Rejsebrev 1 fra Laila Madsen Fra overvejelse til Filippinerne: Min forberedelse startede med at jeg tog kontakt til min internationale koordinator, lige før sommerferien, om at komme i udenlandspraktik, da der ikke var nogle fra min egen klasse der havde lyst til at skulle afsted, kom jeg med til et møde med 4 andre studerende som overvejede filippinerne i deres 3. praktik, på mødet blev der fortalt en masse om filippinerne og organisationen Rise Above som er en organisation af et dansk ægtepar, der blandt andet hjælper danske studerede i filippinerne, og jeg syntes det virkede super spændende og de andre virkede rigtig åbne overfor at jeg skulle tage med. Så samme aften oprettede vi en Facebook gruppe, så vi kunne dele tanker og spørgsmål. Jeg fik lavet og sendt min ansøgning afsted, som blev godkendt så langt så godt.. I sommerferien skulle vi ønske mellem de praktikpladser der var tilbage, og have det på plads med Flemming som er manden bag Rise Above. Efter sommerferien skrev vi under på en kontrakt om at skulle afsted, og hvilken praktik vi skulle i. Herefter gik der laaaang tid hvor der ikke rigtigt skete så meget, men der var alligevel en del der skulle styr på inden februar, hvor vi skulle starte i praktik, vi fik styr på hus som vi valgte at leje gennem Rise Above. Vi skulle ha styr på vacciner, fly biletter, straffe attest, sundheds attest, visum regler (som åbenbart ændres ret ofte) osv. Tiden nærmede sig og vi skulle snart afsted, for mit vedkommende havde jeg lige en 1. årsprøve som skulle bestås, den lå en uge før vi skulle rejse. Så efter dette skulle jeg lige se en masse mennesker, have pakket og det som nu høre til når man skal være væk et halvt år: o Dagen kom og det var tid til afgang fra Københavns lufthavn, hvor vi alle mødtes og der blev taget afsked med familien. Vi fløj KBH-Dubai og Dubai-Manilla, vi valgte at tage nogle dage i Manilla som er hovedstaden her i Filippinerne, det er en meget kaotisk by, men rigtig mange mennesker! Og det er jo smag og behag hvad man er til, men jeg havde de i hvert fald rigtig fint men at vi skulle videre efter et par dage, hvor turen gik videre til Cebu, i lufthaven blev vi mødt af Flemming og Susanne, hans datter, og nogle andre studerende der var kommet tidligere på dagen, vi skulle køre med Susanne, vi hoppede alle bag i bilen, som var en slags kassevogn, med en bænk i hver side, der var godt fyldt og kufferterne skulle selvfølgelig også være der. Men vi kom ind og kom afsted mod det der skulle være vores hjem det næste halve år, det var lidt vildt at tænke på! Vi havde en uges tid her inden det hele ville gå løs.. det var egentlig meget rart lige at kunne vende sig til den store klimaforandring, før man os skulle i gang med at lave noget!:)
Intro møde og introduktion: Det hele startede med et info møde med Rise Above, hvor vi fik sat ansigt på de andre studerende, vi er ca. 70, og hvem man skal arbejde sammen med i sin praktik. Vi fik os mere info om vores praktiksted, fx blev vi for første gang fortalt at den skole vi skal være på, har sommerferie lukket i april og maj! Det satte lige nogle tanker i gang i forhold til at nå timer og mål. Mandagen efter blev vi kørt ud til vores praktiksted og skulle introdoceres af en dame fra Rise Above, ved ikke hvor meget introduktion der var og det virkede faktisk ikke som om de vidste vi skulle komme og hvad vi skulle. Det er et helt nyt praktiksted og der har aldrig været danske studerende her før. Skolen: Vi er 3 studerende på skolen, som er i hver vores klasse. Den første uge var jeg i en klasse for døve og hvor der skulle kommunikeres via tegn sprog. Jeg følte det var en kæmpe udfordring og som ugen gik kunne jeg bare mærke at det slet ikke var mig! Jonas som jeg er i praktik med havde det på samme måde i sin klasse. vi skulle dog senere på ugen ha møde med inspektøren, vi havde aftalt kl 8, men som i så mange andre tilfælde her, så går tingene ikke altid efter planen her! Og vi ventede på kontoret indtil kl 11. hvor hun så lige havde et møde med nogle filippinske studerende først, som fik den største skideballe over at komme uforberedt og i den dur! Vi kunne side og høre det hele og blev liiidt skræmt. Men da det blev vores tur, fik piben pludselig en anden lyd! Vi fik snakket om hvad vores funktion skulle være, forklaret lidt om hvad en pædagog er og hun virkede i det hele taget meget forstående, jeg kom her på banen med at jeg syntes det var rigtigt stor udfordring at være i en døve klasse og jeg gerne ville prøve noget andet hvis det var muligt. Det kunne heldigvis godt lade sig gøre og jeg var oppe og hilse på level 3, hvor jeg blev mødt af en meget smilede lære og snakkende børn!:) Vi aftalte at her skulle jeg primært være og så to eftermiddag kunne jeg få lov at komme i bageriet, hvilket jeg havde ønsket. Og så lavede vi en aftale om at vi kunne tage det op igen om en måned. Inspektøren sluttede mødet af med at fortælle os at når vi kom i morgen, så skulle det være i lange bukser, fordi vi skulle være autoriteter overfor børnene. Det var lige ved at tage pusten fra os. Mandaue school SPED center er med sine ca. 275 elever, en integreret del af den almindelige skole, som rummer 3000 elever. Det er ret stort og indenfor special delen er der blinde, døve samt en del andre syndromer og handicaps, i alderen 3 48 år de er alle mobile. Den klasse jeg er i, rummer 22 børn med forskellige handicaps der er alt fra autister, Downs syndrom, mentalt retarderet, epilepsi skadede, -
så det ikke helt let altid og så er der en lærer tilknyttet. Det er meget anderledes og kan godt virke fustrende, at man ikke kan nå det enkle bars behov. En alm skoledag vil typisk starte kl 7.30, hvor der synges og danses inden klasserne starter kl 8, hvor børnene starter med at gøre klasseværelset rent, der bedes og så går timen i gang. Hvor det hver dag ca. er det samme. Første lektion arbejdes der med bogstaver, næste arbejdes der med tal, om eftermiddagen arbejdes der med sociale kompetencer og kreativitet. Men der har også været en del uger hvor skemaet har set helt anderledes ud, fx har der været: Sportsstævne, Prom, Graduation og Love-week, som før i tiden blev kaldt de handicappedes hvilket skolen fandt nedladende overfor eleverne og deraf kom navnet Love-week. Hvor der var en masse aktiviteter i løbet af ugen, fx var der et stort optog gennem byen fra kirken og hen til skolen. Vi har selv haft arrangeret en risengrødsdag! Målarbejde og vejledning: Jeg er blevet glad for min vejleder som er den lærer der er i klassen. I starten følte jeg ikke rigtig hun havde tid eller vidste at hun var min vejleder, og derfor var det lidt svært at bede om hendes tid, fordi jeg sagtens kunne se hun havde nok at se til! Men hun læste min mål igennem i starten og skrev dem under og vi fik en snak engang imellem. Så kom vi til midtvejsevaluering, det var i skolens sommerferie. Men jeg skrev en besked til hende og forklarede hende situationen. Jeg foreslog at jeg kunne lave et udkast og hun så kunne komme med sine ændringer, her foreslår hun så selv at vi mødes og kigger på det sammen, på trods af hendes sommerferie! Det var rigtig dejligt at hun ville tage sig tid og nu føler jeg os at hun ved mere om hvad det er jeg skal arbejde med i den sidste tid! Oplevelser og kultur: Den klasse jeg er i har sommerferie i april og maj, derfor har jeg været med nogle af de andre studerende rundt på deres praktikpladser. Jeg har været med på en drop in center for gadebørn, det var rigtig spændende og skræmmende på samme tid, der var mange små børn og tanken om at de bare bliver overladt til sig selv når centeret lukker omkring kl 15, den tanke er skræmmende og får virkelig en til at sætte pris på det sikkerheds net der er under alle i DK. Og samtidig er det fedt at se nogle mennesker der prøver at gøre en forskel for de her børn.
Jeg har også været med i en klasse for blinde/svagseende flere gange, faktisk på samme skole som jeg er på, det har været spændende at se hvordan der arbejdes her, der har vi haft gang i kreative aktiviteter. Jonas, som er i klassen til hverdag, og jeg har snakket en del om det at lærerene på skolen ser produktet som det vigtigste og processen/vejen dertil er mere eller mindre ligegyldig. Derfor har Jonas sat fokus på dette og jeg har selvfølgelig støttet op, og er selv i gang med at udarbejde SMTTE-modeller hvor det gøres klart at processen er mere vigtig end selve produktet! Jeg har også flere gange været på et børnehjem, som jeg er blevet ret forelsket i! her er 4 babyer og dengang vi skulle ønske praktik pladser, ønskede jeg allermest at komme til at arbejde med denne målgruppe, så det er bare super fedt at kunne få den mulighed nu! Det nyder jeg i hvert fald rigtig meget. Jeg har været så heldig at få besøg af to skønne piger hjemmefra, som jeg går i klasse med. De var her i 14 dage og der fik vi oplevet en hel masse! Vi har blandt andet været med til feeding på losseplads, hjemmebesøg, arbejdet men en indsamling hjemmefra som den ene af pigerne havde lavet i samarbejde med sit praktiksted. Feeding på lossepladsen: Denne tur havde jeg fået arrangeret i samarbejde med det drop in center jeg havde besøg, hvor de hver onsdag og lørdag afholder feeding på en losseplads hvor folk bor, bogstavelig talt oven i alt skrald. Vi fulgtes med en mand på 21 år, fra drop in centeret som selv har levet på gaden siden han var 5 år, dengang tjente han penge ved at samle skrald, som også er den måde menneskerne her på lossepladsen overlever på! Manden fortalte om sit liv, som jo faktisk startede som det vi stod midt i, nemlig en masse skrald. Han havde forladt sin familie, fordi han godt kunne se at de ikke kunne tage vare på ham og derfor valgte han at kæmpe for sig selv. Han kom på det drop in center hvor han den dag i dag arbejder. På drop in centeret blev han på et tidspunkt udvalgt til at få en fast plads på centeret og fik nu mulighed for at komme i skole og have en form for tryg base, hvor der var sikkerhed for at de basale behov ville blive opfyldt hverdag. I dag bor han stadig på centeret, om dagen fungere han som lærer for børnene der kommer på centeret og om aftenen går han selv i skole for at få sin uddannelse. Han får mad på centeret, betalt sin uddannelse og 2000 p i mdr. hvilket svare til 250kr, her giver han så det halve til sin familie så de kan overleve.
Det har gjort stort indtryk på mig at høre ham fortælle sin historie og se hvordan menneskerne på lossepladsen overlever. Og så syntes jeg det helt fantastisk at opleve disse mennesker evne til at smile, på trods af de udfordringer livet byder dem! Hjemmebesøg: vi var med på hjemmebesøg med min lærer, hvilket hun også har gjort i sin sommerferie, det ville man i hvert fald ikke ha oplevet i Danmark. Men vi var rundt og besøge nogle af de elever der er i min klasse. Jeg har ofte undret mig over hvorfor eleverne ofte kommer i skole og er SÅ trætte at de faktisk nogle gange falder i søvn hen over bordet. Men efter at have set hvordan de bor og hvor de sover, så er det faktisk ikke så underligt mere. Det var sådan at hvis der overhovedet var en seng, så var det en seng, på størrelse med det vi kalder en enkelt mands seng, det var så bare til hele familien og uden madras. Indsamling: Vi fik også brugt nogle af pengene fra indsamlingen og købt en masse skole materialer til min skole for det skal lærere ellers selv finansiere! Og så har vi købt skole ting og legetøj til drop in centeret. De sidste penge er delt mellem skolen og drop in centeret og planen er der skal laves nogle mere permanente projekter for disse. Ud over alt dette har der da også været tid til at nyde lidt af paradiset, som i den grad kan anbefales. Vi har blandet andet besøgt moalboal, hvor den har stået på flotte vandfald (kanwas falls), sol, hygge og go mad! Apo island hvor vi snorklede med havskildpadder, 200 m fra stand kanten, helt tæt på ligesom lokal befolkningen. En meget lille ø med fantastisk natur, som kan opleves på et par dage. Begge steder er ret lokalt præget, hvilket jeg ret godt kan li.
Ellers er det blevet til Bohol og Boracay som er mere turist præget! På Bohol er der flotte ting at se som fx, gammel bambus hængebro, chocolot hills, tasia aber og mag aso vandfaldet her prøvede vi også SUP, som står for stand up paddel, det var ret sjovt. Boracay lægger mest op til fest, sol og lækker strand kåret til en af verdens bedste strande flere gange og der er der vidst en del som har fundet ud af! Vi var der i april og der er det så åbenbart højsæson for tang i vandet, det var vi selvfølgelig lidt trætte af, men eller var det rigtig lækket, dog lidt for mange mennesker efter min smag