KONTUR 2011.indb 1 81% % af de 25 Vidste du at 81 rde indgår Va i til 64 årige i arbejdsstyrken KOMMUNE 2011 www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark 22-03-2012 09:54:32
INTRO Tal til strategien Indhold Strategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen, om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der beskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling. Kontur er en integreret del af den nye Regionale Udviklingsplan. Den viden og de oplysninger der samles i Kontur kan være vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter. Med venlig hilsen Bosætning / side 3 Befolkningsudvikling Flyttemønstre Pendling Indkomst Huspriser Livsstilsgrupper Klima / side 15 CO 2 udledning pr. indbygger Udledning fra husholdning og erhverv Udvikling i CO 2 udledning Bidrag til drivhuseffekt Regional Udvikling / Strategi & analyse Erhvervsforhold / side 19 Arbejdspladser og arbejdsstyrke Virksomhedsstørrelse Erhvervsstruktur Udvikling i erhvervsstruktur Iværksætteri Uddannelse / side 29 Befolkningens uddannelsesniveau De beskæftigedes uddannelsesniveau Uddannelsesforløb Hvor langt er der til uddannelserne? Appendiks / side 35 Kontur 2011 for Kommune er udgivet af Region Syddanmark Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyse Forside: kommune Foto: Lasse Hyldager Design: Mediegruppen Reklamebureau Kort: Kort & Matrikelstyrelsen Side 2 KONTUR 2011
BOSÆTNING I 2011 bor 50.400 personer i Kommune. Der sker en svag befolkningsvækst i den sydlige og vestlige del af kommunen, mens der bliver færre i den nordøstlige del Fremover forventes befolkningstallet svagt stigenede, men med færre børn og unge - og flere i gruppen 65+ Rigtig mange unge særligt pigerne flytter i forbindelse med studiestart i 18-20 års alderen Relativt mange af de der flytter til kommunen er par med børn Indkomstniveauet opgjort pr. indbygger ligger tæt på gennemsnittet i Syddanmark En tredjedel af de beskæftigede pendler hver dag til et job uden for kommunen, mens 24 procent af jobbene i kommunen varetages af indpendlere fra andre kommuner Der er 2.900 flere personer, som dagligt pendler ud af kommunen end ind Fra 2007 til 2010 er huspriserne steget med 4,5 procent. Det tilsvarende tal for regionen er et fald på godt 4 procent, mens priserne på landsplan faldt næsten 12 procent i perioden KONTUR 2011 Side 3
BOSÆTNING Befolkningspyramide 2011 Hele landet 971 1.386 80+ år 82.214 146.377 1.854 2.057 70-79 år 179.759 209.080 3.208 2.963 60-69 år 338.351 347.451 3.574 3.474 50-59 år 359.455 357.582 3.799 3.669 40-49 år 411.490 401.505 2.924 2.806 30-39 år 365.210 363.254 2.402 2.025 20-29 år 330.406 322.364 3.764 3.596 10-19 år 357.715 340.304 2.968 2.915 0-9 år 333.869 317.833 Alder 50.400 indbyggere i kommunen Mænd Kvinder Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i kommunen og i hele landet. Sådan har befolkningen udviklet sig 2006-2010 Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens størrelse fra 2006 til 2010 i kommunen fordelt på sogne. Ølgod over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct. Oksbøl Sådan vil befolkningen udvikle sig 2011-2031 - aldersopdelt 0-24 år 25-64 år 65+ år -9% -8% 51% Syddanmark -4% -7% 44% Hele landet 1% -2% 45% Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2011 til 2031 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier. Side 4 KONTUR 2011
BOSÆTNING Befolkningsfremskrivning 2011-2031 Syddanmark Hele landet 106 104 102 100 2011 = Indeks 100 98 2011 2016 2021 2026 2031 Kurverne viser den forventede befolkningsudvikling fra 2011 til 2031 i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. FLYTninger 2000 og 2010 2000 2010 Vækst 2000-2010 (%) Tilflytning 2.079 1.875-9,8 Indvandring 399 424 6,3 Samlet tilflytning 2.478 2.299-7,2 Fraflytning 2.093 2.106 0,6 Udvandring 226 237 4,9 Samlet fraflytning 2.319 2.343 1,0 Nettotilflytning 159-44 - Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. UDVIKLING I FLYTninger 2000-2010 2.700 2.500 2.300 2.100 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Tilflytning Fraflytning Figuren giver et billede af udviklingen fra 2000 til 2010. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. KONTUR 2011 Side 5
BOSÆTNING Hvem flytter Til og fra kommunen? 150 50 Antal flytninger Antal flytninger 100 0 0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år -50-100 -150-200 Til Fra Netto Alder Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er Til Fra Netto opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2009 og 2010. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. B07_Hvem flytter til og fra kommunen 290611 3. træk.xlsx hvilke kommuner har nettotilflytning 2010? over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning) Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet. Side 6 KONTUR 2011.indb 6 KONTUR 2011 22-03-2012 09:54:43
BOSÆTNING FLYTNINGER TIL OG FRA 2008-2010 top 10 over Tilflytninger Tilflyttere 2008-2010 Nettotilflytning over 50 20 til 50 10 til 20-10 til -20-20 til -50 under -50 1.935 32,4% RingkøbingSkjern 529 8,9% Billund 396 6,6% Aarhus 255 4,3% Vejen 236 4,0% Vejle 186 3,1% København 179 3,0% Odense 164 2,7% Herning 157 2,6% Kolding 137 2,3% Esbjerg top 10 over fraflytninger Fraflyttere 2008-2010 Grøn viser fra hvilke kommuner, der har været en nettotilflytning til. Orange viser til hvilke kommuner, der har været en nettofraflytning fra i perioden 2008-2010. Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2008-2010. Andel af samtlige tilflyttere Andel af samtlige fraflyttere 1.986 30,4% RingkøbingSkjern 564 8,6% Aarhus 545 8,3% Billund 380 5,8% København 290 4,4% Odense 218 3,3% Vejen 206 3,1% Vejle 190 2,9% Kolding 166 2,5% Herning 148 2,3% Esbjerg NettotilFlytning fordelt på indkomst 2010 400.000 kr. + 12 300.000-399.999 kr. -3 200.000-299.999 kr. -32 100.000-199.999 kr. -87 0-99.999 kr. -149 Figuren viser nettotilflytning i 2010 i antal personer, fordelt på indkomstintervaller. Med i opgørelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 år. KONTUR 2011 KONTUR 2011.indb 7 Side 7 22-03-2012 09:54:49
BOSÆTNING familietilflytninger 2010 60% Andel af familietilflytninger 40% 20% Syddanmark Hele landet 0% Enlig uden børn Enlig med børn Par uden børn Par med børn Figuren viser hvilke familietyper der flyttede til kommunen i 2010. Andelene for regionen og hele landet er gennemsnit af hhv. kommunerne i regionen og af alle kommuner i hele landet. pendlingsmønstre i Kommunen 2000 2010 Vækst 2000-2010 Antal 4.618 5.412 17,2% Indpendling I procent af antal arbejdspladser 19,1% 24,0% 5,0 pct.point Antal 7.137 8.341 16,9% Udpendling I procent af antal beskæftigede borgere 26,7% 32,8% 6,1 pct.point Nettoindpendling Totalt antal -2.519-2.929 - Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopæl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Datakilde: CRT (SAM-K) Side 8 KONTUR 2011
BOSÆTNING Udpendling fra varde 2000 og 2010 5.000 2000 2010 4.000 3.909 4.392 Antal pendlere 3.000 2.000 1.000 1.134 1.073 682 967 0 Esbjerg Billund Ringkøbing- Skjern 228 Vejen 277 102 Vejle 190 Figuren viser udpendling i 2000 og i 2010 til de kommuner, som flest pendler til. Datakilde: CRT (SAM-K) Indpendling til varde 2000 og 2010 2.500 2.472 2.000 1.995 2000 2010 Antal pendlere 1.500 1.000 703 745 500 410 443 244 274 119 129 0 Esbjerg Ringkøbing- Skjern Billund Vejen Herning Figuren viser indpendling i 2000 og i 2010 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke. Datakilde: CRT (SAM-K) KONTUR 2011 Side 9
BOSÆTNING Så langt kan man komme! Holstebro Fra i bil på: 0-30 min. 30-60 min. Bjerringbro Hadsten Kjellerup Hornslet Løgten Hammel Hinnerup Lystrup Sunds Ringkøbing Ebeltoft Silkeborg Herning Ikast Aarhus Galten Viby Ry Videbæk Hørning Beder Skanderborg Mårslet Odder Skjern Brande Tarm Horsens Give Ølgod Grindsted Hedensted Billund Vejle Kalundborg Børkop Egtved Fredericia Bogense Strib Esbjerg Brørup Vejen Bramming Nordby Otterup Kolding Middelfart Søndersø Kerteminde Vamdrup Odense Aarup Rødding Bellinge Ribe Assens VojensHaderslev Munkebo Langeskov Korsør Nyborg Ringe Skærbæk Faaborg Rødekro Aabenraa Løgumkloster Svendborg Nordborg Fynshav Holstebro Tønder Tinglev Hadsten Kjellerup Fra med offentlig transport på: Rudkøbing Bjerringbro 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Hornslet Løgten Hammel Hinnerup Lystrup Sunds Ringkøbing Ebeltoft Silkeborg Herning Ikast Aarhus Galten Viby Ry Videbæk Hørning Skanderborg Beder Mårslet Odder Skjern Brande Tarm Horsens Give Ølgod Grindsted Hedensted Billund Vejle Egtved Kalundborg Børkop Fredericia Bogense Strib Esbjerg Nordby Bramming Otterup Kolding Middelfart Brørup Vejen Søndersø Kerteminde Vamdrup Aarup Rødding Odense Bellinge Ribe Haderslev Vojens Assens Munkebo Langeskov Korsør Nyborg Ringe Skærbæk Øverste kort viser, hvor langt man kan nå fra byen i bil på hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, Faaborg Svendborg at farten i byer er 50Løgumkloster km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 110 km/t og på andre veje er 60 km/t. Rødekro Nordborg Aabenraa Fynshav Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan nå ved hjælp af kollektiv Rudkøbing transport på hhv. 30, 60 og 90 Tinglev Tønder minutter. Datakilde: Rejseplanen.dk og egne beregninger Side 10 KONTUR 2011.indb 10 KONTUR 2011 22-03-2012 09:54:58
BOSÆTNING INDKOMST PR. INDBYGGER 2008 og 2009 Indkomst 2008 Område Indkomst 2009 Fanø 240.327 238.397 Middelfart 226.772 221.847 Vejle 227.609 221.644 Kolding 227.417 219.620 Fredericia 222.718 219.401 Esbjerg 219.613 216.085 Kerteminde 215.506 213.333 Haderslev 214.250 213.223 Billund 219.551 212.511 Nyborg 211.962 212.195 216.371 211.728 Svendborg 213.095 208.634 Odense 207.680 207.550 Assens 208.344 206.939 Faaborg-Midtfyn 209.454 205.897 Aabenraa 213.372 205.371 Vejen 210.771 204.032 Nordfyns 207.053 202.773 Ærø 203.204 202.028 Langeland 200.920 200.484 Tønder 205.264 199.213 Sønderborg 209.503 196.528 Syddanmark 215.213 210.822 Hele landet 225.920 222.750 INDKOMST PR. indbygger I ALLE LANDETS KOMMUNER 2009 over 222.000 kr. 208.000 til 222.000 kr. under 208.000 kr. Både tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger. INDKOMSTFORDELING 2009 Syddanmark Hele landet 400.000+ kr. 300.000-399.999 kr. 200.000-299.999 kr. 100.000-199.999 kr. 0-99.000 kr. 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 år i kommunen, i Syddanmark og i hele landet. 66 Syddanmark Hele landet KONTUR 2011 KONTUR 2011.indb 11 Side 11 22-03-2012 09:55:02 B21 Indkomstfordeling i kommunen 2009 281011.xlsx
BOSÆTNING Huspriser i Syddanmark fordelt på kommuner og byer Kommune Gennemsnitspris i kommunen (kr. pr. m 2 ) Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i kommunerne og i de større byer. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i 3. og 4 kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 2011. By Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m 2 ) Odense 12.953 Odense 13.438 Middelfart 11.496 Middelfart 13.611 Fanø 11.415 Kolding 11.298 Kolding 13.379 Vejle 11.270 Vejle 13.801 Fredericia 11.192 Fredericia 11.404 Svendborg 11.081 Svendborg 12.574 Esbjerg 10.379 Bramming 9.548 Esbjerg 11.911 Ribe 10.402 Nyborg 10.045 Nyborg 12.164 Kerteminde 9.719 Kerteminde 13.901 Munkebo 9.256 Sønderborg 8.237 Nordborg 5.803 Sønderborg 11.387 Faaborg-Midtfyn 8.114 Faaborg 10.158 Ringe 10.224 Billund 7.907 Billund 10.023 Grindsted 9.035 Assens 7.845 Assens 9.116 Haarby - 7.671 10.145 Haderslev 7.647 Haderslev 10.328 Vojens 7.589 Aabenraa 7.480 Rødekro 8.934 Aabenraa 9.743 Nordfyns 7.264 Bogense 9.914 Otterup 9.979 Vejen 7.139 Rødding - Vejen 8.770 Ærø 6.384 Marstal 6.959 Ærøskøbing - Tønder 6.258 Skærbæk - Tønder 7.197 Langeland 6.179 Rudkøbing 7.501 Syddanmark 9.651 Byer 11.811 I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris. Datakilde: OIS Side 12 KONTUR 2011
BOSÆTNING Huspriser i alle landets kommuner Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet, men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris 2010 på handlede parcel- og rækkehuse. Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen Udvikling i huspriser 2007-2010 Kommune 2007-2008 (pct.) 2008-2009 (pct.) 2009-2010 (pct.) 2007-2010 (pct.) Assens 6,5% -4,8% -2,8% -1,4% Billund 11,9% -6,7% 1,0% 5,5% Esbjerg 1,5% -5,1% 3,7% -0,1% Fanø 7,3% 1,6% -3,0% 5,7% Fredericia 2,2% -10,4% -2,8% -11,0% Faaborg-Midtfyn 5,8% -8,6% -2,7% -5,8% Haderslev 6,2% -4,2% -6,1% -4,5% -0,9% -10,4% -1,5% -12,5% Kolding 1,0% -8,1% 1,0% -6,2% Langeland 2,0% -0,2% -7,6% -5,9% Middelfart 3,1% -11,0% 5,4% -3,2% Nordfyns 6,3% -9,2% -1,0% -4,4% Nyborg 3,5% -2,3% 1,3% 2,4% Odense -0,8% -9,2% 1,9% -8,3% 5,7% -8,5% -1,3% -4,5% Kerteminde Svendborg 4,9% -3,6% -3,3% -2,3% Tønder -2,2% 1,8% 5,7% 5,2% 6,1% -2,4% 0,9% 4,5% Vejen 10,4% -5,0% -6,6% -2,1% Vejle 2,5% -5,3% -2,0% -4,9% Ærø -2,1% 6,3% -5,3% -1,4% Aabenraa 2,4% -4,2% 1,2% -0,8% Syddanmark 2,8% -6,5% -0,4% -4,2% Hele landet -4,3% -10,2% 2,9% -11,6% Sønderborg Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m2). Datakilde: Realkreditrådet og Realkreditforeningen KONTUR 2011 KONTUR 2011.indb 13 Side 13 22-03-2012 09:55:06
BOSÆTNING Livsstilsgrupper Velhavere Fællesskab Storbyliv Seniorer Boligejere med overskud Komfort og hygge Unge på vej Livet på gården Kortet viser kommunens største by opdelt på kvadrater (100mx100m). Farven angiver den dominerende livstilstype for de personer der bor i kvadratet. Livsstilsgrupperne giver et billede af måden vi lever på, vores værdier og præferencer, og er beskrevet nærmere i appendiks, s. 35. Datakilde: Geomatic a/s Side 14 KONTUR 2011
KLIMA KL MA CO 2 udledningen pr. indbygger i Kommune ligger lige under gennemsnittet i resten af Syddanmark og for hele landet 59 procent, eller 5 ton af den årlige CO 2 udledning pr. indbygger i kommer fra virksomhederne Siden 2000 er den årlige CO 2 udledning pr. indbygger i faldet fra 11,4 ton til 8,5 ton pr. indbygger. Det går også den rigtige vej med s samlede bidrag til drivhuseffekten. Virksomhedernes bidrag er faldet med 10 procent og husholdningernes bidrag er faldet 13 procent fra 2000 til 2009 Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO 2 udledning er et af klimainitiativerne i den Regionale Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes på www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk i rapporten Energiregnskaber, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasserne og produktion af vedvarende energi, og i talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige. KONTUR 2011 Side 15
KLIMA CO2 udledning pr. indbygger i kommunerne 2009 8,7 til 25 ton 7 til 8,7 ton 0 til 7 ton Kortet viser den årlige CO2 udledning pr. indbygger i ton i alle landets kommuner. CO2 udledning pr. indbygger 2009 Syddanmark RSD 3,24 37% 3,49 41% 4,99 59% Erhverv Husholdninger 5,44 63% Husholdninger Erhverv Husholdninger Erhverv Figurerne viser CO2 udledning pr. indbygger i ton i kommunen og regionen i 2009 K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt på erhverv og husholdninger 290611.xlsx for henholdsvis husholdninger og erhverv. K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt på erhverv og husholdninger 290611.xlsx Side 16 KONTUR 2011.indb 16 KONTUR 2011 22-03-2012 09:55:21
KLIMA co 2 Udledning I DE SYDDANSKE KOMMUNER 2009 Figuren viser CO 2 udledningen i ton pr. indbygger i 2009 for de syddanske kommuner samt Syddanmark og hele 5,8 9,3 9,2 9,1 8,7 8,6 8,6 8,6 8,5 8,5 8,4 8,1 8,1 7,5 7,4 7,2 6,9 6,6 8,7 8,8 10,9 10,7 10,4 18,2 landet. Udvikling i CO 2 udledning pr. indbygger 12 11 Syddanmark Hele landet Ton udslip pr. indbygger 10 9 Figuren viser udviklingen i CO 2 udledning pr. indbygger i kommunen målt i ton. 8 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Syddanmark Hele landet KONTUR 2011 Side 17
KLIMA CO 2 udledning pr. indbygger fordelt på sektor 110 100 90 80 70 60 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Fremstilling Service Husholdninger Befolkningsudvikling Figuren viser udviklingen i udledningen af CO 2 pr. indbygger i kommunen i 2009 fordelt på fremstilling, service og husholdning samt befolkningsudviklingen i samme periode. Indekstal (år 2000 = indeks 100). Bidrag til drivhuseffekten Absolut udslip (ton GWP) Udvikling 2000-2009 Syddanmark Syddanmark Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 460.620 4.354.208 11% -7% Fremstillingsvirksomhed 91.209 2.488.151-49% -46% Energi- og vandforsyning 2.426 127.514 27% 54% Bygge og anlæg 14.196 332.679-9% 14% Handel, hotel- og restauration 28.131 838.827-18% 3% Transport, post og tele 14.076 688.591-50% -1% Finansiering og forretningsservice 6.175 201.063-16% 7% Offentlige og personlige tjenester 26.273 1.030.102-15% -4% Erhverv i alt 643.106 10.061.136-10% -19% Husholdninger 180.531 3.967.749-13% -11% Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til drivhuseffekten. Bidraget kaldes Global Warming Potential (GWP) og er en sammenvejning af udledningen af CO 2, lattergas og methan. I sammenvejningen er udledningen af lattergas og methan omregnet til CO 2 ækvivalenter. Side 18 KONTUR 2011
ERHVERVSFORHOLD ERHVERV$- FORHOLD 29 procent af de beskæftigede i Kommune arbejder i en virksomhed med under 10 ansatte Med bopæl i kan man inden for en afstand svarende til 30 og 60 minutters kørsel nå hhv. 58.000 og 183.000 arbejdspladser 81 procent af de 25-64 årige indgår i arbejdsstyrken, hvilket er usædvanligt mange. Det tilsvarende tal for hele landet er 79,5 procent I den private sektor er der en relativ specialisering inden for møbler/beklædning, fødevarer og energi/miljø IT/kommunikation har mistet mere end hver femte beskæftigede fra 2009 til 2010 Der etableres relativt få nye virksomheder, men iværksætterne i kommunen har en høj overlevelsesandel og bidrager med en relativ stor andel af det samlede antal job NB! Antal arbejdspladser i tabellen på s. 20 og i cirkeldiagrammerne på s. 24 er ikke direkte sammenlignelige med tilsvarende tal i Kontur 2010. Det skyldes dels at Kontur 2011 viser arbejdsstedsbeskæftigelse mens Kontur 2010 viser antal job, dels at Danmarks Statistik i 2011 skiftede til en bedre datakilde, hvilket resulterede i et fald i beskæftigelsen på 70.000 personer på landsplan. KONTUR 2011 Side 19
ERHVERVSFORHOLD Arbejdspladser i de syddanske kommuner 2010 Arbejdspladser pr. 100 indbyggere Antal arbejdspladser (heraf private) Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private) Assens 15.144 (10.573) 68 (47) Billund 16.483 (12.848) 121 (94) Esbjerg 58.337 (38.356) 95 (63) 1.022 (670) 58 (38) Fredericia 26.683 (16.670) 101 (63) Faaborg-Midtfyn 20.207 (13.362) 74 (49) Haderslev 24.825 (15.331) 84 (52) Kerteminde 10.925 (8.458) 88 (68) Kolding 48.808 (35.371) 103 (75) Langeland 5.069 (3.172) 72 (45) Middelfart 16.010 (10.448) 80 (52) Nordfyns 9.969 (6.824) 63 (43) Nyborg 11.520 (6.473) 69 (39) Odense 96.271 (57.845) 96 (58) Svendborg 24.224 (14.197) 78 (46) Sønderborg 33.905 (22.279) 87 (57) Tønder 17.753 (12.012) 86 (58) 22.524 (15.491) 87 (60) Vejen 18.619 (13.928) 84 (63) Vejle 52.201 (34.753) 92 (62) Ærø 2.471 (1.551) 73 (46) 27.398 (18.337) 86 (58) 560.368 (368.949) 89 (58) 2.684.992 (1.732.204) 91 (58) Fanø Aabenraa Syddanmark Hele landet Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 år 87 til 180 73 til 87 0 til 73 Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 årige. I parentes vises antal arbejdspladser i det private. Beskæftigede i Kommunen Ølgod Antal beskætigede i de enkelte sogne i 2. kvartal 2010 3.000 til 6.000 1.000 til 3.000 0 til 1.000 Datakilde: CVR Side 20 KONTUR 2011.indb 20 Oksbøl KONTUR 2011 22-03-2012 09:55:42
ERHVERVSFORHOLD Adgang til arbejdspladser 2011 Tabellen viser antallet af beskæftigede borgere i kommunen, samt hvor mange indenlandske arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den største by. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen. og CVR Kommune Antal beskæftigede borgere Antal arbejdspladser inden for 30 min. fra den største by i kommunen Antal arbejdspladser inden for 60 min. fra den største by i kommunen Assens 19.470 28.725 257.040 Billund 13.222 55.767 339.160 Esbjerg 55.219 67.747 231.263 Fanø 1.528 37.698 81.620 Fredericia 23.318 140.842 529.350 Faaborg-Midtfyn 24.185 36.815 173.424 Haderslev 26.618 93.815 359.261 Kerteminde 10.936 98.345 207.672 Kolding 44.166 160.944 556.910 Langeland 5.707 20.041 124.863 Middelfart 18.070 147.940 439.628 Nordfyns 13.986 95.883 289.365 Nyborg 14.345 125.654 280.041 Odense 87.529 168.609 357.847 Svendborg 26.959 79.495 193.105 Sønderborg 33.998 50.276 104.102 Tønder 18.719 13.535 84.983 25.453 58.270 183.295 Vejen 20.885 96.126 373.571 Vejle 52.752 183.296 641.122 Ærø 2.819 1.506 1.506 Aabenraa 27.887 59.692 203.708 Job fordelt på Virksomhedsstørrelse 2010 Område 1-9 job 10-19 job 20-49 job 50+ job Job i alt 29,4% 18,2% 18,4% 34,0% 23.901 Syddanmark 22,9% 14,7% 18,8% 43,7% 583.671 Hele landet 21,5% 13,2% 18,1% 47,2% 2.811.148 Tabellen viser fordelingen af job efter arbejdsstedernes størrelse for kommunen. KONTUR 2011 Side 21
ERHVERVSFORHOLD arbejdsstyrke og beskæftigelse 2001-2010 86 Arbejdsstyrke (DK) Arbejdsstyrke () Beskæftigelse (DK) Beskæftigelse () Andel af befolkningen 25-64 år (%) 82 78 74 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 årige der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet. Hvad laver de 25-64 årige? 7,8 71,1 2,4 10,8 7,9 Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken Hele landet 5,8 68,8 2,9 11,6 10,9 0% 20% 40% 60% 80% 100% Figuren viser den socioøkonomiske status for borgerne i alderen 25-64 år i 2010. Side 22 KONTUR 2011
ERHVERVSFORHOLD Udvikling I Ledighed 2000-2017, sydvestjylland Antal arbejdsløse 2.500 2.000 1.500 1.000 Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområdet Sydvestjylland (Esbjerg, Fanø, Tønder og Kommuner). De stiplede linier er fremskrevne tal. Datakilde: CRT (SAM-K og LINE) 500 Kvinder Mænd 0 2000 2005 2010 2015 År Område Indkomst pr. beskæftiget (kr.) Fanø 370.814 Middelfart 365.873 Vejle 364.528 Fredericia 363.301 Kolding 360.534 Kerteminde 360.151 Esbjerg 355.230 Odense 350.794 Billund 350.620 Sønderborg 348.721 348.658 Svendborg 348.479 Haderslev 347.973 Nyborg 347.340 Assens 345.725 Aabenraa 343.127 Vejen 342.129 Faaborg-Midtfyn 341.869 Nordfyns 337.136 Tønder 336.918 Ærø 326.665 Langeland 324.376 Syddanmark 351.499 Hele landet 367.703 indkomst pr. beskæftiget 2009 Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget borger i alderen 25-64 år. Bruttoindkomst er primært erhvervsindkomst. Datakilde: CRT (SAM-K) KONTUR 2011 Side 23
ERHVERVSFORHOLD arbejdspladser i privat og offentlig sektor 2010 7.033 31% 952.788 35% Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser 15.491 69% 1.732.204 65% Hele landet Kommunens erhvervsstruktur - den private sektor 2010 Fødevarer Møbler/beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Syddanmark og i hele landet, fordelt på ressourceområder. Energi/miljø Medico/sundhed Øvrige erhverv 0 5 10 15 20 25 procent Syddanmark Hele landet erhvervsspecialisering 2010 Figuren viser kommunens andel af den private beskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde. Den lodrette linje viser kommunens samlede andel af den private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet. Fødevarer Møbler/beklædning Energi/miljø Bygge/bolig Turisme Transport Øvrige erhverv Medico/sundhed IT/kommunikation 0,89 0,0 0,5 1,0 1,5 procent Side 24 KONTUR 2011
ERHVERVSFORHOLD Turisme Energi/miljø Bygge/Bolig Transport Medico/Sundhed IT/kommunikation Fødevarer Møbler/Beklædning Offentlige sektor Øvrige Erhverv Alle erhverv Udvikling i erhvervsstrukturen 2004-2008 Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. -20-10 0 10 20 30 40 procent Hele landet Udvikling i erhvervsstrukturen 2009-2010 Figuren viser udvikling i antallet af beskæftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor. Offentlige sektor Medico/Sundhed Fødevarer Møbler/Beklædning Turisme Energi/miljø Transport Bygge/Bolig IT/kommunikation Øvrige Erhverv Alle erhverv -25-20 -15-10 -5 0 5 procent Hele landet Ressourceområder hvad er det? Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer at et ressourceområde i princippet er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer): Primære erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer) Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer) Se appendiks, s.35, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde. KONTUR 2011 Side 25
ERHVERVSFORHOLD Detaljeret erhvervsstruktur 2010 Ressourceområde Primære erhverv Fremstillingserhverv Støtteerhverv Serviceerhverv I alt Fødevarer 1.662 808 267 1.298 4.035 Møbler - 369-108 477 Beklædning - 410-303 713 Turisme - - - 652 652 Bygge/bolig 31 1.506 5 2.618 4.160 IT/kommunikation - 66 12 376 454 Transport - 8-978 986 Energi/miljø 1 438-227 666 Medico/sundhed - 12-387 399 Øvrige - - - - 2.783 I alt 1.694 3.617 284 6.947 15.325 Erhvervsspecialisering: lidt specialiseret specialiseret meget specialiseret Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne. Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor. bearbejdet af e-statistik.dk styrker og svagheder 5% Vækst i beskæftigelse i kommunen. 2009-2010 0% -5% -10% -15% -20% Øvrige erhverv Medico/sundhed Transport IT/kommunikation Turisme Fødevarer Energi/miljø Møbler/beklædning Bygge/bolig Gns. vækst i beskæftigelse i kommunen Gns. vækst i beskæftigelse på landsplan -25% Svag 0 Neutral 1 Stærk 2 Erhvervsspecialisering Antal beskæftigede: Få Mange Vækst i beskæftigelse på landsplan 2009-2010: Høj Mellem Lav Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor i kommunen. og e-statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun områder med en vis minimumsstørrelse). Side 26 KONTUR 2011
ERHVERVSFORHOLD Nye virksomheder 2001-2008 11% 10% Etableringsrate Etableringsrate 9% 8% 7% 6% 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Syddanmark Hele landet År Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder. Region Syddanamrk Hele landet E16_Nye virksomheders etableringsrate 2001 2008 290811.xlsx Nye virksomheder 2008 Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder 8,9 til 10,7 pct. 7,5 til 8,9 pct. 5,6 til 7,5 pct. KONTUR 2011 Side 27
ERHVERVSFORHOLD Iværksætteri overlevelse og jobvækst 7 Billund 6 5 Jobskabelse 4 3 2 Fanø Esbjerg Odense Kolding Nordfyns Nyborg Haderslev Sønderborg Vejle Vejen Ærø Assens Tønder Svendborg Fredericia Faaborg-Midtfyn Kerteminde Aabenraa Middelfart 1 Langeland 0 52% 54% 56% 58% 60% 62% 64% Overlevelsesandel Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2004 og 2005, stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2009 og 2010-5 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. De nye virksomheders jobandel 5,7% 6,3% 6,9% 7,3% 7,5% 7,7% 7,8% 8,3% 8,6% 9,4% 9,5% 10,4% 11,3% 11,4% 11,6% 11,9% 11,9% 12,2% 12,6% 12,9% 14,0% 17,6% 9,2% 9,7% Søjlerne viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2004-2008) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2009. Side 28 KONTUR 2011
UDDANNELSE Uddannelsesniveauet i Kommune ligger under gennemsnittet for regionen og hele landet Andelen af højt uddannede i beskæftigelse i kommunen er blandt de laveste i regionen - særligt i den private sektor De unge, som forlader kommunen bliver betydeligt bedre uddannede, end de der bliver i kommunen Hver sjette pige og mere end hver femte dreng, der forlod grundskolen i i 2009, vil være ufaglært om 25 år I fremtiden forventes der en stigning i antallet af beskæftigede med en mellemlang eller lang videregående uddannelse i Sydvestjylland. Til gengæld forventes et kraftigt fald i antallet af beskæftigede uden uddannelse og med erhvervsfaglig uddannelse KONTUR 2011 Side 29
UDDANNELSE Gymnasial udd. Grundskole Erhvervsudd. KVU MVU LVU I alt - pct. 26,7 3,8 45,3 7,2 14,0 3,0 100 Syddanmark 25,2 4,8 41,3 6,5 17,1 5,1 100 Hele landet 22,9 6,3 38,0 6,1 17,8 8,9 100 Uddannelsesniveau 2010 Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen 25-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2010 beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2010 31,5% 31,6% 33,1% 34,8% 35,2% 35,4% 36,4% 36,5% 37,3% 37,5% 37,7% 38,3% 38,8% 39,0% 39,4% 41,0% 42,9% 43,0% 44,6% 46,1% 46,3% 46,6% 41,3% 42,5% 7,2% 7,2% 7,5% 8,3% 8,4% 8,6% 8,9% 9,1% 9,5% 9,5% 10,0% 10,2% 10,3% 10,4% 11,2% 11,2% 11,7% 12,1% 12,3% 13,5% 13,8% 13,9% 10,8% 16,0% De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i kommunen. Offentlig sektor inkluderer offentligt ejede selskaber. bearbejdet af e-statistik.dk Side 30 KONTUR 2011
UDDANNELSE bopæl og uddannelse 15 år efter grundskolen Tabellen viser uddannelsesniveauet, for de der forlod grundskolen i 1991, 1992, 1993 og 1994, fordelt på fire grupper: de unge, der forlod grundskolen i Kommune og fortsat var bosat i kommunen 15 år senere de unge, der forlod grundskolen i og flyttede væk, men igen var bosat i kommunen 15 år senere de unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end, men var bosat i 15 år senere de unge, der forlod grundskolen i, men ikke var bosat i kommunen 15 år senere Fortsat i kommunen Piger Drenge Uden erhvervskomp. udd. 16% 17% Erhvervsfaglig + KVU 56% 78% MVU + LVU 28% 5% Samlet antal 228 320 Hjemvendte Piger Drenge Uden erhvervskomp. udd. 17% 18% Erhvervsfaglig + KVU 42% 67% MVU + LVU 41% 15% Samlet antal 211 203 Tilflyttere Piger Drenge Uden erhvervskomp. udd. 27% 27% Erhvervsfaglig + KVU 45% 56% MVU + LVU 28% 17% Samlet antal 376 310 Fraflyttere Piger Drenge Uden erhvervskomp. udd. 15% 18% Erhvervsfaglig + KVU 34% 43% MVU + LVU 51% 39% Samlet antal 648 597 KONTUR 2011 Side 31
UDDANNELSE De unges uddannelsesniveau om 25 år Drenge Piger 16% 21% 27% 39% 56% 40% Uden erhvervskompetence Erhvervsfaglig Videregående Hele landet Drenge Piger 17% 25% 25% 32% 57% 42% Figurerne viser forventet uddannelsesniveau om 25 år, hos drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2009, i kommunen og i hele landet. Tallene er baseret på en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Uden erhvervskompetence omfatter personer der har en grundskoleuddannelse eller en gymnasial uddannelse som deres højeste fuldførte uddannelse. Datakilde: Undervisningsministeriet Side 32 KONTUR 2011
UDDANNELSE Så mange forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse Assens Billund Esbjerg Fanø Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Vejen Vejle Ærø Aabenraa Syddanmark Hele landet Drenge 84 84 85 82 82 84 86 85 87 81 85 84 86 83 86 87 86 88 85 85 86 84 85 84 Piger 89 92 89 92 91 89 90 88 88 91 90 90 91 91 90 91 91 91 91 90 92 90 90 91 Tabellen viser andel (i pct.) af de unge, som forlod 9. klasse i 2009, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse i de efterfølgende 25 år. Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal tage en videregående uddannelse. Datakilde: Undervisningsministeriet Udvikling i antal beskæftigede 2010-2020 Sydvestjylland -2.150 Uden kompetencegivende udd. -2.700 Erhvervsfaglig udd. 250 KVU 450 MVU 700 LVU -2.450 Alle uddannelser Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2010 til 2020. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområdet Sydvestjylland (Esbjerg, Fanø, Tønder og kommuner). Datakilde: CRT (SAM-K og LINE) KONTUR 2011 Side 33
UDDANNELSE Hvor langt er der til Gymnasierne? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nærmeste: Grindsted Vejle Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Højere forberedelseseksamen (HF) Fredericia Esbjerg Vejen Kolding Middelfart Søndersø Odense Nyborg Ribe Glamsbjerg Haderslev Ringe Toftlund Tønder Oure Faaborg Aabenraa Svendborg Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik Sønderborg Marstal Hvor Langt er der til de Erhvervsfaglige uddannelser? Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transport for at komme til nærmeste: Grindsted Vejle Social- og sundhedsskole Teknisk skole Handelsskole Fredericia Esbjerg Vejen Kolding Middelfart Odense Nyborg Ribe Glamsbjerg Haderslev Svendborg Aabenraa Tønder Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min. nmarks Statistik Sønderborg Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet november 2011. Datakilde: Rejseplanen Side 34 KONTUR 2011.indb 34 KONTUR 2011 22-03-2012 09:55:57
APPENDIKS livsstilsgrupper Boligejere med overskud overskud udgør en gruppe af relativt velhavende familier. Disse residerer i attraktive forstæder og i provinsbyer over hele landet. Aldersprofilen er bred og voksen i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgør pensionen og den stor friværdi i boligen et bekvemt grundlag for at forsøde alderdommen. Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestående primært af familier med børn. Både familier med de helt små børn, teenagere og tweens, samt typen B2 Plads i reden hvor de voksne er over 50, og børnene er flyttet fra hjemmet. I Komfort og hygge arbejder man hårdt på at rykke fremad og opad, hvilket man trives godt med. For en stor del af gruppen er efterløn og et frit otium noget der nærmer sig, og dette ser man frem til. Livet på landet omfatter både de professionelle landmænd, de stolte håndværksmestre og de lokale, som gennem flere generationer har levet livet på landet. Derudover er der et tilflyttende segment i denne gruppe, som flytter til landbrugsejendomme grundet behov for et liv på en gård, men uden at have erhvervsmæssig tilknytning til landbruget. Fællesskab udgøres af forskellige boliggrupper i både parcelhuse, lejligheder og række- og kædehuse og befinder sig geografisk såvel i byområder i hovedstadsområdet som i provinsen. Offentlig leje er typisk, men også andelsboliger, ejerboliger og privat leje er en mulighed i dette segment. Fælles for hele gruppen er, at man søger fællesskabet med andre og er bosat på et mindre areal, og ofte er man mere blandet socialt end andre grupper. Seniorer er en sammensætning af mange uensartede typer. De bor landet over i egne boliger, i sommerhuse, i lejligheder eller værelser på plejehjem. Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser, hvad angår baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet og stillingtagen til moderne virkemidler i hverdagen. I andre henseender ligner seniorer hinanden meget og har alle alderen og erfaringen tilfælles. Storbyliv findes i mange varianter, og gruppen spænder bredt: helt fra unge, nyetablerede familier i og omkring de største danske byer, til mere etablerede familier godt i gang med job og familie, og videre til ældre husstande med enlige voksne eller singler i leje- eller andelsboliger. Velhavere dækker landets mest velhavende familier og højest uddannede i samfundet. Man har et stort økonomisk råderum og bor i store huse landet over, fra herskabslejligheder og penthouselejligheder i de største byer, til liebhavervillaer eller ligefrem palæer i de mest eftertragtede kvarterer. Ofte residerer de nær skov og strand og sjældent langt fra en golfbane. Hvis man vil vide mere om livsstilstyperne kan man få en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af både livsstilstyper og -grupper på www.geomatic.dk. ressourceområder Fødevarer Virksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industrivirksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handelsog rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren Møbler/beklædning Producenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning. Turisme Virksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser. Bygge/bolig Virksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder. IT/kommunikation Virksomheder, som udvikler, producerer og distribuerer produkter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder. Transport Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v. Energi Virksomheder, der indvinder og leverer energi- og vandressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil. Medico/sundhed Virksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v. KONTUR 2011 Side 35
Tal til tiden - et øjebliksbillede Hvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig? Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen. Se mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv Regional Udvikling Damhaven 12 7100 Vejle