Naturtilstanden i vandløb og søer

Relaterede dokumenter
KAN MAN GENSKABE GOD NATUR? OG HAR VI HAFT SUCCES MED AT GENSKABE VANDLØBSNATUR I DANMARK?

Biologiske vandløbsundersøgelser

Beskrivelse af hydrologiske variable til anvendelse i projektet Vurdering af vandindvindings påvirkning af vandløbs økologiske status

NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune

Økologiske effekter af forurenet grundvand i Grindsted å

En ny standard for vurdering af påvirkninger på vandløb fra

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Vandplanter. Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune

Tange Sø Gudenåen. - set fra en biologisk synsvinkel

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Kollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018

BIODIVERSITET I VANDLØB : HVORDAN GENOPRETTER VI VANDLØB SÅ SJÆLDNE OG TRUEDE ARTER KAN VENDE TILBAGE?

Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Hvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA

Det islandske stream team

Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Status for Vandplanerne

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

NOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet

GENOPRETNING AF BIODIVERSITET I VANDLØB - TILBAGEGANG AF VANDAKS: SPREDNINGSBARRIERER ELLER MANGEL PÅ HABITAT?

Næringsstoffer i vandløb

BIOLOGISKE EFFEKTER AF VANDINDVINDING PÅ VANDLØB

Danmarks Havstrategi. Miljømålsrapport

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandplanerne den videre proces

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune

Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding

Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park

PESTICIDTRUSLEN I VANDET

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet

Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet

Open-ended restaurering af Øle Å - de første resultater

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Fiskeundersøgelser i Funder Å feb. 2014

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

VANDLØBSNATUR OG HVOR MANGE STEN ER DER PLADS TIL OG BRUG FOR I DE DANSKE VANDLØB ANNETTE BAATTRUP-PEDERSEN

Stenrev som marint virkemiddel

CB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb

FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB

Laksen i Ribe Å. Undersøgelse af bestanden af ungfisk i DTU Aqua National Institute of Aquatic Resources

Formål: Vi vil foretage en forureningsundersøgelse af Bøllemosen ved hjælp af makro-index metoden.

Formand for Miljø og Planlægningsudvalget Jan H. Klit. Mødeleder Rune Munch Christensen, Hørsholm Kommune

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Planlægning og prioritering af forsyningens indsats

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Teori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder

Vedskølle Å mellem Vedskøllevej og Egøjevej. Høring af restaureringsprojekt jf. Vandløbsloven

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Indhold. Miljøudvalget

Introduktion til danske vandløb og deres økosystem

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Ny spildevandsplan til Hillerød Kommune. Hillerød d. 7. juni 2018

Vandplanprojekt Røde Møllebæk o8036 Vandområdeplan: Hovedvandopland 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hjørring Kommune

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Størrelsen på den fremtidige vandressource

Biodiversitet i vandløb

NATURGENOPRETNING NEDRE SUSÅ DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, RAMBØLL

Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion

Vandområdeplaner Vandløbene i Ballerup

Spildevandsrensning. landet

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

ØKOLOGISKE EFFEKTER AF PESTICIDER I VANDLØB

Bekendtgørelse om indsatsprogrammer

INDHOLDSFORTEGNELSE. Etablering af faunapassage ved Høghøj Dambrug

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

Fejl og mangler ved vandområdeplanerne. - inspiration til høringssvar

Ofte stillede spørgsmål om alger i Thorsø

Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010

Dette notat vedrører DVFI-prøvetagning i Tuse Å-systemet, i henhold til Holbæk Kommunes ønsker til overvågning.

Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen

Spildevandsplan

BIOLOGIEKSKURSION TIL FERSKVANDSCENTRET AQUA, SILKEBORG Tirsdag den

Grundvand og terrestriske økosystemer

Usserød Å projektet

Restaureringsforslag til Bøgebirkerenden, ROS-398. Statens Vandplan 1

Transkript:

Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk stof fra spredt bebyggelse, regnvand, dambrug Dårlige fysiske forhold 75% af vandløbene opfylder deres målsætning 2 1

Hvad kan gøres i søer? Oplandsanalyser og identifikation af væsentlige kilder til næringsstofferne Reduktion af næringsstoftilførsel fra oplandet Restaurering af søen via biologisk eller kemisk manipulation, så næringsstofferne bindes eller den trofiske struktur ændres 3 Hvad kan gøres i vandløb Rense spildevandet fra spredt bebyggelse, overløb, dambrug mv. Restaurere de fysiske forhold i vandløbene Restaurere det naturlige hydrologiske regime i vandløbet 4 2

Vandløbet som økosystem Organismer: Fisk, makroinvertebrater, makrofyter Iltindhold Temperatur (ph) Sedimentindhold Habitat diversitet biodiversitet Afhænger af mængden af vand og variationen i vandføringen Overflade vand, rodzonevand eller grundvand 5 6 3

7 Effekter af reduceret vandføring Fysiske konsekvenser: Bredden / dybden reduceres Strømhastigheden nedsættes Habitatvariationen falder Temperaturen stiger (måske) Iltindholdet falder (sandsynligvis) Biologiske konsekvenser: De biologiske interaktioner får større betydning for samfundsstrukturen pga. mindre areal Arter forsvinder / individer forsvinder diversiteten falder 8 4

Effekten af ændret hydrologisk regime Større andel af drænvand i vandløbene: Højere temperatur lavere ilt indhold fisk og makroinvertebrater forsvinder Mere sediment groft substrat dækkes lavere habitat diversitet & mindre gydning færre fisk og færre makroinvertebrater Større maks. vandføring: Refugiehabitater forsvinder lavere artsdiversitet Øget erosion øget sedimentaflejring nedstrøms 9 Dewson et al. 2007 10 5

Habitatmodeller Organismernes præferencer 11 Hvilken viden mangler vi? Hvor meget vand kan vi indvinde før økosystemet påvirkes (målt i % og m 3 /s)? Har den samme %-vise reduktion samme betydning i alle vandløbstyper? Identifikation af makroinvertebratarter der kan bruges som indikatorer for effekter af ændret vandføring Aftestning og validering af habitatmodeller med biologiske undersøgelser Komparative studier af reduceret vandføring i naturlige vandløb 12 6

Vores bedste vandløb er mest robuste men idag tager vi mest vand fra de ringeste! 13 Hvad skal vi gøre? Holde op med at betragte vandløb som næringsstoftransportveje!!! Droppe brugen af medianminimum som administrativt grundlag for vandløbene - det er biologisk uinteressant eftersom hverken fisk eller makroinvertebrater kan udføre tidsserieanalyse Vandløb er uhyre komplekse systemer og skal derfor analyseres som sådanne DVFI er ubrugelig som eneste indikator med mindre der er tale om org. forurening Opfatte vandløb som systemer med en række afhængige strækninger 14 7

Hvad skal vi gøre? Samtænke vandløbsbiologien med hydrologien og morfologien Arbejde i hele systemer ikke strækninger Vandløbet skal forstås som en integreret del af landskabet dvs. forholdene i vandløbet afhænger også af strukturen i den ripariske zone Konsekvensurderinger af indgreb i økosystemerne skal foretages på samtlige tidslige og rumlige skalaer der er nødvendigt for at forudse reponsen i systemet Arbejde med flere organismegrupper på samme tid 15 Anbefalinger Vi skal brugen habitaten som den basale byggesten for vores vurderinger af påvirkningerne af vandløbene Habitaten skal kvantificeres på en relevant skala for de organismer vi analyserer Brug af habitatmodellerne er en løsning Skal kombineres med biologiske analyser 16 8