Holdninger og synspunkter til fagforeninger og deres rolle og opgaver

Bilagsrapport Holdninger og synspunkter til fagforeninger og deres rolle og opgaver - baseret på 12 fokusgruppemøder med almindelige medlemmer fra KAD, SiD og TIB 1. runde Marts 2003 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

CASA Bilagsrapport Holdninger og synspunkter til fagforeninger og deres rolle og opgaver - baseret på 12 fokusgruppemøder med almindelige medlemmer fra KAD, SiD og TIB 1. runde Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K. Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: casa@casa-analyse.dk Hjemmeside: www.casa-analyse.dk Centre for Alternative Social Analysis Linnésgade 25 DK-1361 Copenhagen K. Denmark Phone +45 33 32 05 55 Telefax +45 33 33 05 54 E-mail: casa@casa-analyse.dk Homepage: www.casa-analyse.dk

Forord De tre forbund KAD, TIB og SiD har indledt drøftelser af mulighederne for at danne et nyt fælles forbund baseret på en ny organisation. Der er nedsat en forbundsledelsesgruppe bestående af repræsentanter fra hvert af de tre forbund samt tre fælles udvalg, der arbejder med forskellige perspektiver og problemstillinger omkring etablering af en ny organisation. I tilknytning til forbundsledelsesgruppen har de tre forbund nedsat en næstformandsgruppe med et tilhørende fællessekretariat, der varetager den overordnede koordinering af de fælles tiltag. Fællessekretariatet har henvendt sig til CASA om at forestå en undersøgelse blandt de tre forbunds medlemmer. Undersøgelsen er foregået som 12 fokusgrupper med i alt 101 tilfældigt udvalgte medlemmer fra de tre forbund. Fokusgruppemøderne har fundet sted over hele landet. Vi vil gerne takke deltagerne i fokusgruppemøderne, som har stillet deres tid og engagement til rådighed i diskussioner, så vi kan give et indtryk af medlemmernes holdninger og synspunkter omkring fagforeninger og deres opgaver. Denne bilagsrapport giver et bredt billede af medlemmernes synspunkter på de stillede spørgsmål. Der foreligger desuden en rapport, som sammenfatter resultaterne fra fokusgruppemøderne. CASA marts 2003

Indhold 1 Fagforening... 6 1.1 Hvorfor fagforening?... 6 1.2 Fagforeningens opgaver... 9 1.3 Vurdering af fagforeningen... 10 1.4 Generationsforskelle... 11 2 Tillidsrepræsentanter... 14 2.1 Tillidsrepræsentantens opgaver... 15 2.2 En fælles tillidsrepræsentant... 15 2.3 Vurdering af TR... 16 3 Lokalafdelinger... 17 3.1 Er der behov for lokalafdelinger?... 17 3.2 Hvilke opgaver skal lokalafdelingen varetage?... 18 3.3 Er din fagforening tæt nok på dig?... 19 3.4 Er åbningstiderne hensigtsmæssige?... 19 3.5 Hvordan skal man kunne komme i kontakt med fagforeningen?... 19 3.6 Andre problemer?... 20 3.7 Tilgængelighed... 20 3.8 Vurdering af lokalafdelinger... 21 3.9 Unge og ældre... 22 4 Demokrati og politik... 23 4.1 Har medlemmerne tilstrækkelig indflydelse?... 23 4.2 Hvordan skal man vælge ledelse af fagforeningerne?... 23 4.3 Skal fagforeningerne blande sig i politik?... 24 4.4 Bør medlemmerne være mere aktive i fagforeningerne?... 26 4.5 Bør fagforeningerne være mere synlige i offentligheden?... 26 4.6 Fagbladene... 26 5 Kontingentets størrelse... 27 5.1 Er fagforeningskontingentet for højt i dag?... 27 5.2 Skal man have et differentieret kontingent?... 29 5.3 Skal fagforeningerne indføre rabatter og medlemsfordele?... 29

6 Et nyt forbund... 30 6.1 Fordele... 30 6.2 Ulemper... 31 6.3 Forslag... 32 6.4 Afventende holdning... 32 6.5 Skepsis... 33 6.6 For... 33 6.7 Imod... 33 6.8 Krav til sammenlægning... 34 6.9 Hvad vil KADerne?... 34 6.10 Hvad vil TIBerne?... 35 6.11 Hvad vil SiDerne?... 36 7 Metode... 38 7.1 Udvælgelse af medlemmer til fokusgruppemøder... 38 7.2 Analyse af fokusgruppemøderne... 39 8 Spørgsmål til fokusgruppemøder... 40 9 Deltagere i fokusgruppemøder... 42

1 Fagforening Fokusgruppemøderne tog udgangspunkt i nogle af de helt grundlæggende forhold omkring fagforeninger. Det mest basale spørgsmål var, hvorfor man overhovedet skal have fagforeninger? Dernæst gik man videre til at fastlægge, hvilke opgaver fagforeningerne skal beskæftige sig med. På den måde fik man deltagerne til at tænke over noget, som for mange mennesker bliver taget som en selvfølgelighed. 1.1 Hvorfor fagforening? Medlemskab af en fagforening er for mange lønmodtagere noget meget fundamentalt. De har været medlemmer i mange år og finder det helt naturligt. På møderne fik vi alligevel mange forskellige svar på spørgsmålet: Hvorfor skal man have fagforeninger? Mange er i fagforening, for det skal man bare. Men hvis der ikke er problemer på arbejdspladsen, så er der jo heller ikke brug for fagforeningen. (Kvinde, KAD, 38 år) Der er mange forskellige opfattelser og synspunkter på fagforeningens rolle og opgaver. Lidt overordnet kan man sige, at medlemmernes opfattelse kan sammenfattes under følgende overskrift: hjælp, sikkerhed og tryghed. Ud fra medlemmernes udsagn kan man tale om forskellige vinkler på fagforeningens rolle. Forsikring sikkerhedsnet Et synspunkt er, at det er godt at have fagforeningen i ryggen eller baghånden, hvis man skulle få problemer med sit arbejde. Fagforeningen opfattes som en slags forsikring på arbejdsmarkedet. Fagforeningen skal da hjælpe lille mig. Hvorfor skal man være i en fagforening, hvis den ikke hjælper? (Kvinde, KAD, 48 år) Man ved aldrig, hvornår man får brug for den [fagforeningen]. (Mand, SiD, 43 år) Et andet synspunkt er, at fagforeningen skal fungere som et økonomisk sikkerhedsnet. Det vil først og fremmest sige arbejdsløshedsdagpenge, som udbetales gennem a-kasserne. Det skal være et servicekontor. Jeg har arbejdet tre forskellige steder og har haft brug for fagforeningen hver gang. (Kvinde, KAD, 35 år) Vagthund Der ligger en frygt for, at arbejdsgiverne vil udnytte en gruppe svage ansatte til at forringe deres vilkår og rettigheder. Hvis arbejdsgiverne gør noget 6

forkert eller ulovligt, så er det i en sådanne situationer, man har brug for fagforeningen til at få bragt orden i tingene. Nogen mener, fagforeningen skal være en vagthund. Fagforeningen skal også hjælpe, hvis man får for lidt i løn, eller hvis arbejdsforholdene ikke er i orden. Flere af deltagerne har fortalt om konkrete situationer, hvor de har fået hjælp fra fagforeningen, og nogle har fortalt, at de ikke fik hjælp, selv om de havde håbet/regnet med det. Der er også situationer, hvor lønmodtagerne selv ødelægger overenskomsterne, fx ved at bryde arbejdstidsreglerne eller ved ikke at kræve overtidsbetaling. Fagforeningen skal være en vagthund, så folk ikke undergraver overenskomsten. Det er især de unge, der ikke overholder overenskomsten. (Mand, SiD, 54 år ) Interesseorganisation Et tredje synspunkt er, at fagforeningerne skal være en interesseorganisation, som skal skaffe bedst mulige forhold for sine medlemmer. Det gælder både over for arbejdsgiverne og over for politikerne/lovgiverne. Der er tale om et bredt spektrum af interesser, fx arbejdsmiljø, sikkerhed og penge, eller de siger, at der er brug for fagligt arbejde. Bare fordi lønnen er OK, så mener folk ikke, at vi har brug for en fagforening, men der er andre vigtige ting at kæmpe for. (Mand, SiD, 47 år) Historiske resultater En grund til at være medlem af en fagforening kan være, at man gerne vil støtte op om de resultater, fagforeningerne har opnået gennem tiderne. De goder og rettigheder, lønmodtagerne har i dag, er ikke faldet ned fra himlen, men opnået gennem fagforeningernes arbejde og kamp. Det må man støtte. Det er vigtigt, at nogen kæmper for vores rettigheder. (Mand, SiD, 28 år). Fællesskab Desuden er der flere, der lægger vægt på at fagforeningerne står for et vigtigt fællesskab blandt lønmodtagerne, som det er vigtigt at bevare. Det står sløjt til med en fælles holdning. Hvis vi ikke havde fagforeningen, ville det være endnu værre. (Kvinde, TIB, 34 år) Det fællesskab, vi får gennem vores fagforening, er nødvendigt. Fagforeningen er lige så vigtig som før. (Mand, SiD, 40 år) 7

Umoderne Det er dog ikke alle deltagerne, som synes, de har brug for fagforeninger. Deres synspunkt er, at fagforeningerne tidligere havde sin berettigelse, men i dag har de overlevet sig selv. Der er ikke længere brug for fagforeninger. Lønmodtagerne aftaler selv deres forhold med arbejdsgiveren, og de kan selv varetage deres interesser. Jeg har ikke behov for fagforening. Jeg arbejder på en arbejdsplads, hvor tingene fungerer fint. (Mand, SiD,24 år) Det er ikke som i 60erne og 70erne, hvor vi havde behov [for fagforeninger]. Spørgsmålet er, om vi har det i dag, hvor vi selv klarer det hele. (Mand, TIB, 36 år) Der er deltagere, som mener, at fagforeningerne i det hele taget skal følge bedre med tiden. En af de unge udtrykte eksempelvis, at ungdommen er blevet opdraget til frihed og demokrati, og han synes fagforeninger direkte strider mod hans frihedsbegreb. Der er deltagere, som peger på det forhold, at fagforeningerne ikke længere har mulighed for at kæmpe for deres sag, fordi strejker ikke længere får lov at løbe i særlig lang tid. De mener nærmest, strejkemidlet er blevet afskaffet af politikerne. Det svækker, efter deres mening, fagforeningerne og deres arbejde. Der er deltagere, som er meget fjendtligt indstillet over for fagforeningerne. De fremførte stærk kritik, og enkelte mente at fagforeningerne kun var ude efter folks penge, så lederne kunne berige sig. Atter andre mente, at fagforeningerne var meget røde og socialistiske. Bør alle være medlem af en fagforening? I disse år er der stærk debat om eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet. VKregeringen har flere gange fremsat ønske om helt at forbyde eksklusivaftaler på det danske arbejdsmarked. Blandt mødedeltagerne var der meget delte meninger om spørgsmålet. På den ene side bryder folk sig ikke om ordet/begrebet (organisations)tvang. De synes ikke, det skulle/burde være nødvendigt at tvinge folk til at være medlem af en bestemt fagforening. I sidste ende må det være en frivillig sag, om man vil være medlem af en fagforening. Der skal være en vis frihed jeg synes det skal være op til den enkelte. (Kvinde, SiD, 40 år) På den anden side er der også blevet fremført det synspunkt, at alle bør/skal være medlem af en fagforening, fordi det giver større styrke over for arbejdsgiverne. Hvis alle er medlem af en fagforening, er de ansatte ikke så lette at splitte, og arbejdsgiverne kan ikke spille de forskellige grupper ud mod hinanden. 8

Det er da mest effektivt, hvis alle er med. Hvis kun en tredjedel er med på en arbejdsplads, så er det altså svært at ændre på tingene. (Mand, SiD, 38 år) Det er da uretfærdigt, at ikke alle er med til at betale. (Kvinde, KAD, 52 år) Hvis man skal opsummere deltagernes synspunkter om fagforeningens rolle i dag, kan det nok bedst beskrives som en hjælpeorganisation eller en forsikringsordning. Selv om flere fremhæver værdier som fællesskab og kampen for rettigheder, så er det gennemgående argument for fagforeninger, at de er en slags hjælp og forsikring, når man får brug for det. Det giver tryghed at vide, at fagforeningen hjælper, når man får problemer i sit arbejdsliv. 1.2 Fagforeningens opgaver Deltagerne har på møderne givet udtryk for, hvilke opgaver de mener en fagforening skal varetage, og samtidig givet udtryk for, om fagforeningen varetager disse opgaver. Der blev nævnt en lang række opgaver, hvoraf de fleste er nogen, som bliver udført i dag. Der var kun enkelte forslag til andre/nye opgaver, fx psykologhjælp. Følgende opgaver blev nævnt: Arbejdsløshedsforsikring Arbejdsformidling Sørge for at vi ikke havner på bistanden Føre erstatningssager Sørge for overenskomster Forhandle løn- og arbejdsforhold Sørge for at der er lige løn for lige arbejde Sørge for arbejdsmiljø og sikkerhed Arbejdstider og afspadseringsregler Kurser og uddannelse Undervisning for ordblinde Hjælpe, når der opstår strid på arbejdspladserne Følge med i nye love og regler Støtte folk ved afskedigelser Rådgivning Psykologhjælp Skaffe rådgivere og advokater Holde regeringen i ørerne Der er, som nævnt, tale om en lang række af opgaver, som næsten alle varetages i dag. De fleste deltagere har taget udgangspunkt i de konkrete erfaringer, de har med deres fagforening. 9

Gennemgående var deltagerne tilfredse med opgavevaretagelsen i deres fagforening, men der var enkelte, som fortalte om uheldige sager, som de selv eller deres kollegaer/familie havde været ude for. Der var dog en gennemgående bemærkning på flere møder, om at fagforeningerne bør være mere opsøgende over for arbejdspladserne. De bør komme mere ud på arbejdspladserne og se på forholdene. I dag kommer fagforeningen mest ud på arbejdspladserne, når der er problemer. 1.3 Vurdering af fagforeningen Når deltagerne snakker om fagforeningen, er der klart tale om en os-demholdning, i modsætning til en vi-holdning. Det er oplagt, at medlemmerne opfatter forholdet på den måde, at de er medlemmer via deres fagforeningskontingent, og de på den baggrund stiller nogle krav til hjælp og ydelser. Krav om kvalitet i ydelserne, når de har brug for det. Der er tale om et forsikringsforhold snarere end et foreningsforhold. Det vil sige, at de ser ikke deres tilhørsforhold som noget, hvor de skal være enige i en eller anden form for målsætning. Der er meget fokus på fagforeningens hjælpefunktion i forhold til den enkeltes behov. Det handler både om personlig hjælp ved konkrete problemer, og om backup i forhold til urimeligheder og tvister på arbejdspladsen. Flere følte sig svigtet af fagforeningen i forbindelse med ledighed/handicap. Fagforeningen skal koncentrere sig om kerneydelserne. Derimod var de ikke tilhængere af rabatordninger og alle mulige ekstraydelser. Det må ikke blive alt for pjattet. Der var utilfredshed med opbakningen til fagforeningen, men også med at fagforeningerne ikke gjorde nok for at vise, hvad de kunne. Det ansås som helt nødvendigt, at fagforeningen gjorde sig mere synlige og især gjorde sig synlig og fornyede sig i forhold til de unge. Der var meget lidt kendskab til hinanden. Ingen vidste rigtigt noget om de andre fagforeninger og havde heller ikke sat sig ind i, hvem de var. Der er både blandt TIBer og SiDer medlemmer, som anser det som helt naturligt, at TIB og SiD er et forbund, da de jo arbejder sammen på byggepladser, ligesom der er KADer, som arbejder sammen med SiDer og kan se en fordel i at blive et forbund, fordi kvinderne måske så ville kunne få samme løn som mændene for samme arbejde. Et KAD-medlem havde positive oplevelser af samarbejde mellem KAD og SiD på den fabrik, hvor hun arbejdede, og så en fordel i, at de blev ét for- 10

bund. Det var også sjovere, som hun sagde, at arbejde sammen mænd og kvinder, i stedet for i et kvindeforbund, hvor der var megen snak. Der er derimod meget lidt arbejdsmæssigt tilknytningsforhold mellem KAD- medlemmer og TIB- medlemmer. Deltagerne fra de to forbund vidste meget lidt om hinanden. Blandt disse medlemmer var der derfor også en stor forundring over, hvad der kunne være baggrunden for, at disse to forbund skulle finde sammen i et fælles forbund. Der var flere deltagere, som fandt det unaturligt, at disse to forbund gik sammen. Der var krav om, at fagforeningerne kom ud på arbejdspladserne og var mere synlige. Nogle så en fordel i et fælles forbund, idet mulighederne for at komme ud på arbejdspladserne ville være større. 1.4 Generationsforskelle Der blev talt en del om forskellen på de unge og ældre. Deltagerne savnede, at de unge var bedre repræsenteret i forsamlingen, så erfaringerne kunne udveksles. De ældre mente, at de unge var meget sorgløse de havde ikke oplevet kriser, arbejdsløshed og strejker. De ældre lagde vægt på, at fagforeningen var en slags forsikring, som skulle hjælpe dem, når de fik problemer. De ældre opfattede desuden fagforeningens fællesskab som en tryghed, mens de unge oplevede fællesskabet som en form for tvang. De unge var meget modstandere af eksklusivaftaler, hvor man bliver tvunget ind i en bestemt fagforening. Magtaspektet blev kun indirekte nævnt, og det var primært de ældre (industrigenerationen), som så en fordel i et stort forbund, på den måde at de stod stærkere over for arbejdsgiveren og i en strejkesituation. Opgaven med at komme ud på arbejdspladsen blev nævnt ud fra en kritik af forholdene i dag. Nogle påpegede behovet for en indsats over for unge, mens andre under ingen omstændigheder, via kontingentet, ville bidrage til at sende andres børn på ungdomslejr. Det afspejlede en delt holdning til, hvilke udenomsydelser fagbevægelsen skal varetage. De unge så arbejdsløshedsforsikring og uddannelse som fagforeningens kerneopgaver. Desuden skal fagforeningen hjælpe medlemmerne med at opnå deres rettigheder. Endelig blev interessevaretagelse nævnt. Den primære opgave er at støtte medlemmerne ved arbejdsløshed. Flere af deltagerne havde erfaringer med fyringer og arbejdsløshed. Tre af de seks var i øjeblikket arbejdsløse. Desuden at støtte medlemmerne ved urimelige arbejdsvilkår. 11

De unge var medlemmer, dels fordi de skulle, dels fordi de kunne se nødvendigheden af en forsikring. Prægningen fra forældrene har stor betydning for, om de unge er medlem eller ej. Flere af deltagerne havde været gratis medlem af HK i skoletiden, og det var deres første møde med fagbevægelsen. De unge deltagere blev konfronteret med et udsagn fra mødet dagen før: De unge i dag ved ikke, hvilke privilegier de kan nyde godt af i dag, deres forældre har kæmpet mange kampe for dem. Det provokerede dem. Det kunne de ikke bruge til noget, og desuden er der mange kampe, der stadig skal kæmpes, var svaret. Blandt andet kampen for ligeløn. Deltagerne pegede på flere af fagbevægelsens ydelser, der ikke taler til dem: Fagbladets formidling af det faglige stof Busture til fx Harzen Manglende kulturelle arrangementer En gruppe unge ønskede ikke rock-koncerter m.v. De lagde vægt på, at fagforeningerne skal fokusere på seriøse opgaver, selvom de måske nok var åbne over for, at fagforeningerne skulle reklamere mere for at få de unge i tale. Nogle synes fx, det var fint, at Metal havde sponsoreret kvindelandsholdet i håndbold. På flere af møderne diskuterede man, hvad man skulle gøre for at få de unge mere med i fagforeningen. Gennemgående var man ret pessimistiske mht. at få de unge med i fagforeningen. De unge kommer ikke til møderne, og man taler ikke om det. (Mand, TIB, 26 år) De unge ser fagforeningen som et nødvendigt onde. De har kun set opgang og ikke nedgang som i 70erne. (Mand, SiD, 42 år) De unge kan ikke se så langt frem.(mand, SiD, 56 år) Der er mange forklaringer, fx at de unge ikke har oplevet krisetider, eller at de unge ikke tænker frem i tiden. Nogen mener, de unge er mere sorgløse og nærmest føler sig udødelige. De unge føler ikke, at de har brug for trygheden. De regner ikke med at blive arbejdsløse eller komme til skade. Nogen forklarer også manglen på unge medlemmer med, at fagforeningerne har dårligt ry for tiden. Der har været mange negative historier i pressen om nogle af fagforeningernes topledere. Desuden er der nogen, som forbinder fagforeningerne tæt med Socialdemokratiet. 12

De borgerlige er gode til at skære fagbevægelsen og socialdemokratiet over én kam. (Mand, SiD, 39 år) Men jeg kan jo høre ude på byggepladsen, hvordan mange af de unge stemmer på Venstre, og så må det også være mærkeligt at støtte Socialdemokraterne økonomisk. (Mand, TIB, 39 år) 13

2 Tillidsrepræsentanter Der er to vigtige problemstillinger omkring tillidsrepræsentanterne, som prægede fokusgruppemøderne. Den ene handler om, hvilke opgaver tillidsrepræsentanterne skal varetage. Den anden handler om, hvorvidt en tillidsrepræsentant kan repræsentere flere grupper, eksempelvis hvis der bliver etableret et nyt fælles fagforbund. Men før vi beskæftiger os med tillidsrepræsentanternes opgaver, er det vigtigt at nævne, at der er en gruppe, som siger, at det er et problem at finde tillidsrepræsentanter på nogle arbejdspladser. Det betragtes af nogle, som et utaknemmeligt job, hvor man let bliver en lus mellem to negle. Det er træls man får skideballen nedefra, og man får aldrig det i- gennem, som man kræver. (Mand, TIB, 28 år) Hvis de sender ham [tillidsrepræsentanten] af sted, så skal de også bakke ham op. Jeg blev en gang sendt af sted [til arbejdsgiveren], fordi jeg havde været der længst. Vi ville have 5 kr. mere. Så tog arbejdsgiveren os én for én og spurgte, om vi ville have 5 kr. oveni, og så sagde de naaah nej, og en for en faldt de fra. Bagefter tænkte arbejdsgiveren sikkert: hold kæft, hvor er de nemme. (Mand, SiD, 53 år) Flere deltagere sagde, at der slet ikke er nogen tillidsrepræsentant på deres arbejdsplads, fordi ingen vil påtage sig opgaven. Det er dog fortrinsvis nogle mindre arbejdspladser. Men der var også en deltager, som sagde, at deres chef overhovedet ikke vil have tillidsrepræsentanter, og det må de så acceptere. I de fleste tilfælde foregår valget af tillidsrepræsentant stille og fredeligt uden valg. Vi har kun hørt om et enkelt sted, hvor der var kampvalg. I visse tilfælde er tillidsrepræsentanten langt væk, dvs. han/hun arbejder i en anden afdeling, som kan være fysisk adskilt og langt væk. Det giver afstand til tillidsrepræsentanten på mere end en måde. En af deltagerne mente, der er forskel på private og offentlige arbejdspladser. Hos det offentlige har de tillidsrepræsentanter, men i det private klarer de det selv ved at gå direkte til mester eller til fagforeningen. En anden mente, at det mest er på fabrikker, man har brug for tillidsrepræsentanter. Vi blev tvunget til at få en tillidsrepræsentant, men vi brugte ham ikke så meget. Det er svært at samle folk, når vi arbejder så spredt [byggefirma]. Han var vist ellers god nok. (Mand, TIB, 27 år) Der er deltagere, som synes, det var vigtigere at beskæftige sig med sikkerhedsspørgsmål og sikkerhedsrepræsentanter, mens de selv klarede tillidsrepræsentantopgaverne ved at snakke sammen. 14

2.1 Tillidsrepræsentantens opgaver Der er blevet peget på flere forskellige opgaver for tillidsrepræsentanten (TR), hvoraf følgende kan nævnes: TR skal være god til det sociale. TR er vores repræsentant over for ledelsen TR skal varetage vores interesser TR forhandler vores løn TR skal være bindeled mellem ledelse og medarbejdere TR skal være vores talerør til ledelsen TR må ikke være i lommen på ledelsen TR skal have fingeren på pulsen Vores TR bemærker nye regler Tillidsrepræsentanternes opgaver spænder tilsyneladende vidt. Det er vores indtryk, at tillidsrepræsentanterne fungerer meget forskelligt. Det afhænger bl.a. af arbejdspladsens størrelse og de personlige egenskaber hos tillidsrepræsentanterne. Der er enkelte, som har klaget over deres tillidsrepræsentant, men det er ikke det typiske på møderne. Nogle er derimod glade for tillidsrepræsentanten og andre er tilbageholdende med kritik, fordi de synes, det er et utaknemmeligt job. 2.2 En fælles tillidsrepræsentant Et vigtigt spørgsmål er, om en tillidsrepræsentant kan repræsentere flere grupper på en arbejdsplads. Det mener de færreste, at de kan. Der må være en tillidsrepræsentant for hver faggruppe, for ingen kan overskue det hele. De kender ikke hinandens overenskomster godt nok. Det må afhænge af virksomhedens størrelse. En stor virksomhed kan en tillidsrepræsentant ikke overskue. Men de [tillidsrepræsentanterne] må støtte hinanden. Man kan ikke overkomme både køkken og industri, så man må dele det ind i 2-3 områder. (Kvinde, KAD, 45 år) På de helt store arbejdspladser med flere tillidsrepræsentanter har man ofte et system med fællestillidsrepræsentant, som normalt vælges af de andre tillidsrepræsentanter. Men på de mindre arbejdspladser er det ikke ualmindeligt med en enkelt tillidsrepræsentant, som godt kan repræsentere flere faggrupper. På en lille virksomhed skal tillidsrepræsentanten prøve at holde sammen på det hele. Han kan være bindeleddet, hvis han er stærk nok. (Mand, SiD, 57 år) Der er også eksempler på, at nogle faggrupper har en tillidsrepræsentant, mens andre ikke har. Eksempelvis kan pædagogerne i en børnehave have 15

deres tillidsrepræsentant, mens den ansatte i køkkenet ikke har nogen tillidsrepræsentant. En af kvinderne fandt det vigtigt, at der er en kvindelig tillidsrepræsentant, fordi der godt kan være nogle væsentlige kønsforskelle i arbejdslivet og på arbejdspladsen. Kvinderne føler sig ikke altid repræsenteret af en mand. 2.3 Vurdering af TR TRs opgaver er tilsyneladende meget varierende. Det afhænger af de nærmere omstændigheder, fx arbejdspladsens størrelse og personlighederne. Der er kun få deltagere, der har kritiseret TR. De fleste har haft forståelse for, at det kan være et vanskeligt og utaknemmeligt job. Der er en del, som siger, at en TR ikke kan repræsentere flere grupper. De har hver deres overenskomster, og det er svært at repræsentere andre. Men på flere mindre arbejdspladser repræsenterer TR flere grupper, og på nogle store arbejdspladser har man et fællestillidsrepræsentant-system. 16

3 Lokalafdelinger Det har været et gennemgående træk på møderne, at nærheden til fagforeningen spiller en vigtig rolle for mange af mødedeltagerne. Nogle deltagere har stort set aldrig haft kontakt med deres lokale afdeling og kommer ikke i den lokale afdeling. Alligevel synes de også, at det er vigtigt med lokalafdelinger i fagforeningen. Fagforeningen skal være synlig gennem sine lokalafdelinger. De er med til at sætte ansigt på fagforeningen. (Mand, TIB, 36 år) Når deltagerne taler om lokalafdelinger, så er medlemmerne i de tre fagforeninger i vidt forskellige situationer. SiD har mange afdelinger stort set et kontor i hver kommune, mens KAD og TIB har meget færre lokalkontorer. Både KAD og TIB har været gennem en proces, hvor de har nedlagt afdelinger, og SiD har ligeledes samlet småafdelinger i større afdelinger. Det har nogle af deltagerne erfaringer med. 3.1 Er der behov for lokalafdelinger? Stort set alle mødedeltagere har givet udtryk for, at de synes der er behov for lokalafdelinger. Nærhed og lokal forankring spiller tilsyneladende en stor rolle for de fleste fagforeningsmedlemmer. Det gælder ikke kun i de mindre byer i provinsen, men også i hovedstadsområdet. Der er behov for afdelinger, som kender lokalområdet og de lokale arbejdspladser godt. Lokalafdelinger skal man have ingen tvivl om det. Den primære opgave er at følge med i lokalområdets udvikling og arbejdspladsernes udvikling, så de kan vejlede bedst muligt. (SiD, mand, 47 år) Der er flere af mødedeltagerne, som har lagt vægt på, at de personligt kender en eller flere personer i den lokale fagforening, som de føler sig trygge ved. Tryghed og det personlige kendskab er vigtigt for mange medlemmer i forholdet til deres fagforening. Men det er vigtigt, de kender os, og omvendt. (SiD, mand, 37 år) Det er dog ikke alle, der lægger vægt på, at man kender folkene på lokalkontoret. Jeg er da ligeglad med, om jeg kender dem, jeg vil have kvalitet og svar på mine spørgsmål. Jeg er ligeglad med personerne. (SiD, mand, 47 år). 17

3.2 Hvilke opgaver skal lokalafdelingen varetage? Lokalafdelingens opgaver er, at være et servicekontor med mange forskellige funktioner og et lokalt samlingspunkt. De skal kunne svare på spørgsmål, de skal kunne rådgive og vejlede, de skal skaffe arbejde til deres arbejdsløse medlemmer, de skal skaffe medlemmerne deres retmæssige løn, hvis der er problemer med arbejdsgiveren, osv. Kort sagt skal lokalafdelingen helst kunne så meget som muligt af det, medlemmerne opfatter som fagforeningens opgaver. I deres bevidsthed er fagforeningen nemlig først og fremmest den lokale afdeling. Flere nævnte, at lokalafdelingen er et rart og hyggeligt sted at komme. Der foregår sociale arrangementer, fx juletræsfester og skovture. Efterlønnerne kommer der meget og har det tilsyneladende hyggeligt. Desuden bruges nogle af afdelingens lokaler ofte til kurser og uddannelses-arrangementer. Spørgsmålet er så, om disse opgaver bliver varetaget tilfredsstillende i dag? Nogle steder går det godt, andre steder er medlemmerne mindre tilfredse. På nogle møder var der kritik af de lokale afdelingers indsats. Kritikpunkterne har mest drejet sig om, at medarbejderne ikke kunne deres ting, fx vedr. overenskomsten på området, regler for barselsorlov, og nogle gange kunne de ikke bevare de simpleste spørgsmål. Jeg måtte ringe til København med nogle spørgsmål om barselsorlov, som de ikke kunne svare på i den lokale afdeling. De sagde, det tog 14 dage, og så havde de ikke en gang fundet svaret på nogle simple spørgsmål. (SiD, kvinde) De har et stort fint kontor, men ved ikke, hvad de skal svare. Det kommer an på, hvem der er i afdelingen, fx hvem der er formand. (TIB, mand) Jeg følte, at de talte ned til mig, da jeg ville have hjælp til en feriepengesag. De kritiserede mig for ikke at kende reglerne, men det var jo netop derfor, jeg henvendte mig. (SiD, ung kvinde) Der var forslag om, at de dårlige folk enten skulle på valg, eller at man skulle ansætte nogen, som var dygtige og energiske, og ikke bare fagforeningsvenner. En enkelt fandt det uhensigtsmæssigt, at der sad en tømrer og udførte HK-arbejde på fagforeningskontoret. Nogle af de situationer, hvor folkene på lokalafdelingen ikke kunne svare ordentlig på spørgsmålene, skyldtes det, at medlemmet spurgte en forkert person, som ikke var ordentlig inde i sagerne. Den rigtige person var måske fraværende eller optaget på henvendelsestidspunktet. 18

Der blev også fremført ros til lokalafdelingerne, og flere synes, de fik en rigtig god behandling. 3.3 Er din fagforening tæt nok på dig? De fleste deltagere på møderne syntes, at deres lokalafdeling var tæt nok på, men enkelte medlemmer af KAD og TIB klagede dog over for lang afstand. Det afhænger af mange ting. En deltager siger, at fx 30 km. er for langt. En anden siger, at der er for langt til Esbjerg [fra Ølgod]. Afstand har noget med transportmidler at gøre, og et par deltagere nævnte, at de har problemer med store afstande, fordi de ikke har bil. Nogle deltagere foreslog en form for mobile kontorer, som kunne komme langt ud i lokalsamfundene. De skulle så komme på bestemte tidspunkter, ligesom bogbusser gør nogle steder. 3.4 Er åbningstiderne hensigtsmæssige? Der lød fra mange sider kritik af, at det var svært at nå lokalafdelingen, hvis man har almindelige arbejdstider. Mange steder har man længe åbent en aften om ugen, fx onsdag eller torsdag, ligesom banker og læger osv., men alligevel kan det være et problem for nogen, hvis de har lang transport. Flere deltagere ønskede derfor mere åbningstid uden for almindelig arbejdstid, fx to aftner om ugen med lang åbningstid. Jeg arbejder på Langeland og har svært ved at nå det. Jeg synes man skulle lave nogle flere lokalafdelinger på Fyn. (TIB, ung mand) De burde holde åbent, forskudt af almindelige arbejdstider. (SiD, mand) Det må være fagforeningen, der skal tilpasse sig medlemmerne, og ikke omvendt. (KAD) 3.5 Hvordan skal man kunne komme i kontakt med fagforeningen? Svaret på spørgsmålet om, hvordan man skal komme i kontakt med sin fagforening afhænger meget af, hvad det drejer sig om. Telefonsamtaler kan være udmærket, hvis man blot ønsker at få svar på nogle enkle spørgsmål, men der er mange ting, hvor medlemmerne foretrækker personligt fremmøde i fagforeningen. 19

Ja, telefonen er god, men det er vigtigt at få den personlige kontakt omkring arbejdsforhold. Ansigt til ansigt giver altså meget mere end telefonen. (TIB, mand, 51 år) Hvis man skal henvende sig personligt, er det efter fleres mening vigtigt, at det er den samme person og helst én de kender. De moderne kommunikationsmidler, fx e-mail og internet, anses af nogle medlemmer som udmærket, men det kan ikke erstatte det personlige møde. Enkelte deltagere havde besøgt fagforeningernes hjemmesider, men havde sjældent fået fyldestgørende svar på deres spørgsmål. Enkelte nævnte, at det kan være problematisk at ringe til fagforeningen i arbejdstiden, hvis det skal foregå fra arbejdspladsens kontor, hvor andre måske kan høre, hvad man taler om. Særligt problematisk kan det være, hvis man skal tale om problemer på sin arbejdsplads. 3.6 Andre problemer? I diskussionerne omkring lokalafdelingerne fremkom der et par andre problemstillinger, som det er værd at nævne. Det ene problem er spørgsmålet om, hvilken lokalafdeling man skal tilhøre i nærheden af ens arbejdsplads eller i nærheden af ens hjem. Der var flere deltagere, som var utilfredse med, at man skal flytte lokalafdeling afhængigt af, hvor man arbejder. For nogle betyder det, at man må flytte ofte og får svært ved at opnå et tilknytningsforhold til lokalafdelingen. Det er specielt et problem for SiD-medlemmer. Et andet problem, der blev rejst flere gange på møderne, er, at en del medlemmer ønsker, at fagforeningen kommer mere ud på de enkelte arbejdspladser. Når medlemmerne ikke vil/kan komme til lokalkontorerne, vil det være en fordel, hvis fagforeningens folk kommer ud til medlemmerne. Det vil efter nogens mening give større nærhed til fagforeningen, og medlemmerne kan få svar på en række spørgsmål. 3.7 Tilgængelighed Medlemmernes opfattelse af nærhed til fagforeningen handler ikke kun om afstand og kilometer. Selvfølgelig er der enkelte medlemmer, som tænker meget på den fysiske afstand til lokalafdelingen, og hvordan de skal komme frem og tilbage med bus eller bil eller cykel, osv. Det er der mange forhold omkring, dvs. hvor bor man?, hvor arbejder man?, hvor ligger afdelingen?, har man bil? hvornår har de åbent? osv., osv. På denne måde bliver nærhed et spørgsmål om en række individuelle forhold og praktiske problemer. Men det er kun en del af nærhedsbegrebet. 20