Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Relaterede dokumenter
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Befolkning i Slagelse Kommune

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

NOTAT. Allerød Kommune

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Din livsstil. påvirker dit helbred

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark /14

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Hvordan har du det? 2017

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

Hvordan har du det? 2010

Mødesagsfremstilling

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Den Nationale Sundhedsprofil

PSYKISK VELBEFINDENDE OG LIVSKVALITET Søvn Selvvurderet helbred...6. Stress Højt stressniveau... 10

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

Del 2. KRAM-profil 31

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

Handleplan for sundhedspolitikken

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

6 Sociale relationer

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

5.6 Overvægt og undervægt

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Transkript:

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns

Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta om undersøgelsen.................................... Livskvalitet og helbred..................................... 6 Sundhedsadfærd.......................................... 9 Kroniske sygdomme....................................... 1 Sammenfatning........................................... 18 Yderligere oplysninger..................................... 19 Titel»Hvordan har du det mini-sundhedsprofil for Stevns «Forfatter Britta Ortiz Udgiver Sjælland Kvalitet og Udvikling shuset Alleen 1 418 Sorø www.regionsjaelland.dk kvalitetudvikling@regionsjaelland.dk Udgivet 11 Tryk Glumsø Bogtrykkeri A/S Oplag 2

Hvordan har du det? For første gang har kommunerne og Sjælland udarbejdet en sundhedsprofil sammen. Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i 1, og i Stevns har 7,9 procent af stevnsborgerne besvaret skemaet den anden højeste svar procent i Sjælland. Vi har opnået en rigtig flot svarprocent, og det vil give os et godt billede af, hvordan det står til med sundheden i Stevns. Vi kan sammenligne os med vores nabokommuner og se forskelle og ligheder i borgernes sundhed og livsstil. Og selvom vi sikkert ligner hinanden rigtig meget, vil der givet vis også være områder, hvor vi er forskellige. Den nye viden, vi får med minirapporten, vil vi bruge til at skærpe vores opmærksomhed på de udfordringer, vi har i Stevns. Rapporten vil danne grundlag for det videre arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse og give os mulighed for at målrette indsatser på udvalgte områder. Stevns har en vision om»at gøre det sunde valg til det naturlige valg«. Visionen danner rammen for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. Det er vigtigt, at alle borgere i Stevns har mulighed for god livskvalitet og velvære. Sundhed er både et personligt og samfundsmæssigt anliggende, og derfor arbejder vi i Stevns for at skabe rammer og muligheder, der skal gøre det sunde valg til det nemme valg. Tak til alle der har medvirket aktivt i undersøgelsen det har skabt et godt grundlag for det videre fælles sundhedsarbejde. Poul A. Nielsen Borgmester sundhedsprofil for Stevns 3

Lidt om Stevns Stevns er 24.723 hektar stor og ligger som en halvø i det østlige Sjælland. De tre bølger i kommunevåbenet symboliserer, at Stevns omkranses af vand på de tre sider, nemlig af Køge Bugt, Øresund og Faxe Bugt. Stevns er en kommune med små byer, mange landsbyer og landdistrikter med mulighed for adgang til natur, skov og strand. Der bor ca. 22. borgere i Stevns, heraf lidt mere end en fjerdedel i byerne Store Heddinge og Hårlev. Prognoser viser, at befolkningstallet forventes at stige frem til år. Der forventes et fald for de -6-årige og i antallet af erhvervsaktive, men en stigning i antallet af de 67+årige. Stevns s vision er:»vi vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i«. I Stevns har vi et godt og bredt erfaringsgrundlag for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. De fremtidige aktiviteter vil bygge på den inspiration, vi får som medlem af Sund By Netværket, fra vores erfaringer fra sundheds- og forebyggelsesprojekter og en udvikling af indsatserne i forhold til de resultater som sundhedsprofilen vil vise. 4 sundhedsprofil for Stevns

Fakta om undersøgelsen 34. borgere i Sjælland, som var 16 år og derover, fik i foråret 1 tilsendt et spørgeskema. Der blev udsendt 2. skemaer til et repræsentativt udsnit af borgerne i hver kommune i regionen. I Stevns valgte 7,9 procent at deltage i undersøgelsen, svarende til 1.17 borgere. Andelen ligger lidt over regionsgennemsnittet på, procent. Borgerne har kunnet vælge mellem at returnere spørgeskemaet i udfyldt stand eller besvare spørgsmålene elektronisk over internettet. Sundhedsprofilen i Sjælland og dermed også i Stevns er en del af en landsdækkende undersøgelse. Der er nationalt nedsat et koordinerende udvalg med repræsentanter fra alle regioner, Danske er, KL, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed. Det koordinerende udvalg har udarbejdet 2 spørgsmål, der går igen over hele landet. Herudover har hver region og Statens Institut for Folkesundhed kunnet tilføje supplerende spørgsmål inden for områder, som den enkelte organisation har ønsket at belyse. I sundhedsprofilen oplyser borgerne om deres sundhedsadfærd i forhold til rygning, fysisk aktivitet, madvaner og alkoholforbrug, deres ønske om at ændre vaner, selvvurderet helbred, trivsel og kroniske sygdomme. Sjælland har lavet sundhedsprofilen i samarbejde med Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhedsfremme. Der tages forbehold for de kommunale resultater på grund af spinkelt datamateriale. For resultater på uddannelsesniveau gælder det især for lang videre gående uddannelse. sundhedsprofil for Stevns

Livskvalitet og helbred Selvvurderet helbred Borgernes vurdering af deres eget helbred, selvvurderet helbred, har vist sig at være et godt mål for risikoen for både sygelighed og dødelighed uafhængigt af andre faktorer. Langt den overvejende del af borgerne bedømmer deres helbred til at være godt. Andelen der bedømmer deres helbred som mindre godt eller dårligt ligger i Stevns på 17 procent på niveau med regionsgennemsnittet. I resultatet i forhold til borgere med et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred ligger andelen i Stevns en del over regionsgennemsnittet for de 6+ årige mænd, mens andelen for de 4+ årige kvinder ligger lidt over regionsgennemsnittet 1. 1 16-24 årige mænd og kvinder samt de 2-44 årige mænd og kvinder: Manglende resultat på grund af for få besvarelser. 4 Selvvurderet helbred 3 Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred fordelt på køn og alder 3 3 3 2 2 1 1 1 1 Fremragende Vældig god God Mindre god Dårlig 16-24 2-44 4-64 6+ 6 sundhedsprofil for Stevns

Stress Der er fokus på stress i medierne. Ordet stress er blevet en del af vores hverdagssprog, og i daglig tale forveksles stress ofte med det at have travlt. Akut stress kan være positivt, da det øger folks præstationsevne, mens langvarig stress kan medføre en øget risiko for en række sygdomme som f.eks. hjertekarsygdomme og depression. Stress kan også medføre en forværring af eksisterende sygdomme. Blandt de ca. procent af borgerne, der har det højeste stressniveau, er forekomsten højest i Stevns blandt de 16-24 og de 6+ årige kvinder. I aldersgruppen 16-24 årige kvinder ligger andelen noget højere i Stevns end i regionen som helhed. I alle aldersgrupper, hvor der findes data for både mænd og kvinder, er andelen blandt kvinder højere end andelen blandt mænd 1. I Stevns er andelen med højt stressniveau næsten lige så højt blandt borgere med lang videregående uddannelse som blandt borgere med kort uddannelse, mens borgere med en mellemlang videregående uddannelse har den laveste andel med højt stressniveau. n adskiller sig her fra regionen som helhed, da andelen af borgere med højt stressniveau her falder jo længere uddannelse borgerne har. 1 16-24 og mænd: Manglende resultat på grund af for få besvarelser. 4 Andel med højt stressniveau fordelt på køn og alder 2 Andel med højt stressniveau i forhold til uddannelsesniveau 3 3 2 1 1 1 1 16-24 2-44 4-64 6+ Kort Mellemlang videreg. Lang videregående Uddannelse sundhedsprofil for Stevns 7

Socialt netværk Det er vigtigt for ens trivsel at have et socialt netværk. Oplevelse af, om man har et socialt netværk, kan måles på, om man føler, at man har nogen at tale med, hvis man har problemer. Det sociale netværk har ofte også betydning for ens sundhedsvaner og overskud til at ændre vaner. 86 procent af borgerne i Stevns oplyser, at de ofte eller for det meste har nogen at tale med, hvis de har problemer, hvilket ligger tæt på regionsgennemsnittet på 8 procent. Andelen der ofte eller for det meste har nogen at tale med ved problemer varierer hos mændene fra 81 procent blandt de 2-64 årige til 9 procent blandt de 16-24 årige. Andelen blandt kvinderne varierer fra 8 procent blandt de 6+ årige til 94 procent blandt de 16-24 årige. 1 Ofte eller for det meste nogen at tale med ved problemer fordelt på køn og alder 8 6 4 16-24 2-44 4-64 6+ 8 sundhedsprofil for Stevns

Sundhedsadfærd Rygning Rygning er den forebyggelige risikofaktor, der giver anledning til flest kroniske sygdomme i Danmark. Hvert år dør 14. danskere på grund af rygning, svarende til 26 procent af alle dødsfald. I Stevns ryger 24 procent dagligt. Denne andel ligger lidt over regions gennemsnittet på 23 procent. Tallene for Stevns adskiller sig især fra regionsgennemsnittet ved, at andelen for de 2-44 årige og 6+ årige mænd samt de 4-64 årige kvinder ligger en del over regionsgennemsnittet, mens andelen for de 2-44 årige og 6+ årige kvinder ligger en del under regionsgennemsnittet. På regionsplan falder andelen af rygere med uddannelsesniveauet. Der ses således et fald fra 26 procent blandt borgere med kort uddannelse til 9 procent blandt borger med en lang videregående uddannelse. I Stevns forekommer den laveste andel af dagligrygere blandt borgere med en mellemlang videregående uddannelse, mens andelen af dagligrygere blandt borgere med en lang videregående uddannelse ligger langt over regionsgennemsnittet. Andelen af»ikke-rygere«, der dagligt udsættes for passiv rygning ligger i Stevns markant højere end i regionen som helhed, 19 procent mod 13 procent i en. 3 Borgere der ryger dagligt fordelt på køn og alder 3 Borgere der ryger dagligt i forhold til uddannelsesniveau 3 2 2 1 1 1 1 16-24 2-44 4-64 6+ Kort Mellemlang videreg. Lang videregående Uddannelse sundhedsprofil for Stevns 9

Alkohol Et højt forbrug af alkohol øger risikoen for at udvikle visse kræftsygdomme, mave- tarmsygdomme, hjerte-karsygdomme, leversygdomme, forhøjet blodtryk og spiller ofte en rolle i forhold til ulykker, selvmord og selvmordsforsøg samt forgiftninger. Et lavt forbrug er 7/14 genstande for henholdsvis kvinder og mænd per uge, mens et moderat forbrug er på max. 14/21 genstande for henholdsvis kvinder og mænd. Et højt forbrug udgør 1-34 genstande for kvinder og 22-34 genstande for mænd, mens et meget højt forbrug er over 3 genstande per uge for både mænd og kvinder. Udover genstandsgrænserne indgår også elementerne rusdrikkeri og alkoholafhængighed, når man taler om risikabel alkoholadfærd. 24 procent af borgerne i Stevns har en risikabel alkoholadfærd. sgennemsnittet er 22 procent. Som det fremgår af figuren, er andelen med en risikabel alkohol adfærd højere blandt borgere med en kort uddannelse og især blandt borgere med lang videregående uddannelse i Stevns i forhold til regionsgennemsnittet. Andelen blandt borgere med mellemlang videregående uddannelse i Stevns ligger lidt under regionsgennemsnittet. 6 Borgernes alkoholforbrug 3 Risikabel alkoholadfærd i forhold til uddannelsesniveau 2 4 3 1 1 1 Forbrug Uddannelse Intet Lavt Moderat Højt Meget højt Kort Mellemlang videreg. Lang videregående 1 sundhedsprofil for Stevns

Fysisk aktivitet Fysisk inaktivitet øger risikoen for kroniske sygdomme som f.eks. hjerte-karsygdomme, sukkersyge, tyktarmskræft, brystkræft, knogleskørhed, visse psykiske lidelser samt faldulykker. Hvert år er 4. dødsfald i Danmark relateret til fysisk inaktivitet. Den fysisk inaktive person kan forvente 8-1 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end den fysisk aktive. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive af moderat intensitet mindst 3 min. om dagen. I Stevns er kvinder i alderen 16-24 år og 4-64 år mindre fysisk aktive end regionsgennemsnittet. Det samme billede ses hos de 2-44 årige og de 6+ årige mænd. I de øvrige kategorier ligger Stevns på niveau med regionsgennemsnittet eller lidt under. Andelen, der er fysisk inaktive i forbindelse med transport til og fra arbejde/ studium er højere for mænd end kvinder. I alle kategorier findes andelen af fysisk inaktive i forbindelse med transport til/fra arbejde/studium højere i Stevns end i regionen som helhed 1. Manglende fysisk aktivitet hænger sammen med uddannelsesniveau i Stevns, da andelen af fysisk inaktive er lavere blandt borgere med lang videregående uddannelse i forhold til borgere med en kort uddannelse, da andelen stiger fra 37 til 41 procent (figur ikke vist). 1 16-24 årige kvinder og 6+ årige mænd og kvinder: Manglende resultat på grund af for få besvarelser. 6 Fysisk aktive mindre end 3 min. pr. dag fordelt på køn og alder 8 Manglende fysisk aktivitet til/fra arbejde/studium fordelt på køn og alder 7 6 4 3 4 3 1 1 16-24 2-44 4-64 6+ 16-24 2-44 4-64 6+ sundhedsprofil for Stevns 11

Madvaner De 8 kostråd fremsat af Ernæringsrådet lyder: Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spis mindre fedt især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 3 minutter om dagen. Ved en usund kost forstås i denne rapport en kost, der har et meget lavt indhold af frugt, grønt og fisk og et højt indhold af mættet fedt. Usund kost øger risikoen for hjerte-karsygdomme, overvægt og fedme, type 2 sukkersyge, knogleskørhed og visse former for kræft. 11 procent af borgerne i Stevns har usunde madvaner, hvilket er markant under regionsgennemsnittet på 14 procent. Som det fremgår af figuren, ligger andelen blandt de 16-44 årige mænd højest, og i aldersgruppen 4-64 årige ses flere mænd end kvinder med usunde madvaner 1. Andelen, der spiser usundt, er afhængigt af uddannelsesniveau, da andelen i Stevns er 13 procent blandt borgere med en kort uddannelse og 7 procent blandt borgere med en lang videregående uddannelse. Tallene for regionen som helhed er 17 og procent. 1 16-24 årige, 2-44 årige og 6+ årige kvinder: Manglende resultat på grund af for få besvarelser. 3 Usunde madvaner fordelt på køn og alder Usunde madvaner i forhold til uddannelsesniveau 2 1 1 1 1 16-24 2-44 4-64 6+ Kort Mellemlang videreg. Lang videregående Uddannelse 12 sundhedsprofil for Stevns

Vægt Danskernes gennemsnitlige vægt er stigende. Body Mass Index (BMI = vægten i kilo divideret med (højden i meter gange med højde i meter)) er et groft mål til at vurdere, om en person er undervægtig, normalvægtig eller overvægtig. Normalområdet ligger på mellem 18,-24,9. Hvis BMI er under 18, er personen undervægtig, mens en person er moderat overvægtig, hvis BMI ligger mellem 2, og 29,9, mens en person er svært overvægtig, hvis BMI er 3, eller derover. Overvægt og især svær overvægt øger risikoen for en lang række kroniske sygdomme som f.eks. hjerte-karsygdomme, type 2 sukkersyge, slidgigt og visse former for kræft. Hvert år dør 1.3-1.4 danskere på grund af overvægt. Andelen af moderat overvægtige i Stevns er 37 procent mod 3 procent i Sjælland. Andelen af moderat overvægtige er i alle de viste alders grupper højere hos mænd end hos kvinder. Andelen er højst hos de 2-44 og 6+ årige mænd. Andelen hos kvinderne er stigende med alderen 1. I Stevns er 17 procent af borgerne svært overvægtige, hvilket ligger lidt over regionsgennemsnittet på 16 procent. Andelen af svært overvægtige kvinder ligger i aldersgruppen 2-44 år en del over andelen blandt mændene i samme aldersgruppe, mens det omvendte gør sig gældende for de 4+ årige 2. 1 16-24 kvinder: Manglende resultat på grund af for få besvarelser. 2 16-24 mænd og kvinder: Manglende resultat på grund af for få besvarelser. 6 Moderat overvægtige fordelt på køn og alder 2 Svært overvægtige fordelt på køn og alder 4 1 3 1 1 16-24 2-44 4-64 6+ 16-24 2-44 4-64 6+ sundhedsprofil for Stevns 13

Motivation for at ændre vaner samt information og/eller tilbud fra egen læge 13 procent af borgerne i Stevns opfylder de officielle anbefalinger i forhold til rygning, alkohol, sund kost og fysisk aktivitet, hvilket svarer til regionsgennemsnittet. Selv om under en syvendedel af borgerne opfylder alle anbefalingerne for sunde vaner, betyder det ikke, at borgerne ikke ønsker at ændre vaner i en sundere retning. Der eksisterer således inden for de fleste områder et udbredt ønske om dette. Dette gælder dog ikke i forhold til ændring af alkoholvanerne blandt de borgere, der har en risikabel alkoholadfærd. På de fleste områder ligger resultaterne for Stevns tæt på regionsgennemsnittet. Den største forskel findes i forhold til motivationen til at spise sundere blandt borgere med usunde madvaner, hvor andelen i Stevns er lavere end regionsgennemsnittet og i forhold til ønsket om at være mere fysisk aktiv, hvor andelen er højere end regionsgennemsnittet. 8 Ønsker at ændre adfærd og har fået information eller taget imod tilbud om hjælp fra egen læge 7 6 4 3 - Info/ tilbud hos egen læge - Info/ tilbud hos egen læge 1 Rygning Fysisk inaktivitet Risikabel alkoholadfærd Spiser usundt - Ønsker at ændre vaner - Ønsker at ændre vaner 14 sundhedsprofil for Stevns

Kroniske sygdomme Forekomst af kroniske sygdom findes i alle aldersgrupper. Forekomsten stiger dog med alderen for de fleste kroniske sygdomme. Dette gælder især for sygdomme som slidgigt, KOL og hjertekrampe og blodprop i hjertet, men ikke for sygdomme som migræne/hovedpine og allergi. Hyppigheden af de forskellige kroniske sygdomme ligger i Stevns tæt på regionsgennemsnittet. Den største afvigelse findes i forhold til knogleskørhed, hvor andelen i Stevns ligger markant over regionsgennemsnittet. Allergi og vedvarende psykiske sygdomme forekommer mindre hyppigt i Stevns end i regionen som helhed. 2 Andel med specifik kronisk sygdom 1 1 Migræne/hovedpine Allergi Astma KOL Vedvarende psykiske sygdomme Forbigående psykiske sygdomme Knogleskørhed Slidgigt Hjertekrampe Blodprop i hjertet Sukkersyge sundhedsprofil for Stevns 1

6 procent af borgerne i Stevns har mindst én kronisk sygdom, mens 32 procent har mindst to kroniske sygdomme, hvilket ligger lidt over regionstallene, som er på henholdsvis 8 og 29 procent (tabel ikke vist). Som det fremgår af figuren, stiger hyppigheden af én kronisk sygdom med alderen for begge køn. Andelen i Stevns ligger i de fleste aldersgrupper for begge køn tæt på regionsgennemsnittet. Dette gælder dog ikke for de 16-24 årige kvinder og de 6+ årige mænd, hvor andelen ligger over regionsgennemsnittet. Når man ser på andelen af borgere med mindst to kroniske sygdomme, er der også her en tendens til, at andelen stiger med alderen. I Stevns ligger især andelen blandt de 16-44 årige kvinder og de 4+ årige mænd over regionsgennemsnittet 1. 1 16-24 årige mænd: Manglende resultat på grund af for få besvarelser. 1 Andel med én kronisk sygdom fordelt på køn og alder Mindst to kroniske sygdomme fordelt på køn og alder 8 4 6 3 4 1 16-24 2-44 4-64 6+ 16-24 2-44 4-64 6+ 16 sundhedsprofil for Stevns

Behov for hjælp Kronisk sygdom griber ind i den enkeltes liv og medfører hos nogle, at de bliver afhængige af hjælp fra andre. Dette gælder især, hvis man har mindst tre kroniske sygdomme. Stevns adskiller sig fra regionen som helhed ved, at der er færre, der har besvær med at klare daglig husholdning og udadvendte aktiviteter 1. Besøg hos egen læge Mellem 82 og 1 procent af borgerne i Stevns med mindst en kronisk sygdom har været hos egen læge inden for det sidste år. I regionen som helhed udgør andelen mellem 77 og 93 procent. Stevns adskiller sig især fra regionsgennemsnittet ved, at andelen blandt de 16-24 årige kvinder ligger en del over regionsgennemsnittet 2. Den høje andel i alle aldersgrupper betyder, at den enkelte borgers praktiserende læge har rig mulighed for at motivere borgeren til at ændre livsstil i en retning for at mindske generne fra borgens kroniske sygdom. Dette skal sammenholdes med, at en stor andel af de borgere, der har en kronisk sygdom og samtidig har usunde vaner, ønsker at ændre vaner i en sundere retning, hvilket tallene for den regionale sundhedsprofil viser. Andelen ligger her på højde med andelen blandt borgere uden kronisk sygdom. 1 Personlig pleje: Manglende resultat på grund af for få besvarelser. 2 16-24 årige mænd: Manglende resultat på grund af for få besvarelser. Svært ved at klare daglige gøremål 1 Mindst én kronisk sygdom, der har været ved læge inden for det sidste år fordelt på køn og alder 4 8 3 6 4 1 Personlig pleje Daglig husholdning Udadvendte aktiviteter 16-24 2-44 4-64 6+ sundhedsprofil for Stevns 17

Sammenfatning De allerfleste borgere i Stevns vurderer deres helbred til at være godt, og det er få, der vurderer deres helbred til at være mindre godt eller dårligt. Højt stressniveau findes især blandt kvinder på 16-24 år og blandt borgere med en kort uddannelse eller en lang videregående uddannelse, mens andelen med højt stressniveau er lavt blandt borgere med en mellemlang videregående uddannelse. Andelen af dagligrygere er også lavest blandt borgere med en mellemlang videregående udannelse. Andelen af dagligrygere er lidt højere i Stevns end i regionen som helhed. Den højere andel findes især blandt de 2-44 årige mænd og de 4-64 årige kvinder. Borgere med en risikabel alkoholadfærd findes især blandt borgere med en lang videregående uddannelse samt blandt borgere med en kort uddannelse. Fysisk inaktive findes især blandt mænd i alderen 2-44 år og 6+ år. Andelen der spiser usundt i Stevns er markant lavere end i regionen som helhed. Derimod er andelen af moderat og svært overvægtige borgere højere i Stevns end regionsgennemsnittet. I forhold til at ændre vaner ligger Stevns på niveau med regionsgennemsnittet, når det gælder om at ændre ryge- og alkoholvaner. Borgerne i Stevns er lidt mere motiveret end regionsgennemsnittet til at ændre motionsvaner, mens de er mindre motiveret end regionen som helhed, når det gælder om at ændre madvaner. Hyppigheden af de forskellige kroniske sygdomme ligger i Stevns tæt på regionsgennemsnittet, med undtagelse af knogleskørhed, hvor andelen ligger markant over i forhold til regionen som helhed. Andelen af borgere i Stevns, der har mindst en eller mindst to kroniske sygdomme er lidt højere end i regionen som helhed. Til gengæld er det ikke nær så hyppigt, at borgere i Stevns med mindst tre kroniske sygdomme har svært ved at klare daglig husholdning eller udadvendte aktiviteter. Andelen af borgere med mindst én kronisk sygdom, der har været til læge inden for det sidste år, udgør mellem 82 og 1 procent i de forskellige aldersgrupper. 18 sundhedsprofil for Stevns

Yderligere oplysninger Nogle af oplysningerne i denne rapport kan du finde i den samlede sundhedsprofil på www.regionsjaelland.dk/sundhedsprofil ligesom du vil kunne finde mange andre resultater her. Oplysninger i forhold til data fordelt på køn og alder finder du imidlertid kun her i denne rapport. sundhedsprofil for Stevns 19