Samarbejde om arbejdsmiljø 1. Arbejdsmiljøorganisationen er blevet ændret 2. Virksomhedernes strategiske arbejdsmiljøarbejde skal styrkes 3. Hvordan kan samarbejdet i Arbejdsmiljøorganisationen ændres i små/mindre virksomheder med midlertidige arbejdspladser fx bygge- og anlægsvirksomheder? 4. Kan den nye Arbejdsmiljøorganisation også bruges på skibene?. Jacob Munk Sekretariatsleder BAR Bygge & Anlæg MSSM 31.08.2011
Arbejdsmiljøorganisationen er blevet ændret Samarbejde mellem arbejdsgivere, ledere og medarbejdere er centralt for virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. Mere fleksible rammer for organisering af den forebyggende arbejdsmiljøindsats. Virksomheden tager ansvar for prioritering af egne arbejdsmiljøproblemer og valg af samarbejdsformer m.v. Godt samarbejde giver et bedre grundlag for at træffe beslutninger og en bedre implementering af beslutningerne. Samarbejde giver tillid, er værdiskabende og giver arbejdsglæde
Virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde i bygge og anlæg Virksomheden skal oprette en arbejdsmiljøorganisation på byggepladser og andre midlertidige og skiftende arbejdssteder, når 5 ansatte beskæftiges på stedet i mere end 14 dage. Arbejdsmiljøorganisationen i virksomheden har også ansvaret for arbejdsmiljøarbejdet på byggepladser, hvor der er under 5 ansatte fra virksomheden. Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed sker ved direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren, arbejdsledere og de øvrige ansatte. Arbejdsmiljøorganisation skal varetage både de strategiske overordnede - opgaver og de operationelle - daglige - opgaver.
Årlig arbejdsmiljødrøftelse Alle virksomheder uanset antal ansatte skal holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse. En arbejdsmiljødrøftelse skal indeholde følgende punkter: 1. Tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år. 2. Fastlægge, hvordan samarbejdet skal foregå. 3. Vurdere, om det foregående års mål er nået. 4. Fastlægge mål for det kommende års samarbejde. 5. Hvis der er under 10 ansatte og ikke har en AMO, skal det også drøftes, om der er den nødvendige viden om arbejdsmiljø til stede i virksomheden.
Øget viden og kompetence om arbejdsmiljøarbejdet supplerende uddannelser Arbejdsgiveren skal tilbyde supplerende uddannelse. Det første år svarende til 2 dage. Herefter samlet 1 ½ dag hvert år i funktionsperioden. Arbejdsgiveren skal hvert år sørge for, at der laves en kompetenceudviklingsplan for supplerende uddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i AMO.
Virksomhedens strategisk samarbejde om arbejdsmiljø Kobling mellem ledelsens strategi for virksomhedens udvikling og arbejdsmiljøorganisationens arbejde, fx medarbejderuddannelse, der også sætter fokus på arbejdsmiljø Opgave- og rollefordeling mellem linjeledelsen, arbejdsmiljøudvalget og arbejdsmiljøgrupper, fx opstartsmøder om opgaver og arbejdsmiljø før en byggeplads sættes i gang. Beslutnings- og handlingsplan over prioriterede opgaver, med angivelse af ansvarlige og tidsfrister, fx sikkerhedsrunderinger, morgenmøder, opfølgning/tjek fra virksomhedens arbejdsmiljøudvalg Arbejdsgiveren skal hvert år sørge for, at der laves en kompetenceudviklingsplan for supplerende uddannelse for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i AMO.
Strategisk samarbejde om arbejdsmiljø et eksempel Da håndværkervirksomhed Tresu blev en større industrivirksomhed gav det problemer med indtjeningen. Kommunikationen mellem afdelingslederne fungerede ikke og der var modstand mod forandring. Et projekt blev iværksat for at opbygge virksomhedens sociale kapital Forandringen i produktionen medførte bl.a., at de enkelte medarbejdere selv kan tilrettelægge deres arbejdsdag. Der er bl.a. indført lean og 5S Der er løbende blevet udarbejdet kompetenceprofiler på hver eneste medarbejder Nu tjener virksomheden penge, og medarbejderne synes det er sjovt at gå på arbejde. - Vi diskuterede meget, hvordan vi taler med hinanden Når man laver store forandringer i en virksomhed, drejer 10 procent sig om tekniske ændringer, nye maskiner, nye metoder og dens slags, mens 90 procent handler om at få medarbejderne med siger direktør Søren Maarssø.
Social kapital Tillid Retfærdighed Samarbejdsevner En høj social kapital i en virksomhed betyder, bl.a. større engagement og arbejdsglæde hos ledere og medarbejdere Forskellige former for social kapital Sammenholdende: Tillid, retfærdighed og kompetencer der understøtter samarbejde inden for en gruppe eller afdeling (Bonding). Brobyggende: Der understøtter samarbejde mellem grupper eller afdelinger på samme niveau (Bridging). Forbindende: Der understøtter samarbejde mellem grupper eller afdelinger på tværs af niveauer (Linking).
5 S er 5S stammer fra Japan og står for: 1. Seiri = Sorter. Skelne væsentlig (beholde) fra uvæsentligt (smide væk) 2. Seiton = System i tingene. Skab én markeret plads til alle ting. Sæt tingene på plads 3. Seiso = Systematisk rengøring. Rengøring som en del af vedligeholdelsesaktiviteter. 4. Seiketsu = Standardiser. Synlige information og standarder + lave metoder der sikre at standarder overholdes. 5. Shitsuke = Selvdisciplin. Standarder skal overholdes og løbende forbedres.
Strategisk samarbejde om arbejdsmiljø et eksempel Det skal være sjovt at gå på arbejde, alle skal møde glade og tilfredse op og skal komme hele og glade hjem Koncerndirketør i Veidekke, Norge Byggeprojekt i Hoffmann (ejet af Veidekke) Hoffmann har med projektet 'Arbejdsglæde betaler sig' indført fælles spilleregler for adfærd på byggepladsen. Der er skabt større forståelse for, at effektivitet og godt psykisk arbejdsmiljø ikke er modsætninger, men tværtimod hinandens forudsætninger. De traditionelle arbejdsmiljømøder mellem arbejdsmiljøkoordinatoren og repræsentanter for arbejdsmiljøgrupperne på byggepladsen blev erstattet af en ny mødeform, hvor alle medarbejdere bliver direkte involveret i arbejdsmiljøarbejdet. Trivselsmålinger blandt håndværkerne ved start og afslutning viser rigtig fine resultater Resultater: Sygefraværet under 1 % og antallet af ulykker lå væsentlig under niveau i forhold til virksomhedens egne tal og i branchen som helhed.
Hofmanns projekt Arbejdsglæde betaler sig Hvordan ser det ud på skibene? Målsætninger metoder