Fusion af FASAN og KAVO

Fusion af FASAN og KAVO Beslutningsgrundlag 6. april 2009 SORØ RINGSTED SLAGELSE NÆSTVED FAXE Administration Forbrændingsanlæg Genbrugsstation Kommuneejede genbrugsstationer Komposteringsanlæg Kraftvarmeværk Deponi VORDINGBORG

Fusion af FASAN og KAVO 1. Indledning Dette notat belyser muligheder og udfordringer ved en fusion mellem affaldsselskaberne I/S FASAN og I/S KAVO. Baggrunden for udarbejdelsen af notatet er de undersøgelser og drøftelser af affaldssektorens organisering i Region Sjælland, som har fundet sted i forbindelse med den kommunale strukturreform. For KAVO er situationen den, at Holbæk og Kalundborg Kommuner har tilkendegivet et ønske om at udtræde af selskabet. KAVO s bestyrelse og Næstved, Sorø og Slagelse Kommuner har peget på, at mulighederne for en fusion med FASAN bør undersøges. Efter drøftelserne mellem regionens borgmestre, som blev ført med udgangspunkt i COWI s analyse Afklaring af affaldsselskabernes fremtid i Region Sjælland, havde FASAN s bestyrelse og interessentkommuner i første omgang afvist at indgå i en fusion. Men efter Holbæk og Kalundborg Kommuners ønske om udtræden af KAVO i forlængelse af Stevns Kommunes udtræden af FASAN, er der opstået en ny situation, hvor parterne er enige om at undersøge en fusion mellem FASAN og KAVO. Den 6. januar 2009 er der blevet nedsat en politisk styregruppe for arbejdet med fusionen mellem FASAN og KAVO. Styregruppen består af: -Per Andersen, formand for Udvalget for Teknik og Miljø i Næstved Kommune og bestyrelsesformand i FASAN, -Lis Tribler, borgmester i Slagelse Kommune og -Ivan Hansen, borgmester i Sorø Kommune og bestyrelsesformand i KAVO. Efterfølgende er der nedsat en referencegruppe bestående af direktørerne for FASAN og KAVO samt de tekniske direktører for kommunerne. Referencegruppen består af: -Thomas Eriksen, Faxe Kommune, -Svend W. Jensen, Næstved Kommune, -Lars Mørk, Ringsted Kommune, -Lars Hansen, Slagelse Kommune, -Ole Bay, Sorø Kommune -Torben Nøhr, Vordingborg Kommune, -John Kusz, FASAN og -Kenny Hebo Nielsen, KAVO. Referencegruppen har stået for udarbejdelsen af dette notat, som skal danne grundlag for kommunernes beslutning vedrørende en fusion mellem FASAN og KAVO. 2. Konklusion Fordele for et fusioneret selskab Her opsummeres helt overordnet de fordele, som en fusion af FASAN og KAVO giver. Der er i dette notat taget udgangspunkt i, at KAVO omfatter Slagelse og Sorø Kommuner samt den del af Næstved Kommune, som udgøres af det tidligere 6. april 2009 1

Fuglebjerg Kommune. En mere detaljeret gennemgang af muligheder og udfordringer findes i notatets afsnit 3. En fusion vil give en bedre udnyttelse af kapaciteten på forbrændingsanlægget i Næstved. Gevinsten er op til 0,8 mio. kroner for hver ekstra 1000 tons, som anlægget modtager udover det budgetterede i 2010. Fra 2015 vil der være fuld rådighed over alt affald, som frembringes i området. En af udfordringerne i et fusioneret selskab vil være at forsøge at aftrappe KAVO s eksterne leveringsforpligtelser allerede inden 2015, så gevinsterne ved en bedre udnyttelse af kapaciteten i Næstved kan opnås tidligere. Forbrændingsanlæg i både Slagelse og Næstved giver desuden mulighed for at behandle affaldet, hvor det er teknisk og økonomisk optimalt, ved bl.a. at fokusere på mindst mulig transport samt størst mulig afsætning af el og fjernvarme. Et fusioneret selskab vil fra starten råde over to deponier og fem komposteringsanlæg, og der vil være gode muligheder for at optimere drift og transport. En fusion vil give yderligere stordriftsfordele ved et fælles koncept for de 21 genbrugsstationer, som selskabet vil råde over. Kapaciteten på Næstved Genbrugsterminal kan udnyttes bedre ved tilførsel af mængder fra KAVO, som i dag leveres til eksterne entreprenører. En udfordring for det fusionerede selskab vil være at tiltrække yderligere genbrugsmaterialer fra erhvervslivet. Administrationen i et fusioneret selskab foreslås samlet i Næstved. Der vil i løsningen af de administrative opgaver og i selskabets ledelse være en rationaliseringsgevinst, som vil give en besparelse i personalenormeringen. Besparelsen kan opnås ved ikke at genbesætte vakante stillinger og ved naturlig afgang. Et fusioneret selskab vil have bedre mulighed for at udvikle nye ydelser til kommunerne. Og selskabets større volumen vil give mulighed for også at udvikle særlige tilvalgsydelser. Overordnet viser analysen, at der ved en fusion kan opnås en synergieffekt både i form af økonomiske gevinster - og ved muligheden for at tilbyde interessenterne og selskabets øvrige kunder en bedre service, end FASAN og KAVO kan som enkeltstående selskaber. Baseret på bedre kapacitetsudnyttelse på behandlingsanlæggene og en rationalisering i selskabernes administration og ledelse kan der under de nuværende forudsætninger forventes uændrede eller faldende takster de kommende år. Strategiske forhold En liberalisering af affaldssektoren har længe været diskuteret på både EU og nationalt niveau. Kommunerne vil dog fortsat have forsyningspligt og anvisningsret for det affald, som frembringes af husstandene. Men vil i nogen grad blive frataget forpligtelser for og rettigheder til virksomhedernes affald. 6. april 2009 2

Det forventes, at kommunerne vil miste forsyningspligten og anvisningsretten for det genanvendelige affald fra virksomhederne. Dog med det forbehold, at de kommunale genbrugsstationer også skal stilles til rådighed for virksomhederne. Et fusioneret selskab vil fra starten have et økonomisk og veldrevet fælles koncept for genbrugsstationerne - med mulighed for yderligere at udvikle servicen fx i form af øgede åbningstider og modtagelse af særlige fraktioner fra virksomhederne. Det er endnu ikke klart, hvordan kommunerne vil være stillet i forhold til forbrændingsegnet affald og affald til deponi fra virksomhederne. Men en situation, hvor kommunerne i højere grad skal konkurrere om dette affald, kan forventes. I en situation, hvor der bliver konkurrence om affaldet til forbrænding og deponering, vil et fusioneret selskab være i stand til at tilbyde konkurrencedygtige priser på begge områder. Og selskabet vil være godt stillet med anlæg til begge typer affald to steder i området og heraf følgende lavere transportomkostninger for virksomhederne. Generelt går udviklingen på affaldsområdet i retning af større miljøkrav, mere produktudvikling og mere kommunikation med kunderne. Her vil et fusioneret selskab stå endnu stærkere end FASAN og KAVO som enkeltstående selskaber. Først og fremmest i kraft af selskabets større volumen og deraf følgende mulighed for yderligere at udvikle det faglige miljø, som kan drive den fortsatte udvikling på disse områder. Overordnet vil kommunerne med en fusion af selskaberne være bedre rustet til at agere i et delvist liberaliseret marked og dermed til at leve op til de forpligtelser på området, som kommunerne fortsat vil have. Et fusioneret selskab vil have styrke og robusthed til at gå offensivt ind i kampen om de dele af affaldet, som bliver liberaliseret. Noget som ikke er blevet mindre vigtigt i den aktuelle situation, hvor affaldsmængderne, som følge af finanskrisen, for første gang i mange år er vigende. Referencegruppens anbefaling Der er enighed i referencegruppen om at anbefale en fusion mellem FASAN og KAVO pr. 1. januar 2010. Som det fremgår af dette notat, er der en lang række økonomiske og strategiske fordele forbundet med en fusion. Det er svært at pege på egentlige ulemper ved en fusion mellem FASAN og KAVO udover de udfordringer, som en fusionsproces altid vil give. Der vil i processen med at fusionere de to selskaber være en række udfordringer, som ledelsen skal forholde sig til. Herunder at få de to organisationer til at smelte sammen til en ny velfungerende enhed med en fælles kultur. Der er i referencegruppen enighed om, at arbejdet med at skabe en god overgang for de to selskabers medarbejdere skal prioriteres højt. 3. Muligheder og udfordringer for et fusioneret selskab Her gennemgås den nuværende situation i FASAN og KAVO i forhold til muligheder og udfordringer i et fusioneret selskab på affaldsselskabernes forskellige arbejdsområder. 6. april 2009 3

Forbrænding Nuværende situation KAVO og FASAN har forbrændingsanlæg i henholdsvis Slagelse og Næstved. Begge modtager og behandler brændbart affald fra områdets borgere og virksomheder. Samlet behandler de to anlæg 180-185.000 tons affald om året. KAVO har desuden sikret sig behandlingskapacitet gennem langtidskontrakter med forbrændingsanlæggene i Nykøbing F., Svendborg og Odense. Afsætningskontrakterne kan opsiges til udløb i henholdsvis 2014 og 2015. Energien fra processen på de to forbrændingsanlæg udnyttes til produktion af el og fjernvarme. Begge forbrændingsanlæg er løbende optimeret for at udnytte energien i affaldet bedst muligt og leve op til gældende regler for emissioner. FASAN s el-produktion sker fra en turbine på Næstved Kraftvarmeværk, som også er ejet af FASAN, hvor der som supplement til produktionen fra affaldsforbrændingsanlægget er installeret et naturgasanlæg. Dette anlæg anvendes i den udstrækning, der er fjernvarmebehov, og fjernvarmen afsættes til distribution hos Næstved Varmeværk. KAVO afsætter varmt vand og damp til DONG, der producerer el og leverer fjernvarme videre til SK Forsyning. Muligheder og udfordringer i et fusioneret selskab I et fusioneret selskab vil der være god sammenhæng mellem regionens affaldsmængder og forbrændingskapaciteten. I 2016 vil et fusioneret selskab have kapacitet til at brænde 185.000 tons affald, og den samlede mængde forbrændingsegnet affald i området forventes at være 189.000 tons. Frem til 2015 er der et kapacitetsoverskud på forbrændingsanlægget i Næstved, svarende til hvad FASAN har måttet regne med uden en fusion, idet KAVO har kontrakt om levering af affald til værkerne i Nykøbing F., Svendborg og Odense. Det er dog muligt, at KAVO allerede inden 2015 kan nedtrappe de eksterne leveringsaftaler og dermed forbedre kapacitetsudnyttelsen i Næstved. Efter 2015 vil selskabet i kraft af ejerskabet af to forskellige forbrændingsanlæg og KAVO s option på fortsat at levere affald til værket i Odense have flere forskellige muligheder alt efter den konkrete udvikling i affaldsmængder og varmemarkeder. Selskabet vil have mulighed for at behandle affaldet, hvor det er teknisk og økonomisk optimalt, ved bl.a. at fokusere på mindst mulig transport samt størst mulig afsætning af el og fjernvarme. Der vil være mulighed for at udnytte selskabernes faglige kompetencer optimalt i en fælles organisation og hermed fastholde og udvikle personalet samt på sigt reducere behovet for eksterne ressourcer. 6. april 2009 4

Deponering og kompostering Nuværende situation KAVO ejer og driver et deponeringsanlæg i Forlev. På anlægget modtages affald til deponering, og der neddeles og omlastes forbrændingsegnet affald. Godkendt restvolumen på Forlev Miljøanlæg er ca. 350.000 m 3. Heraf er en ny deponeringsenhed på ca. 170.000 m 3 taget i brug i marts 2009. Slagelse Kommune behandler p.t. VVM på ansøgning om udvidelse af Forlev Miljøanlæg. KAVO ejer og driver et komposteringsanlæg i Skælskør og et i Høng. Anlæggene behandler have/park-affald, husdyrgødning samt organisk dagrenovation. FASAN ejer og driver to deponeringsanlæg; Faxe Losseplads og Fladså Losseplads. Fladså er færdigopfyldt. På Faxe Losseplads modtages affald til deponering. Anlægget anvendes desuden til sæsonlager for brændbart affald og depoter for mineralsk og inert affald samt asbestholdigt bygningsaffald. Det samlede godkendte restvolumen til deponi på Faxe Losseplads er 1 mio. m 3. Heraf er der i 2008 anlagt en ny deponeringsenhed med en kapacitet på 142.000 m 3. Faxe og Næstved Komposteringsplads modtager haveaffald til kompostering, mens Faxe Slamkomposteringsplads modtager spildevandsslam (biomasse) til kompostering. Muligheder og udfordringer i et fusioneret selskab En fusion mellem KAVO og FASAN vil give mange muligheder for optimering af driften på såvel deponier som komposteringsanlæg. På deponeringsområdet vil et fusioneret selskab desuden stå stærkere ved implementering af den nye deponeringsbekendtgørelse, hvor der stilles skærpede krav til modtagekontrol, dokumentation for affald, opdeling i hhv. inert, mineralsk, farligt og blandet affald m.v. Nogle af de områder, som et fusioneret selskab skal arbejde med, er: Videreførelse af begge deponier og alle 5 komposteringsanlæg (heraf 2 beliggende på Faxe losseplads) på kort sigt. Undersøge muligheden for at flytte komposteringsaktiviteter til Forlev Miljøanlæg. Optimere drift og transport. Samling af indvejefunktionen i Næstved. Optimere anlæggenes brug af entreprenørmaskiner. Flytning af organisk dagrenovation fra Ringsteds kommunale indsamling til Skælskør Komposteringsanlæg. Udvikling af slutprodukter fra komposteringsanlæg og yderligere sortering af affaldet for at mindske mængderne til deponi samt øge genanvendelsen. 6. april 2009 5

Genbrugsstationer Nuværende situation KAVO ejer og driver 12 genbrugsstationer 1, heraf 2 ø-genbrugsstationer, mens FASAN ejer og driver 9 genbrugsstationer samt 2 mindre haveaffaldspladser. I FASAN s område findes desuden Faxe Genbrugsstation, som ejes og drives af Faxe Kommune, men hvor FASAN står for bemandingen, Haslev Genbrugsstation, som ejes og drives af Faxe Kommune, og Ringsted Genbrugsstation, som ejes og drives af Ringsted Kommune. KAVO og FASAN indgik allerede i 2007 en samarbejdsaftale om driften af genbrugsstationerne. Aftalen indeholder 9 hovedpunkter, som har taget afsæt i en fælles vision og overordnede rammer for driften. Samarbejdsaftalen har allerede medført et konkret samarbejde mellem selskaberne, bl.a. omkring fælles definitioner på fraktioner, fælles skiltekoncept mv. Genbrugsstationerne er i dag organiseret på samme måde i de to selskaber, og der er stor overensstemmelse på opgaveudførelsen. Muligheder og udfordringer i et fusioneret selskab Et fusioneret selskab vil råde over 21 genbrugsstationer og håndtere i størrelsesordenen 165-170.000 tons affald og genanvendelige materialer samt betjene mere end 1,8 mio. kunder om året. Det nye selskab vil allerede fra fusionstidspunktet kunne agere ud fra en fælles tilgang til bl.a. service, opgaveløsning og medarbejdere. Et fælles selskab vil give en række fordele på genbrugsstations-området: Driftsmæssige og økonomiske fordele ved stordriften, herunder opnåelse af bedre afsætningsaftaler som følge af større volumen. Harmonisering og serviceoptimering i et større område til fordel for borgere og ikke mindst virksomheder, der opererer i hele regionen. Bedre mulighed for øget fokusering på kundernes behov bl.a. omkring service. Bedre mulighed for at etablere nye og mere miljørigtige løsninger for fraktionerne, herunder indføre nye fraktioner. Fortsat udvikling i retning af bredere jobindhold, hvor kompetenceudvikling og videndeling er i fokus, og hvor selvstændighed og ansvar vil være nøgleordene omkring den daglige jobudførelse og kundekontakt. Et fælles selskab har den fornødne styrke og robusthed på genbrugsstationsområdet til at kunne tilbyde et attraktivt fælles koncept til andre samarbejdspartnere, herunder Ringsted og Faxe Kommuner. Samlet må det vurderes, at en fusion mellem FASAN og KAVO giver gode muligheder for fortsat udvikling og optimering af genbrugsstations-området til gavn for borgere og virksomheder i de to selskabers områder. 1 Derudover ejer og driver KAVO p.t. 4 genbrugsstationer i Holbæk (1) og Kalundborg Kommuner (3) 6. april 2009 6

Genbrugsterminal Nuværende situation FASAN driver Næstved Genbrugsterminal, som modtager papir, pap og plast fra kommuner og private virksomheder og efterfølgende afsætter materialerne til genanvendelse på markedsvilkår. Næstved Genbrugsterminal består af en hal til sortering, ballepresning og læsning samt kontor og mandskabsfaciliteter. Næstved Genbrugsterminal modtager på årsbasis ca. 25.000 tons papir, pap og plast, hvilket er lavere end anlæggets kapacitet. KAVO afsætter årligt 8.000 tons papir, pap og plast til private entreprenører. Muligheder og udfordringer i et fusioneret selskab Fra 2011, når KAVO s nuværende kontraktlige forpligtelser ophører, vil genbrugsterminalen få tilført 8.000 tons papir, pap og plast, hvilket vil optimere udnyttelsen af anlæggets kapacitet. Regeringen har i februar 2009 fremlagt lovforslag, hvorefter det forsat vil være lovligt for 60-selskaber at drive anlæg for genanvendeligt erhvervsaffald. Et fusioneret selskab med større regional dækning vil offensivt arbejde på at tiltrække større affaldsmængder. Og genbrugsterminalens kapacitet kan yderligere øges i takt med, at der bliver behov for det. Administration Nuværende situation FASAN administreres i dag fra kontorlokaler placeret sammen med forbrændingsanlægget i Næstved. KAVO s administration er placeret i Vemmelev ved Forlev Miljøanlæg. Muligheder og udfordringer i et fusioneret selskab I et fusioneret selskab vil administrationen blive samlet i Næstved. Der skal regnes med omkostninger til etablering af yderligere kontorlokaler i Næstved. Der kan dog også forventes indtægter fra salget af KAVO s lokaler i Vemmelev. I forbindelse med fusionen skønnes det, at der kan opnås besparelser i personalenormeringen på 10 14 % ved naturlig afgang. Idet det i udgangsfasen er forudsat, at arbejdsopgaverne svarer til de i dag kendte opgaver: Budget og regnskab Finansbogholderi Debitorer og kreditorer Løn- og personalefunktion It Indvejning for samtlige anlæg i selskabet Servicefunktion (rengøring og kantineordning) Opkrævning af ca. 27.000 erhvervsaffaldsgebyrer 6. april 2009 7

Marked og udvikling Nuværende situation Arbejdet med miljø, udvikling, planlægning, marked og kommunikation varetages på forskellig vis af forholdsvis små medarbejdergrupper i de to selskaber i dag. Udfordringen er i høj grad at finde en balance mellem ambitioner og ressourcer. I de senere år er flere opgaver løst i et samarbejde mellem de to selskaber. Muligheder og udfordringer i et fusioneret selskab Udviklingen på affaldsområdet går i retning af større miljøkrav, mere produktudvikling og mere kommunikation med kunderne. De kompetencer, man har i de to selskaber, supplerer hinanden godt i forhold til at leve op til de krav, som et fusioneret selskab vil stå overfor. Man vil derfor i et fusioneret selskab kunne videreudvikle et stærkt fagligt miljø og på flere områder styrke indsatsen: Markeds-, produkt- og serviceudvikling - herunder overtagelse af indsamlingsordninger og tiltrækning af affaldsmængder til selskabets anlæg Konsulentopgaven i forhold til områdets virksomheder og boligområder Planlægningsopgaver og udbygning af videnbank Udvikling af selskabets miljøprofil Kommunikation og PR Formidling og besøgscenter Analyser af viden og tilfredshed hos ejere, kunder, leverandører og medarbejdere 4. Forudsætninger i et nyt selskab Vedtægt Det udkast til vedtægter for et fusioneret selskab, som er udarbejdet, er udtryk for en sammenskrivning af FASAN s og KAVO's nuværende vedtægter. Der er taget udgangspunkt i, at vedtægterne skal være så simple, rummelige og fleksible som muligt. Udkastet har været drøftet i referencegruppen, og flere af de 6 interessentkommuner har haft deres egne jurister til at se vedtægterne igennem. Kommunernes kommentarer er efterfølgende inkorporeret. I referencegruppen har der desuden været bred enighed om at lade en uvildig advokat kigge vedtægterne igennem, inden de sendes til godkendelse i Statsforvaltningen. Valget er faldet på advokatfirmaet Horten, som har vurderet, at vedtægterne lever op til gældende regler. Det nye udkast til vedtægter vedlægges som bilag, men opmærksomheden skal særligt henledes på følgende punkter, hvor der er ændringer i forhold til det, som gælder i de nuværende selskaber (direkte citater fra vedtægterne er markeret med kursiv): 6. april 2009 8

7 Bestyrelsen Bestyrelsen sammensættes af 2 repræsentanter fra hver interessentkommune. Hvert bestyrelsesmedlem er udstyret med en stemmevægt, som relaterer sig til den repræsenterede interessentkommunes indbyggertal. Således har hvert bestyrelsesmedlem fra: Næstved Kommune Slagelse Kommune Vordingborg Kommune Faxe Kommune Ringsted Kommune Sorø Kommune 5 stemmer 5 stemmer 3 stemmer 2 stemmer 2 stemmer 2 stemmer Det betyder altså, at der samlet er 38 stemmer. Erfaringer har vist, at modellen med to repræsentanter fra hver kommune giver mulighed for en bred politisk dækning i bestyrelsen, hvilket samlet set er med til at øge beslutningskraften. 8 Beslutninger Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af medlemmerne af bestyrelsen er til stede, og de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer tilsammen repræsenterer over halvdelen af stemmerne. Der lægges op til 3 beslutningsniveauer. Almindeligvis træffes afgørelser ved almindelig stemmeflerhed. Men! Til vedtagelse af beslutninger om: Budgetter for det kommende regnskabsår Gældsstiftelse ud over sædvanlige driftskreditter Garanti og kautionsforpligtelser på mere end 20 millioner kr. kræves dog, at forslaget vedtages med ¾ af de afgivne stemmer efter såvel stemmetal som efter antallet af bestyrelsesmedlemmer. Alle beslutninger kræver, at bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer mindst tre interessenter, stemmer for. Og endelig: Ændring af nærværende vedtægter, beslutning om opløsning af selskabet eller beslutning om optagelse af nye interessenter, kræver efter indstilling fra bestyrelsen godkendelse af kommunalbestyrelsen hos alle interessenterne. Ændringerne skal desuden efterfølgende godkendes af Statsforvaltningen Sjælland, jfr. 60 i lov om kommunernes styrelse. 14 Udtræden Eventuel udtræden af interessentskabet kan tidligst ske pr. 1. januar 2026. Herefter kan udtræden ske med 1 års varsel til udgangen af et regnskabsår. Denne formulering baserer sig på en holdning i begge selskabers kommuner om, at interessenterne bør stå sammen om at afvikle en fælles låneportefølje. Perioden, 6. april 2009 9

hvor det derfor i princippet ikke er muligt at melde sig ud af selskabet, svarer derfor til afviklingsperioden af selskabets hovedgæld. Det skal dog nævnes, at Statsforvaltningen altid kan sætte vedtægterne ud af kraft, såfremt en kommune måtte være kommet i en situation, hvor det ville være åbenlyst urimeligt ikke at kunne melde sig ud. Økonomi Den overordnede økonomi i en fusion mellem FASAN og KAVO er nærmere beskrevet i bilag 2. Budgetter og takster for 2010 og efterfølgende år for både FASAN og KAVO er vedlagt som bilag. Budget og takster for et fusioneret selskab vil blive udarbejdet snarest og foreligge senest den 1. juni 2009. Den økonomiske ramme for budgettet i et fusioneret selskab vil være på niveau med - eller under det, som de to enkeltstående selskaber tilsammen opererer med i budgetlægningen for 2010. Baseret på bedre kapacitetsudnyttelse på behandlingsanlæggene og en rationalisering i selskabernes administration og ledelse kan der forventes uændrede eller faldende takster de kommende år. Dette dog med forbehold for ændrede forudsætninger, hvor især faldende affaldsmængder og varmepriser vil kunne påvirke økonomien i affaldsselskaberne negativt. Alt andet lige vil et fusioneret selskab dog også være mere robust og bedre rustet til at håndtere ændrede forudsætninger, end FASAN og KAVO som enkeltstående selskaber. Der er en god sammenhæng mellem den egenkapital, som FASAN og KAVO hver især bringer med i et fusioneret selskab og indbyggertallet i de respektive kommuner. FASAN-kommunernes indskudskapital er ikke medregnet, men forudsættes tilbagebetalt til kommunerne. Baseret på de reviderede årsrapporter for 2008 vil KAVO bidrage til egenkapitalen i et nyt selskab med 104 mio. kroner eller 36 %, og FASAN vil bidrage med 184 mio. kroner svarende til 64 % af den samlede egenkapital. Indbyggermæssigt bidrager KAVO med 37 % og FASAN med 63 % af indbyggerne i det fusionerede selskabs område. Balancerne er justeret, sådan at der er brugt ensartede principper for anlægsaktiver og afskrivninger samt for hensættelse til efterbehandling af deponierne. Åbningsbalancen skal dog baseres på selskabernes reviderede balancer pr. 31. december 2009. Opgaveportefølje FASAN og KAVO løser i dag dels rene driftsopgaver dels mere administrative forvaltningsopgaver for kommunerne. Alle myndighedsopgaver varetages af kommunerne. Opgaveporteføljen i et fusioneret selskab foreslås opdelt i kerneydelser, som alle kommuner deltager i for at være med i selskabet, og tilvalgsydelser, som kommunerne frit kan tilmelde sig, eventuelt med en bindingsperiode. Alle myndighedsopgaver skal fortsat varetages af kommunerne. Drift af genbrugsstationerne er et vigtigt element i at drive et sammenhængende affaldssystem, og der er synergi i at drive mange stationer i et fælles koncept. 6. april 2009 10

Alligevel er drift af genbrugsstationer nedenfor anført som en tilvalgsydelse for et fusioneret selskab. Idet der er taget højde for, at Ringsted Kommune selv ejer og driver sin genbrugsstation, og Faxe Kommune selv ejer og driver to af sine tre genbrugsstationer, hvor FASAN dog står for personalet på den ene af disse. FASAN og Ringsted Kommune forhandler p.t. om at få Ringsted Genbrugsstation ind under det fælles koncept i FASAN. Kerneydelser Ved kerneydelser forstås ydelser, som alle kommuner deltager i for at være med i selskabet. Kerneydelserne finansieres af fællesskabet, hvilket indebærer, at: anlæg finansieres af fællesskabet. driften afholdes af fællesskabet og finansieres af de takster, der betales for aflevering af materialer. ved en kerneydelse fastsætter selskabet niveauet for service og administration af ydelsen. Driftsopgaver: Kompostering af haveaffald Indsamlingsordning for farligt affald Forbrænding af affald Deponering af affald Administrative opgaver: Oplæg til affaldsplanlægning Affaldsregistrering Oplæg til regulativer Udarbejdelse af fælles information Affaldsfagligt videncenter Affaldskonsulenter Tilvalgsydelser Ved tilvalgsydelser forstås ydelser, som kommunerne frit kan tilmelde sig, eventuelt med en bindingsperiode. Tilvalgsydelser betales af de kommuner, der modtager ydelsen, hvilket indebærer, at: der føres et selvstændigt regnskab for hver tilvalgsydelse. driften finansieres af de kommuner, der deltager, og finansieres af de takster, der betales for aflevering af materialer. alle omkostninger til såvel drift som anlæg (forrentning / afskrivning) betales af de kommuner, der modtager den enkelte tilvalgsydelse. ved en tilvalgsydelse aftales drift og service m.v. direkte med den enkelte kommune. Driftsopgaver: Indsamling af dagrenovation (udbud og administration) Biologisk affaldsbehandling (grønt affald fra husholdninger) Genanvendelse af papir, pap, plast Genanvendelse af øvrige produkter 6. april 2009 11

Drift af genbrugsstationer Drift af genbrugskuber Behandling herunder kompostering - af spildevandsslam Øvrige ydelser efter kommunernes ønsker Administrative opgaver: Information Gebyropkrævning herunder erhvervsaffaldsgebyrer Udbud af kommunale indsamlingsopgaver Administration af kommunale indsamlings-opgaver Øvrige ydelser efter kommunernes ønsker 5. Fusionsprocessen Processen med at fusionere FASAN og KAVO kan inddeles i fire hovedfaser: 1. Afklaringsfase 2. Beslutningsfase 3. Planlægningsfase 4. Fusioneret selskab 2009 2010 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan I afklaringsfasen udarbejdes et beslutningsgrundlag til kommunerne. Hvis kommunerne beslutter at fusionere KAVO og FASAN, fortsættes til fase 3 og 4, hvor fusionen planlægges og gennemføres. I afklaringsfasen har selskaberne i dialog med referencegruppen analyseret mulighederne for et fusioneret selskab i forhold til de to selskabers nuværende situation. Der har været afholdt tre møder i referencegruppen og et supplerende møde med særligt fokus på økonomien i et fusioneret selskab. Selskaberne har stået for udarbejdelse af oplæg, som efterfølgende er blevet drøftet og tilrettet i referencegruppen. Møderne i referencegruppen er blevet afholdt i en god og konstruktiv tone, som har skabt et godt grundlag for et videre samarbejde i et fusioneret selskab. Beslutningsfasen gennemføres i kommunerne, sådan at en beslutning er truffet inden udgangen af juni 2009. I planlægningsfasen skal organisationen i et fusioneret selskab fastlægges, og chefer og medarbejdere skal placeres. Det bliver en af udfordringerne for ledelsen i et fusioneret selskab at skabe en god overgang for medarbejderne. Kommunikation og åbenhed i processen skal prioriteres højt i arbejdet med at give alle medarbejdere medejerskab til den nye virksomhed. En åben drøftelse af kutymerne i de to selskaber vil blive brugt som løftestang i denne proces. Og det er desuden aftalt at afholde fælles månedlige møder for de to selskabers samarbejdsudvalg. Det er et mål at reducere usikkerheden for den enkelte mest muligt ved, at alle kender deres placering i den nye organisation senest 1. oktober 2009. 6. april 2009 12

6. Bilag 1. Vedtægter i et nyt selskab 2. Revisornotat fremlægges på mødet den 8. april 2009 3. Driftsbudgetter for FASAN og KAVO Signeret: 6. april 2009 13