Center for Dagtilbud og Skoler. Ramme for tilsyn i Helsingør Kommunes dagtilbud

Center for Dagtilbud og Skoler Ramme for tilsyn i Helsingør Kommunes dagtilbud gældende fra januar 2014

Indhold Indledning...3 Formål med tilsyn...3 Pædagogisk tilsyn...3 Sundhedsmæssigt tilsyn...4 Økonomisk tilsyn...4 Tilsyn med bygninger...5 Køkkener...5 Brandsyn...5 Udearealer...6 Legepladstilsyn...6 Bilag...7 Bilag 1 Tilsynsrapport til brug ved Pædagogisk tilsyn...7 Bilag 2 Sundhedstjenestens tjekliste...23 2

Indledning Kommunen er ifølge Dagtilbudslovens 5 forpligtet til, at føre tilsyn 1 med indhold og opgaveudførelse i dag- og klubtilbud. Tilsynet omfatter alle former for dagtilbud, hvori der indgår kommunal finansiering. Det vil sige, kommunal og privat dagpleje, kommunale, selvejende og private dagtilbud, private pasningsordninger samt klubtilbud. Kommunen skal ligeledes føre tilsyn med børn, som bor i kommunen, men går i dagtilbud i en anden kommune. Med hensyn til private pasningsordninger, så skal der føres tilsyn, hvor der passes flere end to børn, også selvom ordningen ikke modtager offentligt tilskud. Nærværende tilsynsramme omhandler alene dagtilbud for børn i alderen 0 til 6 år. Tilsyn i dagtilbud 2 omfatter pædagogisk tilsyn sundhedsmæssigt tilsyn på 0 til 6-årsområdet, der varetages af Sundhedstjenesten økonomisk tilsyn, der varetages af Center for Økonomi og styring bygningsmæssigt tilsyn, der varetages af Center for Ejendomme med flere legepladstilsyn tilsyn, der varetages af certificeret legepladsinspektør Formål med tilsyn Tilsynets hovedformål er at tilse, at indhold og opgaveudførelse lever op til Dagtilbudslovens krav, samt til de politisk trufne beslutninger. Endvidere skal dialogen ved tilsynsbesøgene medvirke til en generel udvikling af det enkelte tilbud, samt til at forebygge mulige problematikker. Tilsynsbesøget er et supplement til den løbende kontakt der er mellem Center for Dagtilbud og Skoler, og de enkelte dagtilbud 3. Pædagogisk tilsyn Det pædagogiske tilsyn varetages af kommunens pædagogiske konsulenter Der føres tilsyn én gang hvert andet år. Tilsynsbesøget, der varer 2 til 3 timer, er anmeldt. Ved tilsynsbesøg i de private og selvejende dagtilbud vil lederen, en medarbejderrepræsentant, samt formanden for bestyrelsen blive bedt om at være til stede. Ved tilsynsbesøg i kommunale dagtilbud vil leder samt souschef blive bedt om at være til stede. Udgangspunktet for tilsynsbesøget i de selvejende og de kommunale dagtilbud er det enkelte tilbuds Kvalitetsrapport. I alle tilfælde vil besøget omhandle følgende spørgsmål: Arbejder dagtilbuddet med konkrete mål for børnenes udvikling, - dokumenteres og evalueres disse? Er de fysiske rammer egnede til ophold for de børn, dagtilbuddet er bestemt for? 1 jf. Dagtilbudslovens 5 2 I de private dagtilbud føres ikke økonomisk tilsyn ej heller løbende tilsyn med bygninger og legepladser 3 Der er ikke nødvendigvis tale om løbende kontakt med de private dagtilbud 3

Får forældre og børn den service og omsorg, som de har krav på? Har forældrene den indflydelse, som de har krav på? Hvad kendetegner samarbejdet i forældrebestyrelsen (i kommunale dagtilbud)? Har personalet de fornødne kvalifikationer? Påtager dagtilbuddet sig de opgaver, som fremgår af kommunens strategikort? Sundhedsmæssigt tilsyn Tilsynet forestås af Den Kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge jf. Sundhedslovens 124, og 17-18 i denne lovs Bekendtgørelse. Den Kommunale Sundhedstjeneste skal medvirke til at sikre børn et sundt miljø ved at yde generel og konkret sundhedsfaglig rådgivning til dagtilbud og skoler om hygiejne og miljø. 4 Sundhedsplejen er i dialog med alle dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. En dialog der har til formål, at sikre børn et sundt daginstitutionsmiljø. Sundhedsplejen giver både konkret og generel rådgivning om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Sundhedsplejens rådgivning sker ved: Årlige konsulentbesøg med rådgivning og vejledning, vedrørende hygiejne, bevægelse, ernæring, smitsomme sygdomme med mere Nyhedsbreve omhandlende sundhedsrelevante emner f.eks.: lus, søvn, mad, renlighed Sundhedsfaglig rådgivning i forhold til børn med særlige behov i samarbejde med barnets forældre Økonomisk tilsyn Center for Økonomi og Styring foretager intern revision i alle selvejende og kommunale dagtilbud. De private dagtilbud er undtaget denne revision, idet det kommunale tilskud, til det private tilbud, er uafhængigt af dagtilbuddets øvrige økonomi, og fordi en eventuel konkurs i et privat dagtilbud vil være kommunen uvedkommende. Tilsynsbesøget i det selvejende- og det kommunale dagtilbud vil oftest være anmeldt, men der foretages også uanmeldte tilsyn. Dagtilbuddet vil modtage tilsynsbesøg hvert 3. år. Desforuden foretager Center for Økonomi og Styring løbende kontroller via kommunens elektroniske økonomisystem. 4 Se udsnit af sundhedsloven her: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=133870#k5 4

I øvrigt skal lederen i det enkelte dagtilbud selvfølgelig være bekendt med, og efterleve, kommunens Principper for Økonomistyring, efterleve vedtagne forretningsgange - og anvende godkendte formularer. Tilsyn med bygninger Der foretages ikke generelle sikkerhedsmæssige tilsyn af dagtilbuddene som sådan, men der observeres dog, ved Ejendomscentrets tekniske servicemedarbejders besøg i daginstitutionerne, om der er forhold, hvor børnene kan komme til skade. Det kan eksempelvis være forhold omkring adgangsveje eller døre der skal fungere rigtigt, så børnene ikke kan få fingre i klemme. Derudover er der en række lovpligtige tilsyn af bygninger eller bygningsdele: Brandsyn, tilsyn af elevatorer, ABA anlæg (brandalarmeringsanlæg), ABDL anlæg (automatisk lukning af branddøre ved brand), gaskedler. Dagtilbuddenes varmesystemer overvåges af Center for Ejendomme. Teknisk servicemedarbejder undersøger hver morgen ved 7-tiden via den elektroniske overvågning, hvorvidt der er tilstrækkelig varme i dagtilbuddene. Hvis der er problemer kører den tekniske medarbejder ud og gør noget ved det. Center for Ejendomme har et ganske godt kendskab til bygningerne og deres tilstand, og har registreret viden om bygningerne, som indgår i den løbende planlægning for vedligeholdelse af kommunens samlede bygningsmasse. Hvis der fra et dagtilbuds side opstår ønske om bygningsmæssige ændringer, skal dagtilbuddet kontakte Center for Ejendomme. Der må ikke foretages ændringer i bygninger uden at Center for Ejendomme er involveret. Køkkener Fødevarestyrelsen fører tilsyn med dagtilbuddets køkkenfaciliteter, og varetager kontrollen med fødevarer fra råvarer til færdige produkter. Ved tilsyn i dagtilbud kontrolleres blandt andet egenkontrolprogrammer, hygiejne og mærkning, tilsynet dokumenteres ifølge smiley-ordningen. I øvrigt er det også Fødevarestyrelsen, der registrerer og godkender dagtilbuddenes køkkener. Brandsyn Brandsyn er et meget vigtigt element i det brandforebyggende arbejde. Beredskabet fører tilsyn med brandsikkerheden i bygninger, hvor mange mennesker samles, herunder også dagtilbud. Ved et brandsyn rådgives og informeres dagtilbuddets leder om formålet med de brandforebyggende regler. Brandsynet er altså beredskabets mulighed for at rådgive og informere om brandsikkerhed med afsæt i det konkrete dagtilbud. Formålet med brandsyn er, At mindske risikoen for at brande opstår, breder sig eller fører til skader på mennesker, ejendom eller miljø 5

At sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder, hvis der sker en brand Den person, der foretager brandsynet i dagtilbuddet, skal bære legitimation, så det kan ses, at det er en medarbejder fra Nordsjællands Brandvæsen. Dagtilbuddene er omfattet af krav om at have udført driftsmæssige foranstaltninger 5 i forhold til brandsikkerhed - blandt andet, Instruktion af personale Ordensregler Flugtveje og belysning af flugtveje Brandslukningsmateriel Branddøre Varslingsanlæg El-sikkerhedsattest Lovpligtige brandsyn på institutioner foretages som hovedregel efter en forudgående aftale. Kun i særlige tilfælde sker brandsynet uanmeldt. Udearealer Udearealer, såsom grønne arealer, hegn, skure, parkeringsarealer, riste til overfladevand skal institutionen selv sørge for bliver vedligeholdt. Der kan ved lejede bygninger i nogle tilfælde være truffet aftale med boligselskabet om, at det er udlejer der forestår vedligeholdelse af noget af det nævnte. Legepladstilsyn Det er den enkelte institutions eget ansvar at legepladsens sikkerhed lever op til gældende standarder vedrørende legeredskaber og faldunderlag 6, dvs. dagligt eftersyn af legepladsen. Legepladstilsyn udføres hvert tredje år af certificerede legepladsinspektører, der udarbejder en inspektionsrapport på den enkelte institution. Center for Dagtilbud og Skoler administrerer og betaler for inspektionsrapporterne. Ved nye dagtilbud eller ved større ombygninger af legepladser, skateranlæg, klatrevægge med videre, skal der søges byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse, - og derudover skal legepladsen godkendes af en autoriseret legepladsinspektør. 5 Læs mere i publikationen "Driftsmæssige forskrifter" https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=116228 6 Læs mere, Dansk Standards krav i DS/EN 1176 6

Bilag Bilag 1 Tilsynsrapport til brug ved Pædagogisk tilsyn Tilsynsrapport Pædagogisk tilsyn Dagtilbud 0 til 6 år 2014 Til brug for de tilsynsførende 7

Faktuelle oplysninger Dagtilbuddets navn Antal børn i alt fordelt på børnehave og vuggestue Konkrete mål for børnenes udvikling? Pædagogiske læreplaner Alsidig personlig udvikling Overordnede mål Konkrete delmål, herunder hvordan arbejdes der hen mod målene for de 0 2årige for de 3 5årige Dokumentationsmetode Evalueringsmetode Evaluerings-resultat Udviklingspotentiale Sociale kompetencer Overordnede mål Konkrete delmål, herunder hvordan arbejdes der hen mod målene for de 0 2årige for de 3 5årige Dokumentationsmetod e Evalueringsmetode 8

Evalueringsresultat Udviklingspotentiale Sproglig kompetence Overordnede mål Konkrete delmål, herunder hvordan arbejdes der hen mod målene for de 0 2årige for de 3 5årige Dokumentationsmetode Evalueringsmetode Evalueringsresultat Udviklingspotentiale Krop og bevægelse Overordnede mål Konkrete delmål, herunder hvordan arbejdes der hen mod målene for de 0 2årige for de 3 5årige 9

Evalueringsmetode Evalueringsresultat Udviklingspotentiale Natur og naturfænomener Overordnede mål Konkrete delmål, herunder hvordan arbejdes der hen mod målene for de 0 2årige for de 3 5årige Dokumentationsmetode Dokumentationsmetode Evalueringsmetode Evalueringsresultat Udviklingspotentiale Kulturelle udtryksformer og værdier Overordnede mål Konkrete delmål, herunder hvordan arbejdes der hen mod målene for de 0 2årige for de 3 5årige 10

Dokumentationsmetode Evalueringsmetode Evalueringsresultat Udviklingspotentiale Tilsynets konklusion Sproglig indsats Sprogvurderinger og generel sprogunderstøttende indsats Arbejdet med sprogvurderinger Dagtilbuddets sprogvejleder Hvem udfører sprogvurderingerne Beskrivelse af den generelle sprogunderstøttende indsats Beskrivelse af den fokuserede og den særlige sprogstimulerende indsats 11

Flersprogede børn Dagtilbuddets indsats i forhold til flersprogede børn Hvordan arbejdes der med modersmål? Nye indsatser eller projekter Tilsynets konklusion Er de fysiske rammer egnede til de børn dagtilbuddet er bestemt for? Børnemiljø Arbejdet med et godt børnemiljø Overordnede mål Konkrete delmål, herunder hvordan arbejdes der hen mod målene Delmål - det fysiske børnemiljø Delmål - det psykiske børnemiljø Delmål - det æstetiske børnemiljø 12

Dokumentationsmetode Evalueringsmetode Evalueringsresultat Udviklings-potentiale Tilsynets konklusion Opsyn med børnene Instruks for opsyn med børnene På legepladsen I liggehal/soverum Andre steder, hvor børnene kan opholde sig alene På offentlige vej/offentlige steder/ under transport På offentlig vej og under transport Tilsynets konklusion 13

Forældreindflydelse Inddragelse af forældrebestyrelsen Nye tiltag Tilsynets konklusion Fokusområder i Helsingør Inklusion Inklusion Overordnede mål Konkrete delmål, herunder, hvordan arbejdes der hen mod disse Evaluerings-metode Evaluerings-resultat Dokumentationsmetode Udviklingspotentiale 14

Tilsynets konklusion Sammenhænge Sammenhæng mellem hjem og dagtilbud Dagtilbuddets samarbejde med forældrene, i forbindelse med barnets første tid i dagtilbuddet Nye indsatser eller projekter Sammenhæng indenfor samme dagtilbud Dagtilbuddets samarbejde mellem afdelinger/stuer/grupper, som henholdsvis afleverer til, - eller modtager børn fra hinanden Nye indsatser eller projekter Sammenhæng mellem dagtilbud Samarbejde med de dagtilbud, som I henholdsvis afleverer til, - eller modtager børn fra Nye indsatser eller projekter 15

Sammenhæng mellem dagtilbud og skole Dagtilbuddets samarbejde med de skoler, som henholdsvis afleverer børn til, og modtager børn fra, dagtilbuddet Nye indsatser eller projekter Tilsynets konklusion Tidlig indsats på 0 treårsområdet Dagtilbuddets organisering af og arbejde med tidlig indsats Nye indsatser og projekter Tilsynets konklusion 16

IT og medieleg Indsatsen i forhold til IT og medieleg Nye indsatser Tilsynets konklusion Børn og bevægelse Indsatsen i forhold til børn og bevægelse Nye tiltag Tilsynets konklusion 17

Børn og sundhed Indsatsen i forhold til børns sundhed Nye tiltag Tilsynets konklusion Legetøj og materialer Valg af legetøj Valg af materialer Tilsynets konklusion 18

Personale Uddannelsesniveau og ressourcepersoner Personalesammensætning Uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden pædagogisk uddannelse Personale med relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse 19

Ledelse Ledelsesstruktur og ledelsens uddannelsesniveau Ressourcepersoner Særlige ressourcepersoner Inklusionsvejleder Læreplansansvarlig Bevægelsesambassadør Sprogvejleder Tilsynets konklusion Personalets fravær og vikarforbrug Det pædagogiske personale fravær Vikarforbrug 20

Tilsynets konklusion Kompetenceudvikling Kursus og udviklingsdage Ledelsen Pædagoger Medhjælpere Dagtilbuddets arbejde med personalets kompetenceudvikling, herunder hvordan anvendes nyerhvervede kompetencer Nye indsatser eller projekter Tilsynets konklusion Netværkssamarbejde/distriktssamarbejde Dagtilbuddets arbejde i det lokale netværk/distrikt Hvordan forankres nye kompetencer, opnået i netværkssammenhæng, i hverdagen Hvordan indgår medarbejderne 21

Nye indsatser eller projekter i netværket Tilsynets konklusion Dagtilbuddets kommentarer til rapporten 22

Bilag 2 Sundhedstjenestens tjekliste Helsingør Kommune Børne- og Ungeforvaltningen Den kommunale Sundhedstjeneste Tjekliste til institutionsbesøg Almindelig håndvask foretages: Før rene handlinger (før man rører ved noget rent) Efter ikke-rene handlinger (efter man har rørt ved noget snavset) Efter brug af handsker Almindelig håndvask: Brug flydende sæbe dispenseres fra en opsat dispenser. Engangshåndklæder benyttes eller stofhåndklæder, som lægges til vask, når de har været brugt én gang. Alternativt skal hvert barn have sit eget håndklæde, som anbringes, så det ikke berører andre håndklæder. Det anbefales, at håndklædet vaskes dagligt og ved behov, når det er vådt eller synligt snavset. Brugte engangshåndklæder lægges i pedalspand iklædt plasticpose. Håndklæder vaskes ved 60 C. Hudplejemiddel forefindes ved alle håndvaske til voksne og benyttes efter behov. Hudplejemiddel bør være hudvenligt. Negle holdes rene. Håndsmykker bør undgås eller begrænses til et minimum. Ved håndvask trækkes lange ærmer op. Ifølge sundhedsstyrelsen kan hånddesinfektion i daginstitutioner foretages i tilfælde, hvor vand og sæbe ikke er til rådighed. (Sundhedsstyrelsen, 15. marts 2005, Rådgivning om anvendelse af hånddesinfektion i daginstitutioner) 23

Hånddesinfektion: Hånddesinfektionsmidlet skal være en ethanol opløsning 70-85 %, som enten er flydende eller som gel. Hånddesinfektionsmidlet skal indeholde et hudplejemiddel (glycerol/glycerin 1-3 %). Engangshandsker: Skal anvendes for at begrænse smittespredning og beskytte personalet. Bør anvendes ved håndtering af afføring, urin, blod, opkast, snot, betændelse og sårvæske. Legetøj vaskes i sæbevand: Før det tages i brug som nyt (kan indeholde sundhedsskadelige stoffer fra fremstillingsprocessen). Mindst én gang om måneden. Når det er synligt snavset. Hyppigere ved infektioner. Her tænkes især på børnesår, øjenbetændelse, hepatitis og mave-tarminfektioner. Småt legetøj af plastic lægges i pose af stof og vaskes i vaskemaskine ved 40. Stort legetøj af plastic, der kan tåle en temperatur over 80, kan ofte vaskes i opvaskemaskine. Klæd-ud-tøj vaskes mindst én gang om måneden ved 60 C, hvorved også husstøvmider og lus bliver dræbt. Ved indkøb af nyt legetøj bør man være opmærksom på, om legetøjet er rengøringsvenligt. Måltidet: Håndhygiejne før, under og efter madlavning. Kun raske voksne og børn må hjælpe til ved madlavningen. Medbragte madpakker opbevares i køleskab. Før spisning vaskes bordene i varmt sæbevand, eller bordene dækkes med en ren voksdug, der kun benyttes til dette formål. Brug engangskarklude eller papir/køkkenrulle til at holde køkkenborde rene for jord, snavs og madrester. Skal kasseres efter brug. Tekstilkarklude må kun bruges til at eftertørre køkkenborde, der i forvejen er gjort rene med engangsmateriale. De skal vrides op efter brug. Tekstilkarklude og viskestykker vaskes dagligt og ved behov. Opvaskebørsten vaskes dagligt i opvaskemaskine ved 80 eller koges. Puslepladsen: 24

Håndhygiejne før og efter skiftning af et barn. Barnet bør også vaske hænder efter bleskift. Alt, hvad der er brug for, skal være indenfor rækkevidde d.v.s., vand, bleer, klude, creme m.v. Salver og cremer bør benyttes fra tuber og ikke fra krukker. Cremen afsættes på en ren håndryg og tages herfra med den anden hånd. Puslemadrassen skal være betrukket med voksdug, der kan gøres rent, frottébetræk frarådes. Puslemadrassen desinficeres efter hvert bleskift med en engangsklud fugtet med 70-85 % ethanol eller en engangsspritserviet for at undgå smittespredning fra barn til barn. Puslemadrassen og puslebordet skal afvaskes 2 gange dagligt med et universelt rengøringsmiddel samt efter behov ved synlig forurening (urin, afføring, snot m.v.) Engangsvaskeklude, der fugtes under rindende vand er at foretrække. Barnet tørres med bløde engangshåndklæder eller køkkenrulle. Alternativt kan stofhåndklæder benyttes, som lægges til vask efter en gangs brug. Brugte bleer og engangsmateriale lægges i pedalspand med plasticpose. Tøj og stofbleer/håndklæder med afføring på lægges straks i plasticpose, som bindes til. Stofbleer med afføring vaskes ved 90 C, øvrige stofbleer vaskes ved 60 C. Affaldsspanden skal være pedalbetjent med klaplåg og vaskes efter behov, mindst én gang om ugen. Vær opmærksom på smitteoverførsel fra eget løsthængende tøj. Lange ærmer smøges op. Brug evt. engangsforklæde. Toiletbesøg: Håndhygiejne Toiletter vaskes efter behov og mindst en gang dagligt med universalrengøringsmiddel. Ved synlig forurening med afføring ell. urin skal toilettet vaskes straks med en engangsklud tilsat rengøringsmiddel. Toiletkummen vaskes v.h.a. toiletbørsten med et stærkt surt rengøringsmiddel. Potter rengøres med sæbevand. Anvendelse af engangsvaskeklude til rengøring er at foretrække. Barnet skal vaske hænde efter toilet- og pottebesøg. Toiletrum bør være ventilerede, da det er vådrum. Narresutter: En ren narresut må kun benyttes af ét barn og skal lægges til vask efter brug, d.v.s. mindst én gang i døgnet. En narresut rengøres ved at skylle den i rindende vand, hvorefter den koges i 5 min. En synlig snavset narresut rengøres. Narresutter opbevares tørt under klæde eller i dåse, til de skal anvendes. Nye narresutter koges før de tages i brug, da de kan indeholde sundhedsskadelige stoffer fra fremstillingsprocessen. Sutter bliver møre ved kogning, derfor skal de jævnligt kontrolleres og udskiftes. Sutteflasker: 25

Mælkerester fjernes i koldt/lunkent vand med en flaskerenser. Vaskes i opvaskemaskine (80 C), eller koges 5 min. Opbevares tørt og tildækket til de skal anvendes. Nye flasker koges før brug, da de kan indeholde sundhedsskadelige stoffer fra fremstillingsprocessen. Det anbefales at bruge glasflasker for at undgå kemiske rester fra plastic. Flaskesutter: Mælkerester fjernes i koldt eller lunkent vand umiddelbart efter brug. Gnides indvendigt og udvendigt med groft salt, skylles under rindende vand. Koges 5 min. og tørres med et rent viskestykke. Opbevares tørt til de skal anvendes. Nye sutter skoldes før brug, da de kan indeholde sundhedsskadelige stoffer fra fremstillingsprocessen. 26

Sandkasser: Sandet skal være strandsand, da bakkegrus kan indeholde kemikalier. Sandet udskiftes mindst en gang om året. Sandkassen bør være tildækket, når den ikke benyttes. Af hensyn til ventilationen bør tildækningen være et tætvævet net eller anden tildækning, som tillader ventilation. Læs evt. mere på www.legepladskontrollen.dk Soppebassiner: Soppebassiner er uhygiejniske og kan derfor ikke anbefales. Det anbefales at bruge rindende vand fra en haveslange i stedet. Sengelinned: Sengelinned ilægges barnevogne eller krybber lige før barnet lægges ud, og sengelinnedet tages med ind efter brug. Børnene bør have den samme soveplads, seng, krybbe, madras, barnevogn m.v. hver dag. Hvert barns sengetøj og madras opbevares særskilt under ventilerede forhold, tørt og fugtfrit. Sengelinned vaskes gerne ugentligt og mindst hver 14. dag og ved behov. Dyner og puder vaskes 2 gange om året ved 60 C og ved behov. Barnevognssele bør være DVN-mærket, og anvendes fra barnet kan rulle/trille eller selv komme op at sidde. Hvis barnet sover med sele på, skal det være under jævnligt opsyn, da ingen sele er helt sikker. Selen skal være fastgjort i øskner i begge sider, og selerne skal være helt stramme over barnevognens bund (SST 2008 Værd at vide om små børns sikkerhed). Selen skal vaskes en gang om måneden, og ved behov. Madrasser må kunne vaskes/aftørres efter behov og mindst en gang om måneden. Ikke vaskbare madrasser skal renses 2 gange om året. Barnevogne/krybber: Trækrybber bør være forsynet med f.eks. huller i bunden, så fugt kan ledes væk eller på enden måde sikres ventilation. Barnevogne/krybber efterses dagligt for angreb af skimmelsvamp (sorte pletter). Ved svampeangreb vaskes barnevognen/krybben med Rodalon eller Klorin. Lad opløsningen sidde i 20 min. før aftørring. Børn holdes væk fra rengøringen. Personalet benytter handsker og forklæde. Årsagen til svampeangrebet findes herefter og skaden udbedres. Barnevogne og krybber rengøres med sæbevand mindst en gang om måneden og ved behov ved synlig forurening. Barnevogne/krybber opbevares om vinteren i et overdækket rum. Håndtering af termometre: 27

Termometret iklædes et plastik engangs hylster, som er indsmurt i lidt fedtstof. Efter brug krænges plasthylstret af termometret før det aflæses. Herefter vaskes termometret under rindende vand med sæbe, og tørres med papir. Til sidst afsprittes termometret og lægges på plads. Sårrensning: Ved kontakt med kropsvæsker skal man altid tænke på at beskytte sig med handsker. Når et barn har slået sig, vaskes såret med rene engangsvaskeklude med vand og sæbe. Herefter skylles godt med rigeligt vand, så alle sæberester fjernes. Såret tørres med rent papir- eller stofhåndklæde, der kasseres eller lægges til vask efter brug. Væsker såret sættes et plaster på indtil såret er holdt op med at væske. Væsker såret ikke, er det bedst at udsætte det for luft, så der hurtigt dannes en beskyttende skorpe. Plaster på friske sår kan i pasningsordningen beskytte mod forurening, men anbefales at blive taget af til natten. Indeklimaanbefalinger: Rumtemperaturen er mellem 20-22 om vinteren, 23-26 om sommeren Gulvtemperaturen er mellem 19-26 C Tørring af tøj må ikke finde sted i opholdsrum, i stedet anbefales et tørreskab. Hvis ikke mekanisk ventilation forefindes, anbefales det, at der luftes ud med gennemtræk 5-10 minutter mindst hver 2.time i alle opholdslokaler. Observer dagligt, om der er fugtangreb (sorte pletter), og fjern årsagen til disse, få hjælp fra Teknisk Forvaltning. Kæledyr frarådes indendørs i institutionen af hensyn til allergiske børn. (Dagplejen har særlige retningslinjer angående kæledyr i private hjem). Røg: Det er ikke tilladt at ryge hverken indendørs ell. udendørs i daginstitutioner. I dagpleje gælder dette i åbningstiden for dagplejeren. Daglig rengøring foretages af: Køkken Toiletter og håndvaske Puslepladser Gulve Berøringsflader i nå -højde (borde, stole, døre, håndtag m.m.) Gelændere Telefoner Pc er, tastatur Dørhåndtag 28

Skærpet Hygiejne Ved skærpet hygiejne forstås forholdsregler, der er mere konsekvente og indgribende, end de almindelige hygiejnerutiner, og som iværksættes ved tegn på øget smittespredning med det formål at begrænse smitten blandt børn og voksne. Skærpet hygiejne sættes i værk af den kommunale sundhedstjeneste, eventuelt i samarbejde med embedslægen og i øvrigt sammen med personale og forældrekreds når der er tegn på, at smitsomme sygdomme breder sig (f. ved diarré eller epidemier med smitsom gulsot hepatitis A). Børnene bør have besked om, hvorfor der indføres skærpet hygiejne, uden at de skræmmes unødigt. Fremgangsmåden ved skærpet hygiejne afhænger ofte af den enkelte sygdom og omfatter typisk en række anbefalinger: Opslag i institutionen om sygdommen, herunder også oplysninger om, hvad forældrene selv kan gøre for at forebygge, at sygdommen spredes yderligere. Samtidig orienteres det øvrige pædagogiske personale og rengøringspersonalet. Syge børn og voksne skal konsekvent blive hjemme isoleret fra de øvrige børn og voksne. Herved reduceres risikoen for smitte af raske børn og personale i institutionen. Engangshandsker anvendes konsekvent før kontakt med kropssekreter, som fx afføring, urin, snot, betændelse, blod mm. Fastholde at børnene, konsekvent skal vaske hænder, når de kommer om morgenen, og før de forlader daginstitutionen om eftermiddagen. Personalet anvender konsekvent engangsprodukter, herunder: - Engangshandsker før kontakt med kropssekreter. - Engangsbleer - Engangsunderlag på puslemadrasser - Engangsforklæder - Engangsvaskeklude - Engangshåndklæder Bruges stofhåndklæder og andre klude, skal de som altid lægges til vask, hver gang de er brugt. Sengetøj, udklædningstøj og evt. tæpper skal maskinvaskes ved mindst 60 C og kogevaskes ved 90 C., hvis det er forurenet med afføring, urin, snot betændelse blod mm. Puslemadrassen skal desinficeres konsekvent med denatureret ethanol 70-85 % efter skift af hvert barn kombineret med rengøring af puslemadras og bord med et universelt rengøringsmiddel mindst 2 gange dagligt og efter behov ved synlig forurening. I visse tilfælde skal der bruges særlige desinfektionsmidler til desinfektion af puslemadrassen. Engangshandsker skal konsekvent anvendes ved tømning af potter og ved 29

håndtering af urent vasketøj efterfulgt af håndhygiejne. Legetøjet skal konsekvent rengøres efter aftale med den kommunale sundhedstjeneste alt efter smitstoffets karakter. Praktiserende læge eller sundhedstjenesten kan som led i den skærpede hygiejne rådgive forældre om konsekvent personlig hygiejne i hjemmet således, at smittespredning forebygges i familien. Det kan fx anbefales at forældre og børn ligesom personalet hjemme: - tager dagligt bad - vasker hænder hyppigt, renser og klipper negle - vasker egne og børnenes hænder ved bleskift - bruger hver sit håndklæde og hver sin vaskeklud - hænger håndklæder og vaskeklude, så de ikke berører hinanden på badeværelset - lægger vaskeklude og håndklæder til vask hver dag - gør legetøjet rent hver dag Målrettet rengøring og eventuelle særlige rengøringsforanstaltninger, herunder rengøring af rengøringsredskaber, kan i øvrigt tilpasses efter omstændighederne samt sygdommens karakter og smitteveje efter drøftelse med den kommunale sundhedstjeneste. Skærpet hygiejne gennemføres erfaringsmæssigt i mindst 2-3 uger. Det er som regel nok til at afbryde smittevejene, så epidemien standses. Den kommunale sundhedstjeneste kan rådgive herom. Sundhedsstyrelsens regionale embedslæge skal underrettes om: Alvorligere (anmeldelsespligtige) smitsomme sygdomme, som fx sygdom, som skyldes infektion med Salmonella, Shigella og hepatitisvirus Ophobet sygdomstilfælde af alvorlig karakter (epidemi) Revideret marts 2009 30