Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1. Beregning af sparet CO 2 -udledning ved udbredelse af fjernvarme...5 Varmeplanens indhold Formål: - Klimahensyn - Optimal ressourceudnyttelse - Forsyningssikkerhed Under Klimahensyn hører både CO 2 -udledninger og indpasning af energiforholdene i Skanderborg Kommune til de nationale og internationale forhold, hvor bl.a. mængden af vindmøllestrøm og efterspørgslen på biomasse øges. Mål: Opretholde høj ressourceudnyttelse og forsyningssikkerhed i varmeforsyningen. 100 % vedvarende og bæredygtig energi i varmeforsyningen med et gradvist reduceret biomasseforbrug, hvilket betyder, at energikilder som overskudsvarme, sol, el, mv. skal fremmes. Biomasse er udfaset som hovedbrændsel i fjernvarmeproduktionen i 2050. 20 % reduktion i varmeforbruget i 2035. Der anvendes ikke fossile brændsler som grundlast i boligopvarmningen i 2035. Målene er i overensstemmelse med målene i midt.energistrategi. Indhold: Varmeplanen er ikke retligt bindende, men den udgør et administrationsgrundlag for forvaltningen og de berørte forsyningsselskaber i tilrettelæggelsen af den fremtidige kollektive varmeforsyning. Planen indeholder en række indsatser/hensigtserklæringer, hvoraf alle, som medfører ændringer i den kollektive varmeforsyning, skal følges op af konkrete beregnede varmeprojekter med 1
energimæssige, samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger. Sådanne varmeprojekter skal behandles politisk og i offentlig høring hos berørte parter efter Varmeforsyningsloven. Indsatserne er: 1. Forsyningsområder kobles sammen, hvor det fremmer effektiv udnyttelse af brændsler, værker, overskudsvarme og/eller fremmer forsyningssikkerheden. Indsatsen omfatter især samarbejde med Varmeplan Aarhus og de lokale varmeværker og Renosyd om fjernvarmeforsyningen mellem Aarhus og Skanderborg og mellem Aarhus og Låsby. Der er ikke peget på nogen fysiske steder til nye rør. 2. Fjernvarme i relevante nye boligområder udføres med tilslutningspligt. Disse områder vil altid skulle have en lokalplan, som bliver miljøscreenet. 3. Udbredelse af fjernvarme til eksisterende byområder, hvor det er samfundsøkonomisk og brugerøkonomisk positivt. Det kan være til: Skovby, Tulstrup, Tørring, Låsby og Blegind. Disse tiltag kan først gennemføres, når der er sket en mere konkret samfundsøkonomisk og brugerøkonomisk beregning i et varmeprojekt. 4. Fremme brændselsfri varme. 5. Ophæve tilslutningspligt til individuel naturgas. 6. Private udenfor fjernvarme får fossilfri varme og nedsat energiforbrug. Nul-alternativ Nul-alternativet er, at varmeplanlægningen fortsætter som i dag. Varmeplanlægning i dag foregår ad hoc. Det vil sige uden en overordnet plan. Det er typisk varmeværkerne, som selv tager initiativ til at lave varmeprojekter, eller det sker i forbindelse med lokalplan for et nyt boligområde. Uden varmeplanen vil der være relevante boligområder, som værkerne ikke laver varmeprojekter for. Uden varmeplanen vil boligejere udenfor nuværende fjernvarmeområder ikke kunne få besked om, hvorvidt de kan forvente fjernvarme i fremtiden. Dermed kan de risikere at lave en investering, som de fortryder, hvis der senere kommer fjernvarme. Kommunen har ligeledes svært ved at lave kampagner for omlægning til alternativ energi i områder, hvor det er uklart, om der er mulighed for fjernvarme. Uden varmeplanen (og efterfølgende ophævelse af tilslutningspligt til individuel naturgas) vil boliger med tilslutningspligt til individuel naturgas få nej til ønsker om alternativ varme. Uden varmeplanen vil CO 2 -udledningen fra varmeforbruget falde gradvist i takt med, at boligejere udskifter oliefyr og energirenoverer deres boliger. Men de fleste naturgasforbrugere vil ikke kunne skifte til fossilfri varme; enten fordi de har tilslutningspligt til naturgas, eller fordi de ikke får fjernvarme. Indvirkning på miljøet En miljøscreening af Forslag til Varmeplan viste, at planen har væsentlig positiv indvirkning på klima og energi, på luftforurening og risikoen for jordforurening. Dette er nærmere uddybet i nedenstående skema. I nedenstående skema er redegjort for effekten af de enkelte indsatser i varmeplanen på miljøet. 2
er positiv indvirkning er meget positiv indvirkning Indsats Forsyningsområder kobles sammen, hvor det fremmer effektiv udnyttelse af brændsler, værker, overskudsvarme og/eller fremmer forsyningssikkerheden. Fjernvarme i relevante nye boligområder udføres med tilslutningspligt. Fjernvarme udbredes til eksisterende boligområder hvor det er samfundsøkonomisk og brugerøkonomisk positivt. Miljøpåvirkning Klima, energi og forurening Effektiv udnyttelse af brændsler, værker og overskudsvarme nedsætter forbruget af ressourcer, herunder brændsler. Der er ikke i planen peget på nye arealer, hvori der skal lægges rør. Tilslutningspligt giver større tilslutning til fjernvarmen og dermed til udnyttelsen af rør. Samtidig giver det større træk på det varme vand, så varmetab i rørene bliver mindre i forhold til forbruget. Dermed udnyttes energien mere effektivt, og varmeværket får bedre økonomi. Fjernvarmen til de foreslåede områder er CO 2 -neutral. Den nedbragte udledning af CO 2 for konvertering af de enkelte områder vil være ca.: Skovby: 3.700 tons CO 2 Tulstrup og Tørring: 600 tons Blegind: 400 tons Låsby 3.500 tons I alt: 8.200 tons CO 2 Fremme brændselsfri varme hos fjernvarmeværkerne og hos individuelle forbrugere. Se uddybning af beregninger i bilag 1. Boligejere vil nu vide, om deres område er et potentielt fjernvarmeområde eller ikke, så de kan investere i det rette alternativ til oliefyr. Skanderborg Kommune vil kunne lave en kampagne for omlægning til alternativ energi i områder, der ikke har eller kan forvente fjernvarme. Dette vil nedbringe CO 2 -udledningen yderligere/hurtigere. Varmeværkerne vil kende forventningerne til deres fremtidige varmeforsyning. Færre oliefyr betyder også mindre forurening af luften i nærområdet, og nedbringer risikoen for jordforurening. Der er ikke peget på bestemte arealer eller bygninger i varmeplanen. Arealer til solfangere er behandlet i forbindelse med kommuneplanen. Brændselsfri varme vil spare ressourcer, herunder også biomasse. Færre oliefyr vil give mindre forurening af luften i nærområdet, og nedbringe risikoen for jordforurening. 3
Ophæve tilslutningspligt til individuel naturgas. Private udenfor fjernvarmeområder får fossilfri varme og nedsat energiforbrug. Forbrugere med individuel naturgas får mulighed for at skifte til alternativ energi. De kan ikke skifte til oliefyr, da de ligger indenfor kollektivt forsynede områder, hvor nye oliefyr ikke længere er tilladt. () Hvordan dette gøres i praksis vil blive behandlet i forbindelse med kommissorium for Klima og adfærd. 4
Bilag 1. Beregning af sparet CO 2 -udledning ved udbredelse af fjernvarme Potentielle til fjernvarme Skovby Nord* MWh antal CO2 (tons) Naturgas 9248 572 1.898 Olie 1255 67 334 Elvarme 936 58 566 Sum 697 2.798 Skovby Syd* MWh antal CO2 (tons) Naturgas 2172 161 446 Olie 875 33 233 Elvarme 380 19 230 Sum 213 909 Blegind** MWh antal CO2 (tons) Olie 59 327 Elvarme 9 90 Sum 68 417 Tulstrup og Tørring*** MWh antal CO2 (tons) Olie 1798 37 479 Elvarme 12 120 Sum 49 599 Låsby* MWh antal CO2 (tons) 18500 677 3.500 Samlet 8.223 *Tal for MWh og antal boliger fra Undersøgelse af konverteringspotentiale i Skanderborg Kommune, Planenergi 2015 Planenergi 2016. I udregningerne er regnet med: Olie: 0,266 tons CO 2 /MWh Naturgas: 0,205 tons CO 2 /MWh Strøm: 0,605 tons CO 2 /MWh **Antal boliger, som ifølge BBR har oliefyr x 5,5 tons CO 2 pr. bolig har el-paneler x 10 tons CO 2 pr. bolig. *** Tal for MWh og antal oliefyr fra varmeprojekt: Fjernvarmeforsyning af eksisterende boligområde i Tulstrup og Tørring, december 2014. Antal el-paneler ifølge BBR x 10 tons CO2 pr. bolig. 5