Placering af Arktisk Militærkommando i Narsarsuaq

Relaterede dokumenter
Notat vedr. turismemæssig virkning ved udbygning, opgradering og flytning af lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat, Nuuk og Sydgrønland

Vision Målsætninger. Kommuneplan Hovedstruktur for Kommune Kujalleq De 11 Bygder De 37 fåreholdersteder Kort

Forslag til bevarelse af Grønnedal som turistcenter og en af Grønlands største arbejdspladser

5 dage med vandring på is

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND

1 uge med hiking på is og kajak i Sydgrønland

1. Juridisk bindende tryghedsaftale (job- og boligplan)

Forord. Kritik af Transportkommissionens betænkning side 1

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni Sag nr / (Landstyremøde den , pkt.

Udbygning af lufthavne Sammenfatning af den samfundsøkonomiske analyse

Indholdsfortegnelse. Vision...1/9 Målsætninger...1/9...1/9 Hovedstruktur for Kommune Kujalleq...3/9 De 11 Bygder...3/9. Kort...9/9

Grønlandsudvalget GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt

Overnatningsstatistikken 2003

Museer i Kommune Kujalleq STATUS og VISIONER

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

10 mål for et sikkert Arktis. Forsvarspolitisk udspil fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget frem til 2019 INUIT ATAQATIGIIT

Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis

Skiekspedition på indlandsisen

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

Sundhedsberedskabet i Grønland

8-dags rundrejse i Sydgrønland

DANISH JOINT ARCTIC COMMAND the coolest Command on Earth

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken :1. Færre overnattede på hoteller i 2002

2 uger med vandring Indhold

Overnatningsstatistikken Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December

Takster og betalinger Bilag. Gældende fra 1. januar 2016 Ansvarlig: Svend Christiansen,

Rundrejse i Sydgrønland 2007 fra København til Narsarsuaq med ophold i Nanortalik, Qaqortoq og Narsarsuaq (hold GR 072) Dagsprogram

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Grønlandsudvalget GRU Alm.del Bilag 24 Offentligt. Grønnedals Fremtid

Overnatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Dette er et resumé af vurderingen af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af etableringen af en lufthavn ved Qaqortoq.

Takster og betalinger

Indhold. Vision Målsætninger Hovedstruktur for Kommune Kujalleq De 11 Bygder De 37 fåreholdersteder 1 / 6

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme

Overnatningsstatistikken 2007

Turisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002

Turisme. Turismen :2. Sammenfatning

Redegørelse om Grønlands fremtidige flytrafikstruktur

En meter bane giver kun mulighed for beflyvning af Grønland med mindre jetfly såsom B /700 og Airbus 319.

Anlægsudvalget 16. November 2015

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og

Kommune Kujalleq Trafik seminar 2009

Du har den 21. september 2018 stillet Naalakkersuisut spørgsmål vedr. lufthavns investeringer.

o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids- og Procesplan anlæg

Turisme 29. december 2014

Turisme. Turisme i perioden 1. okt sep Sammenfatning

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016

Grønlandsudvalget GRU Alm.del Bilag 79 Offentligt. Grønlandsudvalgets studierejse til Grønland

Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger

Grønland i årstal f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland.

Turisme. Turismestatistik i perioden 1. okt sep :3. Sammenfatning

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Regional Vækst- & Udviklingsstrategi

Bilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ.

Ilulissat og Ilimanaq

4. november 2012 EM2013/31 EM2013/56 BETÆNKNING. Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende

Air Greenland A/S - ejerkredsen

2013 statistisk årbog

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Turisme. Flypassagerstatistik 1. halvår :3. Sammenfatning

Kriterier for valg af hjemsted til nyt fælles sønderjysk beredskab

Landbosenior i Grønland - Juni 2019

CFD = Computational Fluid Dynamics (computerbaserede beregninger)

Indholdsfortegnelse. Narsarsuaq...1/ A1 Enfamiliehuse...5/ A2 Etagehuse...6/ A3 Enfamilie- og dobbelthuse...

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

Flypassagerstatistikken 2001

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening

Nuuk og Ilulissat. Varighed: 16 dage Pris fra: DKK Sværhedsgrad: 1

Narsaq maj Narsaq i billeder. Tirsdag 3. maj Mellemlanding i Sønder Strømfjord

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Fysisk udviklingsplan for Ilulissat

Rettet juli 2013 Turisme

Jesper Nordskilde, Seniorfagleder Stine Bendsen, Seniorprojektleder Præsenteret af:

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi

Bilag 1. Konto Kontotekst Finanslov Ordinære BO BO BO nummer 1999 ændringsforslag LANDSTINGETS FORMAND: AKTIVITETSOMR

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

INFRASTRUKTUREN SKAL BINDE LANDET SAMMEN

Værd at vide om. Grønland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Region Hovedstaden og kommunerne i Hovedstaden er blevet enige om et nyt samlet trafikoplæg, der viser vejen til fremtidens vækst for hele Danmark

2014 statistisk årbog

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Turisme. Turisme i perioden 1. okt sep Sammenfatning

Udvalget vedrørende Grønlandske Forholds studierejse til Grønland

Unik rundrejse i Diskobugten

Velkommen til Vejen Kommune

Diskussionspapir 17. november 2014

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

Overnatningsstatistik 6. februar 2017

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem

Grønlandsudvalgets studietur til Grønland august 2018

Erhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune

Notat om muligheder for etablering af førstehjælperkorps i samarbejde med Region Midtjylland.

Det åbne land Hytter og sommerhusområder Rekreative anlæg Dyrehold og jordbrug Tekniske anlæg Friholdte områder K1 K2 L1 Akia L2 Alluitsoq L3

TURISMESTATISTIK RAPPORT 2016 QEQQATA VISIT GREENLAND

242 9 Øvrige lufthavne

Transkript:

Placering af Arktisk Militærkommando i Narsarsuaq

Arktisk Militærkommando i Narsarsuaq Grønlands Kommando står i de kommende år overfor en større forandring, resulterende i oprettelse af Arktisk Militærkommando og beslutning om placering af kommandoen. Flere mulige placeringer har været nævnt, både her i Grønland såvel som i Danmark. Alle synes dog at være enige om, at en placering i Grønland er altafgørende af hensyn til at bibeholde og udbygge den kompetence, som allerede er eksisterende i forhold til kendskabet til det arktiske område. I dette notat vil vi fra Kommune Kujalleq gerne pege på et alternativ til de hidtidige foreslåede kendte placeringer nemlig en placering af kommandoen i Narsarsuaq. Narsarsuaq har en stærk militærhistorie og området har således tidligere vist sig som et stærkt militærstrategisk knudepunkt og et godt udgangspunkt for rekognosceringsopgaver. Velkommen til Narsarsuaq! Simon Simonsen Borgmester Kommune Kujalleq 1

Fordele for forsvaret ved placering af Arktisk Militærkommando i Narsarsuaq En placering af Arktisk Kommando i Narsarsuaq vil i relation til nuværende placering i Grønnedal give forsvaret følgende økonomiske fordele: Driftsbesparelser: Færre transportudgifter ved af og påmønstring Lufthavnen i Narsarsuaq med direkte afgang til København/Island vil kunne give væsentlige besparelser i forhold til af- og påmønstring af personel og ved tilflyvninger sejlads til atlantlufthavn Drift og vedligehold af teknisk infrastruktur Besparelser til vejvedligehold og vedligehold og forsyning i forhold til el og vand Drift af heliport Besparelser på drift af heliport, idet Narsarsuaq Lufthavn kan benyttes Drift af skole- daginstitutioner I Narsarsuaq findes allerede etablerede offentlige tilbud som skole, daginstitution som er tilgængelig for Kommandoens personale Drift af dagligvarebutik KNI driver og er forpligtiget til at drive butik i Narsarsuaq Drift af brandberedskab I Narsarsuaq forefindes såvel bygdeberedskab samt brandberedskab i relation til lufthavnen Drift af sygestation I Narsarsuaq forefindes sygestation med tilknyttet sygeplejerske og medhjælpere 2

Færre etableringsomkostninger ved flytning af Arktisk Militærkommando til Narsarsuaq i forhold til flytning til anden destination: Narsarsuaq Lufthavn Lufthavnen er det absolut største aktiv ved en placering i Narsarsuaq. Lufthavnen kan med sin kapacitet og den regularitet der er i Narsarsuaq dække forsvarets behov på området Havnefaciliteter Narsarsuaq råder allerede i dag over havnefaciliteter, der er i stand til at modtage Kommandoens skibe Byggegrunde til personaleboliger Området i Narsarsuaq er byggemodnet i forhold til kloak etc. samtidig er der ingen udgifter til sprængningsarbejder i området, så byggeprisen er væsentlig lavere end i øvrige grønlandske byer Teknisk infrastruktur I forhold til el, vand og brændstofkapacitet er kapaciteten i Narsarsuaq særdeles god, så der skønnes ikke behov for yderligere anlægsinvesteringer til dette Værelser til personel, udstationeret i kortere tid Narsarsuaq Hotel har en overkapacitet på ca. 40 værelser som Forsvaret vil kunne indgå aftale til at huse personel, der kun skal være på Kommandoen i kortere tid, så der ikke bygges unødigt Konferencefaciliteter Hotellet har moderne møde- og konferencefaciliteter, der vil kunne minimere Kommandoens etableringsudgifter til større møderum Vaskeri Kommandoen vil kunne lave aftale med Hotellet for tøjvask, så der spares etableringsudgifter til vaskeri Kantine Kommandoen vil kunne lave aftale om kantineordning for personel på Hotellet, så der spares etableringsudgifter til køkken og kantinefaciliteter 3

Militærstrategiske fordele: Narsarsuaq har tidligere vist sig som et særdeles velegnet militærstrategisk knudepunkt i forhold til at forsvare Grønlands suverænitet Placering af Kommandoen i nærheden af Kap Farvel giver nogle fordele i forhold til områdets betydelige civile overvågningsopgaver Mulighed for oprettelse af større terrorsikrede beskyttelsesrum til højteknologisk IT- overvågningsudstyr i de tidligere amerikanske grotter Rekruttering af personel: Et højt kvalificeret personale med international erfaring i såvel GLV som Air Greenland i Narsarsuaq vil have en befordrende effekt i forhold til rekruttering af Kommandoens personel Ovennævnte arbejdspladser Air Greenland og GLV vil være potentielle arbejdspladser for formidling af jobs til medrejsende ægtefæller Øvrige fordele: Med en placering af Arktisk Militærkommando i Narsarsuaq er Kommandoen ganske tæt på byerne Narsaq med ca. 1700 indbyggere og Qaqortoq med ca. 3.200 indbyggere. Qaqortoq er Sydgrønlands hovedby i forhold til regional service som hospital, videregående uddannelser, retsvæsen og regional service. Transporttid til Narsaq: Helikopter 15 minutter skib ca. 45 minutter Transporttid til Qaqortoq: Helikopter 20 minutter skib ca. 1½ time 4

Fakta om Kommune Kujalleq Kommune Kujalleq blev etableret pr. 1. januar 2009, hvor kommunerne Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik blev slået sammen til en storkommune. Kommunen er trods sit areal på ca. 53.000 km 2 Grønlands mindste kommune. Kommunens indbyggertal er på 7.589 indbyggere. Hovedparten af indbyggerne bor i de tre byer: Qaqortoq med 3.306 indbyggere, Narsaq med 1.613 og Nanortalik med 1.448. De øvrige 1.222 borgere er fordelt på 11 bygder samt et større antal fåreholdersteder. Kommune Kujalleq er begunstiget af en smuk natur, med græsgange, fjelde, dybe fjorde, hav og direkte adgang til indlandsisen. Samtidig er kommunen efter grønlandske forhold ganske tæt befolket, og med de korte afstande mellem kommunens byer og bygder er det rimeligt at komme rundt. Bosætnings- og erhvervsgrundlaget er tilstede og området er et attraktivt sted til besøg og ikke mindst til at bo og drive virksomhed. 5

Erhverv Kommunen Kujalleq ønsker at føre en aktiv erhvervspolitik ved at skabe gode ramme betingelser for eksisterende virksomheder og for etablering og tiltrækning af nye virksomheder. For Kommunen er erhvervslivet således en afgørende medspiller i udviklingen af Sydgrønland. De erhverv som kommunen har udpeget som væksterhverv er råstoffer, fødevareområdet og turismen. I kommunen er der allerede i dag aktivitet i guldminen i Kirkespirsdalen og større mineprojekter er på vej, ligesom det forventes at der fra 2010 vil være olieefterforskningsaktiviteter ved Kap Farvel området. Det milde klima i Sydgrønland giver nogle optimale betingelser for de stolte traditioner som området har med fåreavl, men også for kvægavl, nicheproduktioner og ikke mindst for dyrkning af grønsager, kartofler m.m. Sydgrønland kan derfor komme til at spille en afgørende rolle i bestræbelserne på at øge selvforsyningen og blive hele Grønlands spisekammer. Endelig ønsker man en udbygning af turismen for at dele den spændende historiske dimension der er i området med Erik den Røde og nordboerne samt de storslåede oplevelser naturen giver. Uddannelser i Kommune Kujalleq En forudsætning for vækst er en kompetent og opkvalificeret arbejdsstyrke. Kommunen har således i samarbejde med såvel uddannelsesinstitutioner samt arbejdsmarkedets parter satset massivt på efteruddannelse så medarbejdernes kompetencer matcher virksomhedernes kompetencekrav. Uddannelse er således en betydningsfuld og omfangsrig aktivitet i Kommune Kujalleq. I kommunen findes der en række uddannelser som erhvervsuddannelserne, Piareersarfiit, Gymnasium, Handelsskole, Levnedsmiddelskole, Højskole og Fåreholderskole. 6

Fakta om Narsarsuaq Indbyggertal i Narsarsuaq pr. 1. maj 2009 er 157. Erhverv og beskæftigelse: Borgerne er beskæftiget i jobs i relation til lufthavnen, samt de tilknyttede servicefunktioner. Derudover er der en del med jobs indenfor turismen. Arbejdsstyrke: Den samlede arbejdsstyrke var i juni 2010 på 122 og alle er i beskæftigelse. Arbejdsstyrken i Narsarsuaq er kendetegnet ved et højt uddannelsesniveau, gode sprogkompetencer og erfaring med at arbejde i et internationalt præget miljø. Indkomstforhold: Jobbene i Narsarsuaq fordrer uddannelse, men er til gengæld vellønnede. Narsarsuaq er således den absolut rigeste bosætning i hele kommunen. Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i Narsarsuaq er 221.240 kr. Til sammenligning er den genenmsnitslige skattepligtige indkomst i kommunen på 112.768 kr. Faciliteteter i Narsarsuaq: Narsarsuaq er naturligvis præget af at være hjemby for Narsarsuaq Lufthavn, hvor der er forbindelser til såvel Danmark som Island. Derudover er der en række indenrigsflyforbindelser til kysten bl.a. Nuuk og Kangerlussuaq samt helikopterbeflyvning til de øvrige byer i Kommune Kujalleq. I Narsarsuaq finder man udover lufthavnen, hotel, restaurant, cafeteria, café, vandrehjem, dagligvarebutik, skole, daginstitution, bygdekontor og en sygestation. Bygdebestyrelse: Bygderne Qassiarsuk, Narsarsuaq, Igaliku samt valgkreds Vatnaverfi har fælles bygdebestyrelse på 3 medlemmer. 7

Narsarsuaq i relation til Kommandoens opgaver De opgaver som Grønlands Kommando løser i dag er: Det militære forsvar af Grønland Farvandsovervågning Suverænitetshævdelse Eftersøgning og søredning Fiskeriinspektion Havmiljøovervågning Maritim forureningsbekæmpelse Støtte til videnskabelige aktiviteter Søopmåling Opgaverne vil kunne løses på samme kvalificerede måde fra Narsarsuaq som det er tilfældet fra Grønnedal i dag. Narsarsuaq vil derudover bibringe forsvaret økonomiske fordele ved at de offentlige serviceydelser er til stede i bygden samt de direkte fordele, der er af atlantlufthavnen. En placering af Kommandoen i Narsarsuaq vil ikke kollidere med bymæssige aktiviteter som eksempelvis en placering af Kommandoen i Nuuk eller Århus. En placering af Kommandoen i syd (Narsarsuaq) samt Sirius patruljen i nord vil sikre forsvaret et godt udgangspunkt for de militære operationer langs kysten, suverænitetshåndhævelsen og redningsopgaverne. Narsarsuaq giver med de muligheder der er for placering af højteknologisk IT udstyr i de tidligere amerikanske grotter gode muligheder for udvidelser af overvågningsudstyr såvel i et nationalt samt internationalt perspektiv. 8

Narsarsuaq Historie Lufthavn Narsarsuaq betyder på grønlandsk den store slette, hvilket refererer til den store sand- og stenslette, som aflejredes på dette sted af en gletscher i området. Under Anden Verdenskrig besluttede amerikanerne, at sletten var det perfekte sted at anlægge landingsbaner og lande fly med kurs mod Europa. Og i det dengang ubeboede Narsarsuaq blev Narsarsuaq Lufthavn eller Bluie West One (BW-1) der var kodenavnet for landingsbanen ved en kæmpeindsats næsten operationsklar fra den ene dag til den anden. U.S. Army indledte konstruktionen i juni 1941, og de første fly landede i januar 1942. Bluie West One blev en vigtigt transitknudepunkt og optankningssted for de amerikanske fly undervejs til og fra krigsskuepladsen. Under sit højdepunkt under 2. verdenskrig var omkring 4.000 amerikanere beskæftiget med at holde basen i drift og det anslås at omkring 10.000 fly landede her undervejs mellem Europa og USA. Bluie West One blev startet op i 1941 for at amerikanerne kunne forsvare Grønlands suverænitet og danne en luftvej mellem England og Canada. Under 2. verdenskrig var Bluie West One således den vigtigste militærbase i Grønland. Efter freden i Europa maj 1945 gik strømmen af fly den anden vej mod krigsskuepladserne i Stillehavet. Narsarsuaq forblev dog under amerikanernes kommando og under Koreakrigen 1951-54 oplevede Narsarsuaq en opblomstring, hvor store dele af basen blev renoveret. I sommeren og efteråret 1958 forlod amerikanerne basen på grund af omprioriteringer og basens faldende strategiske betydning. Året efter i 1959 forliste skibet Hans Hedtoft syd for Kap Farvel, og samtlige ombordværende omkom. Det blev derfor besluttet at genåbne Narsarsuaq som civil lufthavn og base for isrekognosceringstjenesten. 9

Hospital Under 2. verdenskrig anlagde amerikanerne, udover landingsbanen, også et stort hospital i området. Hospitalet havde plads til 600 patienter og var beregnet til at tage sig af sårede soldater fra Normandiet. Hospitalet var også under anvendelse under Koreakrigen, hvor antallet af sengepladser blev udvidet til 1.000. Hospitalet blev lukket i 1958, og hospitalsbygningerne blev ødelagt ved en brand i 1972. I Hospitalsdalen i dag står således kun den gamle skorsten fra sygeplejerskernes dagligstue. Narsarsuaq i dag I dag er Narsarsuaq med den internationale lufthavn, indgangsporten til Sydgrønland. Lufthavnen er det naturlige udgangspunkt for viderebefordring til udflugter og rundture til seværdigheder samt rejser til andre dele af Sydgrønland og Grønland. 10

Fakta Narsarsuaq Logistik Veje Air Greenland største operatør i Narsarsuaq lufthavn Luftfartsselskabet Air Greenland opererer fra Narsarsuaq med flyvninger til såvel Danmark, Nuuk, Paamiut, Kangerlussuaq samt helikopterbeflyvning til Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik. Derudover har selskabet en række chartrede ture til eks. Grønnedal m.m. Air Greenland har i Narsarsuaq flg. antal ansatte: 1 stationsleder og 3 administrative ansatte 6 tekniske servicemedarbejdere 6-7 piloter samt 4 mekanikere. Air Greenland afvikler intern uddannelse (OPC) i lufthavnen. Brændstofs kapacitet Brændstof lagerkapacitet er følgende: JET-A1: 3.880.000 liter Gasolie/diesel: 2.500.000 liter Benzin: 155.000 liter Telekommunikation Radiokæde kommunikation Tele Greenland nedlagde i 2008 søkabel til Qaqortoq i Sydgrønland og har givet væsentlige forbedringer på hastigheden i telekommunikationen. Tele Greenland har tidligere tilkendegivet velvilje for undersøgelse af en forlængelse af søkablet til Narsarsuaq såfremt større IT projekter tilsiger det. Telekommunikationen i Narsarsuaq er til det nuværende behov velfungerende og med en tidssvarende hastighed. Det offentlige vejnet i Narsarsuaq er den gennemgående asfalterede hovedvej fra havnen og ud til den store lagerbygning, som vi i daglig omtale kalder for IKEA. Veje internt i de bebyggede områder er ligeledes asfalterede. 11

Fakta Narsarsuaq Havnen Havnen i Narsarsuaq Grønlands lufthavnsvæsen står for den daglige drift af havnen i henhold til driftsaftale med Direktoratet for Infrastruktur vedligeholdelse og evt. udvidelse ligger under Direktoratets ansvarsområde. Udnyttelsesgrad Set hen over året så er havnens udnyttelsesgrad ikke særlig stor og der vil være gode muligheder for en øget udnyttelse af havnen. Vanddybden Ved et skib på 100 meter er der stadig 9,4 meter vand ved stævnen, forudsat stævnen ligger inderst. Lager Betonbelagt containerplads Grotte Fra tidligere militærtilstedeværelse er der en grotte ved havnen. Alternativ Narsaq Havn som aflastningshavn for havnen i Narsarsuaq Narsaq Havn som istjenesten og Kommandoen allerede i dag anvender, kan bruges som aflastningshavn ved særlige kapacitetsbehov. 12

Fakta - Narsarsuaq Lufthavn Narsarsuaq Lufthavn eller Mittarfik Narsarsuaq er godkendt som offentlig flyveplads under instrumentvejrforhold (Instrument Meteorological Condition). Referencekode og beflyvningskategorisering: Bane 07 (4D NONP) Bane 25 (4D NINST) 4 = Banelænge længere end 1.800 meter D = Vingespan 36 meter og mindre end 52 meter, hjulsporvidde 9 meter og mindre end 14 meter NONP = Non Precision Approach Runway NINST = Non Instrument Runway (WMC) Årligt antal operationer: Commercial 2.200 starter Privat 550 starter Ca. 230 åbninger af lufthavnen som alternativ uden landing (flyvning mellem Europa/USA) Antal ansatte i Mittarfik Narsarsuaq: 1 Flyvepladschef (ansvarlig for BL 3-10 og økonomi) 1 Driftsleder/indsatsleder 1 Indsatsleder 1 Sikkerhedschef(lufthavns security) 7 Terminalarbejdere 6 Afis operatører Bogholderi varetages af administration under Mittarfeqarfiit (GLV) hovedkontor med afdeling i Narsarsuaq. Reparation af køretøjer og andet materiel eller udstyr varetages af Mittarfeqarfiit (GLV) tekniske afdeling. Landingsbanens længde og bredde: Banelængde 1.830 meter (2 x 60 meter sikkerhedszone på banens længde retning) Banebrede 45 meter (2x150 meter sikkerhedszone fra center af banen til siderne) Der er til bane 25 NDB/DME/FANmakerudstyr for indflyvning Største commercial anvendt flyvemaskine Boeing 757-200: Max antal passagerer 200/228, carco 43,3 m 3 Vinge span 38,05 meter Længde over alt 47,32 meter Regularitet: Lufthavnen i Narsarsuaq har en meget høj regularitet. Regularitetsestimatet er 86%. 13

Fakta - Beredskab Narsarsuaq Lufthavn er kategorisereret som CAT 7 lufthavn med hensyn til brand- og redningsberedskabet: Totallængde på fly op til 49 meter, kroppens bredde op til 5 meter 2 Crashtender med minimum 6.000 liter vand på hver til fremstilling af syntetisk skum Redningsbåd med 4 x 50 personers redningsflåder Mandskab: 5 brandmænd og 1 indsatsleder Øvrige: Lufthavnens beredskab følger kategoriseringen som er CAT 7 og her skal bemandingen være minimum 5+1 i lufthavnens åbningstid, beredskabet kan tilkaldes udenfor lufthavnen åbningstid Bygdeberedskab er på 12 mand, jf. aftale med Kommune Kujalleq Katastrofeberedskab er organiseret med politiet, sundhedsvæsenet og alle arbejdspladser og institutioner i Narsarsuaq Lufthavnen indgår som sådan ikke i SAR beredskabet men indgår selvfølgelig i redningsaktioner udenfor lufthavnen, hvis lufthavnen bliver anmodet om det 14

Offentlige servicetilbud i Narsarsuaq Bygdekontoret i Narsarsuaq Bygdekontoret i Narsarsuaq varetager de daglige offentlige opgaver i bygden og foretager ekspedition i samarbejde med kommunens respektive forvaltninger. Børnehaven Orpinnguaq Børnehaven er en integreret institution, der p.t. er normeret til 10 børn i alderen 3 mdr. 6 år. Børnehaven står overfor en omfattende renovering de kommende år. Folkeskolen Atuarfik Napaartoq Folkeskolen i Narsarsuaq underviser børn i alderen 6-13 år. Fra 7. Klasse fortsætter børnenes skoletilbud på Narsap Atuarfia i Narsaq, hvortil der er tilknyttet skolekollegium. Sygestation I Narsarsuaq er der en sygestation bemandet med en sygeplejerske og portører/medhjælpere. Sygestationen har af kørende materiel, en ambulance. DMI Danmarks Meteorologiske Institut DMI har en afdeling beliggende i Narsarsuaq Lufthavn der udarbejder vejrudsigter, vejrkort, iskort og langtidsprognoser. Politi I Narsarsuaq er der politistation. 15

Øvrige service- og fritidsfaciliteter i Narsarsuaq Pilersuisoq Der er en bygdebutik i Narsarsuaq, med et pænt udvalg af dagligvarer. Til bygdebutikken er der tilknyttet post- og telefunktion. Butikken er drevet af KNI A/S. Hotel Narsarsuaq Hotellet har 88 dobbeltværelser med fine faciliteter og gode fælles opholdsarealer samt en internetcafé. På hotellet er der cafeteria, restaurant samt bar. I kiosken i receptionen findes en døgnåben kiosk, samt i tilknytning til denne en fin velassorteret gaveog souvenirbutik. Hotellet har nye moderne konference- og mødefaciliteter med en kapacitet til ca. 115 konferencedeltagere. Det største mødelokale har plads til 75 personer. Hotellet tilbyder fuld kursuspakke. Blue Ice Café Blue Ice Café er både café og turistbureau. Der serveres kaffe, te, vand og øl. Adgang til internet. Salg af husflidsprodukter og souvenirs. Narsarsuaq Vandrehjem Vandrehjemmet er et moderne vandrehjem med stort køkken for selvhushold. Vandrehjemmet har plads til 36 personer. Vandrehjemmet har helårsåbent. Kiosk I lufthavnen er der kiosk med grill, blade samt lidt souvenirs. Klubben Klubben har selvstændigt mødefaciliteter med aktiviteter som billard, dart etc. Klubben har åbent om lørdagen. Udover de faste mødedage arrangerer klubben forskellige beboeraktiviteter og arrangementer henover året. 16

Narsarsuaq Bådeforening Narsarsuaq Bådeforening står for udlejning af bådepladser i bygdens fine lystbådehavn. Mulighed for egen bådeplads. Narsarsuaq Museum - Bluie West One Narsarsuaq Museum blev grundlagt i 1991 og indeholder en stor samling billeder og genstande fra den amerikanske base Bluie West One. Ud over museets fine samling om den amerikanske base, rummer museet også en afdeling om nordboerne. Museet drives af en frivillig museumskomité og er åbent i sommerperioden juni september. Narsarsuaq Skydeklub Klubben har selvstændig hytte og gode faciliteter og klubben har tidligere været vært for GM i skydning. Blue Ice bådtransfer Blue Ice har 2 p-godkendte både med en kapacitet til hver 12 pax. Om sommeren rutesejlads til både Narsaq og Qaqortoq. Mulighed for chartring. Bus transfer Hotellet i Narsarsuaq har en stor turistbus og arrangerer ture til Hospitalsdalen samt tilbyder bustransfer. Vandring, cykling, trekking og lystfiskeri Hospitalsdalen er perfekt til vandring, ligesom man fra Narsarsuaq kan gå direkte til indlandsisen. Gode muligheder for lange cykelture og trekking. Narsarsuaq er ideelt for lystfiskeri. 17

Økonomiske betragtninger ved en flytning af GLK Ifølge undersøgelse foretaget af Forsvarskommandoen vil en flytning af GLK fra Grønnedal til Nuuk koste 195 mio. kroner i flytteomkostninger. Heraf vil 58 mio. udgøre oprydningsomkostninger i Grønnedal. Effektivisering og langsigtede besparelser ved en flytning Ifølge Forsvarskommandoens egne undersøgelser vil en flytning fra Grønnedal til Nuuk medføre en årlig besparelse på 24 mio. Fra den årlige besparelse skal de føromtalte flytteomkostninger fratrækkes, men i løbet af 8 år vil besparelserne overstige investeringerne ved flytningen, hvorfor der vil være tale om en ren effektiviseringsgevinst på 24,2 mio. om året. Yderligere besparelser ved en flytning til Narsarsuaq Ved at flytte Arktisk Militærkommando til Narsarsuaq i stedet for en flytning til Nuuk anslås den årlige besparelse at være endnu større grundet: Besparelser på til og fraflyvninger, da Narsarsuaq har atlantlufthavnen Bygningskapacitet til rådighed, sparet vedligehold Mulighed for outsourcing af serviceydelser, vaskeri, kantine etc. Derudover forventes etableringsomkostninger i Narsarsuaq at være billigere end i Nuuk: Mindre behov for byggeri Billigere byggeri, da teknisk infrastruktur allerede er tilstede og der ikke skal foretages sprængninger for at bygge i Narsarsuaq 18

Kommune Kujalleqs tilbud til Arktisk Militærkommando Ved placering af Arktisk Militærkommando i Narsarsuaq vil Kommune Kujalleq bistå Kommandoen med følgende: Etablering: Etablering af personaleboliger i Narsarsuaq Etablering af mini-sportshal i Narsarsuaq til fritidsaktiviteter som badminton, squash, motionscenter Etablering af daginstitutions- og skoletilbud til personalets børn Råd, vejledning: Formidling af jobs til medrejsende ægtefæller Formidling af personale til civile opgaver i Kommandoen Bistå med oprettelse af praktik og lærlingepladser i Kommandoen Formidling af lærlinge Udover ovennævnte vil Kommune Kujalleq indgå i en konstruktiv dialog om, hvilke øvrige opgaver man kan være Kommandoen behjælpelig med. 19

Kommune Kujalleq anbefaler: At forsvaret seriøst overvejer beslutning om placering af Arktisk Militærkommando i Narsarsuaq. At Kommune Kujalleq og forsvaret hurtigst muligt udarbejder økonomisk analyse for en placering af Kommandoen i Narsarsuaq. Copyright: Kommune Kujalleq, Erhvervs- og arbejdsmarkedsforvaltningen, 2010 Design & Layout: allu design - www.allu.gl Copyright fotos: allu design Erhvers- & Arbejdsmarkedsforvaltning (side 2, 15,16, 17 øverst) INUILI (side 6 øverst), Google Maps (side 12 øverst) Historiske fotos (side 4 øverst & side 9) 20