1 Herskeridealer og styreformer forløbsudkast Nedenstående 3 forløbsudkast er, som det også fremgår af kommentarerne, ikke lige realisérbare. De bærer også præg af, at vi i vores ubetænksomhed forestillede os, at meningen med nu at inddrage efter-antikke tekster i pensum var, at det gennem kronologiske nedslag skulle illustreres for eleverne, hvorledes antikken er blevet brugt, misbrugt og/eller ikke brugt bevidst og/eller ikke-bevidst i historiens løb. Men det er vist ikke tilfældet. Det er, så vidt vi nu forstår, nok med enkelte eksempler. Endvidere lægger vi i forløbene vist nok også for meget op til at inddrage historisk kontekst. Men om ikke andet udgør forløbene måske noget at arbejde videre ud fra. Der er kalkuleret med moduler på 90 minutter. Mvh Jørgen Pedersen og Helga Toft, Grenaa Gymnasium og HF
2 Styreformer og herskeridealer: Demokrati Frihed - Lighed Emne Materiale Styreformer/græsk 1 Perikles gravtale Kragelund s. 67-78 Herodot om styreformer Hastrup oa. s 38-42 Platon om styreformer Christiansen s. 38-49 Styreformer/græsk 2 Polis, oikos, civil ulydighed ol. Kreon, Antigone, Haimon Sofokles: Antigone Styreformer/romersk Polyb om styreformer i Rom Christiansen 1972 sp. 85-88 Brutus om tyranmord Christiansen 1972 sp. 162-169 Fyrsten Machiavelli om folkefyrsten 1513 Rasmussen s. 25-28 Suverænen Den danske kongelov 1665 Bek s. 31-32 Magtdeling - magtbalance Montesquieu 1748 Rasmussen s. 37-40 Frihed - Lighed Den amerikanske uafhængighedserklæring 1776 Den franske menneskerettighedserklæring 1789 Lincolns tale ved Gettysburg 1863 Lenin om vejen til det gode samfund FNs menneskerettighedserklæring 1948 Fællesskab om staten? Goebbels totalkrigstale 1943 Kennedys tiltrædelsestale 1961 Nielsen s. 96-99 Høffding s. 37-39 Hansen s. 121-122 Rasmussen s. 63-67 http://www.menneskeret.dk/menneskeretieuropa/fn/verdenerklaring/ Hofer s. 253-254 Henriksen s. 32-35 (andre og nyere indlæg om fælleskab kan uden større problemer findes i forbindelse med Golfkrigene, M-tegningerne eller lignende)
3 Litteratur: Bek, Jesper: Magtens billeder. Gyldendal 2000 Christiansen, Erik: Den romerske republiks sidste 100 år. Gellerup 1972 (Christiansen 1972) Christiansen, Erik: Antikkens styreformer til debat. Gyldendal 1974 Hansen, Mogens Herman: Kilder til demokratiets historie 1750-2000. Museum Tusculanums Forlag 2005 Hastrup, Thure og Hjortsø. Per: Herodot i udvalg. Gyldendal 1965 Henriksen, Lis og Porsild, Per: Det amerikanske samfund 1950-80. Kilder i udvalg. Systime 1984 Hofer, Walther: Nationalsocialismen. En dokumentarisk fremstilling. Gyldendal 1978 Høffding, Niels: Den franske revolution 1. Kilder og tekster. Gyldendal 1981 Kragelund, A: Græske historikere udvalg og oversat af A. Kragelund. Aschehoug 1974 Nielsen, Johs.: Den amerikanske revolution. Gyldendal 1975 Rasmussen, Erik: Det gode samfund. Gyldendal 1973 Spredte bemærkninger: 1. Antigone skal læses i sin helhed, men især v. 153-201, 615-656, 427-451, 850-878, 659-699 kan illustrere de nævnte emner. 2. Jeg har forsøgt at lave et forløb, der kan matche det meget høje ambitionsniveau i læreplan og vejledning til oldtidskundskab, men kun kamikaze-pædagoger vil vælge at gennemgå dette forløb i sin helhed. Forløbet vil blive for langt, og nogle af teksterne er meget vanskelige at læse både sprogligt og indholdsmæssigt. Mange elever vil blive rystet af. Og hvis - eller rettere når vi nu skal lave et forløb (på 8-10-12 timer/moduler), der strækker sig fra oldtiden til i dag, vil det uundgåeligt blive ekstremt atomiseret med ganske få nedslag strakt over en periode på 2500 år. Det er også sket her. Tekstudvalget skulle dog gerne afspejle nogle hovedtræk ved samfundsdebatten i den vestlige kulturkreds, herunder bla. de store ismer. Forbindelsen til oldtidens græsk/romerske debat og ideer er imidlertid meget tynd. Mogens H. Hansen har ikke fundet noget ekko af athenske institu-
4 tioner, intet spor i eftertiden, 1 så det er måske ikke så mærkeligt, at jeg heller ikke har kunnet. Tråden findes måske slet ikke. 3. Alle tekster er naturligvis et produkt af en bestemt tid, et bestemt miljø, en bestemt historisk kontekst. Eleverne kender nok ikke meget til denne kontekst - de kender næppe meget til Rom, norditalienske bystater, den amerikanske eller franske revolution, den amerikanske borgerkrig, det tyske nederlag ved Stalingrad. Der lægges derfor en enorm forklaringsbyrde på læreren, hvis gennemgangen skal være mere end blot overflade. Hvis eleverne ikke skal gå helt i sort, bliver vi nødt til at lave udførlige hjælpepapirer til dem. Jeg har lavet et til Herodot-teksten (vedhæftet), og det vil måske være nødvendigt at lave lignende papirer til de fleste andre tekster. Et stort arbejde! 4. Der er et stort hul mellem Polyb og Machiavelli. Jeg overvejede noget Thomas Aquinas eller noget om investiturstriden, men det var nu alligevel for vanskeligt. 5. Jeg har ikke overvejet arbejdsformer eftersom forløbet i sin helhed næppe har nogen gang på jorden, men mon ikke teksternes sværhedsgrad og tidspresset vil betyde meget klasseundervisning. 6. Goebbels og Kennedy er bla. valgt for at belyse retorikkens betydning i samfundsdebatten. Talerne kan formentlig høres/ses via nettet. 7. Jeg har ikke brugt Bruni, fordi teksten er på engelsk. Bruni kan evt. sættes ind, når Marianne Pades oversættelse kommer 8. Nogle af teksterne er valgt ud fra hensynet til eksamen. I Mogens H. Hansens kildesamling kan findes tekster af Montesquieu, Rousseau, Constant og andre. De kunne sagtens indgå i forløbet, men ved at vælge paralleltekster andetsteds slipper man om end kun delvist - for det pinagtige valg, om man skal bruge de gode passager til undervisningen eller gemme dem til eksamen. Fremover skal vi jo huske på, at gemme noget guf til eksamen selv om det vil være vanskeligt at beskære teksterne fornuftigt, og selv om teksterne skal forsynes med mange forklarende lærernoter, før de kan bruges! Og så lige et PS: er der nogen, der ved, om spørgsmål må gå igen, således at man ikke behøver lave 27 forskellige spørgsmål til 25 elever? 1 Hansen, Mogens H: Det athenske demokrati og vores. Museum Tusculanums Forlag 2005 s. 101, se også s. 103 og 107f
5 Et alternativ til ovenstående forløb kunne måske være nedenstående, som er indsnævret til kun at handle om den republikansk-demokratiske tradition. Teksterne er følgelig ikke lettere men den røde tråd måske tydeligere: Ideer om retsstaten, magtdeling, naturlige rettigheder og direkte demokrati vs repræsentativt demokrati. Også her gælder det, at man hurtigt kan få nok at gøre med at fylde den nødvendige baggrundsviden i eleverne. Måske kan det afhjælpes noget ved, at være forhøre sig hos deres historielærer om, hvad de har haft og eventuelt skal have om i historie. Mht. brug af teksterne i Mogens Hermann Hansens kildesamling, så vil man jo under alle omstændigheder skulle skære små bidder ud til eksamensbrug (ekstemporalteksterne skal være på 2-5 normalsider, så man kunne jo passende lade andre uddrag af nogle af dem indgå i forløbet. REPUBLIKANISME OG DEMOKRATI Materiale (udover det tidligere angivne): P. Ørsted: Arven fra Rom. 2000 Introduktion 1. Herodot: Hvilken forfatning? + Kortfattet baggrundsmateriale om Herodot. Evt. også Cicero i Ørsted: Arven fra Rom s. 15-18 (inkl. Ørsteds forklarende tekst) Eleverne introduceres for det faktum, at grækerne (og romerne) havde kendskab til og diskuterede forskellige styreformers fordele og ulemper 1 modul Den demokratiske styreform Hvis dette forløb lægges som det første (men det egner det sig ikke til) vil det være nødvendigt med supplerende materiale om den athenske og den spartanske styreform og et ekstra modul vil da muligvis være påkrævet. 2. Thukydid: Gravtalen. + Kortfattet baggrundsmateriale om Thukydid og Perikles Athensk selv-idealisering i klassisk tid. Krigspropaganda, Patriotisme 2 moduler 3. Platon: Protagoras (afsn. 321-323); Xenofon: Den gamle oligark 1 modul ELLER hvis der skal mere kød på: Platon vs Aristoteles: Den bedstes enevælde eller lovens og de manges styre? (Rasmussen s. 11-21) 2 moduler Den romerske republik 4. Polybios 6, 6-10 og 6, 11-18 (i: Ørsted: Arven fra Rom s. 18-?, inkl Ørsteds forklarende tekst). Evt. kun 6, 11-18 for at kunne nøjes med 1 modul. Hvis Polyb 6, 6-10 må udgå, så ville det være godt her eller tidligere eller senere med et Aristoteles- eller Cicero-citat, der udtrykker kimen til naturretstanken, jfr. senere menneskerettighedserklæringen 1789 5. Bruni: Lovprisning af Firenze (uddrag til belysning af republikanisme-ideal i renæssancen) (findes i engelsk oversættelse i: Kohl et al (ed): The earthly republic: Italian humanists on government and society. Manchester University Press 1978 Marianne Pade arbejder på en oversættelse til dansk) 1 modul.
6 Magtdeling og repræsentativt styre 6. Montesquieu: Frihed gennem magtdeling og magtbalance (Rasmussen s. 37-40) + kortfattet bagggrundsmateriale om enevælde. Linjerne bagud til især Polybios. Repræsentativt demokrati. 1 modul 7. Den amerikanske Uafhængighedserklæring 1776. Den franske menneskerettighedserklæring + kortfattet baggrundsmateriale (eller eleverne repeterer hvad de ved fra historie?) Opgør med enevælde i praksis. Retsstat. Naturret. 1 modul Er det for meget til ét modul? 8. Alf Ross: Hvorfor demokrati? (Hansen s. 137-147) 2 moduler. Afsluttende pointe: de vestlige demokratier i dag er fundamentalt forskellige fra det antikke Athens. I alt 9-11 moduler. Det går ikke, at alle forløbene sniger sig op på 10 moduler eller mere, for vi har mindre end 50 moduler i alt. Dette forløb kunne kortes ned (og den røde tråd blive endnu tydeligere), hvis Thukydid og Bruni i stedet kom til at indgå i et selvstændigt retorik-forløb (sammen med bl.a Lincoln, Bush, Goebbels og Kennedy.) Mulige ekstemporaltekster: Uddrag af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder 1948 Uddrag af nogle af teksterne i Hansen Som antydet egner disse to forløb sig til slutningen af året, hvor eleverne formodes at have fået bedre forudsætninger for at få udbytte af det. Nedenfor følger imidlertid et mindre ambitiøst forløb der bedre egner sig til starten af 2.g og som demonstrerer såvel demokrati-arven som enehersker-arven fra antikken: IMAGEPLEJE, SPIN OG PROPAGANDA i antikken og i nutiden Materiale: (udover det tidligere angivne) George W. Bush: Tale til Kongressen 20/9 2001 (Operation Dagsværk: Verdens Værk CD-Rom 2002) J. Thiedecke: Magtens ansigter. Pantheon u.å S. Scharling: Augustus. Den første europæer? Gyldendal Uddannelse. 1999 Introduktion 1. Herodot: Hvilken forfatning? + Kortfattet baggrundsmateriale om Herodot Eleverne introduceres for det faktum, at grækerne havde kendskab til og diskuterede forskellige styreformers fordele og ulemper 1 modul ELLER: Nutidigt materiale der præsenterer fænomenerne spin og propaganda f.eks. et afsnit af Jersild og spin og Bush s tale 20/9 2001.
7 Det republikansk-demokratiske ideal i røg og damp : 2. Thukydid: Gravtalen. + Kortfattet baggrundsmateriale om Thukydid og Perikles Athensk selv-idealisering i klassisk tid. Krigspropaganda, Patriotisme 2 moduler 3. Bruni + kortfattet baggrundsmateriale, Lincoln + kortfattet baggrundsmateriale, Bush (tale til Kongressen 20/9 2001 (det er ikke en begravelsestale, men den kan bruges i mangel af bedre) Gruppearbejde og fremlæggelser: redegørelser for kontekst og analyser af de tre tekster med henblik på at finde ligheder og forskelle i fht. Thukydid. 2 moduler Eneherskeren: at holde på magten 4. Xenofon: Hieron Hvordan kan man bevare magten uden, at det er med livet som indsats? den mismodige enehersker Hieron får gode råd af digteren Simonides til hvordan han kan skaffe sig befolkningens loyalitet og tillid: det der kan holde en hersker ubesværet på magten, er det, der er til gavn for befolkningen som helhed. Kort sagt: hold op med at være tyrannisk. 1 modul teksten er relativt lang, så det kræver at eleverne får grundig instruks i hvordan de skal forberede sig, hvis den skal nås på 90 minutter 5. Principatet: Thiedecke: Magtens ansigter s. 9-10: Ultrakort om kongetid og republik ( eleverne kan alternativt få besked om at repetere, hvad de har gennemgået i historie om Romerriget), s. 15-17: Realpolitikeren Augustus (Sueton-uddrag + forfs. sammenkædende fremstilling). Augustus image: Thiedecke s. 10-11, Scharling s. 29-44 (Den store feltherre (Prima Porta), Gudernes udvalgte redskab, Den der skabte fred (Fredsalteret), Moralens genopretter, Den store bygherre) Gruppearbejde og fremlæggelser? 2-3 moduler 6. Machiavelli : Rasmussen: Det gode samfund s. 25 (baggrund) Uddrag af Fyrsten: Indledningen + kap. 16-18. Sammenligning med Xenofon og Augustus. 1 modul Nyere kronik el. lign omhandlende Machiavelli eller machiavellisme blandt nutidige politikere. 1 modul I alt 10-11 moduler. Altså igen et forløb der er lige lovlig langt nok. Mulige ekstemporaltekster til eksamen (jeg ved ikke, om man må lave dubletter): Machiavelli, i: Rasmussen Det gode samfund s. 26-28 Nyere kronik el. lign omhandlende Machiavelli eller machiavellisme blandt nutidige politikere. Kan vi finde endnu en gravtale eller en lovprisning af en eller anden by? Eller måske et ulæst uddrag af Bruni? Uddrag af fyrstespejl fra middelalder eller renæssance. Erasmus af Rotterdam har skrevet et til Karl V, som Poul Helgesen oversatte, men er det oversat til moderne dansk? (Skrifter af Paulus Helie v. M. Kristensen bd 5 Gyldendalske Boghandel 1935. desværre 1500-talsdansk.)
I ministeriets vejledning til faget (eller er det i Til samtiden anbefalet?) opfordres man til at skabe et fagligt univers. Det må vel betyde noget i retning af, at eleverne gerne skulle kunne se en hvis sammenhæng mellem søjlerne, hvad angår emner og/eller problemstillinger. I så fald ville man kunne lade kunst-søjlen spille sammen med dette forløb v. i kunst-søjlen at inddrage bl.a. rytterstatuer (Marcus Aurelius, Verrochio, Saly) og for at illustrere republikanisme: Michelangelos David (jfr. Spydbæreren og Primaporta) og hvis det er tilladt at inddrage værker fra en anden kunstform bl. de efterantikke værker: David: Napoleon til hest, Jakolev: Marskal Zjukov, Delacroix: Friheden fører folket (jfr. Nike fra Samotrake) alle (undtagen Michelangelo og Nike) findes i Thiedecke: Magtens ansigter. Malerierne er tydeligvis inspireret af antikkens skulpturer det må vel kunne legitimere, at man går på tværs af kunstformerne i den perspektiverende del at kunstsøjlen? 8