Rapportering for 4. kvartal 2014 Udbygning af Sygehus Sønderjylland, Aabenraa Luftfoto april 2014 1
Indhold 1. Indledning... 3 2. Kortfattet status... 3 3. Rapportering... 4 3.1 Byggeriets fremdrift... 4 3.2 Projektets økonomi... 6 3.3 Risikovurdering... 9 3.4 Styringsmanualen... 12 3.5 Kvalitet og indhold... 12 4. Bilag... 13 2
1. Indledning Denne rapport omhandler kvalitetsfondsprojektet for om- og udbygning af akutsygehuset i Sygehus Sønderjylland, Aabenraa. Projektet er opdelt i Fase 1 og Fase 2. Fase 1 består bl.a. af fælles akutmodtagelse, familiehus, hjertemedicinsk ambulatorium, sterilcentral, modtagekøkken og varemodtagelse. Fase 2 består bl.a. af behandlingsområder med sengestuer og ambulatorier, intensivklinik, apotek, laboratorier og kliniske kontorarealer. Kvalitetsfondsprojektet er en del af en større omlægning af Sygehus Sønderjylland, som skal munde ud i en samling af de akutte funktioner i Aabenraa, en nedlukning af sygehuset i Haderslev i 2014, samt en reduktion af sygehusets størrelse i Sønderborg, der derpå fortsætter som specialsygehus. Sideløbende med kvalitetsfondsprojekts Fase 1 opfører Region Syddanmark, for egne midler, et psykiatrisk hospital på matriklen i Aabenraa. Det projekt er ikke en del af nærværende rapport. Der er dog samarbejdsflader til kvalitetsfondsbyggeriet, i relation til de tekniske sammenbygninger, samt de fremtidige kontaktflader i driften. 2. Kortfattet status Figur 1 Samlet Fase 1 Fase 2 status Økonomi Uændret Forbedret Uændret Tid Uændret Uændret Uændret Kvalitet Uændret Uændret Uændret Figur 1 viser, at økonomien for Fase 1 er forbedret siden sidste rapportering, og markeringen er gået fra rød til gul. I forrige rapportering var underskuddet på håndværkerudgifterne vurderet til 8-9 mio. kr., mens underskuddet i denne rapportering er vurderet til ca. 3 mio. kr. Endvidere, i forrige rapportering var overskuddet på apparatur vurderet til ca. 4 mio. kr., mens overskuddet nu er vurderet til minimum 9 mio. kr. Der forventes fortsat et overskud på resultatet af krav og modkrav. Samlet set vurderes den økonomiske ramme for Fase 1 derfor at kunne overholdes, dog er der usikkerhed omkring resultatet af krav og modkrav. Figur 1 viser, at tiden på Fase 1 er uændret i forhold til sidste rapportering, den er fortsat angivet som grøn. Afleveringsdatoen den 4. august 2014 blev overholdt, og de sidste mangeludbedringer foretages fortsat fra entreprenørernes side. Økonomi på Fase 2 og den samlede status for kvalitetsfondsprojektet er uændret markeret gul i figur 1. Der pågår en granskning af økonomien for Fase 2, som en del af granskningen af dispositionsforslaget. Økonomien er fortsat under observation på grund af 3
usikkerheden omkring resultatet af Fase 1, om end det økonomiske billede af Fase 1 er forbedret siden 3. kvartal. Det tyder nu på, at der vil kunne overføres nogle uforbrugte midler fra apparaturrammen i Fase 1 til apparaturrammen i Fase 2. Dette vil dog først kunne ske, når regnskabsresultatet for Fase 1 er opgjort. Da Fase 2 er på et meget tidligt stadie, er der stadig flere forskellige muligheder for at finde besparelser i projektet, såfremt det bliver nødvendigt, for at kunne overholde den samlede økonomiske ramme for projektet Fase 2 overholder fortsat tidsplanen. Byggeprogrammet inkl. change request katalog for Fase 2 blev færdigbearbejdet i august 2014 og blev godkendt af regionsrådet den 27. oktober 2014. Næste planlægningsfase dispositions-/projektforslag er sat i gang, og dispositionsforslaget gennemgår nu granskning. Risikostyringen i kvartalsrapporten bruges til at skabe et samlet overblik over de økonomiske risici på en række delposter, samt på tid og kvalitet. Der risikostyres ikke længere på Fase 1, da denne fase er afleveret og ibrugtaget. Kvantificeringen af risikobilledet på Fase 2 udgør med udgangen af 4. kvartal 2014 ca. 4,9 mio. kr. De højest rangerende risici på Fase 2 er uændret i forhold til sidste rapportering: Forskel i udviklingen i byggeomkostningsindekset og PL-indekset Placering af heliport 3. Rapportering 3.1 Byggeriets fremdrift Fase 1 Fase 1 blev den 12. januar 2015 indviet ved H.K.H. Prinsesse Marie. Projektchefen stoppede med udgangen af november 2014. Der pågår nu en ansættelsesproces omkring ansættelsen af en ny projektchef. Indtil der er blevet ansat en ny projektchef, refererer Projektafdelingen til den administrerende sygehusdirektør. I december 2014 foretog bygherre en mangelgennemgang af byggeriet. Under denne gennemgang var det generelle billede, at der er få mangler primært vedr. kompleteringsentreprisen, men byggeriet er udført i den forventede kvalitet. Der er i samarbejde med entreprenørerne udført en gennemgang af mangler, disse vil være udbedret i løbet af 1. kvartal 2015. 4
Byggeriets samlede fremdrift følger ikke den oprindelige investeringsprofil. Ovenstående S-kurve viser den økonomiske fremdrift for Fase 1 projektet. Overførte midler fra Fase 2 til Fase 1, som blev tiltrådt på regionsrådsmøde den 24. marts 2014, samt risikopuljen, som sundhedsdirektøren har frigivet, indgår i den reviderede S-kurve. Fase 2 Rådgiver fremsendte dispositionsforslaget den 9. januar 2015 til bygherre. Der pågår granskning af dispositionsforslaget, og udfaldet vil kendes ved rapporteringen for 1. kvartal 2015. Projektforslaget er under udarbejdelse. Som oplyst i forrige rapportering, vil dette blive fremlagt for styregruppen i maj 2015, hvilket er to måneder senere end oprindelig planlagt. Efter behandling i styregruppen vil projektforslaget blive forelagt for regionsrådet til godkendelse i august 2015. Forsinkelsen forventes at kunne indhentes i den efterfølgende fase (hovedprojektet) således, at tidsplanen for projektet samlet set fortsat kan overholdes. Projektafdelingen arbejder fortsat på at finde en løsning på placeringen af heliporten på sygehusgrunden. Der blev afsendt dispensationsansøgninger til Naturstyrelsen den 23. oktober 2014, som omhandlede indgreb i fredsskoven i forbindelse med de højdekrav der er til heliporten. Der afventes stadig svar. De mindre delprojekter er afsluttede og taget i brug. Uniformsautomat Garderober Restaurant Processen omkring etablering af samlet 370 parkeringspladser er iværksat. Disse bliver placeret to forskellige steder på sygehusets grund. Det forventes at parkeringspladserne vil være klar til ibrugtagning i løbet af sommeren 2015. 5
Der arbejdes med en analyse af logistikkoncepterne, omhandlende hvordan man ved hjælp af bl.a. lagerrobotter kan få det mest funktionelle sygehus ud af de tildelte rammer. Ovenstående S-kurve viser den økonomiske fremdrift for Fase 2 projektet. Ovenstående S-kurve viser byggeriets økonomiske fremdrift for hele projektet i Aabenraa. 3.2 Projektets økonomi Fase 1 Den økonomiske ramme er på 580,6 mio. kr. Projektets økonomi er angivet gul i figur 1, hvilket i forhold til rapporteringen for 3. kvartal er en forbedring. Forbedringen skyldes, at der er sket en gennemgang af byggeregnskabet med hensyn til bl.a. afslutning af tvister 6
og slutopgørelser i forbindelse med flere entrepriser, hvorfor flere forventede udgifter kunne nulstilles. Der er fortsat en enkelt tvist, som nu indgår i krav og modkrav. Som nævnt i de forrige rapporteringer har totalrådgiver den 3. april 2014 fremsendt et krav til bygherre: Honorar vedrørende forlænget byggetid på 13,8 mio. kr. Der er foretaget en juridisk vurdering, som er fremsendt til totalrådgiver. Der pågår udveksling af standpunkter i sagen mellem parternes advokater. Bygherres advokat sendte i november 2014 et brev til totalrådgiver, omhandlende at der ikke foretages yderligere udbetalinger til totalrådgiver, før regionens erstatningskrav er endeligt opgjort. Bygherre forventer at fremsende fornøden dokumentation som grundlag for honorartilbageholdelse, da totalrådgiver via sin advokat har gjort indsigelse imod tilbageholdelsen. Bygherres skøn omkring krav og modkrav i forhold til totalrådgiver og entreprenører viser fortsat, at resultatet vil falde ud til bygherres fordel. Det økonomiske billede på Fase 1 er primo januar 2015 en reserve på ca. 1,6 mio. kr. ekskl. reserven på apparaturrammen, men inkl. det skønnede resultat af krav og modkrav. Der er stadig få ubekendte i forbindelse med mangeludbedringen på byggeriet, men disse forventes at kunne dækkes af ovenstående reserve. Udgifterne til apparatur i Fase 1 forventes at blive minimum 9 mio. kr. mindre end budgetteret. Et mindre forbrug på apparaturrammen i Fase 1 vil dog betyde et større forbrug til apparatur i Fase 2, da projektet samlet set skal anvende minimum 200 mio. kr. (2009-PL) til apparatur, jf. tilsagnsbetingelse fra staten. Når regnskabet for Fase 1 er afsluttet vil overskuddet blive flyttet til Fase 2. Fase 2 Den økonomiske ramme for Fase 2 er uændret i forhold til afrapporteringen for 3. kvartal 2014 på 701,5 mio. kr. Dispositionsforslaget blev sendt til bygherre den 9. januar 2015, og der pågår granskning fra bygherres side herunder en økonomisk granskning. Projektforslaget er under udarbejdelse, og vil blive behandlet af styregruppen i maj 2015. Der er i dispositionsforslaget angivet en liste over change request for Fase 2. Listen er viderebearbejdet i forhold til byggeprogrammet, og vil fortsat blive viderebearbejdet i de kommende faser. Listen udgør 60,4 mio. kr. og indgår i den årlige rapportering til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Det vurderes, at Fase 2 økonomien fortsat er gul, jf. figur 1, idet projektet er i den tidlige projektforslagsfase, hvor projektet tilrettes med hensyn til areal, kvalitet og funktion, således at den samlede økonomiske ramme kan holdes. Økonomien er fortsat under 7
observation på grund af usikkerheden omkring resultatet af Fase 1, om end det økonomiske billede af Fase 1 er forbedret siden 3. kvartal. Det tyder nu på, at der vil kunne overføres nogle uforbrugte midler fra apparaturrammen i Fase 1 til apparaturrammen i Fase 2. Der skal samlet for Fase 1 og Fase 2 anvendes minimum 200 mio. kr. (2009-pl) på apparatur, jf. tilsagnsbetingelserne. Skema 1: Kvartalsvis status på økonomi og byggefremdrift Løbende priser Samlet budget Forbrug og udgiftsbehov Byggeriets fremdrift Delprojektoversigt Oprindeligt budget* Korrigeret budget** Forbrug til 31.12.14 Disponeret forbrug til 31.12.14 Forventet resterende forbrug Forventet samlet forbrug Evt. difference: budget og forventet forbrug (a) (b) (c) (d) (e=b+c+d) (a-e) Fase 1 527,1 580,6 551,4 23,0 6,2 580,6 0,0 100% 99% Fase 2 690,6 701,5 23,0 52,6 625,9 701,5 0,0 4% 3% Projektafdeling inkl. feriepenge 41,4 42,5 16,8 0,0 25,7 42,5 0,0 Reserve til reigionsrådets disposition Fase 1 11,4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Reserve til reigionsrådets disposition Fase 2 35,9 37,2 0,0 0,0 37,2 37,2 0,0 Reserve til prisregulering 0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt investeringsramme 1.306,4 1.361,8 591,2 75,6 694,9 1.361,8 0,0 0% * Udbetalingsanmodning (oprindeligt pl-indeks) ** Korrigeret budget: Aktuelt styrende budget. Mio. kr. Planlagt færdiggør elsesgrad Realiseret færdiggør elsesgrad pct. Forbruget på Fase 1 for 4. kvartal 2014 viser et mindre forbrug end forudsat i 3. kvartal. Dette skyldes, at indkøbene af apparatur og inventar endnu ikke er afsluttet, et tilbageholdt kontraktbeløb i forbindelse med aflevering af drift og vedligeholdelses samt kvalitetssikringsmateriale, og en gennemgang/nedjustering af aftalesedler. Realiseret færdiggørelsesgrad for en samlet Fase 2 er ca. 3 %. Denne vurdering er foretaget af bygherre ud fra anviste beløb samt afsluttede arbejder. Skema 2: Projektøkonomi og udgiftsprofil for hele projektet Løbende priser 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 I alt I alt Andel Status 09-pl af hvis total, relevant pct. Mio. kr. PL indeks 100,00 101,00 102,82 105,39 106,55 107,40 108,80 108,80 108,80 108,80 108,80 108,80 Delprojektoversigt Fase 1 0,6 13,2 25,9 90,8 206,3 214,6 29,2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 580,6 545,3 43,1% 0 Fase 2 0,0 0,0 0,0 0,0 1,3 21,7 33,1 5,0 139,1 249,0 250,0 2,2 701,5 645,0 51,0% 0 Projektafdeling 0,0 2,2 4,6 2,3 3,9 3,9 4,0 4,3 4,5 4,5 4,5 3,9 42,5 39,7 3,1% Reserve til reigionsrådets disposition fase 1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0% Reserve til reigionsrådets disposition fase 2 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 7,1 10,0 10,0 10,1 37,2 34,2 2,7% Reserve til prisregulering 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0% I alt investeringsramme 0,6 15,4 30,5 93,1 211,4 240,3 66,3 9,3 150,7 263,5 264,5 16,2 1.361,8 1.264,2 100,0% - heraf IT, udstyr, apparatur 0,0 0,0 0,1 0,2 4,5 44,1 20,5 0,0 0,0 38,6 80,0 29,0 216,9 200,0 15,8% - heraf change requests 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 60,4 0,0 0,0 0,0 60,4 55,5 4,4% - heraf reserver i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,6 0,0 0,0 21,0 27,5 20,1 70,2 64,5 5,1% Note: Den samlede reservepulje udgør 130,6 mio. kr. (løbende priser), heri indgår et operationelt change request katalog på 60, 4 mio. kr. og en resterende reserve på 70,2 mio. kr. inkl. risikopulje. 8
Reserven på Fase 1 er ændret fra 0 kr. til 1,6 mio. kr. Dette hænger sammen med reservebilledet, som er forbedret efter en gennemgang af byggeregnskab foretaget primo januar 2015. I forbindelse med dispositionsforslaget er der sket en yderligere bearbejdning af change request listen, som nu udgør 60,4 mio. kr. Omkring Fase 1 er der overført 29,2 mio. kr. af budgettet fra 2014 til 2015. Dette skyldes at der fortsat er nogle mangelarbejder der ikke er udført, og at ikke alle leverancer på It, udstyr og apparatur er afsluttede. 3.3 Risikovurdering Figur 3: Projektets hovedrisici Nr. Risikoemne Økonomi Tid Kvalitet Fase 2 95 Forskel i udviklingen i byggeomkostnings- og PL-indeks Uændret Forværret Uændret 74 Er placeringen af heliport korrekt Uændret Forbedret Uændret 84 Kan stram tidsplan overholdes Uændret Uændret Uændret 90 Fejl og mangler i grænseflader mellem fag Uændret Uændret Uændret 96 Svigtende opretholdelse af sygehusets drift Ny Ny Ny Vurderinger: Forbedret, uændret og forværret i forhold til sidste afrapportering, vurderinger foretages af projektafdelingen Farveskala: I forhold til beskrivelsen i generelle principper for kvartalsrapportering, og jf vurdering i bilag 3 Ny = ny som punkt under risiko i afrapporteringsregi Risikostyring er en del af den daglige styring, og medvirker til at skabe et samlet overblik over de økonomiske risici på en række delposter. Tid og kvalitet indgår i den samlede vurdering af risici, men der er fra bygherres side mest fokus på den økonomiske konsekvens, hvorfor prioritering sker ud fra en vurdering af denne parameter. Nye risici, i forhold til sidste rapportering Fase 2 Svigtende opretholdelse af sygehusets drift Risici der ikke rapporteres i denne rapportering Fase 1 Der rapporteres ikke længere på Fase 1, da denne fase er afleveret og ibrugtaget. Fase 2 Ingen fjernede risici Risici med øget økonomisk konsekvens, i forhold til sidste rapportering Fase 2 Forskel i udviklingen i byggeomkostningsindekset og PL-indekset 9
Sandsynligheden er øget da vi erfaringsmæssigt kan se at der vil komme problemer omkring forskellene, dette påvirker ikke lysreguleringen da den i forvejen var rød. Uddybning og økonomiske konsekvenser af risici Siden afrapporteringen for 3. kvartal 2014 er kvantificeringen af hver enkelt risiko blevet opdateret. Det er sket i vurderingsarket. Kvantificering af risici sker i denne rapport ensartet, det vil sige at der er gennemført en sandsynlighedsvurdering pr. risiko, som er sammenholdt med middeltallet for den højeste og laveste økonomiske risiko. Det samlede risikobillede viser gennem den beregning risici for 4,9 mio. kr. på Fase 2. Beløbet forventes at kunne indeholdes i reserven til projektet. På Fase 2 er det sket en opjustering af beløbet i forhold til 3. kvartal fra ca. 3,4 mio. kr. til 4,9 mio. kr. Dette skyldes at der er sket en videre bearbejdning af risikoregisteret i forbindelse med risikomøder mellem bygherre og totalrådgiver. FASE 2 1. Forskel i udviklingen i byggeomkostningsindekset og PL-indekset Siden opstarten af kvalitetsfondsprojekterne har der været en lavere stigning i Pris- og Løn indekset, som regulerer budgettet end i byggeomkostningsindekset, som regulerer udgifterne til håndværkere og totalrådgiver. Det kan have store økonomiske konsekvenser for Fase 2 hvis dette fortsætter i den resterende projektperiode. Tiltag: Det vurderes ikke muligt for projektet at ændre indekseringsmetoden, da denne er fastsat af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Derfor skal der i byggeregnskabet og budgettet for Fase 2 tages hensyn til evt. negative påvirkninger i forbindelse med indeksreguleringer. Såfremt risikoen indtræffer i form af difference mellem de to indeks, vurderes den at koste mellem 1.000.000 6.000.000 kr. Sammenholdt med sandsynligheden for at hændelsen indtræffer, giver det et vægtet beløb på 3.800.000 kr. 2. Korrekt placering af heliport Placeringen af heliport skal overholde regler for indflyvningsradier og afstande til facader, skove og omgivelser, og der skal i den forbindelse tages hensyn til fredsskovene omkring sygehuset. Risikoen er at der ikke gives tilladelse til regulering af skovene. 10
Tiltag: Det skal undersøges hos Naturstyrelsen, hvordan eventuelle træfældninger vil skulle håndteres. Projektafdelingen har ansøgt om dispensation og afventer svar. Såfremt risikoen indtræffer, vurderes den at koste mellem 1.000.000 5.000.000 kr. Sammenholdt med sandsynligheden for at hændelsen indtræffer, giver det et vægtet beløb på 800.000 kr. 3. Kan stram tidsplan overholdes Totalrådgiver har i forbindelse med kontraktforhandlingerne/udførelsen af helhedsplanen vurderet at der vil komme tidsforskydninger i byggeperioden i forhold til udbudstidsplanen. Styregruppen har besluttet at udbudsplanen skal følges. Tiltag: Der udbydes et antal fremskudte projekter, som udføres eller opstartes i perioden 2014 til 2017. På den måde kan der optimeres på tidsplanlægningen gennem mindre udbud, som ikke er afhængige af bindinger til hovedprojektet, som er planlagt til at starte op i 2017. Planlægningen sker i samarbejde mellem bygherre og totalrågiver, og der vil i de kommende faser ske en yderligere bearbejdning af tidsplanlægningen. Der udføres en nøje tidsstyring af delprojekter og hovedprojektet og rådgiver gøres opmærksom på, at der skal afsættes tilstrækkelige ressourcer til håndtering af tidsstyringen i udførelsen. I tidsplanen indarbejdes et antal sanktionsgivende mellemterminer, og det kan overvejes at indarbejde risikotiden i de enkelte entrepriser. På den måde har man nogle milepæle at tidsstyre efter, som kan bruges juridisk overfor entreprenørerne. Såfremt risikoen indtræffer i form af forsinket fremdrift vurderes den at koste mellem 400.000 500.000 kr. Sammenholdt med sandsynligheden for at hændelsen indtræffer, giver det et vægtet beløb på 95.000 kr. Risikoen bliver videre bearbejdet i den fremadrettede proces. 4. Fejl og mangler i grænseflader mellem fag Det kan opstå fejl og mangler i projektering mellem de enkelte fag. Dette kan blandt andet skyldes usikkerhed om, hvilke fag der har hvilke opgaver indeholdt, da grænsefladerne kan være svære at gennemskue. Konsekvensen er at der, såfremt ingen tiltag iværksættes, vil kunne komme store omkostninger og forsinkelser i udførelsesfasen. Det er en risiko som har vist sig meget relevant på Fase 1. 11
Tiltag: Der skal være stor opmærksomhed fra rådgivere i projekteringen. Endvidere skal bygherre selv foretage en kvalitetssikring af det endelige projektmateriale, hvilket bl.a. kan ske gennem ekstern rådgiver der udfører granskning og stikprøvekontrol. Såfremt risikoen indtræffer, i form af forsinket fremdrift vurderes den at koste mellem 400.000 500.000 kr. Sammenholdt med sandsynligheden for at hændelsen indtræffer, giver det et vægtet beløb på 95.000 kr. Denne risici bliver bearbejdet i den fremadrettede proces. 5. Svigtende opretholdelse af sygehusets drift Sygehuset kan påvirkes af byggearbejder hvorfor der kan komme driftsforstyrrelser. Konsekvensen er at der vil kunne komme stop i arbejdsflowet, hvilket vil påvirke kvaliteten for brugerne. Stop i arbejdsflow vil kunne påvirke byggesagens økonomi og tidsstyring i negativ retning. Tiltag: Der udføres en kontaktplan omkring hvem der skal kontaktes, hvis visse forhold indtræffer. Der skal ske en løbende koordinering mellem driften og byggeledelsen i tidsplanlægningen. Såfremt risikoen indtræffer, i form af forsinket fremdrift, vurderes den af koste mellem 400.000 500.000 kr. Sammenholdt med sandsynligheden for at hændelsen indtræffer, giver det et vægtet beløb på 95.000 kr. Risikoen er relevant indenfor det kommende år, da da sygehusets drift skal inkluderes i den videre bearbejdning af projektet. 3.4 Styringsmanualen Styringsmanualen for Akutsygehus, Aabenraa er sidst opdateret ultimo 2013 og godkendt af regionsrådet den 20. januar 2014. 3.5 Kvalitet og indhold Der arbejdes til stadighed på at gennemføre byggeprojektet i tråd med tilsagnet om støtte fra Kvalitetsfonden, så gevinster og funktionskrav realiseres. Der er ikke foretaget justeringer som har konsekvens for den nye sygehusstruktur, ej heller ændringer der har konsekvens for trafiklysrapportering vedr. kvalitet. 12
4. Bilag Bilag 1 tidsmæssig fremdrift 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 1 2 3 4 J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D 1 2 3 4 1 2 3 4 1 2 3 4 Fase 1 Godkendelse af licitationsresultat (afsluttet) Status Kontraktindgåelse (afsluttet) Udførelse Risikotid Fase 2 Udbudsproces (afsluttet) Projektkonkurrence (afsluttet) Planlægning Entrepriseudbud Udførelse Risikotid 13
Bilag 2: Oversigt over deponerede midler samt forventet investeringsprofil i de kommende 4 kvartaler. Løbende priser - mio. kr. Fkt. 6.32.27 900 Renter af hensatte beløb 901 Hensættelser vedr. kvalitetsfonden 902 Overført til projektspecifik egenfinansiering Kvalitetsfondsprojekter, fælles 75.585.549 1.105.600.000 626.996.996 903 Tilskud vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 904 Lån vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 905 Egenfinansiering vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 906 Frigivelse vedr. kvalitetsfondsinvesteringer 907 Renter af deponerede beløb vedr. kvalitetsfondsinvesteringer Fkt. 6.32.27 1673 - Sygehus Sønderjylland 251.656.000 366.728.996 549.520.198 1.590.741 1672 - Sygehus Lillebælt 140.224.000 133.966.000 260.268.000 445.436.763 360.893 Total 391.880.000 133.966.000 626.996.996 994.956.961 1.951.634 Forventet forbrug mio. kr. 1. kvartal 2015 2. kvartal 2015 3. kvartal 2015 4. kvartal 2015 Pl-indeks 108,8 108,8 108,8 108,8 Sygehus Lillebælt, Kolding 78,0 103,0 104,2 91,6 Sygehus Sønderjylland, Aabenraa 35,1 8,4 11,9 10,9 Total 113,1 111,4 116,1 102,5 Der er frigivet midler vedr. Sygehus Sønderjylland og Sygehus Lillebælt pr. 30. december 2014. Bogføring af anlægsudgifter i januar 2015 vedr. 2014 er ikke frigivet og er på 41.719.997 kr. vedr. Sygehus Sønderjylland og 10.461.274,02 kr. vedr. Sygehus Lillebælt. Disse beløb frigives i 1. kvartal 2015. 14
Bilag 3 risikovurdering med score på sandsynlighed og konsekvens Konsekvens Nr. ID Risikoemne Sandsynlighed Økonomi Tid Kvalitet Fase 2 1 95 Forskel i udviklingen i byggeomkostnings- og PL-indeks 4 3 1 0 2 74 Er placeringen af heliport korrekt 2 3 0 2 3 84 Kan stram tidsplan overholdes 2 2 2 1 4 90 Fejl og mangler i grænseflader mellem fag 2 2 2 2 5 96 Svigtende opretholdelse af sygehusets drift 2 2 2 2 15
Bilag 3.B - Vurdering af konsekvens Vurdering af konsekvens Tidsplan Økonomi Kvalitet Der er ingen forsinkelse Der er ingen ekstra udgift Ingen betydning for opfyldelse af ekspertpanelets forudsætninger 0 1 2 3 4 under 1 måned under 2 måneder under 4 måneder Over 4 måneder eller kritiske ibrugtagelsesdato bliver overskredet under 30.000 kr. under 500.000 kr. under 6 mio. kr. over 6 mio. kr. Risikoen har en lille betydning for opfyldelse af ekspertpanelets forudsætninger. Det vil dog ikke give kritiske bemærkninger Kvalitet er her defineret som: Fleksibilitet i byggeriet Patientsikkerhed og patientforhold Bedre opgaveløsning og ressourceanvendelse Tryk her Vurdering af sandsynlighed Forekomst Vil aldrig indtræffe Indtræffer hver 10. gang eller sjældnere Risikoen har en betydning for opfyldelse af ekspertpanelets forudsætninger. Dette kan give kritiske bemærkninger Risikoen har væsentlig betydning for opfyldelse af ekspertpanelets forudsætninger. Det vil give kritiske bemærkninger og kan få betydning for bevilling Risikoen har kritisk betydning for opfyldelse af ekspertpanelets forudsætninger. Dette vil få betydning for bevillingen. Eksempel: Løsningen bliver ikke bedre end løsningen end i det gamle sygehus. 0 1 2 3 4 Indtræffer hver 5. gang eller sjældnere Indtræffe hver 2. gang eller sjældnere Indtræffer næsten hver gang Vurdering af konsekvens Påvirkning på Ingen betydning mennesker (PPM) for mennesker 0 1 2 3 4 Risikoen kan have en lille betydning for mennesker. Det vil dog ikke kunne give anledning til kritiske situationer. Ikke behov for tiltag. Risikoen har en betydning for mennesker, og kan give kritiske situationer. Forholdet drøftes med relevante parter og tiltag iværksættes i fht. arbejdsgange, udstyr og/eller værnemidler. Der er ikke øget beredskab i forhold til aktiviteten. Risikoen har væsentlig betydning for mennesker. Det vil give kritiske situationer. Forholdet drøftes med relevante parter og tiltag til beskyttelse og risikostyring iværksættes straks. Der iværksættes øget beredskab og fokus i hele forløbet Risikoen har væsentlig betydning for mennesker, og medfører alvorlige kritiske situationer. Arbejdet standses indtil en løsning er fundet. Der fastholdes øget beredskab og fokus på området under hele forløbet 16
Bilag 4 Økonomisk færdiggørelse (observationer) Samlet projekt 2009-2014 i løbende priser, 2015-2020 i 2015 pl År Oprindelig Akk. Investeringsp rofil (mio. kr.) Revideret Akk. Investeringsp rofil (mio. kr.) Akkumuleret forbrug (mio. kr.) Pct. af total Pct. af total Pct. af total 2009 0,1 0,0% 0,0 0,0% 0,0 0,0% 0,3 0,0% 0,0 0,0% 0,0 0,0% 0,4 0,0% 0,0 0,0% 0,0 0,0% 0,6 0,0% 0,6 0,0% 0,6 0,0% 2010 4,4 0,3% 4,5 0,3% 4,5 0,3% 8,3 0,6% 8,3 0,6% 8,3 0,6% 12,1 0,9% 12,2 0,9% 12,2 0,9% 16,0 1,2% 16,0 1,2% 16,0 1,2% 2011 23,6 1,8% 23,6 1,7% 23,6 1,7% 31,2 2,3% 31,3 2,3% 31,3 2,3% 38,9 2,9% 38,9 2,9% 38,9 2,9% 46,5 3,5% 46,5 3,4% 46,5 3,4% 2012 100,2 7,5% 69,8 5,1% 57,0 4,2% 154,0 11,5% 93,1 6,8% 80,7 5,9% 207,8 15,5% 116,3 8,5% 104,6 7,7% 261,5 19,5% 139,6 10,3% 139,6 10,3% 2013 331,6 24,7% 189,7 13,9% 189,7 13,9% 401,6 29,9% 216,7 15,9% 216,7 15,9% 471,6 35,1% 295,6 21,7% 295,6 21,7% 541,7 40,3% 351,0 25,8% 351,0 25,8% 2014 559,8 41,7% 400,6 29,4% 400,6 29,4% 578,0 43,0% 481,5 35,4% 481,5 35,4% 596,1 44,4% 548,9 40,3% 548,9 40,3% 614,2 45,7% 591,2 43,4% 591,2 43,4% 2015 621,7 46,3% 626,3 46,0% 629,2 46,9% 634,7 46,6% 636,7 47,4% 646,6 47,5% 644,2 48,0% 657,5 48,3% 2016 663,4 49,4% 659,9 48,5% 682,6 50,8% 662,2 48,6% 701,8 52,3% 664,6 48,8% 721,0 53,7% 666,9 49,0% 2017 777,4 57,9% 704,6 51,7% 833,9 62,1% 742,3 54,5% 890,3 66,3% 779,9 57,3% 946,8 70,5% 817,6 60,0% 2018 987,2 73,5% 883,5 64,9% 1.027,7 76,5% 949,4 69,7% 1.068,1 79,5% 1.015,2 74,6% 1.108,6 82,6% 1.081,1 79,4% 2019 1.164,7 86,7% 1.147,2 84,2% 1.220,8 90,9% 1.213,4 89,1% 1.276,9 95,1% 1.279,5 94,0% 1.333,0 99,3% 1.345,6 98,8% 2020 1.335,6 99,5% 1.349,7 99,1% 1.338,1 99,7% 1.353,7 99,4% 1.340,6 99,8% 1.357,8 99,7% 1.342,7 100,0% 1.361,8 100,0% 17
Bilag 4.1 Økonomisk færdiggørelse (observationer) Fase 1 2009-2014 i løbende priser, 2015 i 2015 pl Oprindelig År Investerin gsprofil (mio. kr.)* Pct. af total Revideret Investerin gs-profil** Pct. af total Akkumule ret forbrug Pct. af total 2009 0,1 0,0% 0,0 0,0% 0,1 0,0% 0,3 0,1% 0,0 0,0% 0,3 0,0% 0,4 0,1% 0,0 0,0% 0,4 0,1% 0,6 0,1% 0,6 0,1% 0,6 0,1% 2010 3,9 0,7% 3,9 0,7% 3,9 0,7% 7,2 1,3% 7,2 1,2% 7,2 1,2% 10,5 2,0% 10,5 1,8% 10,5 1,8% 13,8 2,6% 13,8 2,4% 13,8 2,4% 2011 20,3 3,8% 20,3 3,5% 20,3 3,5% 26,7 5,0% 26,7 4,6% 26,7 4,6% 33,2 6,2% 33,2 5,7% 33,2 5,7% 39,7 7,4% 39,7 6,8% 39,7 6,8% 2012 89,9 16,8% 62,4 10,7% 49,4 8,5% 140,0 26,1% 85,1 14,7% 72,4 12,5% 190,2 35,5% 107,8 18,6% 96,3 16,6% 240,3 44,8% 130,5 22,5% 130,5 22,5% 2013 308,1 57,5% 179,2 30,9% 179,2 30,9% 375,8 70,1% 205,2 35,3% 205,2 35,3% 443,5 82,7% 282,3 48,6% 282,3 48,6% 511,3 95,4% 336,8 58,0% 336,8 58,0% 2014 517,5 96,5% 383,3 66,0% 383,3 66,0% 523,7 97,7% 460,3 79,3% 460,3 79,3% 529,9 98,8% 518,6 89,3% 518,6 89,3% 536,1 100,0% 551,4 95,0% 551,4 95,0% 2015 536,1 100,0% 580,6 100,0% 536,1 100,0% 580,6 100,0% 536,1 100,0% 580,6 100,0% 536,1 100,0% 580,6 100,0% 18
Bilag 4.2 Økonomisk færdiggørelse (observationer) Fase 2 2009-2014 i løbende priser, 2015-2020 i 2015 pl År Oprindelig Akk. Investerin gsprofil (mio. kr.)* Pct. af total Revideret Akk. Investerin gsprofil (mio. Pct. af total Akkumule ret forbrug (mio. kr.) Pct. af total 2011 0,0 0,0% 0,0 0,0% 0,0 0,0% 0,0 0,0% 0,0 0,0% 0,0 0,0% 0,0 0,0% 0,0 0,0% 0,0 0,0% 0,0 0,0% 0,0 0,0% 0,0 0,0% 2012 0,3 0,0% 0,0 0,0% 0,0 0,0% 0,7 0,1% 0,0 0,0% 0,0 0,0% 1,0 0,1% 0,0 0,0% 0,0 0,0% 1,4 0,2% 0,0 0,0% 0,0 0,0% 2013 1,7 0,2% 0,0 0,0% 0,0 0,0% 2,1 0,3% 0,0 0,0% 0,0 0,0% 2,4 0,3% 0,0 0,0% 0,0 0,0% 2,7 0,4% 0,0 0,0% 0,0 0,0% 2014 13,5 1,9% 3,5 0,5% 3,5 0,5% 24,3 3,4% 3,5 0,5% 3,5 0,5% 35,1 4,9% 14,5 2,1% 14,5 2,1% 45,9 6,4% 23,0 3,3% 23,0 3,3% 2015 51,0 7,1% 27,9 4,0% 0,0% 56,2 7,8% 35,3 5,0% 0,0% 61,3 8,6% 46,2 6,6% 0,0% 66,5 9,3% 56,1 8,0% 0,0% 2016 80,8 11,3% 57,4 8,2% 0,0% 95,1 13,3% 58,6 8,4% 0,0% 109,4 15,3% 59,9 8,5% 0,0% 123,7 17,3% 61,1 8,7% 0,0% 2017 177,4 24,8% 95,9 13,7% 0,0% 231,1 32,3% 130,7 18,6% 0,0% 284,8 39,8% 165,5 23,6% 0,0% 338,5 47,3% 200,2 28,5% 0,0% 2018 376,9 52,7% 266,1 37,9% 0,0% 415,3 58,0% 332,0 47,3% 0,0% 453,6 63,4% 397,9 56,7% 0,0% 492,0 68,7% 449,2 64,0% 0,0% 2019 545,7 76,2% 515,4 73,5% 0,0% 599,4 83,7% 581,5 82,9% 0,0% 653,1 91,2% 647,6 92,3% 0,0% 706,8 98,8% 699,2 99,7% 0,0% 2020 709,1 99,1% 703,3 100,3% 0,0% 711,3 99,4% 707,3 100,8% 0,0% 713,5 99,7% 711,4 101,4% 0,0% 715,8 100,0% 701,5 100,0% 0,0% 19