Indholdsfortegnelse Forord: Grøn idealisme er ikke nok... 1 1 Resume... 3 2 Introduktion... 9 2.1 Cleantechområder og teknologier... 10 2.2 Afgrænsning... 12 2.3 Læsevejledning... 13 3 Afkastningsgrad blandt cleantechvirksomhederne... 15 3.1 Introduktion... 15 3.2 Afkastningsgrad på otte cleantechområder... 16 3.3 Afkastningsgrad inden for udvalgte teknologier... 23 3.4 Afkastningsgrad hos energiselskaberne... 27 3.5 Virksomhedskarakteristika - lav og høj afkastningsgrad... 29 3.6 Benchmark - cleantech og velfærdsteknologi... 30 4 Jobskabere blandt cleantechvirksomheder... 32 4.1 Introduktion... 32 4.2 Beskæftigelsesudvikling 2005-2011... 33 4.3 Beskæftigelsesudvikling efter virksomhedsstørrelse... 34 4.4 Omsætning... 35 4.5 Karakteristika ved jobskaberne... 35 4.6 Jobskabere indenfor cleantechområderne... 38 4.7 Jobskabere og investeringspotentiale hos energiselskaberne... 39 5 Best performance blandt cleantechvirksomheder... 49 5.1 Introduktion... 49 5.2 Karakteristik af Best Performancevirksomheden... 51 5.3 Geografisk placering... 52 5.4 Værdikædeplacering... 53 5.5 Opsummering og afkastningsgrad... 54 6 Danske rådgiveres rolle inden for vand... 55 6.1 Introduktion... 55 6.2 Samarbejde mellem rådgiver og produktionsvirksomhed... 56 6.3 Rådgivernes effekt for produktionsvirksomhedernes eksport... 60 6.4 Rådgivningens rolle i et værdikædeperspektiv... 65 6.5 De nationale rammevilkår for grøn innovation og eksport... 68 6.6 Rådgivernes rolle i forhold til den kommunale sektorplanlægning... 70 6.7 Den kvalificerede offentlige efterspørgsel... 73 6.8 Øget synlighed og samarbejde på eksportmarkederne... 76 7 Temaanalyse af tre områder indenfor cleantech... 77 7.1 Introduktion... 78 7.2 Afkastningsgrad... 78 7.3 Antal beskæftigede... 79 7.4 Virksomhedernes placering i værdikæden... 81 7.5 Karakteristika ved produkterne... 83 7.6 Innovationsmodel og afkastningsgrad... 84 8 Analyse af Rising Stars og Potential Loosers... 86
8.1 Introduktion... 86 8.2 Virksomhedskarakteristik... 86 8.3 Beskæftigelsesudvikling... 94 8.4 Udvikling i overskud... 95 8.5 Caseeksempler på Rising Stars... 97 8.6 Introduktion af casevirksomheder... 100 8.6.1 Advansor A/S... 100 8.6.2 Lodam Electronics A/S... 103 9 Nystartede cleantechvirksomheder... 106 9.1 Introduktion... 106 9.2 Afkastningsgrad og geografisk placering... 107 9.3 De nystartede virksomheder fordelt på teknologier... 108 9.4 Værdikædeplacering hos de nystartede virksomheder... 110 9.5 Produktkarakteristik... 112 9.6 Beskæftigelsesudvikling blandt nystartede virksomheder... 113 10 Cleantechfeltets udviklingspotentialer... 114 10.1 Introduktion... 115 10.2 Vindervirksomhedernes finansielle styrke... 115 10.3 Identifikation af kapitalbehov... 119 10.4 Teknologimodenhed... 121 10.5 Hvad kendetegner en vindervirksomhed?... 123 10.6 Innovationsmodeller og afkastningsgrad... 125 Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 2
Forord: Grøn idealisme er ikke nok Hvad er årsagen til, at nogle cleantechvirksomheder klarer sig bedre end andre, og kan vi pege på forhold, som særligt cleantechvirksomhederne skal være opmærksomme på, hvis de skal have succes? Med denne rapport søger vi at give nogle af svarene på disse vigtige spørgsmål. Uanset hvor grønt og miljøvenlige cleantechvirksomhedens produkter eller løsninger er, så indgår virksomheden stadig væk i en konkurrence med alle andre virksomheder om at tiltrække kapital. Uden finansiering og kapital kan selv de bedste grønne og miljøvenlige løsninger komme til kort. Helt centralt er her cleantechvirksomhedens finansielle præstationer. Derfor analyserer vi i denne rapport, hvor gode cleantechvirksomhederne samlet set er til at forrente den kapital, som långivere og kapitalindskydere stiller til rådighed. Det er afgørende for fortsat udvikling af cleantechvirksomhederne, at forrentningen ved investeringer i cleantechvirksomhederne mindst er på niveau med sammenlignelige alternative investeringer. Rapporten dokumenterer, at en del cleantechvirksomheder allerede har dokumenteret succesfulde, konkurrencedygtige høje afkast. Hvad er så hemmeligheden bag disse succesfulde cleantechvirksomheder, som skaber værdi for deres ejere, som den finansielle sektor gerne vil låne penge til på favorable vilkår, og som skaber nye værdiskabende arbejdspladser til Danmark? Det er virksomheder, der eksporterer, tænker globalt, fokuserer både på kundernes behov i innovationsprocesserne og som samtidig har egne udviklingsaktiviteter, blandt andet i et samspil med offentlige forskningsinstitutioner og øvrige virksomheder i værdikæden. Rapportens analyse af samspillet mellem rådgivere og produktionsvirksomheder på vandområdet viser, at produktionsvirksomhedernes anvendelse af rådgivere fremmer eksporten. Der skabes således en vigtig merværdi i samspillet mellem produktionsvirksomheder og rådgivere. Denne relation kan andre dele af cleantechfeltets virksomheder lære af. Et andet særkende ved virksomheder indenfor vandområdet er, at den offentlige sektor er en særlig central reference ved eksport på de globale markeder. Også her kan brugen af den offentlige sektors kvalificerede efterspørgsel på vandområdet overføres til andre dele af cleantech. På energiområdet er det tydeligt, at virksomheder, der arbejder med energieffektivisering, generelt er succesfulde, målt på afkast. Der er en del eksempler på, at virksomhederne i deres egenskab af at være fremstillingsvirksomhed både tilbyder kunderne produkter og tilknyttet rådgivning. Sådanne kombinerede forretningsmodeller på energiområdet kan cleantechvirksomhederne generelt lære af. Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 1
I vores optik er der ikke tvivl om, at den globale udvikling på energi- og miljøområdet byder på et stort vækstpotentiale. Opskriften på succes er kompleks og ofte individuel; men ud fra hvad vi kan lære af de succesfulde virksomheder, så skal der fokuseres på løsninger, som ikke umiddelbart kan kopieres, der skal fokuseres på eksport, samarbejde med offentlige videninnovation omkring kundernes behov, og endelig på samspil sinstitutioner og myndigheder, på mellem m produktion og rådgivning samt egne udviklingsaktiviteter. Succes er der naturligvis ikke garanti for i den grønne økonomi, men chancen for succes som cleantechvirksomhed øges, hvis vi lærer af de virksomheder som har succes, og hvis vi erken- der, at både pengeinstitutter og investorer skal have forrentet og serviceret eret den kapital, de stiller til rådighed for virksomheden. Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 2
1 Resume Denne rapport er udarbejdet for Dansk Energi og Miljøministeriet. Rapporten er den 5. rapport i rækken af cleantechanalyser (såkaldte Guldægsrapporter), som vurderer kompetencer, teknologier og konkurrenceevne blandt cleantechfeltets virksomheder i Danmark. Rapporten identificerer globale vindervirksomheder inden for dansk cleantech blandt ca. 1.200 cleantechvirksomheder og søger at tegne en profil af dem. Hovedresultater På tværs af rapportens afsnit tegner sig følgende hovedresultater: 2011 har været et godt år for afkastet i mange cleantechvirksomheder. 48 % har en afkastningsgrad på over 5 % i 2011 sammenlignet med et benchmark blandt fremstillingsvirksomheder, hvor andelen er 49 %. Samtidig har 21 % af cleantechvirksomhederne haft det svært med en negativ afkastningsgrad på mere end 5 % i 2011. Samlet set er cleantechvirksomhederne dog på vej frem efter finanskrisen Cleantechfeltets virksomheder har skabt beskæftigelse: De har i 2011 skabt flere end 20.000 nye jobs set i forhold til 2005. Samtidig er det tydeligt, at en del virksomheder med høj afkastningsgrad har skabt de gode resultater ved at reducere i antal beskæftigede Ud fra analyse af cleantechområdet Vand og spildevand (omfattende lidt under 200 virksomheder) viser det sig, at produktionsvirksomheder, der samarbejder med rådgivere i forbindelse med deres eksport, kan dokumentere en mere positiv beskæftigelsesudvikling samt en højere afkastningsgrad, sammenlignet med produktionsvirksomheder, der ikke samarbejder med rådgivere i forbindelse med deres eksport. Der er en del som tyder på, at dette samspil inden for vand er særligt gunstigt, sammenlignet med øvrige cleantechområder. Erfaringerne fra vandområdet vurderes med fordel at kunne udbredes til andre områder indenfor cleantech Både nystartede virksomheder og øvrige små og mellemstore virksomheder har det svært såvel økonomisk og markedsmæssigt, målt ved evnen til at fastholde beskæftigelsen. En del virksomheder har teknologisk unikke produkter, men mangler kapital og interne ressourcer til at trænge ind på nye lukrative markeder. Der er behov for både langsigtet og intelligent kapital til cleantechfeltets Rising Stars Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 3
Cleantechvirksomhedernes afkastningsgrad Finanskrisen har gjort ondt på mange cleantechvirksomheder: Afkastningsgraden for et uvægtet gennemsnit blandt cleantechfeltets virksomheder er 3,7 i 2011 mod 6,3 i 2007. Afkastningsgraden er dog markant højere i 2011 sammenlignet med både 2009 og 2010. Der er stor forskel på, hvordan virksomhederne klarer sig indenfor de enkelte cleantechområder. Virksomheder, der effektiviserer energiforbruget ligger klart i top. Cleantechvirksomheder inden for bæredygtige materialer ligger derimod typisk lavt i afkastningsgrad i 2011, set i forhold til de foregående år. Når virksomheder inden for bæredygtige materialer ligger lavt i afkast skyldes det, at finanskrisen i særlig grad har ramt byggesektoren både i Danmark og globalt. Det væsentligt reducerede byggeri efter finanskrisen rammer de mange cleantechvirksomheder, som er underleverandører med bæredygtige materialer. Sammenlignes afkastningsgraderne for vækstområderne cleantech og velfærdsteknologi kan det konstateres, at cleantechvirksomhedernes evne til at skabe overskud ligger på et relativt højt niveau - om end sammenlignet med udvalgte segmenter blandt de velfærdsteknologiske virksomheder viser det sig, at en del af cleantechområderne virksomheder ligger lavere. Samlet set viser analysen, at cleantechvirksomhederne på tværs af cleantechområderne klarer sig meget forskelligt efter finanskrisen, men samlet set med en pil opad og på niveau med fremstillingssektoren generelt. Især understreger 2011 en fremgang i afkast set i forhold til udviklingen siden 2005. Jobskaberne Der har som anført været en stigning på over 20.000 nye jobs blandt cleantechfeltets virksomheder i perioden fra 2005 til 2011, og der er fortsat markante jobskabere blandt cleantechfeltets virksomheder. De 25 største jobskabere bidrager tilsammen med 4.000 nye arbejdspladser siden 2007. Hos de 25 største jobskabere er det særlig indenfor vindområdet og SmartGrid (herunder underleverandører til vindområdet), at der skabes mange nye jobs samt blandt rådgiverne. Energiselskabernes ressourcebase har udviklet sig positivt i forhold til beskæftigelse, grøn produktion og investeringer. Samspillet mellem energiselskaberne og grønne virksomheder kan styrkes gennem samarbejde, ejerskab og fælles investeringer. Energiselskaberne har en betydelig ressourcemæssig styrke, målt på beskæftigelse og omsætning, hvilket taler for, at energiselskaberne har en vigtig rolle at spille i forhold til at udvikle cleantech i Danmark. De markante jobskabere har i et betydeligt omfang egne udviklingsaktiviteter. Det kan dokumenteres, at de markante jobskaberne i langt højere grad end cleantechfeltets øvrige virksomheder satser på udvikling med henblik på at tilbyde markedet nye løsninger og produkter. De markante jobskabere agerer på de globale markeder, og fremgangen i jobs er i høj grad givet af en succesrig eksport. Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 4
Best Performance Der er gennemført en særskilt analyse af 25 cleantechvirksomheder, hvor der ifølge de officielle økonominøgletal kan sluttes, at disse 25 virksomheders performance er særlig høj sammenlignet med cleantechfeltets øvrige virksomheder. Det er bemærkelsesværdigt, at disse virksomheder med særlig høj performance har haft et faldende antal beskæftigede set over en femårig periode. Faldet i beskæftigelsen er højere end gennemsnitligt for det samlede antal cleantechvirksomheder, hvilket indikerer, at de markant positive økonomital blandt andet er nået gennem effektivisering og satsning på øget produktivitet. Halvdelen af Best Performancevirksomhederne rådgiver og tilbyder supportservices om cleantechrelaterede emner samt fremstiller selv cleantechrelaterede produkter og ydelser. Virksomhederne rummer således både produktion, rådgivning og support til kunderne i samme virksomhed. Danske rådgiveres rolle inden for vandområdet Der eksisterer et markant udbygget samarbejde på eksportmarkedet mellem rådgivere og produktionsvirksomheder inden for vand, sammenlignet med cleantechvirksomhederne under ét. Der er en betydelig eksport af produkter og løsninger inden for vand, idet eksporten i 2011 blandt de analyserede virksomheder er 7,6 mia. kroner ud af en samlet omsætning inden for vandområdet på 10,9 mia. kroner. Produktionsvirksomheder, der samarbejder med rådgivere i forbindelse med deres eksport, kan dokumentere en mere positiv beskæftigelsesudvikling samt en højere afkastningsgrad sammenlignet med produktionsvirksomheder, der ikke samarbejder med rådgivere i forbindelse med deres eksport. Virksomhedernes afsætning til både den offentlige sektor og til hjemmemarkedet er vigtige forudsætninger for eksport, og bidrager dermed positivt til øget eksport på vandområdet. Kommercielle referencer fra den offentlige sektor er af stor betydning for eksporten inden for vandområdet. Den offentlige sektors rolle som en kunde, der leverer en kvalificeret efterspørgsel (dvs. efterspørgsel, der fremmer innovation og konkurrenceevne) viser sig i særdeleshed indenfor vandområdet, sammenlignet med de øvrige syv cleantechområder. Klimatilpasning på myndighedsområdet er tillige et vækstområde i kommunerne. Der er behov for en styrkelse af de nationale rammevilkår for afprøvning af nye løsninger indenfor test og udvikling samt demonstration på vandområdet, sammenlignet med de internationale rammevilkår. Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 5
Tre områder inden for cleantech Tre områder indenfor cleantech er udvalgt til en dybere analyse: Det er områderne Effektivisering af energiforbrug, Grøn/vedvarende energiproduktion og SmartGrid. I forhold til disse tre områder kan det konstateres, at virksomheder indenfor Effektivisering af energiforbrug er at betragte som det modne markedsområde med den højeste afkastningsgrad af de tre områder. SmartGrid har den laveste afkastningsgrad af de tre områder, hvilket blandt andet skyldes, at markedet er relativt umodent, og i stedet præget af høje forsknings- og udviklingsaktiviteter. Beskæftigelsesmæssigt slår finanskrisen efter 2008 stort set ikke igennem på de tre områder, idet virksomheder inden for Effektivisering af energiforbrug går lidt tilbage i beskæftigelsen, mens virksomheder inden for Grøn/Vedvarende energiproduktion går lidt frem. SmartGrid er stort set konstant i beskæftigelsen siden 2007. Baggrunden for dette resultat er, at nogle af SmartGrid-virksomhederne går frem i beskæftigelsen, mens andre går tilbage. Samlet set er SmartGrid-virksomhederne på status quo i forhold til den samlede beskæftigelse. SmartGrid-virksomhederne har et relativt større fokus på rådgivning og support, sammenlignet med de to øvrige områder og cleantechfeltets virksomheder generelt. SmartGridvirksomhederne arbejder også i højere grad med forskning og udvikling, bidrager i relativ høj grad til finansiering gennem partnerskaber, og bidrager til konstruktion af anlæg eller produkter, som sætter grøn produktion i gang. Virksomhederne indenfor alle tre områder adskiller sig fra konkurrenterne ved høj kvalitet og teknologi og samtidig konkurrerer flertallet af virksomhederne på pris. Konkurrencemæssigt har man således ikke sikret sig en position som teknologisk ledende leverandør, der på den baggrund fortrinsvis kan konkurrere på andre parametre, end alene pris. Den hyppigste innovationsmodel er kundeinduceret innovation. Her viser det sig, at specielt indenfor energieffektivisering har virksomhederne med en kundeinduceret innovationsmodel en relativ høj afkastningsgrad. Inden for alle tre områder er der høje afkastningsgrader for virksomheder, som har innovationsaktiviteter, der er klyngebaserede (offentlige institutioner, leverandører, leverandører, kunder og rådgivere). Dette gælder særligt for SmartGrid og dernæst for virksomheder indenfor Effektivisering af energiforbrug. Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 6
Rising Stars og Potential Loosers I analysen fokuseres også på vækstorienterede cleantechvirksomheders performance sammenlignet med de virksomheder, der har oplevet den største nedgang. Disse to grupper af virksomheder kaldes henholdsvis Rising Stars og Potential Loosers. Rising Stars er langt mere eksportorienterede end Potential Loosers - det gælder i særdeleshed på de fjernere eksportmarkeder, blandt andet i BRIK-landene. Rising Stars er i relativ stor udstrækning repræsenteret i Region Midtjylland, mens der er flest Potential Loosers i Region Sjælland. Rising Stars udvikler sig markant mere positivt både beskæftigelsesmæssigt og i forhold til overskud blandt virksomheder inden for de energiorienterede cleantechområder, sammenlignet med de miljøorienterede cleantechområder. Potential Loosers har en del forsknings- og udviklingsaktiviteter, som ikke er kommercialiseret. På den baggrund er det i forhold til denne gruppe af virksomheder vanskeligere at vurdere, hvorvidt virksomhederne kan bryde trenden - og dermed frem for at være en Potentiel Looser blive en Rising Star. Nystartede cleantechvirksomheder Afkastningsgraden for nystartede cleantechvirksomheder (alle etableret i 2007) er lav, og ligger markant under afkastningsgraden blandt cleantechvirksomhederne set under ét. En bemærkelsesværdig stor andel en tredjedel af de nystartede virksomheder - beskæftiger sig med produkter inden for solenergi, mens hver fjerde virksomhed opererer inden for vindenergi. Herefter følger biomasse, genanvendelse af ressourcer og energibesparende elektronik og procesoptimering. Enkelte virksomheder opererer inden for SmartGrid. De nystartede virksomheder beskæftiger sig i højere grad end det samlede antal virksomheder med salg og distribution af cleantechprodukter, herunder salg af produkter inden for solenergi. Derimod er de relativt færre virksomheder, der fremstiller cleantechprodukter. Virksomhederne har oplevet en nedgang i antallet af medarbejdere, og næsten alle virksomheder har under 50 medarbejdere. Cleantechfeltets udviklingspotentiale Cleantechfeltets virksomheder rummer mange vindervirksomheder, hvilket skyldes at den globale grønne produktion og filosofi vinder frem globalt, og de danske rammebetingelser for grønne løsninger både kompetencemæssigt og forretningsmæssigt er gode. Samtidig viser analysen, at det ikke er tilstrækkeligt at være grøn. Produktet eller serviceydelsen skal rumme en betydelig indre værdiskabelse, som ikke umiddelbart er mulig for konkurrenter at kopiere. Den grønne virksomhed skal tillige være globalt orienteret, idet vinderne drives af vækst på eksportmarkederne. Kombinationen af kommercielle og teknologiske kompetencer skal være til stede. Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 7
Konkurrence på pris og kvalitet er langt fra altid tilstrækkeligt til at sikre konkurrencekraft. En langsigtet kundeorientering skal være en integreret del af forretningsfilosofien. For små og mellemstore virksomheder gælder, at de i en del tilfælde kombinerer samarbejde med få store virksomheder i forhold til innovation og kommerciel afsætning. Udbredelse af ejerskabet til flere aktionærer kan være et element, særligt hvis det bygger på intelligent og langsigtet kapitalskabelse, dvs. hvor ejerskabet suppleres med sammenfaldende forretningskompetencer og områder mellem cleantechvirksomhederne og den nye ejer. Et udvidet ejerskab, hvor øgede eksterne kompetencer og kapitalressourcer indgår som vigtige faktorer for at opfylde virksomhedernes kapitalbehov grundet høj kapitalintensitet, vil skabe grundlaget for Rising Stars indenfor cleantechfeltets små og mellemstore virksomheder. Samtidig er det ikke mindst samfundsøkonomisk centralt, at nogle af de danske Rising Stars forbliver forankrede ledelsesmæssigt i Danmark, således at både produktionsarbejdspladser og FoUarbejdspladser også skabes i Danmark gennem tilstedeværelsen af Rising Stars, som vokser sig store og betydende. Innovation gennem motiverede vidensmedarbejdere er kendetegnende for de succesfulde virksomheder. Kombinationer af teknologiske kompetencer med blødere kompetencer, eksempelvis designkompetencer og blødere rådgivningsydelser er et stærkt mix. Cleantechfeltets centrale innovationsmodeller har således to grundformer, som er centrale: Først og fremmest en kundeinduceret innovationsmodel samt dernæst en innovationsmodel, der baserer sig på egne udviklingsaktiviteter. Disse to grundformer suppleres i nogen udstrækning med et overbygningslag i modellen, som inkluderer dels udvikling gennem klyngesamarbejde, dels gennem et samspil med offentlige forsknings- og vidensinstitutioner, dels gennem et internationalt funderet samarbejde. Mindre hyppigt forekommer den leverandørinducerede innovation. En kundeinduceret innovationsmodel anvendes af en del virksomheder, der har en relativt høj afkastningsgrad. Dette resultat underbygger, at markedsorientering og fokus på kundernes behov er afgørende for en succesfuld innovation. Det er tillige interessant, at de relativt få virksomheder, der fremhæver klyngesamarbejde som et element i virksomhedens innovationsmodel, ligeledes har en relativ set meget høj afkastningsgrad. Det er således tydeligt, at et netværksbaseret samspil i innovationsprocesserne, kombineret med kundeinducerede modeller for innovationsprocesserne, gennemføres af virksomheder, som har en høj afkastningsgrad. Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 8
2 Introduktion Analysen af cleantechfeltets virksomheder tager udgangspunkt i en række økonomiske nøgletal, beskæftigelsestal samt omsætningstal for cleantechfeltets ca. 1.200 virksomheder og ser på udviklingen over en periode fra 2005 til 2011. Desuden er det som årets temaanalyser gennemført dels en analyse af rådgivernes rolle for cleantechvirksomheders eksport indenfor vand og spildevand (herefter kaldet vandområdet), dels en temaanalyse for 3 energimæssigt centrale områder: Effektivisering af energiforbrug, grøn energiproduktion og SmartGrid. Under temaanalysen på vandområdet indgår resultater af et internetbaseret survey blandt kommunernes tekniske chefer, som belyser de områder i kommunerne indenfor vandområdet, som eksterne private rådgivere dækker. I alt deltager 55 kommuner i dette survey. Der lægges vægt på at tegne udviklingstrends fra de fire foregående års guldægsrapporter, som alle er udarbejdet af Brøndum & Fliess. De officielle økonomidata omfatter hovedparten af cleantechdatabasens virksomheder. Analyserne leder samlet frem til en vurdering af, hvad der kendetegner cleantechvirksomheder, som har særlig gunstige økonomi- og beskæftigelsestal med henblik på at tegne en karakteristik af disse vindervirksomheder. Eksempler på analysetemaer er: Opererer virksomhederne inden for et bestemt teknologisk område, eller er vindervirksomhederne bredt repræsenteret på tværs af teknologier og produktområder? Har virksomheden en forretningsstrategi, som adskiller virksomheden fra andre cleantechvirksomheder? Har virksomhederne en særlig værdikædeprofil, hvor eksempelvis rådgivning og support er særlig fremherskende, eller hvor udviklingsaktiviteter skiller sig ud? Opererer virksomhederne på særligt vækstorienterede globale markeder? Kort sagt: Hvad er baggrunden for succes i cleantechvirksomheden? Økonomidata findes ikke for alle ca. 1.200 virksomheder. Eksempelvis omfatter analysen af afkastningsgrader blandt cleantechfeltets virksomheder 650 virksomheder for perioden 2007-2011. Dette mindre antal virksomheder skyldes blandt andet, at der i forbindelse med opgørelse af afkastningsgrader, set over en årrække, er fratrukket virksomheder med under 3 ansatte. Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 9
Der anlægges et virksomhedsperspektiv i analysen, idet alle data knyttes til den enkelte cleantechvirksomhed i databasen. Til forskel fra officielle statistikker, eksempelvis den nyligt offent- liggjorte grønne statistik, opereres ikke med varekoder, men med udgangspunkt i data, der kan knyttes til den enkelte virksomhed. På denne måde supplerer denne virksomhedstilgang eksisterende officiel statistik. Virksomhedstilgangen muliggør, at der skabes et mikrofundament med udgangspunkt i hver enkelte cleantechvirksomhed, som efterfølgende kan aggregeres til forskellige overordnede niveauer. Et overordnet niveau er eksempelvis otte cleantechområder eller nogle af de identifi- cerede teknologier blandt cleantechfeltets virksomheder. Rapportens data kombinerer kvantitativt orienterede økonomidata med mere kvalitativt orienterede data om eksempelvis samspillet mellem rådgivere og produktionsvirksomheder inden for vandområdet. 2.1 Cleantechområder og teknologier Databasen omfatter virksomheder, som er udvalgt ud fra følgende internationale cleantechdefinition: I analysen forstås cleantech som aktiviteter, der udvikler (herunder rådgivning og forskning), fremstiller eller implementerer nye eller forbedrede processer eller produkter, der bidrager til at: Producere vedvarende energi eller materialer Reducere brugen af naturressourcer ved at udnytte ressourcer eller energi mere effektivt Begrænse skadevirkningerne, der forårsages af fossile energikilder Reducere forureningsproblemer gennem produkter, processer og/eller rådgivning Cleantechdefinition Cleantechvirksomhederne er efterfølgende delt op i to hovedkategorier Miljø og Energi, som hver har fire underlæggende cleantechområder: Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 10
1. Miljøområderne omfatter bæredygtige materialer, affald og genbrug, vand og spildevand samt luft og miljø. 2. Energiområderne omfatter grøn/vedvarende energiproduktion, effektivisering af energitegne et billede af performance samlet set for forbrug, rug, energiinfrastruktur og energilagring. Den økonomiske analyse vil på den baggrund cleantechfeltets virksomheder og på tværs af sektorer og brancher, idet der tages udgangsnogle af de største teknologier blandt de i alt punkt i hver af de 8 cleantechområder samt for 52 identificerede teknologier. Cleantechområder og teknologier er skitseret i figuren neden for: Figur 1 Cleantechområder 1 og teknologier Figuren viser relationen mellem cleantechområder og teknologier. 1 Genanvendelse med energiudnyttelse (forbrænding) ligger under såvel Affald og genbrug samt Grøn/Vedvarende energiproduktion. Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 11
Eksempelvis omfatter Vand og spildevand ca. 200 virksomheder, som fordeler sig på de anførte teknologier. Virksomhederne kan fordele sig over flere teknologier, eksempelvis både vandfiltre og vandbesparende teknologier. Endvidere illustrerer teknologierne under Vand og spildevand, at området omfatter både forsyningsvirksomheder, produktionsvirksomheder og rådgivere. Forsyningsvirksomhederne omfatter vandværker (vandforsyning), rensningsanlæg (spildevandsafledning og rensning af spildevand). Rådgiverne går på tværs af alle teknologier, mens produktionsvirksomhederne findes inden for vandbesparende teknologier (fx pumper), vandfiltre og vandrensning. Specialiserede underleverandører til eksempelvis vandrensning og spildevand findes også blandt virksomhederne inden for cleantechområdet. I så fald udgør hovedparten af virksomhedernes produkter og forretningsområder leverancer til forsyningsvirksomhederne og/eller produktionsvirksomhederne inden for vandområdet. En række af de små vandværker samt små rensningsanlæg for spildevand vurderes alene at forsyne kunderne med enten vand eller rensning spildevand, hvorfor de ikke har separate cleantechaktiviteter; de er alene forsyningsvirksomheder. I så fald er de ikke medtaget blandt databasens ca. 1.200 virksomheder. De pågældende vandværker og rensningsanlæg er snarere kunder til cleantechvirksomhederne. Forsyningsvirksomhederne inden for vand og spildevand har generelt en lav afkastningsgrad. Til gengæld har de ikke de store udsving, som mange andre virksomheder inden for vand og spildevand, såsom store negative eller positive afkastningsgrader. Derfor har forsyningsvirksomhedernes afkastningsgrader ikke den store effekt på udviklingen i den samlede afkastningsgrad for vand og spildevand. Det fremgår af regnskaberne, at forsyningsvirksomhederne investerer løbende, frem for at generere et stort årligt overskud. 2.2 Afgrænsning I nærværende rapport er små virksomheder med under 3 ansatte nedprioriteret, ligesom der kun er sekundær fokus på virksomheder, som alene har distribution og salgsaktiviteter inden for cleantech, men ingen produktion. I stedet er der primær fokus på virksomheder, der producerer grøn energi, grønne produkter, yder kommercialiseret forskning og udvikling inden for det grønne område og/eller tilbyder grønne serviceløsninger (rådgivende ingeniører, arkitekter m.fl., fx om energieffektivisering eller vand). Omsætningstallene skiller sig ud ved, at der kun rådes over data for ca. 250 virksomheder tilbage til 2005. Det skyldes blandt andet, at virksomheder i regnskabsklasse B og C ikke er forpligtiget til at opgive omsætning. Omsætningstallene er i særlig grad i forhold til de store virksomheder - blevet opdateret på virksomhedsniveau gennem research. I opgørelsen af omsætningstal er der i særlig grad lagt vægt på at indhente tal fra de store virksomheder, dvs. virksomheder med over 250 ansatte. For flertallet af virksomhedernes vedkommende foreligger der beskæftigelsestal for 2011 samt tilbage i tid til 2005. Udover økonominøgletal er der suppleret med øvrige registerbaserede data, som kan være med til at beskrive cleantechvirksomhedernes udvikling. Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 12
2.3 Læsevejledning Foruden resume og nærværende afsnit 2 med introduktion af analysen følger der yderligere syv afsnit, som kan læses uafhængigt af hinanden: Afsnit 3 analyserer cleantechvirksomhedernes afkastningsgrad. Der fokuseres både på afkastningsgraden totalt set, samt på de otte cleantechområder. Endvidere fokuseres på udvalgte teknologier, der enten repræsenterer mange virksomheder og/eller repræsenterer teknologier, som er i særlig fokus globalt. Der afsluttes med et benchmark mellem cleantech og velfærdsteknologi, som repræsenterer et andet globalt vækstområde, hvorfor en sammenstilling mellem velfærdsteknologi og cleantech sætter begge områder i perspektiv. I afsnit 4 analyseres jobskaberne blandt cleantechvirksomhederne. Der tegnes en profil af de virksomheder, som har evnet at skabe særlig mange arbejdspladser i perioden 2007-2011. Jobskaberne analyseres endvidere i forhold til cleantechområderne. Afsnit 5 analyser cleantechvirksomheder, som har den relativt bedste performance. Der er lagt vægt på hovedsagelig at fokusere på små og mellemstore virksomheder samt på, at virksomhederne vurderes at have hovedparten af deres forretningsområder inden for cleantechområdet. Afsnit 6 indeholder en temaanalyse vedrørende vand, idet afsnittet analyserer rådgivningsvirksomhedernes (alle er lokaliseret i Danmark) rolle inden for vandområdet, set i forhold til produktionsvirksomhedernes eksport, ligeledes inden for vandområdet. Rådgivernes eksporteffekt for produktionsvirksomhederne inden for vandområdet analyseres. Desuden vurderes de nationale rammevilkår for grøn innovation og eksport, sammenlignet med rammevilkår på de globale markeder. Ydermere analyseres betydningen af den offentlige sektors efterspørgsel efter ydelser/produkter set i forhold til eksport af samme løsninger. Afsnittet afsluttes med en diskussion af potentialet ved et øget samarbejde mellem rådgivere og produktionsvirksomheder på eksportmarkederne. Den anden temaanalyse præsenteres i afsnit 7. Afsnittet analyserer tre centrale områder inden for cleantechfeltets virksomheder: Effektivisering af energiforbrug, Grøn vedvarende energiproduktion og SmartGrid. Der fokuseres på afkastningsgrad, antal beskæftigede inden for de tre områder, virksomhedernes aktiviteter indenfor deres værdikæder, karakteristika ved produkterne (pris, kvalitet, teknologi, niche) og virksomhedernes innovationsmodel og afkastningsgrad. En analyse af Rising Stars, set i forhold til Potentiel Loosers, gennemføres i afsnit 8. De to grupper af virksomheder vurderes ud fra økonomiske nøgletal over minimum en treårig periode. Der gennemføres caseanalyser blandt nogle Rising Stars med udgangspunkt i de karakteristika, som analysen viser gør sig gældende for gruppen af Rising Stars. Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 13
I afsnit 9 analyseres udviklingen blandt nystartede virksomheder, defineret ved virksomheder, der er etableret i 2007. Det analyseres hvordan virksomhederne har klaret sig i de efterfølgende år frem til 2011. Der fokuseres i særlig grad på beskæftigelsesudviklingen samt virksomhedernes tilhørsforhold til cleantechområder og teknologier. Afsnit 10 diskuterer afslutningsvis cleantechfeltets udviklingspotentiale med input fra de tidligere afsnit. Det analyseres, hvad der kendetegner en vindervirksomhed og hvilke opmærksomhedspunkter, der på tværs af afsnittene rejser sig set i forhold til at der skabes endnu flere vindervirksomheder blandt cleantechfeltets virksomheder i de kommende år. Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 14
3 Afkastningsgrad blandt cleantechvirksomhederne Pointer og opmærksomhedspunkter Den gennemsnitlige afkastningsgrad for cleantechfeltets virksomheder er 3,7 % i 2011 mod 6,3 % i 2007, dvs. over 40 % mindre i 2011 sammenlignet med 2007. Dog er afkastningsgraden markant højere i 2011 sammenlignet med både 2009 og 2010. Efter finanskrisen er cleantechvirksomhedernes afkast således på vej frem Ved vægtning af virksomhedernes afkastningsgrad efter antal ansatte kan det konstateres, at afkastningsgraden blandt cleantechvirksomheder inden for effektivisering af energiforbrug niveaumæssigt ligger klart i top. Virksomheder indenfor effektivisering af energiforbrug er desuden kendetegnet ved at have en positiv udvikling i afkastningsgrad 2007-2011 Cleantechvirksomheder inden for bæredygtige materialer ligger niveaumæssigt lavest i forhold til afkastningsgrad 2011, hvis opgørelsen af afkastningsgrad vægtes efter virksomhedsstørrelse (målt ved antal ansatte). Området har tillige oplevet et fald på knap 30 % i perioden 2007-2011. Dette skyldes, at finanskrisen i særlig grad har ramt byggesektoren både i Danmark og globalt, hvilket rammer cleantechunderleverandører med bæredygtige materialer Virksomheder inden for teknologierne brændselsceller og især elbiler ligger markant lavest for så vidt angår afkastningsgrad Sammenlignes afkastningsgraderne for cleantech, velfærdsteknologi og fremstillingsvirksomhed kan det konstateres, at cleantechvirksomhedernes afkastningsgrad ligger på niveau med fremstillingsvirksomhed, mens cleantechvirksomhederne sammenlignet med udvalgte segmenter af velfærdsteknologiske virksomheder ligger lavere 3.1 Introduktion I dette afsnit beskrives udviklingen i cleantechvirksomhedernes afkastningsgrad i perioden 2007 til 2011, herunder afkastningsgraden på de otte cleantechområder og inden for udvalgte teknologier samt karakteristika for virksomheder med lav hhv. høj afkastningsgrad. Afslutningsvis gennemgås som en benchmarkanalyse - cleantechvirksomhedernes afkastningsgrad i forhold til afkastningsgraden inden for det velfærdsteknologiske område. Analysen i dette afsnit anvender afkastningsgraden som det centrale, økonomiske nøgletal i forhold til virksomhedernes rentabilitet. Afkastningsgraden, der giver et billede af hvorledes en virksomhed forrenter den samlede investerede kapital, er defineret således: Afkastningsgrad = Overskudsgrad * Totale aktivers omsætningshastighed Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 15
Overskudsgraden udtrykker, hvor stor en del af omsætningen virksomheden har tjent, mens Totale aktivers omsætningshastighed giver et indtryk af, hvor meget omsætning de anvendte aktiver har genereret. Med andre ord: Afkastningsgraden er et udtryk for udviklingen i en virksomhed; et udtryk for virksomhedens evne til at skabe overskud i forhold til hvor mange penge, der er bundet i forskellige aktiver. Med afkastningsgraden som det centrale, økonomiske nøgletal er det muligt at sammenligne forskellige virksomheder, da afkastningsgraden dels er uafhængig af virksomhedernes omsætningsmæssige omfang, dels kapitalgrundlaget. I nedenstående tabel fremgår indledningsvis en oversigt over 641 cleantechvirksomheders gennemsnitlige afkastningsgrad i den femårige periode 2007 til 2011: Tabel 1 Cleantechvirksomhedernes gennemsnitlige afkastningsgrad 2007-2011 (N= 641) 2007 2008 2009 2010 2011 6,3 5,1 1,3 0,4 3,7 Betragtes cleantechvirksomhederne under ét er den gennemsnitlige afkastningsgrad faldet med mere end 40 % i løbet af perioden 2007 til 2011. Faldet tog især fart fra 2008 og frem til 2010, hvor cleantechvirksomhedernes gennemsnitlige afkastningsgrad samlet set lå tæt på nul. Det skal dog samtidig bemærkes, at det kunne tyde på, at den negative udvikling er vendt fra 2010-2011. Ovenstående udvikling i den gennemsnitlige afkastningsgrad er udarbejdet på en sådan måde, at alle 641 cleantechvirksomheders tæller det samme uanset virksomhedsstørrelse, omsætning mv. Dette nuanceres i de efterfølgende afsnit, hvor udviklingen i afkastningsgrad blandt andet belyses i forhold til de otte cleantechområder og i relation til udvalgte teknologier. 3.2 Afkastningsgrad på otte cleantechområder Dette afsnit analyserer afkastningsgraden fordelt på de otte cleantechområder. Beskrivelsen rummer såvel det nuværende niveau (2011) som udviklingen i perioden fra 2007 til 2011. Når vi i dette afsnit belyser afkastningsgraden fordelt på de otte cleantechområder skal det understreges, at hver virksomhed kan operere på ét eller flere cleantechområder. Dette betyder, at antallet af observationer (N) på cleantechområdeniveau overstiger antallet af cleantechvirksomheder. Hver virksomhed er således placeret gennemsnitligt under 1,6 teknologier. Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 16
De i alt 641 cleantechvirksomheder er fordelt således på de otte cleantechområder, der er nærmere defineret i afsnit 2.1.: 1. Bæredygtige materialer: N=77 2. Grøn/Vedvarende energiproduktion: N=276 3. Affald og Genbrug: N=94 4. Effektivisering af energiforbrug: N=272 5. Vand og Spildevand: N=121 6. Energiinfrastruktur- og distribution: N=65 7. Luft og Miljø: N=97 8. Energilagring: N=21 Figuren neden for illustrerer det nuværende niveau (2011) for afkastningsgraden fordelt på de otte cleantechområder: Figur 2 Afkastningsgrad 2011 fordelt på cleantechområder og totalt set Luft og Miljø (N=97) Energilagring (N=21) Energiinfrastruktur- og distribution (N=65) 1,6% 1,8% 1,8% Vand og Spildevand (N=121) 2,9% Grøn/Vedvarende energiproduktion (N=276) Cleantech i alt (N=641) 3,6% 3,7% Bæredygtige materialer (N=77) 5,1% Affald og Genbrug (N=94) 7,6% Effektivisering af energiforbrug (N=272) 8,4% 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% 7% 8% 9% Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 17
I nedenstående figur knyttes forskellige niveauer af afkastningsgrader til virksomhedernes kapitalintensitet og typiske strategi, afhængig hvilket område fra I-III, III, som de ligger i: I. Virksomheder i I-området er kapitalintensive og har på den baggrund behov for en høj overskudsgrad, som knytter sig til strategier, der etablerer forskellige former for adeller gangsbarrierer (naturligvis markedsbaserede) produktdifferentieringsstrategier II. III. Virksomheder i II-området har større handlefrihed, da de har mindre bindinger som føl- ge af overskudsgraden raden og omsætningshastigheden Virksomheder i III-området skal finde strategier, der giver høj salgsvolumen, og som dermed kompenserer for den relativt lave overskudsgrad. Dette sker typisk ved, at virksomhederne sælger produkter/ydelser til lave priser (de satser på priskonkurrence) Specielt virksomheder i I-området kan potentielt have vanskeligheder med at skaffe sig kapital til investeringer, idet de er kapitalintensive og en afkastningsgrad, grad, der i virksomhedens inno- vative fase kan være relativ lav. Disse virksomheder er særlig relevante at analyse nærmere, hvilket sker i analysens næste faser. Figur 3 Afkastningsgrader for det samlede cleantechfelt i forhold til andre brancher Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 18
Som det fremgår af ovenstående figur har cleantechfeltet (markeret ved den røde pil) som helhed en relativ høj overskudsgrad (overskud/omsætning) i forhold til resten af erhvervene. Cleantechvirksomhederne er med gennemgangen af forskellige niveauer af afkastningsgrader til virksomhedernes typiske strategi in mente kendetegnet ved at ligge i område I, og dermed være kapitalintensive. Disse virksomheder har behov for en høj afkastningsgrad for at få finansieret et potentielt betydeligt behov for kapital til investeringer, herunder kapital til et højt og ambitiøst FoU-niveau. Medicinalindustrien er kendetegnet ved at ligge i samme område som cleantechfeltet, dog således at medicinalindustrien ligger højere på overskudsgraden end det samlede cleantechfelt. Både medicinalindustrien og cleantechfeltet har en relativ lav omsætningshastighed, idet begge områder repræsenterer virksomheder, som er kapitalkrævende. Betragtes nogle af cleantechområderne - Grøn/Vedvarende energiproduktion, Affald og genbrug samt Energiinfrastruktur ligger disse i område II og er dermed kendetegnet ved forholdsvis lave omsætningshastigheder og overskudsgrader. Virksomheder inden for disse cleantechområder har således mindre bindinger som følge af omsætningshastigheden. De skal finde strategier, der giver høj salgsvolumen, der kan kompensere for den lave overskudsgrad. Dette kan eksempelvis ske ved, at der sælges produkter til lave priser (priskonkurrence). Inddrages Top 5 og Top 21 energiselskaberne i oversigten fremkommer følgende billede: Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 19
Figur 4 Afkastningsgrader for Top 5 og Top 21 energiselskaber samt det samlede cleantechfelt i forhold til andre brancher 0,25 Erhverv i alt 0,2 Drikkevareindustri Tekstilindustri Overskud/Omsætning 0,15 0,1 0,05 Beklædningsindustri Medicinalindustri Plast- og gummiindustri Metalvare industri Møbelindustri Elforsyning Byggeentreprenører Anlægsentreprenører Hoteller mv. Restauranter Informationstjenester Arkitekter og rådgivende ingeniører Reklame- og analysebureauer 0 0 2 4 6 8 Omsætning/Aktiver Top 21 energiselskaber Top 5 energiselskaber Cleantech i alt Energiselskaberne - Top 5 og Top 21 - ligger i område II, og har dermed som følge af overskudsgraden og omsætningshastighedens placering mindre bindinger og derved større handlehar gennemsnitligt en frihed. Top 5 går igen i Top 21 og er derved de 5 største energiselskaber. Top 5 lidt højere overskudsgrad, men lidt mindre omsætningshastighed end gennemsnittet af Top 21 energiselskaber. Ovenstående figur kan tillige tolkes i forhold til hvilke dele af cleantechområderne som udgør det mest interessante investeringsområde. Det gælder for virksomhederne i ovenstående figur, at virksomheder, der befinder sig på en isokvant længere mod højre øverste hjørne, alt andet lige vil være de mest interessante set fra en investorvinkel. Fordeles virksomhederne på de otte cleantechområder, jævnfør tabellen nedenfor, tydeliggøres forskellene i det nuværende absolutte niveau for virksomhedernes evne til at skabe overskud. I den lavere ende af spektret ligger virksomheder inden for luft og miljø, energiinfrastruktur- og distribution samt energilagring med en afkastningsgrad under 2, mens især cleantechvirk- Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 20
somheder indenfor områderne affald og genbrug samt især effektivisering af energiforbrug har afkastningsgrader på 8 eller derover. Udviklingen for perioden 2007-2011 ses i den efterfølgende tabel: Tabel 2 Afkastningsgrad 2007-2011 (i procent) fordelt på cleantechområder Bæredygtige materialer (N=77) Grøn/Vedvarende energiproduktion (N=276) Affald og Genbrug (N=94) Effektivisering af energiforbrug (N=272) Vand og Spildevand (N=121) Energiinfrastruktur- og distribution (N=65) Luft og Miljø (N=97) Energilagring (N=21) Cleantech i alt (N=641) 2007 2008 2009 2010 2011 Procentvis udvikling 2007-2011 7,1 4,4 5,2 2,4 5,1-28,1 7,0 4,8 1,2 4,0 3,6-47,9 6,2 5,5 4,9 4,4 7,6 22,9 8,0 9,2 2,8 4,1 8,4 5,5 9,1 6,2 2,9-0,5 2,9-67,7 6,0 4,7 4,7-7,4 1,8-69,8 7,9 4,9 3,9 0,1 1,6-79,5-5,4-4,1-15,4-5,5 1,8-133,5 6,3 5,1 1,3 0,4 3,7-40,8 Når der i ovenstående oversigt er en række lave eller negative afkastningsgrader skyldes det hovedsageligt, at der er en række mindre virksomheder (med færre end 50 ansatte), der har relativt lave afkastningsgrader. Af den gruppe virksomheder er det specielt de helt små virksomheder, som oplever meget negative afkastningsgrader. Vandområdet (Vand og spildevand) er et af de cleantechområder med størst tilbagegang. Det skyldes først og fremmest at sammenligningsåret i 2007 er meget gunstigt, idet vandområdet i 2007 har en afkastningsgrad på 9,1, hvilket er den højeste blandt alle otte cleantechområder. Afkastningsgraden ligger også relativt højt i 2008, hvorefter der sker et markant fald. Særlig 2010 er for mange af virksomhederne et vanskeligt år, idet den gennemsnitlige afkastningsgrad på vandområdet i dette år er negativ. I 2011 retter afkastningsgraden sig, men den ligger dog fortsat i den relativt lave ende i feltet blandt de otte cleantechområder. Hver enkelt virksomhed tæller med samme vægt i ovenstående oversigter: En virksomhed med få ansatte vægter det samme som en virksomhed med mange ansatte. Såfremt cleantechvirksomhederne vægtes efter virksomhedsstørrelse (antal ansatte, idet det er den eneste vægtningsfaktor, der kendes for samtlige virksomheder) fremkommer følgende niveauer for afkastningsgraden i 2011: Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 21
Tabel 3 Afkastningsgrad 2011 (i procent) ikke-vægtet hhv. vægtet i forhold til antal ansatte og fordelt på cleantechområder Ikke vægtet Vægtet Bæredygtige materialer (N=57) 5,1 0,2 Grøn/vedvarende energiproduktion (N=200) 3,6 5,2 Affald og genbrug (N=65) 7,6 2,4 Effektivisering af energiforbrug (N=200) 8,4 8,0 Vand og spildevand (N=85) 2,9 4,0 Energiinfrastruktur og -distribution (N=52) 1,8 6,4 Luft og miljø (N=68) 1,6 6,7 Energilagring (N=13) 1,8 6,0 Cleantech i alt (N=460) 3,7 6,2 Når der foretages en vægtning i forhold til antallet af ansatte fremkommer et andet billede af cleantechområdernes evne til at skabe afkast. For cleantechområdet som helhed er den vægtede afkastningsgrad 6,2 som sætter nedenstående i relief: For det første ligger cleantechvirksomheder inden for effektivisering af energiforbrug ikke kun niveaumæssigt klart i top i forhold til afkastningsgrad. Området er desuden kendetegnet ved at have oplevet en positiv udvikling i afkastningsgrad 2007-2011 For det andet ligger cleantechvirksomheder inden for luft og miljø samt energiinfrastruktur og -distribution niveaumæssigt over gennemsnittet for cleantechvirksomhederne som helhed i 2011. Virksomheder inden for de to områder har dog samtidig oplevet et markant faldt i afkastningsgrad 2007-2011 For det tredje ligger cleantechvirksomheder inden for området bæredygtige materialer niveaumæssigt lavest i forhold til afkastningsgrad 2011. Området har tillige oplevet et fald på knap 30 % i perioden 2011, sammenlignet med 2007. Virksomhederne uddyber dette resultat med fokus på byggeriets tilbagegang efter finanskrisen, som rammer en række underleverandører i cleantechfeltet, som producerer bæredygtige materialer til byggesektoren Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 22
3.3 Afkastningsgrad inden for udvalgte teknologier Hvor fokus i det foregående afsnit 3.2 var de otte cleantechområder fokuseres der i dette afsnit på afkastningsgraden fordelt på tolv udvalgte teknologier. Beskrivelsen rummer såvel det nuværende niveau (2011) som udviklingen i et femårigt perspektiv: Fra 2007 til 2011. Som tilfældet var for cleantechområderne opererer de i alt 641 cleantechvirksomheder inden for ét eller flere teknologiområder: 1. SmartGrid og systemer: N=20 2. Vind: N=113 3. Sol: N=60 4. Geotermisk energi: N=16 5. Vandrensning, herunder spildevand: N=61 6. Brint og brændselsceller: N=8 7. Biomasseenergi: N=71 8. Genanvendelse af ressourcer: N=64 9. Bølgeenergi: N=10 10. Fjernvarme: N=14 11. Energibesparende elektronik og procesoptimering: N=130 Figuren neden for illustrerer det nuværende niveau (2011) for afkastningsgraden fordelt på udvalgte teknologier: Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 23
Figur 5 Afkastningsgrad 2011 fordelt på udvalgte teknologiområder og totalt set Brændselsceller (N=8) Vandrensning (N=61) Solenergi (N=60) Intelligent elnet / SmartGrid (N=20) Cleantech i alt (N=641) Genanvendelse af ressourcer (N=64) Biomasseenergi (N=71) Energibesp. elektronik og procesopt. (N=130) Vindenergi (N=113) Fjernvarme (N=14) Geotermisk energi (N=16) Bølgeenergi (N=10) -4,8% 1,3% 2,1% 2,7% 3,7% 4,5% 4,5% 5,5% 7,4% 9,1% 11,8% 13,8% -10% -5% 0% 5% 10% 15% Fordeles virksomhederne på ovenstående udvalgte teknologier tydeliggøres forskellene i det nuværende absolutte niveau for virksomhedernes afkastningsgrader i forhold til en gennemsnitlig afkastningsgrad på 3,7 for alle 641 cleantechvirksomheder: Tre teknologier bølgeenergi, geotermisk energi og fjernvarme skiller sig ud med forholdsvis høje afkastningsgrader i 2011 - op til små 14. Det skal dog her bemærkes, at der er tale om tre områder med et relativt lille antal virksomheder. I forhold til bølgeenergi er det hovedsagelig virksomheder, som har dette område som et mindre, sekundært eller tertiært forretningsområde. Følgelig kan figuren ovenfor ikke tolkes således, at virksomheder med hovedforretningsområde inden for bølgeenergi har særlig høje afkastningsgrader Brændselsceller har negative afkastningsgrader i 2011. Det skal bemærkes, at der er tale om områder med et relativt lille antal virksomheder. De to teknologiområder med flest virksomheder vindenergi (N=113) og energibesparende elektronik og procesoptimering (N=130) oplevede afkastningsgrader på godt 7 hhv. 5,5 i 2011 Udviklingen for perioden 2007-2011 fordelt på de udvalgte teknologiområder ses i den efterfølgende tabel: Guldæg 5: De globale vindervirksomheder indenfor dansk cleantech 24