Byggeriets nøgletalssystem

Byggeriets nøgletalssystem Tid Produktivitet Pris 25 50 75 100 Kvalitet Miljø Arbejdsmiljø Oktober 2002 ISBN: 87-91363-00-4

Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Sammenfatning... 5 3. Formål... 8 3.1 Kritikken af byggeriets produktivitet... 8 3.2 Forslag om oprettelse af et benchmarkingsystem... 9 3.3 Problemer med fortolkning af produktivitet ved byggeprojekter... 10 3.4 Produktevaluering og procesevaluering... 11 3.5 Hvad kan systemet bruges til?... 14 3.6 Brugere og kunder offentliggørelsespolitik... 15 3.7 Udgiften til benchmarking pr. byggesag... 17 4. Arbejdsmetode... 19 4.1 Evalueringscentrets værdigrundlag og benchmarkingarbejdet... 19 4.2 Udviklingsprojekter... 20 4.3 Temagruppen om nøgletal... 20 4.4 Hvilke områder bør måles?... 21 4.5 Sondring mellem resultattal og årsagstal... 23 5. Nøgletalsdefinitioner... 26 5.1 Teoretisk diskussion... 26 5.2 Resultattal... 26 5.3 Begrebernes kvalitet... 39 6. Tallenes kvalitet... 41 7. Figurmæssig præsentation af benchmarking... 43 8. Sektorens best practice potentiale... 50 9. Best practice netværk... 53 10. Ordliste... 54 Bilag 1: Datahierarki grafisk præsentation Bilag 2: Listning af data i datahierarki Bilag 3: Notation 2

1. Forord Den danske byggesektor kan ikke påstås at have en statistik-kultur. Spørgeskemaer fra det offentlige eller fra organisationer opfattes ofte som administrativt bøvl, man var bedre tjent uden. Dette er egentlig mærkeligt, for virksomhederne håndterer som led i byggeprocessen store mængder af data, tekniske tegninger etc. Forklaringen på det tilsyneladende paradoks kan ligge i, at byggeriets teknikere accepterer statistikarbejde, når og kun når de ser et praktisk formål heri. I dette notat præsenteres et udkast til et evalueringssystem for byggeriet. Det er et system, der omfatter nøgletal for byggeprocessen såvel som det færdige byggeri. Tallene er registreret dels på projektniveau, dels på virksomhedsniveau. Der er tale om et system, hvis hovedformål ikke er statistik. Derimod handler systemet om kommunikation og læren. Byggeriets nøgletalssystem er ikke færdigt. Det er meningen, at systemet skal drøftes med de temagrupper, Byggeriets Evaluerings Center har nedsat. Efter denne dialogfase vil systemet blive afprøvet på et pilotprojekt, før det er klar til en bredere anvendelse. Den praktiske brug af systemet kommer til at ske via computere, frem for gennem opslag i bøger og tabelværker. Tallene bliver lagt ind i en database, der skal være offentlig tilgængelig. Denne database vil få en overbygning et såkaldt interface der gør det let at navigere rundt i databasen. Der bliver adgang til databasen via Byggeriets Evaluerings Centers hjemmeside. Man får ikke lov til at snage i de enkelte virksomheders følsomme data, men derimod få et indblik i sektoren som helhed samt for grupper af virksomheder. Notatet er inspireret af de engelske erfaringer med benchmarking. Evalueringscentret har i september 2002 besøgt Rethinking Construction og drøftet dataindsamling og datakvalitet i det engelske system med deres teknikere. Derudover er systemet inspireret af tankerne om benchmarking fra Projekt Hus samt Erhvervs- og Boligstyrelsens senere forsøg på området. Der er endvidere set på EU-kommissionens rapport på området udarbejdet i 2001 af F.I.E.C. samt BRE (Building Research Establishment) i UK. Bemærkningerne om byggeriets statistikkultur er ikke tænkt nedvurderende. For praktikere og teknikere er der poesi i at skabe realiteter frem for statistikker. Som en hyldest til byggeriets praktikere anfører vi her digtet When I heard the Learn d Astronomer af den amerikanske digter Walt Whitman. I Byggeriets Evaluerings Center håber vi blot, at vort system ikke får samme effekt på læserne, som den nedenfor beskrevne forelæsning. 3

When I heard the learn d astronomer When the proofs, the figures, were ranged in columns before me; When I was shown the charts and the diagrams, to add, divide, and measure them When I, sitting, heard the astronomer, where he lectured with much applause in the lecture-room, how soon, unaccountable, I became tired and sick; Till rising and gliding out, I wander d of by myself, In the mystical moist night-air, and from time to time, Look d up in perfect silence at the stars -Walt Whitman Måske har byggeriets aktører mest lyst til at kigge på stjernerne de konkrete byggeprojekter frem for at se dem beskrevet i figurer og tabeller? Det vil benchmarkingprojektet vise. Curt Liliegreen Oktober 2002 4

2. Sammenfatning Produktiviteten er for lav i byggeriet. Produktivitet er dog på ingen måde et problem, der er isoleret til byggebranchen. Undersøgelser har vist, at ud af de produktivitetsforskelle, der er mellem danske virksomheder, så udgør forskelle mellem virksomhederne indenfor de enkelte brancher hele 80% (se side 9). Det betyder, at såfremt de mindst effektive virksomheder kunne opnå de samme resultater, som branchens førende virksomheder, så ville det udløse et massivt løft i produktiviteten. Det er, hvad benchmarking handler om, ikke kun indenfor produktivitet, men på alle de områder, der er af vital betydning for virksomhed og samfund. Ved benchmarking måler virksomheden sig i forhold til konkurrenterne og finder ud af, hvor den ligger i feltet. Er den i top, ligger den midt i, eller er den måske i bund? Det kan vises på en meget enkel og overskuelig måde på en figur. Dette er gjort i afsnit 7, se specielt figur 7.2 og 7.3 Måske ligger virksomheden i top på indtjening, men halter efter på arbejdsmiljø. Eller måske er virksomheden ved at sætte sin førerposition over styr på en række områder, og kan bruge benchmarkingen som et advarselssignal til at vågne op i tide. Benchmarking får den enkelte virksomhed til at identificere de områder, hvor den især må sætte ind, og hvor der må være noget at lære af konkurrenterne. Samtidig skaber benchmarking gennemsigtighed i markedet. De tal, benchmarkingen producerer, kan offentliggøres på sektorplan og give et detaljeret billede af udviklingen i branchens samlede præstation. I det nøgletalssystem, der beskrives i dette notat, benchmarker vi både enkelte byggeprojekter mod hinanden, og vi benchmarker virksomheder mod hinanden. I Byggeriets nøgletalssystem går vi også længere end ren og skær benchmarking. Vi har indført en række faktorer, som vi tror kan forklare forskelle mellem projekter og virksomheder. Det giver mulighed for meget detaljerede studier af sammenhængene mellem entrepriseform, udbudsform, præfabrikationsgrad, lønsystemer, byggeriets geografiske beliggenhed o.s.v. på den ene side, og på den anden side byggeprocessens effektivitet. Sådanne følsomme data vil vi holde fortrolige for det enkelte projekts vedkommende, men de fundne sammenhænge kan vi offentliggøre. Det kan hjælpe med til at identificere, hvad man kalder Best practice : De metoder, der har bevist i praksis at de du r. Erfarne byggeledere har sikkert forestillinger om, hvad der er effektivt, og hvor i en byggeproces, at tingene kan gå galt. I takt med at nye planlægningssystemer og nye samarbejdsformer som partnering vinder frem, 5

er der imidlertid brug for at supplere menneskelig erfaring med undersøgelser af, hvordan alt det nye virker. Fordi der er så utrolig mange forhold, der påvirker udfaldet af en byggesag, kan man med fordel lave statistiske analyser af en større mængde af projekter. I afsnit 3.6 beskriver vi centrets offentliggørelsespolitik: Hvad der kommer ud til en bred kreds, og hvad er forbeholdt den part, der leverer tallene. Vi kan ikke udlevere alt om alting til offentligheden, for så får vi ikke virksomhederne til at være med i systemet. Listen over nøgletal og forskellige forklarende faktorer er lang og vil måske trætte nogen. Man kan se den i oversigtsform i bilag 1 og 2 bagerst, hvis man vil have et hurtigt overblik. De mere omfattende analyser vil nok kun interessere et fåtal af de større virksomheder. De kan tænkes at lave en benchmarkinggruppe med ret vidtgående dataindberetninger. Man kan også forestille sig, at specialiserede virksomheder danner deres egne grupper, fordi de ikke har så meget ud af at sammenligne sig med almindelige rådgivere eller entreprenører. Vi vil opmuntre til, at virksomhederne danner sådanne grupper, for derved skaber vi en evaluerings-kultur i dansk byggeri. Statistikarbejdet behøver imidlertid ikke være ret omfattende, før man kan få fordel af benchmarking, og mindre virksomheder kan godt deltage med projekter. Selv om benchmarking kan lyde som management-sprog, så er metoderne for mange virksomheder gammelkendte fra organisationernes nøgletalsanalyser og regnskabsundersøgelser. Man behøver ikke at læse sig træt i begreber og nøgletal. Selve idéen med benchmarking er simpel. Da der er så stor forskel mellem virksomhedernes effektivitet i dag, så kan vi starte byggeriets vej fremad mod en højere produktivitet simpelthen ved at lade virksomhederne lære af hinanden. Vi vil især måle på følgende områder, som vi betragter af central værdi for byggeriets udvikling: - Produktivitet - Indtjening - Overholdelse af tidsfrister - Overholdelse af budgetter - Fejl og mangler - Brugerværdi - Kundens oplevelse af byggeprocessen - Arkitektur - Arbejdsmiljø - Miljø I afsnit 5.2 er de enkelte begreber gennemgået. 6

Vi har valgt at starte med ret få nøgletal. Det tror vi på er rigtigt, fordi indberetningsbyrden ellers vil afholde virksomhederne fra at deltage. Senere, når vi har fået erfaringer med brugen af systemet, kan vi altid tilføje flere data, efterhånden som brugerne foreslår dette. På områderne miljø og arkitektur er der igangsat udviklingsprojekter. Det skyldes, at dette område er analytisk vanskeligere at forholde sig til, samtidig med at disse punkter er højt prioriterede. Udviklingsarbejdet er omtalt i afsnit 4.2 og 5.2. Byggeriet står overfor en stor udfordring om at levere en højere produktivitet. Dette må imidlertid ikke ske på bekostning af kundens værdier, eller til skade for arbejdsmiljø eller miljø. Derfor er det vigtigt at måle et bredt spekter af nøgletal. Man kan sige, at byggeriets vej til en bedre fremtid skal være en fælles vej, og ikke en vej, der betrædes på enkelte parters bekostning. Det ville være ligesom at snyde på vægten. Benchmarking kan virke som ren og skær teknik. Der er også teknik involveret i målingen, men først og fremmest er benchmarking et ledelsesværktøj og udtryk for værdier i virksomhedens ledelse. Ved at deltage i benchmarking sender virksomheden et signal om, at den ønsker at blive bedre til at betjene sine kunder og mere effektiv til at forvalte sine ressourcer. Det er et signal, der burde være værdifuldt for enhver ledelse. Med dette notat er der kommet et udspil til benchmarking på bordet. I de kommende måneder skal det drøftes med en temagruppe bestående af sektorens praktikere. Derefter skal det afprøves på et pilotprojekt. Et konkret projekt overvejes pt. Det er vigtigt for os, at sektorens praktikere sætter deres fingeraftryk på dette projekt. Byggeriets Evaluerings Center er fra starten af tænkt som det private byggeerhvervs eget center, der skulle håndtere problemerne på virksomhedernes præmisser. Under disse forudsætninger skulle den danske byggesektor gerne være parat til at lade sig benchmarke fra årsskiftet 2003/2004. 7

3. Formål 3.1 Kritikken af byggeriets produktivitet I december 2000 offentliggjorde det daværende By- og boligministerium og Erhvervsfremme Styrelsen Byggeriets fremtid fra tradition til innovation, en redegørelse fra regeringens byggepolitiske task force. Redegørelsen indeholdt en benhård kritik af bygge- og anlægssektoren. Det væsentligste kritikpunkt var, at bygge- og anlægssektorens produktivitet er for lav. Mange af de andre problemer, der tillægges bygge- og anlægssektoren, kan forklares ud fra dette ene fundamentale problem: Lav produktivitet. Byggesektoren er simpelthen ikke god nok til at skabe værdi. Dele af redegørelsens talmateriale blev anfægtet, men man kan ikke bestride, at produktiviteten har været lav i den danske bygge- og anlægssektor igennem en lang periode. Ser man på beregningen af den samlede danske bygge- og anlægssektors såkaldte totalfaktorproduktivitet, så er denne steget med i gennemsnit 0,4% p.a. i perioden fra midten af 1960 erne til midten af 1990 erne. I samme periode er industriens totalfaktorproduktivitet steget med ca. 2½% p.a.. Totalfaktorproduktiviteten dækker over udviklingen i erhvervets bruttofaktorindkomst i forhold til den samlede indsats af produktionsfaktorerne arbejdskraft og kapital. Danmarks Statistik har ikke foretaget totalfaktorproduktivitetsberegninger i de senere år. Hvis man ser på et mere primitivt produktivitetsbegreb, bruttoværditilvækst pr. beskæftiget, og alene ser på markedet for nybyggeri, finder man et mere positivt billede. I 1994 var bruttoværditilvæksten på 10,030 milliarder kr. i 1995-priser, og der var beskæftiget 41.005 personer. I 1998 var bruttoværditilvæksten 16,492 milliarder kr. i 1995-priser, og der var beskæftiget 53.459 personer. Det svarer til en stigning i værditilvækst pr. beskæftiget på 26,1% eller en årlig arbejdskraftproduktivitetsstigning på hele 6%. ( Kilde: Nationalregnskabsstatistik 2000, Danmarks Statistik februar 2002) Forklaringen er, at byggeriets produktivitet følger konjunkturerne. Byggeriet stiger ved opgangskonjunkturer, og det sikrer virksomhederne en bedre udnyttelse af produktionsapparatet. Derfor stiger produktiviteten under højkonjunktur, mens den falder ved lavkonjunktur. I samme periode har produktiviteten været uændret ved reparation og vedligeholdelse af bygninger. I EU-kommissionens benchmarking-studie for byggesektoren hedder det: In contrast (til UK) some national construction industries on the continent and in particular Denmark, France, Belgium and Holland have demonstrated themselves through a series of independent studies to be relatively more productive and efficient. Langtfra det budskab, man finder i task force redegørelsens kritik af dansk byggeri. Dette viser, at der er behov for at foretage mere dybtgående statistiske analyser af bygge- og anlægssektoren, der er et af de dominerende ressourceområder i dansk økonomi. 8

I papiret Produktivitetsforskelle mellem danske virksomheder afhængighed af brancheforhold ved Erik Strøjer Madsen. Tor Eriksson, Valdemar Smith og Mogens Dilling-Hansen er der foretaget en grundig analyse af forskelle i danske virksomheders totalfaktorproduktivitet. Der er dels store forskelle mellem brancher, som industri i forhold til bygge og anlæg, men der er også store forskelle internt i brancherne. Faktisk består ikke mindre end 80% af forskellene i den samlede spredning i produktiviteten af forskelle indenfor de enkelte brancher. Det er en meget vigtig pointe. Det betyder, at såfremt det er muligt at udbrede best practice til alle i brancherne, vil produktiviteten kunne få et vældigt løft. Imidlertid må en stor del af spredningen i produktivitet i mange kapitaltunge brancher især henføres til forskelle mellem virksomhedernes kapitalintensitet og kapitalapparatets alder, så best practice handler om at foretage teknologiudskiftninger og betydelige investeringer. 1 3.2 Forslag om oprettelse af et benchmarkingsystem I task force redegørelsens begrebsverden kan problemerne i byggeriet henføres til en såkaldt lock-in situation, der fastlåser byggeriets parter i en ineffektiv produktion. Situationen opstår som følge af uhensigtsmæssige rammevilkår for byggeerhvervet, der resulterer i markedssvigt og uhensigtsmæssig konkurrence. Task force redegørelsen foreslog oprettelsen af et Byggeriets Evaluerings Center som et værktøj til effektivisering af byggeprocessen via et benchmarkingsystem. Det hedder i redegørelsen, at benchmarkingsystemet skal dokumentere den generelle udvikling i værdi, pris og bæredygtighed. Formålet er at skabe mere gennemsigtighed i markedet til gavn for de mest professionelle virksomheder. Begrebet benchmarking (benchmarke = at sammenligne, sammenholde) har fået stor opmærksomhed i bygge- og anlægssektoren i de senere år. Ved benchmarking forstås normalt et system, der tillader virksomhederne at måle sig i forhold til andre virksomheder eller sektoren som helhed på en række nøgletal. Virksomhederne kan ved hjælp af benchmarkingen se, hvor de selv ligger i forhold til de bedste i sektoren. Benchmarking er ikke nogen ny opfindelse. Brancheorganisationerne, herunder i byggeriet, har i årevis lavet nøgletalsanalyser på regnskabsområdet. Det system, task force redegørelsen lagde op til, var imidlertid mere omfattende. I EU kommissionens rapport fra 1999 om problemerne i europæisk byggeri, omtaler konsulenterne Atkins og Universitetet i Navarra fraværet af benchmarking i byggeriet i forhold til andre erhverv. I forbindelse med udviklingsprojektet Projekt Hus (1998-2000) blev der peget på behovet for benchmarking som et værktøj til effektivisering. I UK har det 1 Produktivitetsforskelle mellem danske virksomheder afhængighed af brancheforhold v/erik Strøjer Madsen (Handelshøjskolen i Århus), Tor Eriksson (Københavns Universitet), Valdemar Smith (Analyseinstitut for forskning og forskningspolitik, Århus og Mogens Dilling-Hansen (Århus Universitet). Præsenteret ved Nationaløkonomisk Forenings møde på Koldingfjord 7.-8. januar 2000. 9

regeringsstøttede program Rethinking Construction gennemført omfattende benchmarking af bygge- og anlægsprojekter. I starten af 2002 stiftede byggeerhvervet sammen med Erhvervs- og Boligstyrelsen Byggeriets Evaluerings Center (Byggeriets Evaluerings Centers Fond). Formelt er centret stiftet som erhvervsdrivende fond den 7. marts 2002. Stifterne medtog overvejelserne om benchmarkingsystemet fra task force redegørelsen. 3.3. Problemer med fortolkning af produktivitet ved byggeprojekter Bygge- og anlægssektoren adskiller sig afgørende fra industrien på nogle punkter, der gør, at man må fortolke produktivitetsbegrebet forskelligt i de to sektorer især når man ser på konkrete produktionsopgaver. I industrien opererer man ved en given teknologi. Der er i mange industrier et stort kapitalapparat, og produktionsprocessen har et højt element af gentagelse. Produktivitetsændringer fra år til år vil bestå i udskiftning af maskiner med mere moderne, ofte arbejdskraftbesparende teknologi, bedre instruktion af personale o.s.v. Produktivitet her må opfattes som udtryk for, hvor godt man udnytter det eksisterende produktionsapparat og løbende forbedrer dette. I bygge- og anlægssektoren er forholdene helt anderledes. Især for de store entreprenørselskaber, der må formodes at komme til at spille en nøglerolle i et målesystem, må produktivitetsmålinger opfattes på en anden måde. Det gælder specielt, når man ser på de større bygge- og anlægsprojekter, som disse virksomheder er involveret i. Her vil hver ny opgave indebære en ny teknologi. Det forstås lettest, hvis man ser på konkrete eksempler i vor nærhed. Tager man en opgave som at anlægge en tunnel, er der meget stor forskel i produktionsmetoderne, alt efter om man har en sænketunnel som under Drogden i Øresund, en boret tunnel gennem moræneaflejringer under Østerrenden i Storebælt, en boret tunnel gennem porøs bjergart i Hallandsåsen, en tunnel boret med tunnelboremaskine til metroen i den københavnske kalk og endelig en tunnel fræset ud i københavnerkalken til fjernvarmeledninger. Går man ind og måler produktiviteten på disse 6 forskellige tunnelarbejder, vil man givetvis finde store forskelle. Disse forskelle vil i høj grad udtrykke forskelle i valget af teknologi, og ikke kun forskelle i udnyttelse af et kapitalapparat. Det eksempel kan også overføres til byggeprojekter. Såfremt entreprenøren selv har valgt den anvendte teknologi, kan man sige, at det er fair at måle hans præstation ved at måle produktiviteten på byggesagen. Man skal blot være opmærksom på, at det er teknologivalg, man måler på, hvilket ikke helt er den samme situation som i industrien. Hvis entreprenøren ikke har haft indflydelse på valget af løsning, kan man spørge, om en måling af byggesagens produktivitet er videre relevant. 10

Det vil naturligvis være relevant uanset forholdene at måle virksomheden på indtjening, for entreprenøren har afgivet tilbud til en pris, han selv har valgt at stå inde for. Ser man imidlertid på selve produktivitetsbegrebet, må man tage forbehold for fortolkningen heraf ved større projekter, og det forbehold må gå igen, hvad angår virksomhederne, eftersom store projekter slår igennem i virksomhedernes samlede tal. En byggeopgave kan være af en sådan beskaffenhed, at man er tvunget til at foretage bestemte teknologivalg. 3.4 Produktevaluering og procesevaluering I vedtægterne for Byggeriets Evaluerings Centers Fond står der i formålsbestemmelsen, 3 stk. 1., at fondens formål er: at udvikle og drive et benchmarking system med nøgletal for byggeprocessen såvel som for det færdige byggeri. Sondringen mellem proces og det færdige byggeri er vigtig. Mange af de oplysninger, forbrugeren normalt kan få om en vare, knytter sig til det færdige produkt. Man taler om produktevaluering. Eksempler herpå er fagmagasinernes sammenligninger af personbiler, lystbåde eller oplysningerne i ejendomsmæglernes databaser om ejerboliger. Det er sjældnere, at man får oplysninger om den proces, der har frembragt varerne, men vi kender dog alle sammen eksempler. Det er f.eks. Max Havelaar kaffe eller økologisk fremstillet svinekød. Når der ikke kun er tale om nogle få tal om produktionsprocessen, men om en decideret analyse af den, taler man om procesevaluering. Det har således fra starten stået fast, at Byggeriets Evaluerings Center skal beskæftige sig med både produkt- og procesevaluering. Det fremgår ikke direkte af formålsbestemmelsen, men er implicit forudsat, at systemet skal sammenligne enkelte byggeprojekter med hinanden, ligesom der skal være mulighed for at sammenligne enkelte byggeprojekter holdt op mod gennemsnitlige måltal for udvalgte grupper af byggeprojekter samt for byggesektoren som helhed. Det skal ligeledes være muligt at sammenholde gennemsnitstal for én gruppe med gennemsnitstal for en anden gruppe. Det svarer til systemet i UK, hvor Rethinking Construction/Movement for Innovation optager enkelte byggeprojekter i deres nøgletalssystem. I statistisk terminologi er det enkelte byggeprojekt tællingsenheden (i matematisk sprogbrug elementet), der kan sammenholdes med andre byggeprojekter, eller med summen af alle projekterne, der kaldes for helheden (i matematisk sprogbrug populationen). Der er en helt afgørende forskel mellem det nøgletalssystem, der her præsenteres, og den engelske model. Movement for Innovation benchmarker kun udviklingsbyggerier. Derimod skal alle slags byggerier kunne benchmarkes i den danske udgave. 11

Hvis man kun benchmarker udviklingsbyggerier, vil datamaterialet give et fortegnet billede af udviklingen i byggeriets effektivitet og kvalitet, medmindre man også har tal for sektoren som helhed. I UK gennemføres det offentlige en forenklet benchmarking af sektoren som helhed, men noget sådant kendes ikke i Danmark. Det er ikke et problem at operere med tal på virksomhedsplan udover tal for de enkelte projekter. Sådanne virksomhedstal tal vil være vægtede eller uvægtede gennemsnitstal for summen af de byggesager, som den pågældende virksomhed har fået benchmarket. Det er naturligt, såfremt man i virksomhederne ønsker at sammenligne sig selv med andre virksomheder, og ikke blot ønsker at sammenligne de enkelte byggeprojekter med hinanden. Man skal dog være varsom ved anvendelse af sådanne gennemsnitsbetragtninger i større virksomheder, der beskæftiger sig med mange forskelligartede typer af opgaver. Af denne og andre grunde er det hensigtsmæssigt at opdele byggesagerne i nogle hovedgrupper og lægge bindinger ind i systemet for sammenligninger på tværs af disse grupper. Ellers kommer man til at sammenligne æbler og pærer. Som udgangspunkt kan man operere med tre hovedgrupper Nybyggeri Nyanlæg Forbedringsarbejde og reparation og vedligeholdelse af bygninger Megen af diskussionen om byggeriets problemer tager afsæt i tal for sektoren som helhed. I medierne ser man hyppigt datamateriale og beskrivelse af problemer i de større virksomheder i sektoren. Kun sjældent kommer der talmateriale på bordet om de enkelte byggeprojekter. Det er vigtigt at forstå, at det beskrevne nøgletalssystem som udgangspunkt indeholder tal, der er registret på den enhed, der udgøres af den enkelte byggesag/entreprise. Det er vigtigt, at registreringerne kommer ned i en detaljeringsgrad lig med det enkelte byggeprojekt. Ser man på tal for virksomheder som helhed, kan tallene blive ret intetsigende for de større virksomheders vedkommende, hvor tal vil dække over gennemsnit for vidt forskelligartede projekter (f.eks. motorvej, spildevandsbassin, skolebyggeri, lufthavnsterminal, ældreboliger). Systemet har data på fire grader af detaljeringsniveau: Byggesagsniveauet Virksomhedsniveauet Grupper af virksomheder Sektoren gennemsnit for benchmarkede byggesager for virksomheden gennemsnit for udvalgte virksomheder med fællestræk gennemsnit for alle benchmarkede sager, eller data hentet fra anden statistik vedrørende hele sektoren Disse fire niveauer skal findes inden for nybyggeri, forbedringsarbejde med videre samt nyanlæg. Det giver 4 gange 3 = 12 grupper nøgletal. Derudover 12

kan det være formålstjenligt at have tal for nybyggeri, forbedringsarbejde samt anlæg tilsammen. Dette giver i alt 15 grupper nøgletal. Kategori Nybyggeri Forbedring og renovering Nyanlæg Hele markedet Byggesagen Virksomheden Niveau Gruppe af virksomheder Sektoren Procesevaluering af byggeriet skal vedrøre, om det er en effektiv byggeproces, der har frembragt bygningen. Det udtrykkes ved den værditilvækst, der er skabt igennem produktionen sat i forhold til forbruget af produktionsfaktorerne arbejdskraft og realkapital. Et andet måltal for processen er arbejdsmiljøet under byggeriet. Yderligere måltal er, om byggeriet har overholdt tidsfrister og budget. Interessenterne i denne procesevaluering vil i høj grad være de direkte involverede parter i form af producenterne (såsom entreprenører og rådgivere), arbejdskraften og kunden. Tallene vil kunne bruges til at identificere problemer i produktionen og deraf udlede best practice. Produktevaluering af byggeriet kan vedrøre, om bygningen er økologisk i sit ressourceforbrug, eller om bygningen har arkitektoniske og brugermæssige kvaliteter. Disse mål behøver ikke hænge sammen med måltallene for processen. Tallene vil skabe gennemsigtighed i markedet om byggeri som et produkt med mange forskellige produktegenskaber. Det kan føre til, at interessen for byggeriets konkurrencesituation skifter fra priskonkurrence til en mere flerspektret konkurrence. Interessenterne ved produktevalueringen vil typisk omfatte det omgivende samfund samt de nuværende og kommende ejere og brugere af ejendommen. Indirekte har byggevirksomhederne dog en betydelig interesse i, at erhvervets konkurrencesituation bliver mere nuanceret. 13

3.5 Hvad kan systemet bruges til? Ud af ovenstående bemærkninger om procesevaluering og produktevaluering kan man udlede, at formålet med at lave et benchmarking-system i byggeriet er tre hovedpunkter: - Kommunikation - En sundere konkurrencesituation - Mulighed for læren om best practice Nøgletalssystemet er en mulighed for byggeriets mest professionelle bygherrer og producenter om at kommunikere til alle, at de mestrer en effektiv byggeproces og skaber et godt produkt. Ved at lade sine byggerier benchmarke, sender en bygherre/entreprenør et signal til resten af samfundet om, at man stræber efter det bedste indenfor dansk byggeri, og at man tør lade sig måle i forhold til andre professionelle virksomheder. Dette er i høj grad også en kommunikation til fremtidige samarbejdspartnere. Bygherren f.eks. en pensionskasse kommunikerer til sine aktionærer, at man styrer forretningen effektivt. Entreprenøren kommunikerer til fremtidige kunder, at man leverer til tiden og indenfor budgettet. Deltagelse i systemet er således en investering i markedsføring for virksomhederne. Systemet handler imidlertid også om sund konkurrence. Alt for ofte er det set, at man blot er gået efter den laveste pris, og at kunden lader hånt om kvaliteten og vedligeholdelsesomkostningerne på længere sigt. Dette er en ufornuftig anvendelse af samfundets ressourcer. Ved at skabe mere opmærksomhed om disse forhold drejes sektorens konkurrence i en sundere retning. Det bør være i alles interesse i sektoren. Det er et problem for byggeriet som marked betragtet, at det er svært for kunden at gennemskue pris-kvalitet relationen. Det udtrykkes af økonomer således, at markedet mangler gennemsigtighed. Gennemsigtighed i markedet er en af de klassiske forudsætninger for fuldkommen konkurrence. Ved at skabe mere gennemsigtighed i markedet kan man opnå en mere forfinet konkurrence, og det vil samfundsøkonomisk set give fordele, eftersom man opnår en mere hensigtsmæssig fordeling af samfundets ressourcer. Endelig giver systemet mulighed for læren. Procesevalueringens tal for byggeprocessens effektivitet med mere kan sættes i relation til de enkelte byggesagers forudsætninger, og man kan herefter analysere, hvordan enkelte faktorer f.eks. entrepriseform påvirker processen. Dette er naturligvis af stor interesse for den enkelte virksomhed, men også for andre, for eksempel læreanstalterne. For de større virksomheder kan der være interesse i at lægge flere oplysninger ind, end de, der er en del af selve nøgletalssystemet, og sammenligne med andre større virksomheder. Herved opstår der en benchmarkingklub indenfor nøgletalssystemet. Det kan være med til at skabe større interesse om systemet blandt virksomhederne. De ekstra oplysninger, de pågældende virksomheder 14

ønsker at indlægge, vil typisk være af en så teknisk karakter, at de ikke har interesse for andre, eller være så følsomme, så andre ikke bør have adgang til dem. Denne del af systemet skal derfor låses, så andre ikke kan se tallene på en sådan måde, at virksomhederne kan identificeres. Sådanne tekniske oplysninger kunne for eksempel være antallet af aftalesedler på den enkelte byggesag. En anden teknisk oplysning, der næppe vil interessere en bredere kreds, kunne være en registrering af den tid, der er brugt på byggemøder. En stor samlet database med detaljerede tekniske oplysninger vil være en unik kilde til læren i virksomhederne og i de videncentre og læreanstalter, der måtte få adgang til disse oplysninger. Man må dog nok gøre sig klart, at disse oplysninger kun vil blive afgivet af virksomhederne, hvis de føler, at de får noget igen de kan bruge. Derfor vil sådanne oplysninger nok være forbeholdt et snævert fagligt forum af virksomhedernes ressourcepersoner. 3.6 Brugere og kunder - offentliggørelsespolitik Et stort informationssystem om byggeriet vil, såfremt det gøres offentligt, få mange brugere. En lang række af aktører vil have interesse i oplysningerne. Nedenfor er disse brugergrupper oplistet. Fordi man er bruger, er man ikke nødvendigvis kunde i den forstand, at man betaler for at bruge systemet. Betaling for anvendelse af systemet kan ligge dels i brug af visse typer af oplysninger, dels i betaling for at blive optaget i systemet. Det er således oplagt, at der kunne opkræves betaling for selve benchmarking-ydelsen, der er ressourcekrævende for evalueringscentret. Det vil efter denne model koste penge at blive optaget i databasen, på samme måde som det koster en virksomhed penge at blive optaget med annoncer i fagtelefonbog, vejvisere med mere. Da mange af tallene er følsomme for virksomhederne, er det vigtigt, at centret får klarlagt sin offentliggørelsespolitik. Tal for alle projekter som helhed et mål for sektoren kan uden problemer offentliggøres for hvert enkelt nøgletal. Det kan ske i en årlig eller halvårlig rapport, der opsummerer sektorens fremgang. Tal vedrørende den enkelte virksomheds placering i forhold til resten af virksomhederne skal naturligvis være tilgængelig for den pågældende virksomhed. Deri ligger selve begrebet benchmarking. Det er dog ikke sikkert, at virksomheden skal kunne se de andre virksomheders præstationer som enkeltvirksomheder betragtet for alle nøgletals vedkommende. Her kan anvendes anonymisering. Det betyder, at offentligheden heller ikke kommer til at se, hvordan alle virksomheder placerer sig. I stedet kan man offentliggøre navnene på de 10% af virksomhederne, der indenfor de enkelte nøgletalsområder har scoret højest. Hvis man hænger de dårligste virksomheder ud, vil det begrænse tilgangen 15

til systemet. Det er dog vigtigt at klargøre sig, at de dårligste virksomheder i dette system er dem, der klarer sig dårligere end de allerbedste i branchen. Man må gå ud fra, at alle deltagende virksomheder, i det mindste i de første år, er blandt markedets førende. Tal vedrørende det enkelte projekt er af afgørende interesse for samfund og kunde. De tal, som disse parter ønsker at se, knytter sig typisk til produktegenskaberne, mens samfundet kan være mindre interesseret i, hvordan processen forløb frem til det enkelte projekt blev til. Samfundet har naturligvis en stor interesse i at følge produktivitetsudviklingen, men den interesse knytter sig til sektoren som helhed. Dette notat omhandler ikke en forretningsplan for systemet, men behandler mere selve indholdet af nøgletalssystemet. Brugere af informationssystemet: 1) Bygherrer/kunder - der ønsker at identificere samarbejdspartnere - der ønsker at måle deres egen professionalisme bedømt ud fra proces og produkt - der vil kende best practice i sektoren i forbindelse med kravspecifikationer ved forberedelse af nye byggesager 2) Entreprenører, håndværkere, arkitekter og rådgivende ingeniører m.fl. - der vil markedsføre deres kompentence gennem systemet - der vil analysere potentielle samarbejdspartneres kompetencer - der vil bruge systemet til at analysere effektiviteten i forskellige ledelsesværktøjer og samarbejdsmodeller 3) Det politiske apparat, herunder embedsmandsværket - for at vurdere udviklingen i sektorens produktivitet - overvåge udviklingen på udvalgte områder som arbejdsmiljø blandt sektorens førende virksomheder - måle effektiviteten af erhvervspolitiske værktøjer og tiltag 4) Læreanstalterne - med henblik på at identificere best practice i sektoren - få statistik til på et videnskabeligt grundlag at efterprøve hypoteser om byggeprocessen 5) Medier og den brede offentlighed - følge udviklingen i effektivitet og kvalitet i byggeriet over tid - følge enkelte store bygge- og anlægsprojekter, der påkalder sig en særlig offentlig bevågenhed 6) Interesseorganisationer - f.eks. fagforbund, der ønsker at kende best practice indenfor arbejdsmiljø 16

- f.eks. grønne organisationer og græsrodsbevægelser, der ønsker at følge arbejdet med mere - miljøvenligt byggeri - f.eks. handicaporganisationer, der vil følge deres interesseområde indenfor byggeriet Dette er en bred brugerflade. Det stiller krav om, at systemet er mangfoldigt og forsynet med en overbygning på fagsprog et såkaldt interface der tillader folk på hurtig og overskuelig vis at finde frem til netop de oplysninger, der måtte interessere dem. Ovenstående er systemets brugere, men denne gruppe er ikke nødvendigvis sammenfaldende med den gruppe, som vi her kalder systemets kunder (de der potentielt kan betale for systemets opbygning og drift). Kundegruppen er de, der har en primær økonomisk interesse i systemet. Det gælder for: 1) Bygherrer, der via systemet kan få et billigere og bedre produkt. 2) Producenterne (entreprenører, rådgivere, komponentproducenter m.fl.) der kan markedsføre deres kompetencer gennem systemet. 3) Den offentlige sektor, der dels selv er Danmarks største bygherre, dels har en samfundsøkonomisk interesse i en højere produktivitet, samt en økonomisk interesse i bedre arbejdsmiljø og mere miljøvenligt byggeri. Der er ikke her taget stilling til en endelig finansieringsmodel. I det følgende afsnit er der anført nogle betragtninger om, hvor stor en udgift, benchmarkingarbejdet er i forhold til det enkelte byggeprojekt. Disse betragtninger er i sagens natur stadig af en foreløbig karakter. Det skyldes bl.a., at det er uklart, hvor meget arbejde de deltagende virksomheder og bygherrer - selv vil lægge i benchmarkingen, og hvad denne derfor kommer til at koste. Hermed er der ikke taget stilling til, om systemet virkelig skal finansieres via en betaling pr. projekt. Beregningen er illustrativ, men nyttig, fordi den viser, hvor lille en omkostning benchmarking reelt vil være på sektorplan. Betalingen vil også kunne ske gennem medlemskontingenter og organisationsbidrag. 3.7 Udgiften til benchmarking pr. byggesag Bygge- og anlægssektorens produktionsværdi forventes af Danske Entreprenører at ligge på 148 milliarder kr. i 2003. Med forventede udgifter til Byggeriets Evaluerings Center i størrelsesordenen 6 mio. kr., vil udgifterne til centrets drift udgøre 0,04 promille af sektorens produktionsværdi. Ser man alene på investeringerne i nybyggeri og nyanlæg, forventes de i 2003 at ligge på 97,9 milliarder kr. Udgifterne til centrets drift udgør 0,06 promille heraf. Det er så forudsat, at centret ikke beskæftiger sig med forbedringsarbejder samt reparation og vedligeholdelse, i det mindste ikke i starten. 17

Hvis centrets drift skal finansieres som en brugerbetaling knyttet til det enkelte bygge- og anlægsprojekt, er det nødvendigt at gøre sig en række antagelser om, hvor stor en andel af byggeaktiviteten, centret kommer til at benchmarke. En stor del af bygge- og anlægsaktiviteten er ganske små opgaver, som det ikke er realistisk, at centret får ind som opgaver. Forudsætter man, at 10% af investeringerme omfattes af centrets arbejde, vil en 100% brugerfinansiering af centret påføre projekterne en ekstraudgift på 0,6 promille ( 0,06%). Det er hermed ikke sagt, at centret vil lægge sig fast på en sådan finansieringsmodel. Beregningen er alene medtaget for at illustrere størrelsesforholdene. For at kunne vurdere centrets potentielle andel af det samlede byggemarked, er der foretaget en særkørsel over byggestatistikken på Danmarks Statistik. Denne kørsel viser, hvordan det samlede påbegyndte byggeri har været fordelt på forskellige størrelseskategorier. Anlægsområdet indgår ikke i denne opgørelse. I år 2000 omfatter særkørslen 35.014 byggesager med et samlet volumen på 7,053 mio. m². Der er tale om foreløbige registreringer, der ikke er opregnet til det forventet endelige påbegyndelsesniveau. 2.952 byggesager var større end 500 m², og de udgjorde tilsammen 4,079 mio. m2 eller 58% af nybyggeriet. Ser man på større byggesager over 2.000 m2, var der i år 2000 registreret 393 sager. De udgør 23% af det samlede byggevolumen. Hvis man ser bort fra anlæg, og antager at Byggeriets Evaluerings Center får en markedsandel på 100% af større byggesager over 2.000 m², og hvis man forudsætter, at m² prisen er jævnt fordelt mellem større og mindre byggesager, så vil udgiften til evalueringscentrets drift udgøre 0,35 promille af investeringerne. Det virker realistisk, at et fuldt implementeret benchmarkingsystem kunne omfatte de 400 største årlige byggesager i Danmark. Hvis betalingen for evalueringen finder sted ved at pålægge de enkelte byggesager en regning på 0,35 promille af opførelsesomkostningerne, vil en byggesag på 25 mio. kr. koste 8.750 kr. En byggesag på 100 mio. kr. vil koste 35.000 kr. Det må siges at være beskedne beløb i forhold til den samlede pris for byggeriet. 18

4. Arbejdsmetode 4.1 Evalueringscentrets værdigrundlag og benchmarkingarbejdet Byggeriets Evaluerings Center opererer med et idégrundlag, hvor det i beskrivelsen af centrets mission bl.a. hedder: Byggeriets Evaluerings Center skal være en forandringsagent i byggesektoren. Centret skal gennem sine analyser og statistikker og via samarbejdet med andre aktører i sektoren fremme en kultur, hvor byggeriets parter bruger benchmarking til at klargøre sig sine krav til godt byggeri og en professionel byggeproces. Evalueringen skal sikre gennemsigtighed om byggeproduktet og dermed sund konkurrence. Den skal tilvejebringe et analysegrundlag for studier af sektorens produktivitet og medvirke til at finde løsninger på sektorens problemer. Statistik er synliggørelse af viden. Centrets statistikproduktion skal demokratisere viden, således at alle aktører også den almindelige forbruger får viden om byggeri på centrale punkter. Denne proces skal startes af Byggeriets Evaluerings Center, og den skal så vidt muligt spredes ud til hele sektoren, så benchmarking vokser frem som mange forskellige aktiviteter udført af såvel videncentre som virksomheder. Som en del af centrets idégrundlag indgår også et sæt værdier. Nedenfor citeres der fra dette værdigrundlag, hvad angår punkter af særlig interesse for benchmarking-arbejdet. Uafhængighed af enkeltinteresser: Byggeriets Evaluerings Center er dannet af alle byggeriets parter og er for alle parterne. Centret skal være uafhængigt af særinteresser, hvad enten disse nu er virksomhedsgrupper, enkelte organisationer, virksomheder eller staten. Derfor må hver enkelt part også acceptere, at centrets arbejde ikke nødvendigvis svarer til denne parts særinteresser. Det er prisen for fællesskabet og centrets integritet. Faglig integritet og kompetence: Byggeriets Evaluerings Center tilstræber en høj grad af faglig integritet og kompetence. Derfor vil centret i dets arbejde søge at kvalitetssikre oplysningerne mest muligt, frem for at gå efter hurtighed og omfang i produktionen. Der er i dette idégrundlag sendt et stærkt signal om, at der skal produceres data af høj kvalitet, og at dette hensyn til at skabe ægte gennemsigtighed i sektoren går forud for andre hensyn. Betydningen af retvisende tal er således større end hensynet til at komme hurtigt ud med resultater. Centret vil heller ikke bøje sig, såfremt der skulle komme en konflikt mellem på den ene side kvaliteten af talmaterialet, og på den anden side erhvervspolitiske eller andre interesser for én af byggeriets parter. Ved at tilslutte sig dette idégrundlag har bestyrelsen sendt et politisk signal ud om, at arbejdet i centret skal have et reelt fagligt indhold og ikke være en hvidvaskning af byggeriet på et ukorrekt grundlag. 19

4.2 Udviklingsprojekter Med dette notat har evalueringscentret sparket diskussionen om systemets udformning i gang. Der er to hovedområder, der ikke er på plads i systemet. Det drejer sig om arkitektur og miljø, der er vigtige for produktevaluering. Disse områder er ikke medtaget i det system, der skitseres i dette notat, da de er prioriteret så højt, at er der forberedt et særligt udredningsarbejde, førend disse to områder medtages i systemet. Miljøområdet bør udformes under hensyntagen til et miljøindikatorprojekt for byggeriet, som Miljøstyrelsen har udbudt. Byggeriets Evaluerings Center deltager i konsortium med to GTS-institutter, dels FORCE, og dels TI, og har sammen med dem afgivet tilbud på udformningen af et sådant projekt. Selv om Byggeriets Evaluerings Center ikke skulle være med i det vindende konsortium, vil det være fornuftigt at koordinere arbejdet med nøgletalssystemet med Miljøstyrelsens projekt, f.eks. gennem deltagelse i en følgegruppe. Centret har haft samtaler med et andet konsortium i den forbindelse. Det er en del af centrets værdigrundlag, at det vil samarbejde til alle sider. På arkitekturområdet er det meningen, at temagruppen om arkitektur og brugerværdi skal udforme en praktisk anvisning i, hvordan man identificerer de rammevilkår, der kan påvirke en byggesags arkitektur negativt. Denne temagruppe er bredt sammensat med stærke aktører fra arkitektfaget, og det vurderes som rigtigst, at arkitektfaget selv går ind og forholder sig til problemstillingen. Tidshorisonten for gruppens afrapportering er ultimo 2003. Temagruppen om arkitektur og brugerværdi er primo oktober 2002 sammensat med følgende medlemmer: Gøsta Knudsen (formand) Hans Peter Svendler Nielsen Jesper Nygaard Bo Boje Larsen Anne Beim Karen Skou Curt Liliegreen Ebbe Lind Kristensen Gerd Helene Rummel Danske Arkitekters Landsforbund Arkitektskolen i Århus KAB Henning Larsens Tegnestue A/S By og Byg Fonden Realdania Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Gruppen er under fortsat udbygning. 4.3 Temagruppen om nøgletal Centrets arbejdsmetode vil bestå i, at dette notat om Byggeriets nøgletalssystem drøftes med en temagruppe om nøgletal, der er sammensat med repræsentanter fra sektoren med erfaring i statistik og benchmarking. Systemet vil få en mere endelig form gennem sparring med denne gruppe. 20

Det er tanken, at systemet herefter skal afprøves på et pilot-projekt. En sådan afprøvning i skala 1:1 vurderes at være nødvendig for at se, om de valgte definitioner af måltal kan holde i praksis, og for at analysere problemer med datakvalitet. Der er pt. indgivet en konkret ansøgning sammen med en entreprenørvirksomhed om støtte fra Erhvervs- og Boligstyrelsen til at gennemføre et pilotprojekt. Endelig er der som før nævnt lagt op til særlige udviklingsprojekter indenfor områder arkitektur samt miljø. Arbejdsmetoden kan altså beskrives som tidsmæssigt etapeopdelt med fire faser: 1) Overordnet design af systemet 2) Teoretisk og praktisk drøftelse med nøgletalsgruppen 3) Afprøvning på pilot-projekt 4) Udbygning med arkitektur samt miljøområdet Nøgletalsgruppen er primo oktober 2002 sammensat således: Curt Liliegreen (formand) Camilla Vakgaard Deltager ikke navngivet Finn Bo Frandsen Mikkel Andreas Thomassen Karsten Hjarsø Niels Haldor Berthelsen Gerd Helene Rummel Ebbe Lind Kristensen Byggeriets Evaluerings Center BAT kartellet NCC Danske Entreprenører MT Højgaard A/S Skanska Danmark A/S By og Byg Byggeriets Evaluerings Center Byggeriets Evaluerings Center Gruppen er under fortsat udbygning. 4.4 Hvilke områder bør måles? Opstillingen af Byggeriets Evaluerings Centers nøgletalssystem er gjort ud fra en model, der følger tre faser: Hvilke interessenter er der i benchmarkingen? Hvilke begreber fokuserer den enkelte interessent på? Hvordan skal vi definere det enkelte begreb på en operationel måde? Evalueringscentret ser tre hovedinteressenter ved benchmarking i byggeri: For det første produktionsfaktorerne, dvs. virksomhederne samt arbejdskraften. For det andet kunden/bygherren. For det tredje samfundet. Disse tre interessenter har særlige begreber, de hver især fokuserer på, men de har også fælles interesseområder. Virksomhederne vil interesse sig for: 21

- En effektiv byggeproces, hvilket også er en proces med høj produktivitet - En god indtjening En effektiv byggeproces er ikke helt det samme som høj produktivitet. Vi vil her definere en effektiv produktionsproces som en proces, der indenfor den eksisterende teknologis rammer udnytter produktionsfaktorerne med mindst mulig spild. Dette vil også give en højere produktivitet, men produktivitet handler også om at finde ny teknologi, der tillader at indsætte produktionsprocesserne mere effektivt end ved den nuværende teknologi. Oversat til terminologien fra Projekt Hus, så handler effektivitet om at gå procesvejen, mens produktivitet mere handler om at gå systemvejen. Arbejdskraften vil udover områder som beskæftigelse og løn, der ikke er emner for benchmarking her, især fokusere på et godt arbejdsmiljø. Kunden vil fokusere på en høj kvalitet i forhold til prisen, samt forsyningssikkerhed i form af forudsigelighed på pris og tid. En høj produktivitet vil potentielt være i kundens interesse, såfremt produktivitetsgevinsterne af markedskræfterne gives videre til kundesiden. Man kan liste kundens interessesfære som: - Pris - Tid - Produktivitet - Forudsigelighed angående pris - Forudsigelighed angående tid - Høj kvalitet forstået som få byggeskader og mangler - Høj kvalitet forstået som en positiv oplevelse af produktet (brugerværdi) og processen - I forbindelse med høj kvalitet skal der også indgå en vurdering af bygningens arkitektoniske og bygningskulturelle værdier Samfundet vil fokusere på produktiviteten, der udtrykker hvor effektivt produktionsfaktorerne kapital og arbejdskraft fungerer i sektoren. Samfundet vil imidlertid også fokusere på de ekstrabetalinger, byggeri kan påføre samfundets fremtidige skatteborgere som følge af arbejdsskader med funktionsnedsættelser/nedslidning til følge eller miljøbelastninger, der senere vil kræve afhjælpning. Man kan liste samfundets interesseområde som: - Produktivitet - Godt arbejdsmiljø - Miljørigtigt byggeri Samfundet vil som landets største bygherre (stat, kommune, statsstøttet byggeri og byfornyelse) derudover have de samme interesser som kunden. Dette giver en bruttoliste over 10 begreber som følger: - Produktivitet - Indtjening 22

- Overholdelse af prisoverslag - Overholdelse af tidsfrister - Byggeskader og mangler - Brugerværdi målt normativt - Kundens oplevelse af byggeprocessen - Arkitektonisk værdi, ideelt set identisk med brugerværdi - Arbejdsmiljø - Miljøbelastning set over bygningens livscyklus Hertil kan føjes andre måltal, der bør opgøres, men som det er vanskeligt umiddelbart at sammenligne for forskellige byggeprojekter, såsom absolut pris og absolut byggetid. De ovenstående begreber, der skal måles, kalder vi her for resultattal (Key Performance Indicators). 4.5 Sondring mellem resultattal og årsagstal Det er en normal fejl ved benchmarking, at man opgør for mange nøgletal, hvorved man drukner sig selv i informationer, ligesom det kan være særdeles ressourcekrævende for deltagerne at gennemføre arbejdet. Herved frasorterer man mange virksomheder, der potentielt set kunne have et godt udbytte af benchmarking. I stedet for at medtage en endeløs række af nøgletalsbegreber, der skal måle byggeprocessen samt slutproduktet, er det i Byggeriets Evaluerings Center valgt at tage en anden indgang til problemstillingen. Vi har i centret ønsket at bruge systemet til at opnå en maksimal forståelse af årsagerne til, at måltallene varierer fra sag til sag. Uden en sådan forklaring, er det begrænset, hvad systemet kan bruges til. Årsagerne til variation i byggeprocessens effektivitet kan være utrolig mange. Tidligere ville mange entreprenører sige, at blot det, at en byggesag lå i København, var med til at gøre den mere besværlig og måske mindre effektiv, som følge af den politiske holdning blandt lokalpolitikere og embedsmænd. Geografi kan også påvirke udfaldet af en byggesag, hvis sagen ligger i en del af landet, hvor der er mangel på arbejdskraft og arbejdskraften har begrænset mobilitet. Endelig kan geografi påvirke økonomien i en byggesag, fordi der er geografiske forskelle i visse materialepriser samt i arbejdslønnen. En så simpel faktor som geografisk beliggenhed kan altså påvirke udfaldet af en byggesag. Vi kalder disse faktorer for årsagsfaktorer eller årsagstal, for det tilfælde at vi kan opgøre årsagerne kvantitativt. Ved at registrere en række årsagsfaktorer, giver vi virksomhederne bedre mulighed for at analysere de resultattal, vi kommer frem til. Samtidig bliver materialet langt mere interessant til anvendelse i videncentre og på læreanstalter. 23