNING Så langt kan man komme! Fra i bil på: 0-30 min. 30-60 min. Hinnerup Løgten Ebeltoft Silkeborg Galten Herning Ikast Aarhus Hørning Ry Skanderborg Ringkøbing Hunde Nykøbing S Odder Skjern Brande Horsens Hedensted Grindsted Billund Holbæk Vejle Kalundborg Varde Bogense Fredericia Otterup Middelfart Vejen Vamdrup Esbjerg Bramming Nordby Sorø Munkebo Nyborg Ribe Assens Haderslev Rødekro Korsør Skælskør Ringe Faaborg Løgumkloster Rings Slagelse Odense Aarup Næstve Svendborg Nordborg Rudkøbing Tønder Sønderborg Marstal Nakskov Maribo Hinnerup Løgten Ebeltoft Silkeborg Galten Herning Ikast Aarhus Hørning Ry Skanderborg Ringkøbing Hunde Nykøbing S Odder Skjern Brande Fra med offentlig transport på: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Horsens Hedensted Grindsted Billund Holbæk Vejle Kalundborg Varde Fredericia Esbjerg Bramming Nordby Bogense Otterup Middelfart Vejen Vamdrup Nyborg Assens Haderslev Tønder Nordborg Korsør Skælskør Ringe Faaborg Rødekro Rings Slagelse Odense Ribe Løgumkloster Sorø Munkebo Aarup Næstve Svendborg Rudkøbing Sønderborg Marstal Nakskov Maribo Øverste kort viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byer er 50 km/t, på motortrafikveje og større landeveje 80 km/t, på motorveje 100/120 km/t og på andre veje er 70 km/t. Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv transport på hhv. 30, 60 og 90 minutter. Data er indsamlet i september 2012 Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen.dk Side 10 KONTUR 2012 Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 10 10-10-2013 15:47:38

BOSÆTNING INDKOMST PR. INDBYGGER 2010 Område Indkomst 2010 Fanø 245.258 Vejle 231.091 Middelfart 229.091 Fredericia 225.865 225.344 Billund 223.941 Esbjerg 222.261 Kerteminde 219.356 Varde 217.015 Nyborg 215.552 Haderslev 215.294 Odense 214.503 Sønderborg 213.735 Svendborg 213.674 Aabenraa 212.691 Vejen 210.939 Assens 210.492 Faaborg-Midtfyn 209.718 Nordfyns 209.234 Ærø 206.825 Tønder 203.781 Langeland 201.819 Østjysk bybånd 224.944 Syddanmark 217.680 Hele landet 230.530 INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2010 over 228.000 kr. 215.000 til 228.000 kr. under 215.000 kr. Både tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger. Udvikling i samlet indkomst pr. indbygger 2005-2010 250.000 Indkomst pr. indbygger (kr.) Syddanmark Hele landet 230.000 Øvrige syddanske kommuner 210.000 Figuren viser udviklingen i indkomst pr. indbygger fra 2005-2010 (løbende priser) i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet. 190.000 Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik 170.000 2005 2006 2007 2008 2009 2010 B21_Udvikling i indkomst 2005-2010, 200812.xlsx KONTUR 2012 Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 11 Side 11 10-10-2013 15:47:42

BOSÆTNING INDKOMSTFORDELING 2010 500.000+ kr. 300.000-399.999 kr. Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 år i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. 200.000-299.999 kr. Kilde: Region Syddanmark og 400.000-499.999 kr. Danmarks Statistik 100.000-199.999 kr. 0-99.999 kr. 0% 5% 10% 15% Syddanmark 20% 25% 30% Hele landet 63 Syddanmark Hele landet Huspriser i alle landets kommuner 2011 B22 Indkomstfordeling i kommunen 2010 270612.xlsx Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark Kortet viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse 2011. Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet og Realkreditforeningen Udvikling i huspriser 2001-2011 15.000 Syddanmark Hele landet Kvadratmeterpris (kr.) 13.000 11.000 Øvrige syddanske kommuner 9.000 Figuren viser udvikling i den gennemsnitlige kvadratmeterpris fra 2001 til 2011 (løbende priser) i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet. 7.000 5.000 Kilde: Region Syddanmark, Realkreditrådet 3.000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 og Realkreditforeningen B24_Udvikling i huspriser 2001-2011 160812.xlsx Side 12 KONTUR 2012 Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 12 10-10-2013 15:47:47

BOSÆTNING Huspriser i Syddanmark fordelt på kommuner og byer Kommune Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m 2 ) By Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m 2 ) Odense 12.608 Odense 13.210 11.599 13.313 Svendborg 10.766 Svendborg 12.561 Vejle 10.761 Vejle 13.286 Middelfart 10.758 Middelfart 12.518 Fanø 10.533 Kerteminde 10.487 Kerteminde 14.185 Munkebo 13.920 Esbjerg 10.280 Esbjerg 12.131 Ribe 10.252 Bramming 9.953 Fredericia 10.186 Fredericia 10.592 Nyborg 8.903 Nyborg 11.177 Billund 8.022 Billund 9.651 Grindsted 9.240 Sønderborg 7.948 Sønderborg 11.226 Nordborg 5.513 Nordfyns 7.722 Bogense 9.674 Varde 7.620 Varde 10.317 Haderslev 7.584 Haderslev 9.564 Vojens 7.472 Faaborg-Midtfyn 7.383 Faaborg 9.408 Ringe 9.382 Aabenraa 7.364 Aabenraa 10.179 Rødekro 8.443 Assens 7.278 Assens 9.549 Vejen 6.870 Vejen 8.572 Ærø 5.782 Marstal 6.584 Langeland 5.484 Rudkøbing 8.161 Tønder 5.395 Tønder 7.218 Syddanmark 9.403 Byer 11.691 Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i 3. og 4 kvartal 2011 og 1. og 2. kvartal 2012. Kilde: Region Syddanmark og Offentlig Informationsserver (OIS) KONTUR 2012 Side 13

BOSÆTNING Gennemsnitlig Husstandsindkomst over 750.000 kr. 600.000 til 750.000 kr. 450.000 til 600.000 kr. 300.000 til 450.000 kr. under 300.000 kr. Kortet viser kommunens største by opdelt på kvadrater (100mx100m). Farven angiver gennemsnitlig husstandsindkomst for de personer, der bor i kvadratet. Kvadrater med få husstande er af diskretionshensyn slået sammen. Kilde: Region Syddanmark, KMS og Danmarks statistik Side 14 KONTUR 2012

BY & LAND Kommune har i perioden fra 2007 til 2012 oplevet en befolkningstilvækst der er større end i regionen og hele landet. Den største vækst har fundet sted i kommunens landsbyer Sammenlignet med regionen og resten af landet, er der flere i Kommune som bor i større byer, og tilsvarende relativt færre i mellembyer, landsbyer og på landet For både by og land gælder, at aldersgruppen 25-64 årige udgør ca. halvdelen af befolkningen I de mellemstore byer, er hver femte indbygger over 65 år. Landsbyerne har den største andel af 0-18 årige For både by og land gælder, at andelen af personer i gruppen 65+ årige er øget i perioden fra 2007 til 2012 KONTUR 2012 Side 15

BY & LAND Befolkningsudvikling fordelt på Byer og landområder 2007-2012 Farverne viser befolkningsudvikling i landområder og byer: over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct. Cirklerne viser størrelsen af byerne: Større byer (over 10.000 indb.) Mellembyer (2.000-10.000 indb.) Landsbyer (200-2.000 indb.) Landområder udgøres af befolkningen i sogne, fratrukket eventuelle byer over 200 indbyggere. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og KMS Befolkning 2007-2012 Antal indbyggere 2012 Udvikling 2007-2012 Udvikling 2007-2012 (pct.) På landet 12.200 0 0% Landsbyer 9.300 450 5,0% Mellembyer 10.600 250 2,5% Større byer 57.200 1.750 3,2% Total 89.300 2.450 2,9% Syddanmark På landet 230.900-3.500-1,5% Landsbyer 189.300 3.500 1,9% Mellembyer 256.900 4.700 1,9% Større byer 521.100 8.900 1,7% Total 1.198.200 13.600 1,1% Hele landet På landet 837.400-14.800-1,7% Landsbyer 660.500 8.800 1,4% Mellembyer 873.500 20.700 2,4% Større byer 3.186.200 123.500 4,0% Total 5.557.600 138.200 2,6% Tabellen viser antal indbyggere og befolkningsudvikling i kommunen, Syddanmark og hele landet, fordelt på landområde, landsbyer (200-2.000 indb.), mellembyer (2.000-10.000 indb.) og større byer (over 10.000 indb.). Note: Det samlede antal indbyggere i ovenstående tabel kan variere ift. tallet på side 4, da ikke alle indbyggere kan placeres i enten land- eller byområde. Kilde: Region Syddanmark, Danmarks Statistik og KMS Side 16 KONTUR 2012

BY & LAND Hvor bor borgerne 2012? På landet Landsbyer 14% 19% 15% Syddanmark Hele landet 10% 16% 12% Syddanmark Hele landet Mellembyer Større byer 12% 21% 16% Syddanmark Hele landet 64% 43% 57% Syddanmark Hele landet Figurerne viser, hvor stor en andel af befolkningen, der i 2012 bor henholdsvis på landet, i landsbyer (200-2.000 indb.), i mellembyer (2.000-10.000 indb.) og i større byer (over 10.000 indb.). huspriser på landet og i byerne Antal handler Gennemsnitspris (kr. pr. m 2 ) På landet 47 8.078 Landsbyer 76 8.301 Mellembyer 85 8.663 Større byer 380 13.351 Tabellen viser antallet af handler og den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse på landet, i landsbyer (200-2.000 indb.), i mellembyer (2.000-10.000 indb.) og i større byer (over 10.000 indb.). I opgørelsen indgår handler foretaget i perioden 3. og 4.kvartal 2011 og 1. og 2. kvartal i 2012. Kilde: Region Syddanmark og OIS KONTUR 2012 Side 17

LAND BY & LAND OG BY Aldersfordeling 2012 På landet 26% 5% 55% 14% Landsbyer 29% 4% 53% 14% Mellembyer 26% 5% 49% 20% Større byer 23% 9% 52% 17% 0-18 år 19-24 år 25-64 år 65 år + Figuren viser aldersfordelingen i kommunen fordelt på landet, i landsbyer (200-2.000 indb.), i mellembyer (2.000-10.000 indb.) og i større byer (over 10.000 indb.). aldersudvikling 2007-2012 25% 15% 0-18 år 19-24 år 25-64 år 65 år + Procent 5% -5% -15% På landet Landsbyer Mellembyer Større byer Figuren viser aldersudvikling i kommunen i forskellige aldersgrupper, på landet, i landsbyer (200-2.000 indb.), i mellembyer (2.000-10.000 indb.) og i større byer (over 10.000 indb.). Byerne er kategoriseret efter deres status i 2012. Side 18 KONTUR 2012

ERHVERVSFORHOLD I Kommune er der lidt mere end 48.000 arbejdspladser, herunder 35.000 private. Kommune har 106 arbejdspladser pr. 100 25-64 årige, hvilket er næsthøjest blandt kommunerne i regionen Fra 2009-2011 har kommunen mistet ca. 7 pct. af arbejdspladserne. I samme periode er det gennemsnitlige fald i antal arbejdspladser i hele regionen 6 pct. Kommunen har tabt arbejdspladser i alle private brancher s placering i Trekantområdet og overkommelig køreafstand til Odense og Aarhus giver adgang til et stort jobmarked for en betydelig del af kommunens indbyggere Erhvervslivet i kommunen er især specialiseret i transport, men også i nogen grad i møbler/ beklædning og bygge/bolig KONTUR 2012 Side 19

ERHVERVSFORHOLD Arbejdspladser i de syddanske kommuner 2011 Arbejdspladser pr. 100 indbyggere 2011 Antal arbejdspladser (heraf private) Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private) Assens 15.067 (10.441) 69 (48) Billund 16.973 (13.389) 126 (99) Esbjerg 58.288 (38.039) 96 (63) 1.045 (695) 61 (41) Fredericia 26.098 (16.498) 99 (63) Faaborg-Midtfyn 19.285 (12.548) 72 (47) Haderslev 24.106 (14.921) 83 (51) Kerteminde 10.008 (7.539) 82 (62) 48.315 (35.039) 103 (75) Langeland 4.870 (3.046) 71 (44) Middelfart 16.028 (10.374) 81 (52) Nordfyns 9.828 (6.703) 62 (43) Nyborg 11.343 (6.453) 69 (39) Odense 96.057 (57.301) 97 (58) Svendborg 23.951 (13.826) 78 (45) Sønderborg 33.838 (22.312) 88 (58) Tønder 17.561 (11.903) 87 (59) Varde 22.033 (15.314) 85 (59) Vejen 18.275 (13.621) 83 (62) Vejle 50.872 (33.997) 90 (60) Ærø 2.441 (1.553) 73 (47) Fanø 27.190 (18.312) 87 (59) Østjysk bybånd 593.319 (393.418) 91 (60) Syddanmark 553.472 (363.824) 88 (58) 2.667.424 (1.724.445) 91 (59) Aabenraa Hele landet Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år 87 til 179 73 til 87 0 til 73 Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år. I parentes vises antal arbejdspladser i det private. Arbejdspladser i Kommunen 2011 Vester Nebel Antal arbejdspladser i de enkelte sogne i 2011 3.000 til 10.000 1.000 til 3.000 0 til 1.000 Almind Lunderskov Sønder Bjert Vamdrup Christiansfeld Side 20 KONTUR 2012 Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 20 10-10-2013 15:47:57

ERHVERVSFORHOLD UDvikling i antal arbejdspladser 2009-2011 -3,9% -4,5% -4,5% -5,0% -5,1% -5,2% -5,5% -5,7% -6,0% -6,0% -6,6% -7,3% -7,4% -7,7% -7,7% -7,9% -8,1% -8,8% -10,8% -16,8% -6,2% -4,8% 2,2% 1,7% Figuren viser udviklingen i antallet af arbejdspladser i de syddanske kommuner, i regionen og i hele landet i perioden 2009-2011. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Adgang til arbejdspladser 2012 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. i bil fra centrum i den største by. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen. Kilde: Region Syddanmark og CVR Kommune Antal beskæftigede borgere Antal årsværk inden for 30 min. fra den største by i kommunen Antal årsværk inden for 60 min. fra den største by i kommunen Assens 19.231 27.000 254.000 Billund 13.071 37.000 326.000 Esbjerg 54.500 57.000 215.000 Fanø 1.514 38.000 116.000 Fredericia 23.065 113.000 478.000 Faaborg-Midtfyn 23.702 43.000 163.000 Haderslev 26.049 77.000 330.000 Kerteminde 10.655 93.000 230.000 43.650 136.000 504.000 Langeland 5.528 23.000 132.000 Middelfart 17.864 134.000 459.000 Nordfyns 13.775 90.000 238.000 Nyborg 13.974 116.000 311.000 Odense 86.683 106.000 268.000 Svendborg 26.393 93.000 187.000 Sønderborg 33.658 40.000 106.000 Tønder 18.361 15.000 101.000 Varde 25.140 59.000 246.000 Vejen 20.607 86.000 377.000 Vejle 52.607 153.000 595.000 Ærø 2.765 1.400 1.400 Aabenraa 27.369 58.000 205.000 KONTUR 2012 Side 21

ERHVERVSFORHOLD Adgang til arbejdspladser 2012 Antal arbejdspladser indenfor en times kørsel i bil: 900.000 600.000 300.000 0 Farverne på kortet viser hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en times kørsel i bil fra det pågældende område. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen. Kilde: Region Syddanmark og CVR Job fordelt på Virksomhedsstørrelse 2011 Område 1-9 job 10-19 job 20-49 job 50+ job Job i alt 20,5% 14,1% 20,4% 45,0% 50.114 Østjysk bybånd 21,6% 13,9% 19,5% 45,1% 616.284 Syddanmark 23,2% 14,5% 19,3% 43,0% 573.971 Hele landet 21,7% 13,2% 18,3% 46,8% 2.775.513 Tabellen viser fordelingen af job efter arbejdsstedernes størrelse for kommunen. Bemærk at et job her ikke er lig et årsværk, én person kan derfor godt have flere job. Side 22 KONTUR 2012

ERHVERVSFORHOLD arbejdsstyrke og beskæftigelse 2002-2011 Arbejdsstyrke (DK) Arbejdsstyrke () Beskæftigelse (DK) Beskæftigelse () Figuren viser udvikling i andel af de 25-64 årige, der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet. Andel af befolkningen 25-64 år (%) 83 80 77 74 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Hvad laver de 25-64 årige? 5,4 70,4 2,7 11,1 10,4 Selvstændige Lønmodtagere Ledige Pensionister Øvrige uden for arbejdsstyrken Hele landet 5,8 68,6 2,7 11,4 11,5 0% 20% 40% 60% 80% 100% Procent Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen 25-64 år i 2011. Udvikling I Ledighed 2000-2017, Trekantområdet Antal ledige 6.000 4.000 2.000 Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområdet Trekantområdet (Billund, Fredericia,, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner). De stiplede linier er fremskrevne tal. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) 0 2000 2005 2010 2015 År Kvinder Mænd KONTUR 2012 Side 23

ERHVERVSFORHOLD arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2011 13.276 27% 942.979 35% Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser 35.039 73% 1.724.445 65% Hele landet Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Kommunens erhvervsstruktur - privat sektor 2011 Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0 5 10 15 20 25 Syddanmark Hele landet procent Figuren viser fordelingen af de private arbejdspladser i kommunen, i Syddanmark og i hele landet, fordelt på ressourceområder., bearbejdet af e-statistik.dk Ressourceområder hvad er det? Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) Se appendiks, s. 39, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde. Side 24 KONTUR 2012

ERHVERVSFORHOLD Offentlige sektor Turisme IT/kommunikation Medico/sundhed Fødevarer Møbler/beklædning Transport Bygge/bolig Energi/miljø Øvrige Alle private erhverv Udvikling i erhvervsstrukturen 2009-2011 Figuren viser udvikling i antallet af arbejdspladser i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. -40-30 -20-10 0 10 Hele landet procent, bearbejdet af e-statistik.dk erhvervsspecialisering 2011 Figuren viser kommunens andel af arbejdspladser i den private sektor i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den stiplede linje viser kommunens samlede andel af de private arbejdspladser i hele landet. Transport Møbler/beklædning Bygge/bolig Fødevarer Turisme Energi/miljø Øvrige erhverv IT/kommunikation Medico/sundhed 2,03, bearbejdet af e-statistik.dk 0,0 1,0 2,0 3,0 procent Detaljeret erhvervsstruktur 2011 Ressourceområde Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv I alt Fødevarer 723 1.094 742 2.387 4.946 Møbler - 188-420 608 Beklædning - 58-1.409 1.467 Turisme - - - 1.240 1.240 Bygge/bolig 78 3.020 30 5.372 8.500 IT/kommunikation - 321 2 2.183 2.506 Transport - 412-4.191 4.603 Energi/miljø 11 577-531 1.119 Medico/sundhed - 83-764 847 Øvrige - 1.166-7.764 8.930 I alt 812 6.919 774 26.261 34.766 Erhvervsspecialisering: lidt specialiseret specialiseret meget specialiseret Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne. Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor., bearbejdet af e-statistik.dk KONTUR 2012 Side 25

ERHVERVSFORHOLD styrker og svagheder 8% Øvrige erhverv Møbler/beklædning Vækst i beskæftigelse i kommunen. 2010-2011 0% -8% -16% -24% IT/kommunikation Medico/sundhed Turisme Fødevarer Energi/miljø Bygge/bolig Transport Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan Gns. vækst i beskæftigelse i kommunen -32% Svag 0 Neutral 1 Stærk 2 Erhvervsspecialisering Antal beskæftigede: Få Mange Vækst i beskæftigelse på landsplan 2010-2011: Høj Mellem Lav Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor i kommunen, fordelt på ressourceområder., bearbejdet af e-statistik.dk bnp pr. indbygger 2010 kr. 197.334 kr. 198.238 kr. 199.386 kr. 219.872 kr. 221.603 kr. 226.535 kr. 229.185 kr. 229.654 kr. 234.626 kr. 239.764 kr. 248.803 kr. 259.145 kr. 272.111 kr. 275.021 kr. 284.921 kr. 287.448 kr. 301.727 kr. 312.864 kr. 319.098 kr. 343.003 kr. 403.066 kr. 444.604 kr. 285.348 kr. 315.629 Figuren viser BNP (bruttonationalprodukt) pr. indbygger i de 22 kommuner, i Syddanmark og i hele landet i 2010. BNP er opgjort i løbende priser. Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) Side 26 KONTUR 2012

ERHVERVSFORHOLD Antal Nye Virksomheder 2009 Nyetablerede virksomheder Andel Nye virksomheder Etableringsrate 13 7,0% 279 7,0% Vejle 338 6,9% Svendborg 163 6,6% Odense 444 6,5% Nyborg 70 6,5% Assens 109 6,3% Aabenraa 150 6,3% Fredericia 114 6,2% Middelfart 113 6,2% Esbjerg 255 6,0% Billund 66 6,0% Langeland 31 5,9% Sønderborg 135 5,8% Varde 123 5,7% 47 5,6% Vejen 104 5,6% Haderslev 106 5,1% Faaborg-Midtfyn 112 5,0% Tønder 79 5,0% Nordfyns 60 5,0% 9 3,0% 3.379 6,4% 2.920 6,1% Fanø Kerteminde Ærø Østjysk bybånd Syddanmark Hele Landet Etableringsrate 2009 6,5 til 9,5 pct. 5,5 til 6,5 pct. 3,0 til 5,5 pct., bearbejdet af e-statistik.dk Tabellen viser antal nyetabelerede virksomheder og etableringsrate i de syddanske kommuner, Syddanmark og hele landet. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder., bearbejdet af e-statistik.dk E19_Nye virksomheders etableringsrate 2001-2009 310512.xlsx 16.060 6,7% Nye virksomheder 2001-2009 11% Syddanmark Hele landet Etableringsrate 10% 9% Figuren viser udvikling i andel nye virksomheder i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. 8% 7% 6% Kilde: Region Syddanmark og 5% 2001 Danmarks Statistik, 2002 2003 2004 2005 Hele Landet Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 27 2006 2007 2008 2009 bearbejdet af e-statistik.dk Region Syddanmark KONTUR 2012 Side 27 10-10-2013 15:48:02

ERHVERVSFORHOLD Iværksætteri overlevelse og jobvækst 7 6 Billund 5 Jobskabelse 4 3 2 Fanø Langeland Varde Fredericia Sønderborg Esbjerg Nyborg Odense Aabenraa Middelfart Haderslev Vejen Kerteminde Ærø Assens Svendborg Nordfyns Tønder Vejle Faaborg-Midtfyn 1 0 49% 51% 53% 55% 57% 59% 61% 63% 65% Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, som blev etableret i 2005 og 2006, der stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte i 2010 og 2011-5 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet., bearbejdet af e-statistik.dk De nye virksomheders jobandel 6,3% 6,6% 6,9% 6,9% 7,0% 7,0% 7,0% 7,7% 7,8% 7,8% 8,1% 8,4% 8,5% 9,2% 9,3% 9,3% 9,6% 9,8% 10,0% 10,3% 11,5% 14,7% 8,1% 8,6% Søjlerne viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2005-2009) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2011., bearbejdet af e-statistik.dk Side 28 KONTUR 2012

UDDANNELSE Andelen af personer med mellemlang eller lang videregående uddannelse i Kommune ligger over gennemsnittet i hele regionen og tæt på landsgennemsnittet Både pigerne og drengene i er tæt på at nå den nationale målsætning om, at 95 procent skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Derimod kan man frygte, at det kun er pigerne, der når målsætningen om, at 60 procent gennemfører en videregående uddannelse er blandt de kommuner i Syddanmark, hvor flest stadig bor i kommunen 15 år efter endt folkeskoleuddannelse. Samtidig vender en forholdsvis stor del af dem, som forlader kommunen, tilbage igen De personer som er flyttet fra kommunen, og ikke er vendt tilbage har i gennemsnit den højeste uddannelse. Uddannelsesniveauet ligger dog også højt hos tilflytterne KONTUR 2012 Side 29

UDDANNELSE Gymnasial udd. Grundskole Erhvervsfaglig udd. KVU MVU LVU I alt - pct. 23,1 5,0 41,5 6,3 16,3 7,9 100 Østjysk bybånd 21,7 5,9 39,5 5,8 16,8 10,3 100 Syddanmark 24,5 4,8 42,5 5,4 16,3 6,6 100 Hele landet 22,3 6,2 38,6 5,4 16,1 11,4 100 Uddannelsesniveau 2011 Tabellen viser indbyggere i alderen 25-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelse (i pct.). Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Bachelorer har tidligere været opgjort som MVU, men de indgår nu i LVU. beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2011 beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2011 32,6% 32,9% 34,8% 35,8% 36,2% 36,6% 36,9% 37,1% 38,1% 38,4% 38,7% 38,9% 39,3% 40,1% 40,4% 42,4% 43,8% 44,0% 46,4% 47,5% 47,6% 47,7% 42,4% 43,8% 7,1% 7,2% 7,5% 8,5% 8,7% 8,8% 9,0% 9,1% 9,5% 9,9% 10,6% 10,7% 10,8% 10,9% 11,5% 11,6% 12,5% 12,6% 12,7% 13,8% 14,5% 14,6% 11,3% 16,6% De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i kommunen. Offentlig sektor inkluderer offentligt ejede selskaber. bearbejdet af e-statistik.dk Side 30 KONTUR 2012

UDDANNELSE De unges forventede uddannelsesniveau om 25 år Andel med mindst en ungdomsuddannelse Andel med videregående uddannelse Drenge Piger Drenge Piger Assens 87% 94% 45% 62% Billund 91% 93% 44% 61% Esbjerg 89% 92% 51% 60% Fanø 86% 92% 45% 61% Fredericia 85% 92% 45% 56% Faaborg-Midtfyn 87% 91% 45% 56% Haderslev 89% 95% 43% 63% Kerteminde 88% 90% 45% 56% 90% 92% 46% 62% Langeland 85% 92% 36% 49% Middelfart 88% 92% 48% 59% Nordfyns 88% 93% 43% 60% Nyborg 87% 90% 43% 57% Odense 86% 91% 49% 64% Svendborg 87% 92% 48% 62% Sønderborg 90% 93% 45% 61% Tønder 90% 94% 41% 59% Varde 91% 93% 47% 62% Vejen 90% 93% 45% 59% Vejle 89% 92% 50% 62% Ærø 87% 94% 46% 60% Aabenraa 88% 93% 43% 60% Syddanmark 88% 92% 47% 61% Hele landet 88% 92% 47% 60% Tabellen viser det forventede uddannelsesniveau om 25 år hos de drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2010. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Videregående uddannelse omfatter kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal tage en videregående uddannelse. Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet Udvikling i beskæftigede 2011-2021 TRekantområdet -2.250 Uden kompetencegivende udd. 5.000 Erhvervsfaglig udd. 1.250 KVU 1.950 MVU 3.400 LVU 9.300 Alle uddannelser Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2011 til 2021. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområdet Trekantområdet (Billund, Fredericia, Middelfart,, Vejen og Vejle kommuner). Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE) KONTUR 2012 Side 31

UDDANNELSE bopæl - 15 år efter grundskolen De tre følgende kort viser hvor stor en andel af de unge, der henholdsvis er blevet i kommunen, er vendt tilbage til kommunen eller er flyttet væk fra kommunen. Fortsat bosat i kommunen: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i 1993-1995, og som var bosat i kommunen i alle de følgende 15 år Hjemvendte: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i 1993-1995, og flyttede væk, men igen var bosat i kommunen 15 år senere Fraflyttere: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i 1993-1995, og ikke var bosat i kommunen 15 år senere. Fortsat bosat i kommunen Andel fortsat bosat i kommunen: 30 til 40 pct. 20 til 30 pct. 8 til 20 pct. Hjemvendte Andel, der er vendt hjem: 19 til 20 pct. 16 til 19 pct. 13 til 16 pct. Side 32 KONTUR 2012

UDDANNELSE Fraflyttere Andel, der er flyttet væk: 65 til 77 pct. 55 til 65 pct. 44 til 55 pct. Andel med mvu eller lvu 15 år efter grundskolen Tabellen viser andelen med mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1993-1995, fordelt på bopæl. Tilflyttere: De unge, der bor i kommunen 15 år efter, at de har forladt grundskolen i anden kommune i 1993-1995. Fortsat bosat i Hjemvendte Fraflyttere Tilflyttere kommunen Assens 9% 31% 46% 25% Billund 8% 28% 45% 17% Esbjerg 23% 31% 51% 39% Fanø 20% 26% 53% 53% Fredericia 13% 29% 44% 34% Faaborg-Midtfyn 5% 28% 46% 25% Haderslev 14% 28% 45% 28% Kerteminde 12% 25% 42% 24% 14% 32% 46% 42% Langeland 8% 31% 40% 23% Middelfart 10% 28% 44% 37% Nordfyns 9% 20% 40% 26% Nyborg 17% 34% 42% 22% Odense 29% 35% 44% 51% Svendborg 16% 21% 47% 41% Sønderborg 12% 36% 56% 39% Tønder 9% 25% 45% 22% Varde 16% 30% 47% 27% Vejen 9% 27% 47% 26% Vejle 16% 36% 48% 38% Ærø 0% 17% 36% 37% Aabenraa 11% 28% 49% 24% KONTUR 2012 Side 33

UDDANNELSE Hvor langt er der til Gymnasierne? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nærmeste: Tørring Grindsted Vejle Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Højere forberedelseseksamen (HF) Varde Fredericia Esbjerg Middelfart Vejen Søndersø Odense Nyborg Ribe Glamsbjerg Haderslev Ringe Toftlund Oure Faaborg Aabenraa Svendborg Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik Tønder Sønderborg Marstal Hvor Langt er der til de Erhvervsfaglige uddannelser? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til nærmeste: Grindsted Vejle Teknisk skole Handelsskole Øvrige Varde Fredericia Esbjerg Vejen Middelfart Bramming Odense Ribe Nyborg Glamsbjerg Haderslev Nakkebølle Aabenraa Tønder Svendborg Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik Gråsten Sønderborg Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusiv eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid ved en hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet september 2012. Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen Side 34 KONTUR 2012 Book_KONTUR_2012_redigeret.indb 34 10-10-2013 15:48:16

KLIMA Energiforbruget samt CO 2 -udledningen pr. indbygger i ligger under gennemsnittet for region Syddanmark og for hele landet Siden 2006 er CO 2 -udledningen i kommunen faldet med ca. en fjerdedel. Energiforbruget er ligeledes mindsket. Dog ikke i samme grad, men reduceringen af energiforbruget er relativt større end på landsplan Siden 2001 er energiforbruget og CO 2 -udledningen pr. beskæftiget i de primære erhverv halveret. Også fremstillingserhvervene og servicesektoren har haft en pæn tilbagegang, særligt i CO 2 -udledningen pr. beskæftiget. Husholdningerne har haft en tilbagegang i CO 2 -udledningen pr. indbygger, mens der har været en svag stigning i energiforbruget Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO 2 -udledning er et af klimainitiativerne i Regional Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes på www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her kan du finde rapporten Energiregnskaber, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi, og talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige. KONTUR 2012 Side 35

KLIMA Energiforbrug pr. indbygger 2010 Hele landet 42% 39% 58% 61% Erhverv Husholdninger Figurerne viser hvor stor en andel af energiforbruget pr. indbygger, der forbruges af henholdsvis husholdninger og erhverv i kommunen og hele landet i 2010. Energiforbrug I DE SYDDANSKE KOMMUNER 2010 191 184 171 165 158 157 148 147 145 143 142 137 131 131 129 129 129 128 126 110 101 147 145 292 Figuren viser energiforbruget i gigajoule pr. indbygger i 2010 for de syddanske kommuner samt Syddanmark og hele landet. Side 36 KONTUR 2012

KLIMA CO 2 -udledning I DE SYDDANSKE KOMMUNER 2010 11,1 10,9 10,6 9,3 9,3 9,1 9,0 8,6 8,6 8,5 8,5 8,5 8,4 8,0 7,6 7,5 7,3 7,2 6,8 6,5 5,7 8,6 8,6 17,4 Figuren viser CO 2 -udledning (i ton) pr. indbygger i 2010 i de syddanske kommuner, i Syddanmark og i hele landet. Bidrag til CO 2 -udledning pr. indbygger Udledning pr. indbygger 2010 (ton CO 2 ) Udvikling 2001-2010 pr. indbygger Hele landet Hele landet Primære erhverv 0,5 1,0-61% -22% Fremstilling 2,5 2,2-37% -27% Service 2,4 2,7-26% -2% Erhverv i alt 5,4 5,9-36% -16% Husholdninger 3,0 3,0-16% -16% Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO 2 -udledningen målt på udledning pr. indbygger. KONTUR 2012 Side 37

KLIMA Udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning 2001-2010 110 100 90 Energiforbrug () Energiforbrug (DK) CO 2 -udledning () CO 2 -udledning (DK) 80 2001 = indeks 100 70 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Figuren viser udviklingen i energiforbrug og CO 2 -udledning for kommunen og hele landet. Energiforbrug og CO 2 -udledning pr. beskæftiget udvikling 2001-2010 Primære erhverv -47% -48% Fremstilling -16% -6% CO 2 -udledning Energiforbrug Service -32% -24% Husholdninger -16% 4% Figuren viser udviklingen i relativt energiforbrug og CO 2 -udledning i kommunen fra 2001 til 2010. Primære erhverv, fremstilling og service måles i henholdsvis gigajoule og ton pr. beskæftiget (25-64 år) og husholdninger som henholdsvis gigajoule og ton pr. indbygger. Side 38 KONTUR 2012

APPENDIKS østjysk bybånd Det østjyske bybånd udgøres af kommunerne: Randers, Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Silkeborg, Aarhus, Skanderborg, Odder, Horsens, Hedensted, Vejle, Billund, Vejen,, Fredericia, Middelfart og Haderslev. ressourceområder Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer, at et ressourceområde er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra Fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren. Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning. Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser. Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, der indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder. IT/kommunikation Virksomheder, der udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder. Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v. Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil. Medico/sundhed Virksomheder, der producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v. KONTUR 2012 Side 39

Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional Udviklingsplan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen. Se mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv Regional Udvikling Damhaven 12 7100 Vejle