Selvrettelserisimultantolkning enempiriskanalyseafselvrettelserisimultantolkningmellem danskogspansk SARAPOTTER,Deterhvervssprogligekandidatstudiumispansk VEJLEDER: KIRSTENHANSEN,BIVEJLEDER:CRISTINARIERACANALIAS Institutforsprogogerhvervskommunikation,april2010
Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION 4 1.1 PROBLEMFORMULERING 6 1.2 FORMÅL 7 1.3 DATA 7 1.3.1 DATAINDSAMLING 8 1.3.2 INFORMANTER 10 1.4 METODE 11 1.4.1 KVALITATIV METODE 11 1.4.2 TRANSSKRIPTION 13 1.5 AFGRÆNSNING 14 1.6 SPECIALETS OPBYGNING 16 2. TEORI 17 2.1 DANIEL GILES EFFORT MODEL 18 2.2 DEFINITION PÅ SELVRETTELSER 22 2.3 WILLEM J. M. LEVELTS SELVRETTELSESTAKSONOMI 24 2.4 CHRISTELLE PETITES SELVRETTELSESTAKSONOMI 29 2.5 HENRI BARIKS KATEGORISERING AF FEJL 32 2.6 FORSLAG TIL SELVRETTELSESTAKSONOMI 35 2.6.1 PETITE: INPUT/OUTPUT, G RETTELSER 36 2.6.2 BARIK: EO RETTELSER 37 2.6.3 AN RETTELSER, EI RETTELSER 38 2.6.4 LEVELT: EF RETTELSER, R RETTELSER 40 2.6.5 UDVIDET SELVRETTELSESTAKSONOMI 41 3. ANALYSE 42 3.1 TYPER AF SELVRETTELSER 43 3.1.1 VIL JEG SIGE DET HER LIGE NU? 44 3.1.2 VIL JEG SIGE DET PÅ EN ANDEN MÅDE? 49 3.1.3 ER JEG VED AT LAVE EN FEJL? 59 3.2.4 G RETTELSER 73 3.1.5 R RETTELSER 76 3.2 FORDELING AF SELVRETTELSER 79 3.2.1 FORDELING AF SELVRETTELSESTYPER VED SIMULTANTOLKNING TIL DANSK 80 3.2.2 FORDELING AF SELVRETTELSESTYPER VED SIMULTANTOLKNING TIL SPANSK 83 3.2.3 FORDELING AF INPUT OG OUTPUT RELATEREDE SELVRETTELSER TIL DANSK 85 3.2.4 FORDELING AF INPUT OG OUTPUT RELATEREDE SELVRETTELSER TIL SPANSK 86 4. KONKLUSION 87 5. PERSPEKTIVERING 89 Sara Potter 2
5.1 PROFESSIONELLE TOLKE VERSUS NOVICER SAMT UUDDANNEDE TOLKE 90 5.2 MODERSMÅLSPRINCIPPET I TOLKNING 91 6. RESUMEN 92 BIBLIOGRAFI 96 BILAG BILAG 1: TRANSSKRIPTION TOLK 1 BILAG 2: TRANSSKRIPTION TOLK 2 BILAG 3: TRANSSKRIPTION TOLK 3 BILAG 4: TRANSSKRIPTION TOLK 4 BILAG 5: TRANSSKRIPTION TOLK 5 BILAG 6: TRANSSKRIPTION TOLK 6 BILAG 7: TRANSSKRIPTION TOLK 7 BILAG 8: INDDELING AF SELVRETTELSER (OVERSIGT) Sara Potter 3
1.Introduktion Tolkningereninteressantogfascinerendedisciplin,somkræverviden,kontrol,sprogligkompetence, effektivkorttidshukommelsesamteneneståendeevnetilatmultitaske.forudenforståendekandet værevanskeligtatforstå,hvormegetmentalkapacitetdetreeltkræverforatenpersonkanværei standtilattolke,hvadentendeterkonference,hviske ellersimultantolkning 1. Overordnetkantolkningdefineressåledes: Interpretation then can be defined most broadly as interlingual, intercultural oral or signed mediation, enabling communication between individuals or groups who do not share, or do not choose to use, the same language(s). (Pöchhacker,F,Shlesinger,M2002:3) Ovenstående definition yder dog ikke tolkeprofessionen den fornødne retfærdighed. Vel er tolkens overordnedefunktionatværedentredjepart,dermuliggørkommunikationenmellemtoparter,som ikke taler samme sprog, men tolkning består af mere end kun kommunikation. Specielt simultantolkningskillersigud,dadennedisciplinisærdeleshedkræveregenskaber,somskaludvikles ogtrænes. Ensimultantolkarbejdersamtidigt,detvilsige,atsimultantolkenskalværeistandtilbådeatlyttetil den oprindelige udgangstale og tale på samme tid, hvilket stiller meget høje krav til tolkens sprogfærdigheder, kulturelle forståelse af både kildesproget og målsproget samt korttidshukommelse.derudoverarbejderensimultantolkunderetstorttidspres,hvorderkunerfå 1 Forskellen mellem de forskellige tolkediscipliner ligger i tidspunktet for, hvornår tolken indtræder med en videreformidling. I konferencetolkning tages der notater og tolken indtræder efter udgangstalen eller den ene parts udsagn, hvis det er tolkning i en retssag, hvorimod simultantolkning foregår i kabine via et lydanlæg samtidig med udgangstalen.vedhvisketolkningertolkenplaceretvedsidenafmodtagerenogvidereformidlerhviskendepåmålsproget mereellermindresamtidig. Sara Potter 4
sekunder til at omdanne og videreformidle budskabet på en adækvat måde fra kildesprog til målsprog. Tolkningogisærdeleshedsimultantolkningerikkeeksponeretpåensådanmåde,atdereksistereren forståelsefor,hvaddisciplinenindebærer.derforkansimultantolkningvirkeafskrækkendepåmange, der bliver introduceret for det, inklusive undertegnede. Efterhånden som jeg stiftede bekendtskab medsimultantolkninggennemcand.ling.merc. studietispanskogfikpersonligerfaringmedtolkningi praksis, blev skrækken imidlertid erstattet af fascination, og fascinationen blev akkompagneret af nysgerrighed. En nysgerrighed for selve tolkeprocessen, det kognitive pres, som tolken bliver udsat for, de enkelte elementer, der kan påvirke tolken samt de problemer, der kan opstå undervejs i tolkningen. Kompleksiteten i simultantolkning fangede min interesse, hvorfor nærværende speciale udelukkendeomhandlerdisciplinensimultantolkningmellemsprogkombinationenspanskogdansk. Empiriskforskningindenforsimultantolkningogkognitivpsykologiharitidenefter2.Verdenskrigog Nürnberg afhøringerne (Pöchhacker 2004:28) ført til en del teori omhandlende tolkning. Dog er ét aspektaftolkning,ikkehøjtrepræsenteretilitteraturen,ogdeterselvrettelserisimultantolkning. Selvrettelser er et begreb, som tolkestuderende bliver bekendt med i undervisningen i simultantolkning. Som tolkestuderende har jeg imidlertid aldrig hørt en decideret definition og forklaring på selvrettelser og deres funktion i tolkningen. Meget af betydningen ligger i selve betegnelsen selvrettelser,menenfuldforståelsefor,hvadselvrettelserrepræsenterer,oghvordan defungereritolkningen,opnåedejegaldrigitolkeundervisningen.denneforståelseogvidensøger jeginærværendespeciale. Selvrettelser opstår, når tolken overvåger sit output og opdager deciderede fejl i tolkningen eller uoverensstemmelser mellem udgangstalen (kildesproget) og tolkens output (målsproget), hvorefter tolkenkanvælgeatafbrydesinoprindeligeytringogretteisitoutput.såledesmådetoverordnede formål med selvrettelser være, i overensstemmelse med formålet med tolkning, at forbedre Sara Potter 5
tolkningen,såledesatbudskabetvideregivespåenadækvatmåde. Selvrettelser vil næsten altid opstå uanset sprogkombinationen og uanset, om der tolkes direkte til modersmålet eller retur til fremmedsproget. Baseret på min eksisterende viden specielt fra oversættelsesteoriomdekontrastiveforskelle,dereksisterermellemdanskogspansk 2,finderjegdet interessant at undersøge, om der dermed også er forskel på, hvilke selvrettelser tolke vælger at anvende,nårdetolkertilhenholdsvisderesmodersmåldanskogderesfremmedsprogspansk. 1.1Problemformulering Jeglæggertilgrund,atselvrettelserisimultantolkningerennaturligaktivitetitolkeprocessenogvili nærværende speciale sætte fokus på to mere lokale størrelser i simultantolkning mellem dansk og spansk,nemlighvorvidttolkeretningenharindflydelsepåvalgetafselvrettelserpåensådanmåde,at derkanpåvises1)enforskelpådentypeafselvrettelser,tolkeanvenderisimultantolkningmellem modersmåletdanskogfremmedsprogetspanskog2)enforskelpåtolkensformålmeddeanvendte selvrettelser.dermedsøgerspecialetatbesvarenedenståendespørgsmål. Specialetscentralespørgsmål: Hartolkeretningenindflydelsepåtolkensvalgafselvrettelseisimultantolkningfradansktilspansk og fra spansk til dansk, således at der kan påvises en forskel på, hvilken type selvrettelse tolken anvendersamthvilketformåltolkenharmeddenvalgteselvrettelse? Denneproblemstillingvilforsøgesbesvaretgennemenkvalitativanalyseafempiriskmaterialesamt en komparativ analyse af de anvendte selvrettelser i tolkning henholdsvis til dansk og til spansk. 2 Eksempelvishypotakseogparatakse:www.sprog.asb.dk Sara Potter 6
Denneanalysevilfremmeforståelsenafselvrettelseroggiveetoverblikover,hvilkeselvrettelserder bliveranvendtisimultantolkningmellemdanskogspansk. 1.2Formål Specialetsætterfokuspåenmegetlilledelafsimultantolkning,nemligselvrettelser.Specialetsøger dermed at bidrage til en eventuel videre forskning inden for emnet samt at sætte større fokus på emnetselvrettelser,dertilsyneladendeharværetforsømtiforskningenafsimultantolkning. Derudover kan specialet ved at sætte fokus på selvrettelser gøre tolke samt tolkeverdenen opmærksom på, hvad selvrettelser er, hvordan de opstår, og hvilken betydning de kan have for tolkningen.tolkekansåledesopnåenbevidsthedom,hvorforselvrettelseropståriderestolkningog væreopmærksommepåderesegneproblemområderitolkningenogderigennemmuligvisforbedre derestolkning. Følgende afsnit 1.3 og de efterfølgende afsnit i kapitel 1 vil beskrive rammen for specialet og specialetsundersøgelsesdesignvedendetaljeretgennemgangafdeindsamlededata,denmetodiske tilgangogspecialetsopbygning. 1.3Data Datamaterialet,deranvendesinærværendespeciale,dannerbaggrundforenempiriskanalyseoghar detspecifikkeformålatforsynespecialetmedenempiri,derinkludereretrepræsentativtudvalgog en eksemplificering af forskellige selvrettelser, der er anvendt ved simultantolkning fra spansk til danskogfradansktilspansk. I specialet anvendes primære data (Andersen 1999:53), det vil sige data, som ikke allerede Sara Potter 7
eksisterede, men som er indsamlet og derefter blevet transskriberet med henblik på analyse. På baggrundafpersonligerelationervardetmuligtatfåadgangtilengruppetolkestuderendestalerog dermedskaffeempiritilnærværendespeciale.undersøgelsenafdepågældendedatabetegnessom et øjebliksbillede, selvom talerne er indsamlet over en måned, hvilket vil sige, at talerne er en afspejlingafdetniveau,somdestuderendebefandtsigpåpådaværendetidspunktogdermed,hvilke selvrettelserdebenyttede.inærværendespecialefindesdetikkenødvendigtatbetragtetalerneover længere tid, da det ikke er de studerendes fremskridt, der er fokusområdet, men aspektet selvrettelser. Jegharvalgtatbenyttetalerfrasyvtolkestuderendeforatfåetbredereperspektivpåselvrettelser samt forskellige tolkes brug af disse. Disse taler er blevet transskriberet, og datamaterialet i dette specialeersåledesartsbestemt,idenforstandatdeerbaseretpålydfilerogtransskriberinger(tekst) og ikke udelukkende baseret på mængde, hvorfor det er muligt hovedsagligt at anvende den kvalitativemetodeform,sombeskrivesmeredybdegåendeinedenståendeafsnit1.4.1. 1.3.1Dataindsamling For at eksemplificere fænomenet og skabe mere viden om selvrettelser var det nødvendigt at få adgangtilreelletolkninger.detvardogikkemuligtatfåadgangtiltolkningerudførtafprofessionelle tolke,dadetvillekrævetidatskabekontaktensamtatfåtilladelsentilatanvendetolkningerne.på grund af specialets tidsbegrænsning og omfang valgte jeg derfor at spørge tolkestuderende fra HandelshøjskoleniÅrhus,omjegmåttebenyttederestolkninger.Jegfiktilladelsetilatanvendealle syvtolkestuderendestolkningertilmitspeciale. Detblevikkenærmereforklaret,hvadspecialethandlerom,dadeteventueltkunnehaveindflydelse pådestuderendestolkninger,hvisdevidstepræcist,hvilkeelementeriderestolkningerdervilleblive undersøgtoganalyseret. Sara Potter 8
Selve tolkningerne har fundet sted i forbindelse med tolkeundervisningen, som foregår i tolkelaboratoriet på Handelshøjskolen i Århus. De studerende placeres i tolkekabiner hver for sig, hvorfradekanseoghøretaleren(underviseren),somholderenmereellermindrespecialiserettale påfremmedsprogetspansk,daunderviserenidettekonkretetilfældeharspansksommodersmål.i forbindelse med tolkning fra modersmålet dansk til fremmedsproget spansk er talerne optaget på båndafenpersonmedmodersmåletdansk.talerneafholdesogkommunikeresudtildestuderendei bokseneviaetelektroniskkommunikationssystem.destuderendeharhøretelefonerpå,hvorafden enehøretelefondækkerdeteneøre,forattolkenkanhøretalenogdermedtolkeden.detandetøre dækkesikkeafhøretelefonerne,datolkenskalkunnehøresinegentaleogværeistandtil at lytte og tale samtidig (Baaring 2001:29). En anden mulighed er også, at tolken dækker begge ører delvist med høretelefonerne (Jones 2002:67), således skal hver enkelt tolk finde sin personlige stil. De studerendestolkningeroptagesoglæggesudihandelshøjskolensmediebibliotek,hvorfratalerneer tilgængelige. Jeghentedeetkorpuspåcirka124taler.Derefterlyttedejegtiltalernesamttolkningerneafdissefor at få et overblik over niveauet og antallet af selvrettelser i tolkningerne. Ved udvælgelsen af tolkningerne blev der udelukkende lagt vægt på, om disse havde et godt flow og om eksempler på selvrettelser var repræsenteret. På grund af specialets omfang og tidsbegrænsning blev der ikke yderligere opstillet specifikke kriterier for udvælgelsen af de taler/tolkninger, der skulle benyttes i specialet.jegudvalgteetrepræsentativtkorpuspåtotalerpr.studerende,detvilsigeéntolkningtil spansk og én tolkning til dansk. I specialet benytter jeg således et empirisk materiale på 3 udgangstaler (to fra dansk til spansk og én fra spansk til dansk) og 14 tolkninger af de udvalgte udgangstaler.talerneerblevettransskriberet(sebilag1 7)ihenholdtilspecifikkeretningslinjer,som erspecificeretiafsnit1.4.2. Sara Potter 9
1.3.2Informanter Detervigtigtatvide,hvilkensituationdespecifikketolkningerogselvrettelserinærværendespeciale stammerfrasamthvem,derhartolketdemforatkunnevurdere,omomstændighedernefortalerne kunnehavebetydningforanalyseresultaterneogpåvirkedeselvrettelser,derbliveranvendt. Talerne,dereranvendtidettespeciale,erindsamletblandtsyvtolkestuderende,derpådaværende tidspunkt (september 2009) var i gang med deres tredje semester på cand.ling.merc. uddannelsen med profilen tolk/translatør i spansk. De studerende står over for at afslutte deres uddannelse i sommeren2010,hvorefterdeskulleværeistandtilatsimultantolkemellemdanskogspansk,detvil sige,attalerne,dereranvendtinærværendespecialeburdehaveenhøjstandardogbetragtessom brugbare i en reel situation. Det skal imidlertid påpeges, at ikke nødvendigvis alle tolkestuderende planlæggeratgørebrugafdennespecielleevnetilatsimultantolkeefteruddannelsen,dainteressen falder mere på translatør faget, hvorfor standarden af tolkningerne muligvis kunne være blevet påvirketafdestuderendesambitioner.ydermereerbrugenafstuderendestalersomempiriensmule problematisk, da de ikke til fulde har udviklet tolkestrategier og ikke har nok erfaring med tolkning generelt (Pöchhacker, F. Schlesinger, M. (Gile) 2002:174). Alligevel vurderes det, at de anvendte selvrettelseridatamaterialethøjstsandsynligtvilværerepræsentativeforenhvertolkning. DestuderendehardansksomAsprogogspansksomBellerCsprog(Baaring2001:49)ogharogså haftundervisningisimultan ogdialogtolkningpåandetsemesterafcand.ling.merc studiet.deharen Bachelor i Sprog og Erhvervskommunikation eller lignende, hvilket betyder, at de har oparbejdet et specialiseret ordforråd på deres modersmål (dansk) såvel som på fremmedsproget (spansk). Derudoverhardeetspecialiseretindblikigrammatik,oversættelsesstrategieroggenerelformidling afsprog,hvilketvidnerometindgåendekendskabtilbådedetdanskeogdetspanskesprogsamttil forskellenepådetosprog. Sara Potter 10
1.4Metode Specialetharbasisienempiriskanalyseogsøgerderigennemsvarpå,omdererforskelpåtypenog formålet med de selvrettelser, der anvendes i simultantolkning fra spansk til dansk og fra dansk til spansk. Til dette formål benyttes primært den kvalitative metode, og der opstilles en selvrettelsestaksonomi på basis af allerede udarbejdede taksonomier, der inddrages som analyseapparat i analyseafsnittet, hvormed det er muligt at kategorisere, eksemplificere og få et overblikoverdeforskelligeselvrettelser,derbenyttestildanskogtilspansk.hensigtenhermederat kunne opnå en forståelse af de selvrettelser, der eksisterer i det empiriske materiale, hvorfor de anvendes,oghvordandekommertiludtrykitolkningen. Dernæstfremsættesfordelingerneafselvrettelserneifirefordelingsskemaer,hvormedetelementaf denkvantitativemetodeforminddrages.tankegangenbagdetteeratgøredetmereoverskueligtog gennemskueligt, hvilke selvrettelser der anvendes ved tolkning til henholdsvis dansk og spansk. Dereftervilenkomparativanalyseafdeforskelligeselvrettelserdannebaggrundforenkonklusionpå, om tolkeretningen har indflydelse på valget af selvrettelsestype samt formålet med selvrettelsen, således at det kan påvises, hvorvidt der er en forskel i brugen af selvrettelser i simultantolkning til henholdsvisdanskogspansk.ogdervedsøgeatbesvarespecialetsproblemformulering. 1.4.1Kvalitativmetode Forskellenpådenkvalitativeogdenkvantitativemetodeformer,atkvantitativedataopgøresitalog er således mængdebestemte, hvorimod kvalitative data opgøres på anden vis i og med, at de er artsbestemte,(andersen1999:31)f.eks.iformafspørgeskemaeroglydfiler,derformidlesviatekst (transskription). Idettespecialekommerdenkvalitativemetodeformtiludtrykvedbrugenoganalysenaftalersamt Sara Potter 11
transskriptionaflydfiler.denkvalitativemetodeskaberforhåndsvidenviaeneksplorativogelaborativ undersøgelse (Harboe 2001:89) og kan dermed danne basis for en efterfølgende kvantitativ opgørelse,somidettespecialeudtrykkesvedfordelingsskemaeroverselvrettelserne.denkvalitative metodiske tilgang tilvejebringer en god forståelse af datamaterialet, altså hvilke typer selvrettelser, deropstårvedsimultantolkningsamtenforståelseaf,hvadformåletmedselvrettelsernekanvære. Detmåimidlertidnoteres,atmanvedtransskriptionisagensnaturvilmisteinformationer,dadervil væreelementerilydfilerne,somikkekangengivespræcistnokpåskrift,ogsamtidigkanderforeligge en subjektiv fortolkning fra forskerens side(undertegnede) i transskriptionen af teksten og måden, hvorpåtalernebliverformidletpåenlydfil. Der er endvidere begrænsninger ved den kvalitative metodeform, f.eks. tillægges metoden ikke så stortroværdighed,somdetderimodofteertilfældetmeddenkvantitativemetodeform,ogfarenved atanvendedenkvalitativemetodeformblivertydeligtillustreretinedenståendeeksempel: The most serious and central difficulty in the use of qualitative data is that methods of analysis are not well formulated. For quantitative data, there are clear conventions the researcher can use. But the analyst faced with a bank of qualitative data has very few guidelines for protection against selfdelusion, let alone the presentation of unreliable or invalid conclusions to scientific or policy making audiences. How can we be sure that an earthy, undeniable, serendipitous finding is not, in fact, wrong? (Miles, 1979b, p. 591) (Miles,Huberman,1994:2). I nærværende speciale udvikles dermed en specifik analysemetode, idet en selvrettelsestaksonomi, dererudvikletpåbasisafandreforskerestaksonomier,anvendessomanalyseapparat.taksonomien er således baseret på andre empiriske undersøgelser udviklet af forskere og vurderes pålidelig i nærværende sammenhæng, selvom analysen nødvendigvis også må baseres på subjektive vurderinger. Sara Potter 12
1.4.2Transskription Foratfåetbedreoverbliksamtenbedreforståelseaftransskriberingerneaftalerneopstillerjegher nogle retningslinjer for, hvordan jeg har transskriberet udgangstalerne og tolkningerne, således at læseren får samme forudsætninger som jeg for at læse materialet. Retningslinjerne eller konventionerneerbaseretpå DANSKSTANDARDforUDSKRIFTERogREGISTRERINGafTALESPROG (Gregersen 1987). Denne bog repræsenterer en række konventioner, som sprogfolk er blevet enige om at anvende ved omdannelsen af tale til skrift. Konventionerne er delt op i to, hvor DANSK STANDARD 1 indeholder mindstekravene for en udskrift, og DANSK STANDARD 2 indeholder mere specifikkekonventionerforudskrifter.jegvilikkegørebrugafallekonventionerne,menudvælgede konventioner, som jeg finder relevante for transskriberingerne i dette speciale. Derudover har jeg tilføjetenkelteretningslinjer,somjegfinderrelevantevedtransskriberingafsimultantolkningersamt videreformidlingenafeksempler. UdskriftskonventionerifølgeDANSKSTANDARD1(Gregersen1987:4 5): Tekstenudskrivesinormalortografi(detvilsigeefterRetskrivningsordbogen).Forkortelserogtegn skrivesheltud.dogskrivestalikkeheltud. Aftegnsætningstegnbrugeskunpunktum,somanvendesvedytringsafslutninger.(Derudovererderi nærværende speciale anvendt grammatisk komma, så vidt det er muligt, for at gøre eksemplerne merelæservenlige). Ordrækkefølgenpåudskriftenerdensammesompådelydfiler,derindeholdertalerne. Uforståeligesekvenserogordmarkeresmed (uf) (for uforståelig ). Sekvenser,derervanskeligeatforstå,menhvormanharenfornemmelseaf,hvadderbliversagt, markeresmedet? påhversideafparentesen. Denoriginaletalesamttolkenstaleskrivespåhversinlinjeforatkunnemarkeredensamtidigetale. Derudovermarkeresdetoforskelligetalermedetbogstavforudgangstalensamtetbogstavogettal fordenspecifikketolk(fxy:fortalenogt1:fortolken). Sara Potter 13
UdskriftskonventionerifølgeDANSKSTANDARD2(Gregersen1987:5 7): Bogstavet p brugesvedpauserafenhvilkensomhelstvarighed. Bogstavet t brugesvedaltøven. Vedselvafbrydelserskrivermansåmegetafordet,sommankanfåfati. Selvrettelser markeres med S(.)S, hvor parentesen indeholder både den originale ytring og rettelsen.derudovermarkeresselvrettelsermedunderstregningogfedskrift. Host,snøftellerlattermarkereseksempelvis>latter<eller>snøft<. 1.5Afgrænsning Foratkunneanskueogvurderespecialetsanalyseresultaterpåkorrektviserdetnødvendigtatgøre opmærksompåbegrænsningerneforbundetmeddenmetodisketilgang,teori,analyseogempiri. For at teste kvaliteten af analyseresultater samt højne deres troværdighed benytter forskere metodetriangulering,sombetyder,atdenkvalitativeforskerinddragerforskelligevinkler/vurderinger på datamaterialet. Det vil således sige, at man benytter sig af andre forskeres vurdering og syn på datamaterialet for at skabe en diversificeret analyse af materialet og dermed få mere pålidelige resultater (Golafshani, 2003:604). For eksempel kunne nævnte metodetriangulering opnås ved at kombinere brugen af den kvalitative og kvantitative metode i forbindelse med dataindsamlingsprocessen. Inærværendespecialevilledetværeønskværdigtathavefåetandrekvalificeredepersonertilogsåat udvælge selvrettelserne i datamaterialet samt kategorisere dem i henhold til selvrettelsestaksonomien.dervedvilleadskilligepersonerssynpåkategoriseringenafselvrettelserne danne basis for øget kvalitet i de opnåede resultater, da de i dette speciale alene er baseret på én Sara Potter 14
persons subjektive analyse. Derudover kunne en spørgeskemaundersøgelse også tilføje et andet perspektivpådenafbillededevirkelighedidettespeciale,daetspørgeskemakunnebelysetolkenes egenvurderingafderesmotivforatretteitolkningen,hvilketkunnehaverelevans,damotivetbag selvrettelsen er tæt forbundet med kategoriseringen af denne. Dermed kunne der opnås mere præcisionifordelingenafdetyperafselvrettelser,derbliveranvendttildanskogtilspansk.grundet specialetsomfanghardenneformformetodetrianguleringikkeværetmulig. Inærværendespecialevilderhovedsagligtværefokuspåenanalyseafselveproduktet selvrettelser og ikke en dybdegående analyse og diskussion af kognitive processer og kognitiv psykologi, der danner basis for tolkningen. Da tolkeprocessen imidlertid er præget af en høj grad af interaktion mellemdeforskelligeprocesserogfænomeneritolkningen(pöchhacker,fshlesinger,m2002:174), vildetværesværtatisolereselvrettelsersomemne,datolkeprocessennødvendigvisharindflydelse pådisse,somdetogsåvilfremgåløbendeispecialet. Teorieninærværendespecialeerbegrænsettilogbyggerpåenformodningom,atlæserenallerede har stiftet bekendtskab med simultantolkning. Emnet simultantolkning præsenteres således udelukkende ved hjælp af Giles Effort Model omhandlende tolkeprocessen(gile, D. 1995:59). Det havde været ønskværdigt at inkorporere yderligere teori omhandlende processen og den kognitive psykologibagsimultantolkningforbedreatkunneforstådeomstændighederitolkesituationen,der kanforårsageselvrettelser. Specialet inkluderer således ikke alle faktorer i selve tolkesituationen, såsom støj, stress, tid, talehastighed, tal, informationstæthed i udgangstalen, det vil sige, om der i udgangstalen optræder passager med mange termer, mange informationer og lange perioder, etc. (Pöchhacker, F. Schlesinger,M.(Gile)2002:170). I forbindelse med specialets empiriske analyse tages der to forbehold. Det første forbehold er, at vurderingenogfordelingenafselvrettelsernenødvendigvismåbaserespåetskøn,altsåensubjektiv Sara Potter 15
vurdering,ogdermedkankonklusionenikkeværeendegyldig.detandetforbeholder,atbrugenaf studerende i stedet for professionelle tolke kan være problematisk og kompromittere validiteten af analysen, idet undersøgelsen ikke afspejler selvrettelser anvendt i praksis, det vil sige i arbejdslivet (ColladosAís,Fernández,Gile2001:119). Ydermereerenafgrænsningafdetempiriskefeltnødvendig.Inærværendespecialeharjeghaftet empirisk felt, der indeholdt 124 taler, hvoraf der grundet specialets omfang kun er udvalgt tre originaletalerog14tolkningerfra7tolkestuderende. 1.6Specialetsopbygning Foruden den hidtidige beskrivelse af specialets metodiske tilgang og dataindsamling disponeres specialethereftersåledes. Kapitel2indledesmedengennemgangafGilesressourcemodel( EffortModel ),derhartilhensigtat introducere tilhøreren for simultantolkning samt tolkeprocessen for dernæst at kunne klargøre, hvornår selvrettelser indtræder i tolkeprocessen. Efterfølgende danner en definition af begrebet selvrettelserbaggrundfordenvidereteori,deromhandlerenselvrettelsestaksonomi,somertilpasset tilsimultantolkning.denneselvrettelsestaksonomibliverudvidetoganvendtsomanalyseapparatog anvendes i analysekapitlet med det formål at kunne kategorisere selvrettelser i forskellige selvrettelsestyper samt i henhold til formålet med de pågældende selvrettelser. Dermed bliver selvrettelsestaksonomien tilpasset til nærværende speciale og det empiriske materiale for at kunne rummesåmangeselvrettelsestypersommuligtitaksonomien. I kapitel 3 påbegyndes den kvalitative og komparative analyse af det empiriske materiale. Selvrettelsestaksonomien implementeres, og hver enkelt type selvrettelse bliver eksemplificeret. Sara Potter 16
Denne eksemplificering indeholder først eksempler på selvrettelser både til dansk og til spansk, og derefterbliverdeanalyseretogsammenlignetihenholdtiltaksonomien.såledesbliverdetklargjort, hvilken type selvrettelse der er tale om, samt hvilket formål selvrettelsen har, hvilket vil sige, om selvrettelsen er input eller output relateret. Herefter bliver selvrettelserne fordelt i fire fordelingsskemaertilhenholdsvisdanskogspanskforatgiveetoverblikoverdehyppigstanvendte selvrettelseridetotolkeretninger. Specialetafrundesmedenkonklusionikapitel4,deropsummereranalyseresultaterneogbyderpået svarpåspecialetsproblemformulering.konklusionenefterfølgesafenperspektiveringikapitel5,der giver forslag til videre forskning, som yderligere kan bidrage til forståelsen af selvrettelser samt en positioneringafselvrettelseritolkeverdenen.slutteligtpræsentererperspektiveringenendiskussion af selvrettelsernes betydning for argumentationen for eller imod generelle principper inden for tolkning,såsommodersmålsprincippetsamtbrugenafuddannedetolkeoguuddannedetolke. 2.Teori IdetteteoriafsnitvilemnetsimultantolkningbliveintroduceretviaDanielGiles EffortModel vedat vise de forskellige processer, tolken gennemlever under en simultantolkning. Dernæst vil jeg kort beskrive, hvor i processen selvrettelserne indtræder samt give en definition på selvrettelser, der vil værenyttigforforståelsenafdenefterfølgendeselvrettelsestaksonomioganalyse. Teoriafsnittet vil derefter handle specifikt om selvrettelser eller rettere kategoriseringer af selvrettelser, der er udarbejdet af Willem J. M. Levelt og Christelle Petite samt en kategorisering af typiske fejl i simultantolkning, som kan resultere i selvrettelser. Sidstnævnte kategorisering er udarbejdet af Henri Barik. Teorien vil danne baggrund for et forslag til en udvidet selvrettelsestaksonomi,somkanbenyttesianalysenafselvrettelsersenereispecialet. Sara Potter 17
2.1DanielGiles EffortModel Jeghartidligeregivetudtrykfor,atnærværendespecialeikkevilfordybesigiselvetolkeprocessen, menmedhenblikpåatkunnebesvareafhandlingenscentralespørgsmålogintroduceretolkningsom en kognitiv proces finder jeg det relevant at inddrage anerkendt forskning af Daniel Gile. Kognitiv psykologiharunægteligstorbetydningiforskningenafsimultantolkning,ognærværendespecialevil da også delvist have sin basis i den kognitive psykologi gennem Giles Effort Model, der giver et overblik over processerne i tolkning samt den kapacitet, som tolkeprocessen kræver af simultantolken. I sin forskning forbundet med simultantolkning arbejder Gile ud fra to grundidéer, 1) at tolkning kræver en slags mental energi/kapacitet, og 2) denne mentale kapacitet er kun til rådighed i begrænsedemængder.iforbindelsemedtolkningenopbrugertolkenaldennementaleenergioghar oftebrugformerementalenergiellermentaltoverskud.nårdennementaleenergiikkelængereertil rådighed,forværreskvalitetenitolkningen(gile1995:161). Baseretpåobservationerafsimultantolkningsamtinspireretaffejlogudeladelseritolkning,hvortil grundenikkeumiddelbartvaratfindeiudgangsteksten(englunddimitrova,hyltenstam2000:91),har Gileudarbejdetenmodel,derbeståraftrehoveddele,sombeskriverdekrav,derstillestiltolkeni simultantolkningsprocessen. Han inddeler processen i tre efforts eller tre faser, som består af en lytte og analysefase, en taleproduktionsfase samt en fase, der omhandler tolkens korttidshukommelse (Gile 1995:162ff). Giles efforts vil i nærværende speciale herefter blive benævnt faser, selvom dette danske ord ikke helt dækker Giles engelske betegnelse, der også indeholderelementerafdedanskeordkapacitetogindsats. The Listening and Analysis or Comprehension Effort Gilekarakterisererdennefaseaftolkeprocessensomværendeforbundetmedtolkensforståelseog Sara Potter 18
opfattelseafudgangsteksten.detteindebærerf.eks.identificeringenafdeenkelteordiudgangstalen og beslutninger om, hvilken betydning ytringen reelt har. Dermed infererer tolken en bestemt kontekstogtolkermeningenmedytringenfremfordetenkelteord(ibid.s.162). The Production Effort Produktionsfasenisimultantolkningrepræsentererdenproces,hvortolkenskalproduceresitoutput (sintale)(ibid.s.154)påhenholdsvismodersmåletogfremmedsproget.ifølgegilebestårdennedel aftolkeprocessenafdetmentalebudskab,somtolkenhardannetsigvedatlyttetiludgangstalen,ved planlægningen af talen og ved udførelsen af selve talen. Ergo skal tolken forstå budskabet samt formidle budskabet på en adækvat måde til tilhøreren blandt andet ved at bruge et syntaktisk og grammatisk korrekt sprog, hvorfor det er vigtigt for tolken at oversætte betydningen/budskabet i udgangstekstenogikkeenordforordtolkning(ibid.s.167). The Memory Effort I simultantolkning benytter tolken hele tiden sin korttidshukommelse, hvor tolken f.eks. opbevarer informationertilsenerebrug.identid,dergårmellem,attolkenhørerelementerneiudgangstalen, til tolken producerer sit output, bliver adskillige informationer opbevaret i tolkens korttidshukommelse indtil tolken har identificeret elementerne og arrangeret dem med henblik på tolkeoutputtet(ibid.s.168). De ovenstående faser har Gile samlet i en model for simultantolkning, An Effort Model of simultaneous interpretation (Ibid.s.169),dersersåledesud: SI=L+P+M+C SI stårfor SimultaneousInterpretation. L repræsentererthe ListeningandAnalysisEffort. Sara Potter 19
P erthe SpeechProductionEffort. M stårforthe Short termmemoryeffort. TilsidstharGileindsatenkoordineringsfaseeller Coordinationeffort,somernødvendigfortolken foratdenneeristandtilatkoordineredetreførstefaser.dennefaseerrepræsenteretvedbogstavet C (Ibid.s.169). Ovennævnte faser repræsenterer processen i simultantolkning, og ofte er mere end én af omtalte faseribrugpåsammetidspunktisimultantolkningen(pöchhacker,f.schlesinger,m.2002:165).hver fasestillerkravtiltolkensbearbejdningskapacitet,ognårtolkenssamledebearbejdningskapaciteter opbrugt,kanderopståforskelligeproblemeritolkningen,f.eks.kantolkenmisforståinformationer, ikkehøredemellerheltmistetråden. En faktor, der kan være årsag til samt et resultat af en overmætning af tolkens bearbejdningskapacitet,erselvrettelser.overmætningaftolkensbearbejdningskapacitetogsåledes ogsåselvrettelserertætforbundetmedgiles tightropehypothesis :..most of the time, total capacity consumption is close to the interpreter s total available capacity, so that any increase in processing capacity requirements and any instance of mismanagement of cognitive ressources by the interpreter can bring about overload or local attentional deficit (in one of the Efforts) and consequent deterioration of the interpreter s output. (Gile1999:159) IfølgeGileerdennehypoteseessentielforatkunneforklarehyppigefejlogudeladelseritolkningen, somikkeerforårsagetafsværesegmenteriudgangsteksten.såledeskankognitivoverbelastninghos tolken føre til udeladelser, fejl og selvrettelser i tolkningen og dermed eren eventuel forværring af Sara Potter 20
kvaliteten af tolkningen sandsynlig. Således kan det konstateres, at selvrettelser kan have både en positiv og en negativ indvirkning på tolkens output, idet selvrettelser kan forårsage kognitiv overbelastning hos tolken eller være et resultat af kognitiv overbelastning, da tolkningen således indeholderflerefejlogudeladelser. David Gerver(1976) har en god beskrivelse af selvrettelser i forbindelse med sin procesmodel over processenisimultantolkning,derkangiveetindtrykaf,hvadenselvrettelseegentligindebærer.han argumenterer, at tolken har en midlertidig opbevaring af information, som kan hentes frem på et givettidspunkt.processenbeskrivessåledes: The interpreter then may choose between checking (testing) his translation for goodness of fit to the original before beginning output or deciding to begin production at once. Even if he chooses the second path he will still match the output with the original message or with whatever memory trace of this message is still available. If no match or a mismatch occurs, the interpreter will stop output and retry or stop and continue if time for retry is insufficient. (Pöchhacker,F.Schlesinger,M.2002:150) Ovenståendecitatillustrerer,hvordantolkenopererer,oghvaddereventueltkanfåtolkentilatrette sigselv.selvrettelserdefineresyderligereiafsnit2.2. Selvrettelser indtræder i produktionsfasen (Aís, Sánchez, Gile 2001:62, 64), det vil sige i Giles Productioneffort isimultantolkningen.hvistolkeniproduktionsfasenbegynderatrettesigselv,for atoutputtetblivermereelegant,kantolkenrisikere,athanikkeharnokbearbejdningskapacitettilat lyttetiloganalyserenæstesekvensiudgangstalen(gile1995:175),somdetogsåillustreresvedgiles tightropehypothesis ovenfor. GilesEffortModelharindtilvideregivetetlilleindbliki,hvordantolkeprocessenforegår.Detteindblik isimultantolkningernødvendigtforatkunneforståogforklare,hvadselvrettelserisimultantolkning er. Sara Potter 21
2.2Definitionpåselvrettelser Inden uddybningen af selvrettelsesprocessen samt præsentationen af en selvrettelsestaksonomi i nedenstående afsnit er det nødvendigt med en definition og klar beskrivelse af selvrettelser for at opstilleenfællesforståelsesrammefor,hvadselvrettelseregentliger. Selvrettelser kan opstå af mange forskellige årsager, da adskillige elementer spiller ind i en tolkesituation. Teorien, der omhandler selvrettelser, fokuserer som oftest på formålet med og årsagen til selvrettelser, hvilket kan føre til en bedre forståelse af, hvornår og hvorfor tolken korrigerersinalleredeudtrykteytring.disseårsagertilselvrettelserdannersåledesogsåbaggrundfor selvrettelsestaksonomien,somvilblivepræsenteretefterfølgende.nedenståendecitatillustrererde overordnedegrundetilselvrettelser: Such errors can occur for reasons other than a mistake in anticipation. You can mishear a word, not hear a word at all (which can have dramatic consequences if that word is not ), misunderstand a word or a phrase, misconstrue a speaker s logic, interpret incorrectly a reference by the speaker that was merely implicit in the original, make a slip of the tongue and say incorrectly something that you have understood perfectly, etc. (Jones,R.2002:107) Overordnetseterdetenkognitivoverbelastningidetrefaser,somkanføretilfejlellerudeladelseri tolkningen og derefter til selvrettelser, hvis tolken har overskud og tid til at rette i sin ytring (Pöchhacker,F.Schlesinger,M.2002:166). Sara Potter 22
Idetkonkretetilfælde,hvormankanobservereenselvrettelse,erdensimplemekanisme,attolken afbrydersigselvogretterisitoutput,somdetudtrykkesvednedenståendecitat: Corrections are observed whenever S interrupts his output to correct previous words or phrases (..) (Ibid.s.54) Citatetkarakterisererdermedselvrettelsersomenselvafbrydelse,hvortolkenretterordellerytringer i sit output. Dette er en meget simpel definition på selvrettelser, som selvsagt skal kobles til selve tolkeprocessen og derved klargøre, hvor i tolkeprocessen selvrettelserne indtræder. Som tidligere nævnt opstår selvrettelser i Giles produktionsfase, hvor tolken har en monitoring mekanisme (herefter benævnt overvågningsfunktion), hvorved tolken tjekker/overvåger sit output og retter eventuelle uoverensstemmelser mellem outputtet og udgangsteksten, f.eks. leksikalske eller syntaktiske uoverensstemmelser (Ibid. ss. 117, 65). Hermed er det muligt for tolken via overvågningsmekanismenattjekkedenytring,somdenneskaltilatproducere,ervedatproducere ellerharproduceret (ColladosAís,FernándezSánchez,Gile(Petite)2001:62).Pådenbaggrundkan definitionenudvidestil: En selvrettelse opstår i tolkens produktionsfase, når denne overvåger sit output, hvorefter tolken afbryder sit output for at rette fejl eller uoverensstemmelser på det leksikalske, syntaktiske, fonetiske eller stilistiske niveau. (egen definition) Som definitionen illustrerer, inddrages tolkeprocessen ved specifikt at relatere selvrettelser til produktionsfasen. I definitionens sidste del fejl eller uoverensstemmelser på det leksikalske, syntaktiske, fonetiske eller stilistiske niveau er der inddraget uoverensstemmelser og stilistiske, Sara Potter 23
fordi tolken ikke nødvendigvis kun retter ved deciderede fejl i tolkningen, som det demonstreres senere i nærværende speciale, men også på grund af uoverensstemmelser på det stilistiske og syntaktiske niveau. På denne måde kan tolken forbedre kvaliteten i tolkningen. Tolken kunne f.eks. retteihenholdtiltoneniudgangstalen. Definitionendannerbaggrundforgennemgangenafenselvrettelsestaksonomiinedenståendeafsnit 2.3og2.4ogernødvendigfortilfuldeatkunneforståkategoriseringenafselvrettelser,oghvordan selvrettelserneefterfølgendekonkretfungereritolkningen. 2.3WillemJ.M.Leveltsselvrettelsestaksonomi PåbasisafselvrettelseritaleharWillemLeveltanalyseretetkorpusafspontaneselvrettelseritale med henblik på at udvikle en teori omhandlende overvågning/kontrol og en teori omhandlende korrektion(levelt1983:42).leveltsforskningtagersåledessitudgangspunktiselvrettelseritaleoger ikke udarbejdet med særligt henblik på simultantolkning, men det er dog her vurderet, at hans forskning kan danne relevant grundlag for en analyse af selvrettelser i simultantolkning, da forskningenbyderpåenspecifikinddelingafdeforskelligetyperselvrettelser. I det følgende gøres der rede for Levelts grundidéer i forbindelse med selvrettelsesprocessen, hans forslag til at dele selvrettelsessekvensen op i tre faser samt en introduktion til hans selvrettelsestaksonomi(ibid.s.51).derefterviljegkommeindpå,hvordanjegsenerevildragenytte af hans forskning ved at anvende hans taksonomi til en udarbejdelse af en udvidet selvrettelsestaksonomi, der kan benyttes i analysekapitlet til en fordeling og en analyse af selvrettelsernefradetempiriskemateriale. Leveltbaserersinkarakteristikafselvrettelserpå,attalereniselvrettelsesprocessensammenholder sinegeninternetale,dentale,derikkeerytretendnu,medsinegeneksternetale,nemligtalerens Sara Potter 24
output(ibid.s.41).dettekanoverførestilsimultantolkningvedatkarakteriseredeninternetalesom den originale udgangstale og den eksterne tale som værende tolkens tale eller output. Ydermere mener Levelt, at taleren kun har mulighed for at overvåge/rette den sidste del af produktionsprocessen, hvilket stemmer overens med situationen for simultantolken, der kun har adgangtilatkunneretteisinegentaleogikkeiudgangstalen. SenerevildetteteorikapitelogsåintroducereetstudieafChristellePetite,somnetopvidereudvikler Levelts selvrettelsestaksonomi, således at den er brugbar inden for en analyse af selvrettelser i simultantolkning. Formålet med denne introduktion er at vurdere, hvorledes Petite har tilpasset Levelts taksonomi til simultantolkning og anvende den tilpassede taksonomi som udgangspunkt for endnuenvidereudviklingafselvrettelsestaksonomien. Leveltsforskningerbaseretpåenformodningom,attalerenkonstantsammenholdersinegenindre og ydre tale ved at undersøge og analysere dem, og at selvrettelser således opstår som resultat af nævnte analyse. Derudover pointerer Levelt, at taleren opstiller kriterier for, hvordan denne vil udtrykkesig,ogbliverdissekriterierikkemødt,såkantalerenvælgeatretteiytringen(ibid.s.50). Detterelaterestilsimultantolkningved,attolkenopstillerkriterierforellerforventningertil,hvordan denne formulerer sig på henholdsvis sit modersmål og sit fremmedsprog. Selvrettelsessekvensen delerhanopitrefaser,hvortilhanbenytterspecifikkebetegnelser,sombeskrivesnedenfor. Den originale ytring, som indeholder det element, der skal ændres/rettes, som Levelt benævner reparandum. Dernæst følger pausen eller fasen, hvor taleren måske bruger en retteterm, som Leveltkalder rettefasen. I den tredje og sidste fase indtræder den korrekte version af det, der skulle ændres i den originale ytring.dennefasekaldes ændringen ( repairproper )(Ibid.s.44). Sara Potter 25
Figur1.EksempelpåLeveltstrefaseriselvrettelsesprocessen: 123 Go from left again to, uh, from pink again to blue DenoriginaleytringRettefasenÆndringen Reparandum:leftRetteterm:uhÆndring:pink (Kilde:Levelt1983:44 45) Eksemplet illustrerer, hvorledes taleren i sin originale ytring begår en fejl ved at sige left og dette repræsentererytringensreparandum.dernæstholdertalerenenpauseirettefasenogtøvervedat anvende rettetermen uh, idet taleren har indset, at han har begået en fejl. I sidste fase, kaldet ændringen,indtræderdetnyeoutput,hvorfejlenerblevetrettet.såledeser left blevetændrettil pink,ogtalerenkanfortsættesitoutput. Dissetrefaserkankarakteriseresvedtrespørgsmål(Ibid.s.51),derbeskrivertalerensellertolkens tankegangiforbindelsemedselvrettelsesprocessen.spørgsmålenelydersomfølger: Viljegsigedetherligenu?(repræsenteretvedD rettelser) Viljegsigedetpåenandenmåde?(repræsenteretvedA rettelser) Erjegvedatlaveenfejl?(repræsenteretvedE rettelser) NedenforerenoversigtoverLeveltsselvrettelsestaksonomi,hvordeforskelligetyperafselvrettelser er inddelt i de tre faser i selvrettelsesprocessen, som er illustreret ved figuren og spørgsmålene ovenfor. Nedenstående beskrivelse er tilpasset tolkesituationen, hvorfor termen tolken og ikke taleren anvendes. Sara Potter 26
1.Reparandum:Viljegsigedetherligenu? D rettelser: D står for different og henviser til, at tolken retter med henblik på at levere informationerne på en anderledes måde. Tolken indser således, at det er mere hensigtsmæssigt at overrækkeelementerneafbudskabetienandenrækkefølgeellerpåenandenmåde,hvorfordenne afbryderytringenforaterstattedenmedenanden(ibid.s.51). 2.Rettefase:Viljegsigedettepådennemåde? A rettelser: A repræsenterer ordet apropriateness og refererer til, om tolkens output er passende elleradækvatirelationtiludgangsteksten.vedena rettelseindsertolken,atdenytring,hankommer med nødvendigvis, må specificeres, så den stemmer overens med konteksten. Ytringen skal være adækvatiforholdtil,hvaddertidligereerblevetsagt,ellerhvadtolkenhusker,dertidligereerblevet sagt(ibid.s.51ff). A rettelsererdeltindifireunderkategorier,somerfølgende: AA rettelser: AA indebærer apropriateness repairs, hvor tolken retter for ambiguity, i betydningentvetydighed.tolkenindser,atytringenkanmisforstås,dadenkanværetvetydig.tolken afbryderytringenogrettervedatspecificereogeventueltvedattilføjeetspecificerendeelement. AL rettelser: L repræsentereridenneforbindelse lexicality.tolkenindser,atdentermellerdet ord,derbruges,ikkeerpræcistnok,hvorfortolkenrettervedatanvendeenmerepræcistermeller et mere præcist ord. Det leksikalske niveau skifter således fra en knap så præcis term til en mere præcisterm,nårtolkenforsøgeratfindedetrettespecialiseringsniveau. AC rettelser: C står for coherence eller på dansk kohærens. Tolken indser, at ytringen ikke hængersammenmed,hvaddertidligereerblevetsagt.derforafbrydertolkentalenogerstatterden Sara Potter 27
originaleytringmedenandenytringforatskabekohærensitalen. ALC rettelser: LC refererertil lexicality og coherence ogrepræsentererdetilfælde,hvordeter umuligt at determinere, om tolken retter for det ene eller det andet. Ergo er ALC rettelser en kombination af de to foregående typer rettelser. Tolken ændrer termen, og tolken prøver at skabe kohærensitalen. Detskalpåpeges,attolkenidefireunderkategorierikkeretterendecideretfejlitalen.Denoriginale ytringermereellermindrekorrekt,menrettelsenbliverforetagetforatgøreytringenmereadækvat iforholdtil udgangstalenogbudskabetogdermedfåbudskabetoverbragtpådenmestpræciseog hensigtsmæssigemåde. 3.Ændringen:Erjegvedatlaveenfejl?Ellerharjeglavetenfejl? E rettelser: E repræsenterer ordet error, som direkte oversat betyder fejl. Tolken indser, at ytringenellerendelafytringenerdecideretforkert(ibid.s.53ff). FølgendeinddelingererunderkategoriertilE rettelser. EL rettelser: EL stårfor lexicalerror.tolkenindser,athanharlavetenleksikalskfejl(sigerf.eks. rødistedetforsort)ogerstattermeddetrigtigeelement. ES rettelser: S betyderidettetilfælde syntax ogrefererertilen syntacticalerror.tolkenindser, atdeternødvendigtatændresyntakseniytringen,hvorfortolkenafbryderytringenogstarterforfra. EF rettelser: EF refererer til phonetic repairs eller på dansk fonetiske fejl i tolkningen. Tolken indser, at et element i ytringen er fonetisk ukorrekt, der er således tale om en udtalefejl, hvorfor tolkenafbryderytringenogudtalerenhedenkorrekt. Sara Potter 28
C rettelser: C repræsenterer covert repairs. Disse rettelser kan enten indeholde en afbrydelse af ytringen plus en retteterm (f.eks. øh, undskyld) eller en gentagelse af en eller flere leksikalske enheder. I disse tilfælde er det næsten umuligt at vide, hvad tolken retter i ytringen. Ofte retter tolkenogsåiytringen,førdenneerfuldendt(ibid.s.55). R rettelser: R betyder rest category.detteerenrest kategorifordeselvrettelser,hvordeterhelt umuligt at bestemme, hvilken type rettelse der er tale om (Levelt 1983:55). Det vil sige, at selvrettelsenikkehørerindundernogleafdealleredefremsattekategorier. SomalleredenævnterLeveltsselvrettelsestaksonomiikkespecifikforselvrettelserisimultantolkning, men hans kategorisering kan dog danne basis for udarbejdelsen af en selvrettelsestaksonomi inden for simultantolkning. Christelle Petite fra Dublin City University har forsøgt at tilpasse Levelts taksonomitiltolkesituationenietstudie,somvilblivepræsenteretnærmereifølgendeafsnit2.4. 2.4ChristellePetitesselvrettelsestaksonomi ChristellePetiteerkenderisitstudie,attolkesoutputvilindeholdefejloguoverensstemmelser,men også at the speech production process contains a monitoring function, which enables speakers to control their speech, identify the trouble and attend to it, in other words repair it (Collados Aís, Fernández Sánchez, Gile (Petite) 2001:61). Hermed kobler Petite, ligesom Gile, selvrettelser til taleproduktionsfasen. Produktionsfasen indeholder således en såkaldt overvågningsfunktion, hvor tolkenovervågersitoutputogmuligvisvælgeratretteitolkningen. IPetitesstudiearbejderhunudfraspørgsmålet: Retter tolke kun de fejl, som kan være til hinder for forståelsen af talen eller forsøger de også at forbedre kvaliteten af deres slutresultat/output? (Ibid.s.61). Sara Potter 29
DettegørhunpåbasisafLevelts perceptuallooptheory,somargumenterer,atdererto monitor loops, hvor den ene fungerer som overvågningsfunktion for den endnu ikke ytrede tale(den indre tale, input), og den anden overvåger den ytrede tale (den ydre tale, output). Levelt og Petite postulerer,atpersonen,derovervåger,sominærværendespecialeertolken,kunharadgangtildet endelige resultat af taleproduktionen (Ibid. s. 61). Dette stemmer overens med processen i simultantolkning,idettolkenkunharadgangtilsitegetoutput(denydretale).inærværendespeciale relateres selvrettelser således kun til det andet monitor loop, der overvåger den ytrede tale. I ovenståendesammenhængmådetgøresklart,atovervågningikkeerdetsammesomselvrettelser, menendelaftolkeprocessen,hvorvedselvrettelsermuligviskanopstå. Baseret på analyser af simultantolkninger udført af professionelle tolke kan Petite i sit studie af selvrettelser konkludere, at Levelts selvrettelsestaksonomi nødvendigvis må tilpasses til simultantolkning,datolkenikkekunretterihenholdtilsitoutput/sinendeligetaleogdervedsøger at forbedre kvaliteten af outputtet, men også i henhold til det originale input, således at informationerneioutputtetstemmeroverensmedinputtet,såledesatderitolkningenikkeeksisterer fejl, der kan være til hinder for modtagerens forståelse af talen. Derfor har Petite inddelt Levelts selvrettelseriinput ogoutput kategorier.petiteharimidlertidikkekonkretiseretisitstudie,hvorfor hunharvalgtatplaceredesammeselvrettelseskategorierunderbådeinput ogoutput kolonnerne.i ogmedatalletyperselvrettelsererrepræsenteretibeggekolonner,mådetdermedformodes,aten selvrettelse både kan være input og output relateret, men at enkelte kategorier har tendens til at være det ene frem for det andet, f.eks. er A rettelser oftest output relaterede og E rettelser oftest input relaterede (Ibid. s. 68). Således er det nødvendigt i det enkelte tilfælde af selvrettelse at vurdere,omdenneerinput elleroutput relateret. NedenforsesenoversigtoverPetitesudvidelseafLeveltsselvrettelsestaksonomi: Sara Potter 30
Overtrepairs Output generatedrepairs Input generatedrepairs A AL AC AG A AL AC AG E EL ES EG D D (ColladosAís,FernándezSánchez,Gile2001:69) E EL ES EG Detmånoteres,atPetiteisitstudiekunharinddragetLeveltskategori overtrepairs,dererrettelser foretaget efter ytringen og ikke covert repairs, som er rettelser foretaget før ytringen(ibid. s. 68). Covert repairs repræsenterer rettelser, som er karakteriseret ved en afbrydelse plus en retteterm ellerengentagelse(levelt1983:55). IanalyseninærværendespecialeerderligeledeshellerikketagethensyntilLeveltsopdelingicovert and overt repairs, idet C rettelser ofte illustrerer en gentagelse eller tilfælde, hvor intet i ytringen reeltbliverændret.sådannetilfældeerinærværendespecialemedtagetikategorienr rettelser,da deternæstenumuligtatvurdere,hvilketmotivtolkenhartilatretteiytringen.ydermerefindesdet tvivlsomt, om covert repairs overhovedet bør karakteriseres som selvrettelser, da der reelt ikke ændresnogetioutputtetogsåledesrettesderikkenoget,hvilketvanskeliggørenidentifikationafen egentligselvrettelse. Sara Potter 31